Skal jeg bo på gaden??
 

Hej herinde,

Jeg er ny på denne side, men håber at kunne finde lidt hjælp her...

Kort fortalt så har jeg lidt af en depression og stress on/off siden 2003. Jeg har dog haft perioder hvor jeg har kunne arbejde på fuld tid. Jeg arbejdede som leder fra 2005-2007 - hvorefter jeg blev sygemeldt med depression/stress efter et psykisk dårligt arbejdsmiljø (jeg havde en advokat til at køre denne lange sag, som jeg fik medhold i)

I 2008 blev mine sygedagpenge stoppet, idet min daværende sagsbehandler ikke fandt mit afbud til et møde gyldigt. Jeg meldte afbud fordi jeg havde det meget svært psykisk og ikke kunne tvinge mig selv ud af sengen den pågældende dag, idet jeg var under et konstant pres fra kommunens side. Jeg klager over afgørelsen til ankestyrelsen, men får efter lang tid afslag på denne. Jeg bliver derfor tvunget ud i et arbejdsforhold som jeg stort set ikke kan passe pga. sygdom, og bliver fyret efter 3 mdr. Jeg manglede 1 dags ansættelse for at være berettiget til sygedagpenge igen, så det bliver i første omgang afvist. Jeg er i desperation nærmest nede på mine grædende knæ og efter at have skrevet utallige mails til kommunen, bliver afgørelsen omstødt.

Jeg blev i slutningen af 2009 presset ud i et revalideringsforløb, idet min 52 ugers sygeperiode udløb - jeg var ikke psysisk klar til dette, men deltog jeg ikke, ville jeg miste retten til sygedagpenge. Påbegynder uddannelse i Januar 2010 under revalidering, må droppe første del (adgangsgivende enkeltfag til selve uddannelsen) pga. sygdom/depression. Får dispensation fra uddannelsesstedet til at påbegynde hovedforløbet i august 10 uden enkeltfag. Påbegynder hovedforløb men må sygemeldes igen i jan 11 pga. depression. Bliver i feb. sygemeldt fra læge, hvorefter kommunen stopper min sygedagpengeudbetaling - jeg bliver nu henvist til at søge kontanthjælp. Denne afgørelse har resulteret i at jeg har måtte sige min bolig op pr. 1.4.11. da jeg ikke kan betale husleje uden indkomst. Jeg bor nu midlertidigt hos min kæreste, men kan ikke blive boende her.
Jeg har nu fået en afgørelse på ansøgningen om kontanthjælp - jeg kan få 4700,- pr. mdr. før skat, idet jeg ejer en ejendom sammen med min x kæreste som vi har været nødsaget til at udleje da den ikke kan sælges. Den er udlejet med et tab, som vi hver især dækker ind med 1700,- pr. mdr.
Dvs. at jeg har ca. 3000,- til at dække omkostningerne ved at have et sted at bo, tlf. transport til læge, medicin og mad!!!
Jeg har bogstaveligt talt ikke råd til at være til. Min sygdom er blevet væsentligt forværret og jeg kan ikke længere finde min livslyst... I dag har jeg været hos retshjælpen og de mener ikke at der er noget jeg kan gøre - jeg har kontaktet en advokat med speciale i socialret og han mener at kunne hjælpe - men hans salær er 1800,- + moms pr. time.

Min revalideringsplan blev udarbejdet af xxxxx kommune i efteråret 2009. I januar 2011 flytter jeg til xxxxxx kommune, hvor min sagsbehandler finder min revalideringsplan "forkert" i forhold til mit sygdomsforløb (hvilket hun har beskrevet i min journal som jeg har en kopi af) - hun mener at jeg er blevet sendt for tidligt ud i uddannelse, men lader planen køre alligevel.

Sagens kerne er, at jeg føler mig smidt ud i et uddannelsesforløb på et tidspunkt hvor jeg på ingen måde var rask - og jeg kunne ikke gøre andet end at "adlyde" idet mit eksistensgrundlag i så fald ville blive stoppet. Nu er jeg så igen blevet for syg til at klare en almindelig hverdag og straffes herfor, ved at miste min revalideringsydelse.

Jeg føler mig slidt ned til sokkeholderne efter de sidste 4 år i kommunens kløer og har svært ved at holde modet og livsglæden oppe. Jeg har flere gange søgt om psykologhjælp igennem kommunen, men har gentagne gange fået afslag på dette.

