K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   tildeling af ftp (https://www.k10.dk/showthread.php?t=20181)

tije 15-11-2011 12:50

tildeling af ftp
 
Ja jeg ved ikke rigtig om den skal ligge under politik, eller den skal under ftp spørgsmål, men altså jeg forstår simpelthen ikke det danske system.

Jeg har kæmpet med næb og klør for at få min ftp, og jeg har så mange smerter hver dag, at uden mine piller ville jeg ikke se andet end min hovedpude, sådan kort fortalt. Jeg ved mange herinde sidder med store smerter og bliver ikke tilkendt deres pension, men bliver trukket igennem systemet år efter år.

En bekendt person har fået tilkendt ftp, vedkomne har selvfølgelig været i arb prøvninger osv. Jeg ved det er hamrende svært at få en ftp. men personen bruger de fleste weekender på fysisk hård udfoldelse, træner bold i forskellige afskygninger, træner hund, knokler rundt i fritiden, er hjemmefra 1 weekend om måneden ca til en meget aktiv fritidsinteresse. kommunikerer med gud og hver mand, godtnok ofte på en negativ måde men alligevel. Har 2-3 store uddannelser bag sig, med flotte karakterer.

Det kan ikke være pga fysikken, det kan ikke være pga psyken så vidt jeg kan se. Depression er ej heller at spore, ikke om jeg fatter det.

Det danske system er altså en underlig ting, ikke om jeg fatter der sidder så mange mennesker og kan ikke få hjælp, og andre bare smutter lige igennem systemet.

Det skal ikke opfattes som jeg er en gammel sur brokr*v bare en stor undren.

jasch 15-11-2011 13:14

Du har fuldstændig ret, der er stadig en del som bare ryger igennem systemet til en FP.

Jeg kender en del, der for nylig har fået FP og faktisk ikke fejler noget nævneværdigt, men som bare ikke gider arbejde - da det er meget hyggeligere at sidde hver dag og drikke og ryge på statens bekostning.

Forstår ikke at disse mennesker ikke bliver sat på antabus for at kunne modtage deres ydelse, ligesom vi andre skal tvinges af kommunen til at tage medicin vi ikke vil blive raske af, men som bare er et tilbud, det ser kommunen som forhalese af egen heldbredelse.

Jo man undres skam stadigvæk den dag idag, og føler en vis uretfærdighed....

tije 15-11-2011 13:36

dejligt
 
Hvor er det dejligt at høre at det ikke kun er mig der tænker sådan ;) For har faktisk ind imellem helt dårlig samvittighed over den tanke, ftp´en må jo være tildelt af en eller anden grund, grunden er bare meget svær at få øje på.

Personen her har ikke engang et misbrugsproblem. Så det kan ikke engang bruges som undskyldning.

Falkes 15-11-2011 13:54

pas nu på med den slags fordømmelse! Det kan sagtens være psykisk sygdom der ligger til grund for tildelingen.

Man behøver ikke hverken have misbrugsproblemer eller depression for at være for psykisk syg til at kunne håndtere at blive selvforsørgende. Det er meget vigtigt at forstå.

Det kan sagtens være ptsd eller fx skizofreni, eller en slem personlighedsforstyrrelse, der ligger bag den ftp, - men hvor en ftp har givet personen den ro i sit liv til at få hvad jeg tolker som værende livskvalitet, ud fra det du skriver. Personen er jo ikke handikappet fysisk, hvis han/hun er tildelt ftp på psykisk grundlag og at denne kan klare at lege med sin hund og gå til fritidsaktiviteter er jo slet ikke det samme som at forsørge sig selv resten af livet.

Kan godt forstå det må være hårdt at se på at andre kan røre sig sådan, hvis man ikke selv kan, men Tije, du ser jo ikke hvordan personen har det 24/7. Men ovenstående sygdomme kan altså sagtens ligge til grund for at man psykisk ikke kan klare det pres og forventninger fra samfundet, som det at blive selvforsørgende kræver, men derfor kan personen godt være fysisk aktiv, hvis denne har ro omkring sig til psykisk at have fået det bedre eller holde sygdommen i skak. Ingen ved om personen, hvis denne bliver presset tilstrækkeligt meget, ville ryge direkte lukt ned i ******* igen ... Det er altså ikke så ligetil med psykisk sygdom.
Noget mange nok overser og ikke forstår hvis de ikke selv har prøvet det. Desværre, for det gør sgu ondt at folk ikke forstår at man ikke er fysisk handikappet.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke med din nabo, det lyder måske lidt vildt hvad personen laver set ud fra ftp-perspektiv, men som sagt kan det jo være ftp er med til at give den ro, til at han/hun kan holde sygdommen nogenlunde i skak, men pas virkelig på med at dømme folk for hurtigt og pas på med ikke at misunde dem, bare fordi de ikke har samme problemstilling som en selv.:kram: Håber du får din ftp, tije, hvis det er bedst for dig!

PiaCP 15-11-2011 13:55

Ja, jeg tilstår jeg har samme indstilling, til tider!