Jeg ved ikke om i kan finde hoved eller hale i dette - jeg har selv meget svært ved det.

har du ikke en fagforening der kan hjælpe

...
 

nej, jeg er ikke i en fagforening....:(

det var en skam men abre rolig der skal nok snart komme et klogt hoved for hjælpe dig.eneste jeg kan se er klag over afgørelsen.så anke og hvis det kommer så vid anke den helevejen til meneskeheddom stolen i bruxel eller hvor det nu er :D

Det gør mig ondt at høre din historie

Er du blevet ordentligt udredt hos en psykiater? Har du en speciallæges ord for din tilstand, funktionsniveau og behandlingsmuligheder?

Hvis ikke, må du besætte din sagsbehandlers kontor eller nowet, før hun sender dig til udredning, for det virker ikke til, at du kommer videre uden

Knus og tanker herfra

Hejsa,

Jeg har søgt at nærlæse dit indlæg flere gange, samtidig med X-factor ved siden af he, he.

Det er et langt indlæg du har, men jeg hænger mig i ovenstående. Jeg har ikke meget forstand på revalidering, men har du klaget over stop heraf ? Det formoder jeg at du har, der har vel været en frist som der er på sygedagpenge, hvilket jeg kender mere til.;)

Du bør forfølge din klage over revaliderings stop, således at kommunen agere i forhold hertil. Gør de ikke det formoder jeg at det skal over BAN, du må agere i forhold til din klagesag i forhold til at få et eksistens grundlag.

Puha, det andet med kh, osv. har jeg ikke så meget forstand på. Men skriv endelig igen. :D

Når du klager over reva stop, skal du bruge stykket fra loven som siger at kortere afbrydelser er ok.
Ifg vejledningen til loven er det op til 6 måneders afbrydelse, dvs de faktik ikke må stanse din reva før du ikke har deltaget i dim plan i 6 måneder.

En anden en du skal hive frem er at kommunen BURDE forsøge at ændre din plan i det d opdager at den ike er realistisk (den mulighed har de nemlig) Dog tror jeg ikke du får meget ud af det forsøg, men på den anden side hvis du ikke prøver ;)

Så klag for djævlan, og ed afslag fra kommunen, skal du olde fast i din klage så den ryger videte til bekæftigelsel ankenævnet.

Du skriver at SB´er fortætter planken... nej, SB´er følger loven, for du vil havne netop samme sted som nu, lige meget hvordan du end vender og drejer det, men de 6 måneder vil så i det mindste give dg lidt tid til at finde en løning på din økonomiske situratin (om end det hedder KHJ til der er en afgørelse og det tager måneder, mange måneder, desværre)

Afbruder man reva hedder det for langt langt de fleste KHJ (og intet tyder å du har optjent retten til andet) og så er det underordtnet om plnen ar realistisk fra start.

Redi

Hold da keje jeg har ramt tasterne fiiint, eller også ikke *gg* sad og ventede på mit neglelak skulle tørre, skal bruge lange negle i stykket vi skal spille og som neglebider findes der kun en løsning.

Men håber du forstår meningen.

Kære du.

Et kram herfra!

Jeg syntes du skal holde dig LANGT væk fra advokaten der koster penge.
Find råd herinde og bring det videre til Retshjælpen, hvor I sammen kan arbejde videre derfra.

I må simpelthen få solgt den ejendom. Enten ved at din ekskæreste køber dig ud, eller via ejendomsmægler.
Men først og fremmest: Huslejen må sættes op!

Jeg formoder at I ikke sælger fordi I ikke kan komme af med den... Er det så ikke bedre at sætte prisen ned end være i dette økonomiske hul?

Jeg vil også sige, at din sagsbehandler "bare" følger loven.
Når det er sagt, så skal du som andre siger se at få klaget over revalideringsstoppet. Prøv om du kan få et konstruktivt samarbejde op med din sagsbehandler - hvilket kræver, at du begraver stridsøksen...

P.S.

Når du bor hos din kæreste er det på grænsen til at du ikke kan betragtes som reelt enlig - hvilket kan få indflydelse på din kontanthjælp.

Andre må lige komme på banen med deres betragtninger omkring det.

Tak for alle jeres svar - jeg er meget taknemmelig for jeres hjælp og vil nærlæse det hele i aften når jeg har ro..

Jeg bor lige nu hos min kæreste ja, men alternativet er en papkasse på gaden, idet jeg ikke kan betale husleje, medicin, mad mv. for 3000,- pr mdr. suk.... jeg er målløs over at man det ene øjeblik er i gang med en uddannelse, og det andet øjeblik ikke har råd til at bo nogen steder... det er en hård straf for at blive syg... :(