Og det er nøjagtigt den slags ftp der ikke burde have været tildelt, der gør det svært for folk, som os, der virkelig har det behov, at få det......

fuldstændig grotesk!

heidi kastrup 15-11-2011 14:17

Jeg kan godt se hvad I mener...Samme tanke kan komme til mig når jeg sidder med store smerter trods diverse morfin og epilepsi præparater...Men når det er sagt så møder jeg altså også tit nogen som kigger mærkeligt på mig, når jeg fortæller at jeg er igang med at søge FP...For ingen ud over min nærmeste familie (og ikke engang alle der) ved hvordan jeg har det - for du kan ikke se på mig hvor ondt jeg har det - eller hvor meget medicin jeg tager, hvor mange hvil jeg er nødt til at tage i løbet af døgnet osv....Det eneste andre kan se er når jeg skal rejse mig - og det foregår i et meget langsomt tempo - eller når jeg har stået længe og begynder at vralte ligeså stille rundt...eller når jeg aldrig bruger ryglænet på en stol...
Og det er sørme hårdt, at blive mødt af de tvivlende blikke - er det nu også rigtigt eller gider hun bare ikke arbejde....
Så i stedet for at dømme, så prøv at spørge ind til vedkommende i stedet....

Nullemus 15-11-2011 15:01

Citat:

Oprindeligt indsendt af Sinderella (Send 191395)
pas nu på med den slags fordømmelse! Det kan sagtens være psykisk sygdom der ligger til grund for tildelingen.


Ikke når det er mennesker man kender særdeles godt og kender deres baggrund.

Og i øvrigt mener jeg det er skruphamrende forkert, at f.eks. en person som beskrevet af tije i tråden her får sin pension, også om så vedkommende fejler noget psykisk, for den sygdom kan da så vist kun skyldes angst for at arbejde, for fritiden er der jo tilsyneladende ikke noget galt med at få fyldt ud hvor hverken manglende fysiske kræfter eller social omgang med omverdenen sætter nogen begrænsninger.

For jeg undrer mig også meget over hvordan man udvælger de personer der tilkendes pension.

Jeg kender ligeledes til personer, der for det første er drønet gennem systemet med raketfart, men som også har været i stand til at have et endda særdeles aktivt liv uden begrænsninger, både på sygeløn, kontanthjælp og også når de får deres pension, hvilket i flere tilfælde også indebærer givtige biindtægter i form af sort arbejde.

Og imens sidder der faktisk mennesker, der i mange år har måttet slås med systemet uden at kunne blive tilkendt enten fleksjob eller pension, og som slet ikke ville være i stand til at arbejde, hverken på legal vis eller sort hvis deres moral var til det.

Der bliver som forsvarsargument brugt, at ingen ved om en sådan person er tilkendt pension fordi vedkommende ville gå i spån ved presset over at skulle yde på arbejdsmarkedet og at pension derfor gives som en slags sikring af livskvalitet i fritiden og holde psykisk sygdom fra døren.

Jamen hallo, den slags tages der sgu ikke hensyn til, når folk med fysiske begrænsninger/sygdom, skal slæbes gennem flere års afprøvninger på bekostning af, at fritiden skal tilbringes på sofaen eller sengen, for at prøve at komme til kræfter til næste dags afprøvning, og at folk i de perioder intet liv har.


Nej, den måde systemet er bygget op på med arbejdsevnevurdering dur bare ikke.

Vi skal simpelthen tilbage til, at visse diagnoser berettiger til pension mens andre ikke gør.

Som det er nu er det desværre, udover dem der selvfølgelig berettiget får pension, blevet et tag-selv-bord for folk der er i stand til at bluffe sig gennem systemet.

Zentamor 15-11-2011 15:19

Citat:

Oprindeligt indsendt af tije (Send 191387)
Ja jeg ved ikke rigtig om den skal ligge under politik, eller den skal under ftp spørgsmål, men altså jeg forstår simpelthen ikke det danske system.

Jeg har kæmpet med næb og klør for at få min ftp, og jeg har så mange smerter hver dag, at uden mine piller ville jeg ikke se andet end min hovedpude, sådan kort fortalt. Jeg ved mange herinde sidder med store smerter og bliver ikke tilkendt deres pension, men bliver trukket igennem systemet år efter år.

En bekendt person har fået tilkendt ftp, vedkomne har selvfølgelig været i arb prøvninger osv. Jeg ved det er hamrende svært at få en ftp. men personen bruger de fleste weekender på fysisk hård udfoldelse, træner bold i forskellige afskygninger, træner hund, knokler rundt i fritiden, er hjemmefra 1 weekend om måneden ca til en meget aktiv fritidsinteresse. kommunikerer med gud og hver mand, godtnok ofte på en negativ måde men alligevel. Har 2-3 store uddannelser bag sig, med flotte karakterer.

Det kan ikke være pga fysikken, det kan ikke være pga psyken så vidt jeg kan se. Depression er ej heller at spore, ikke om jeg fatter det.

Det danske system er altså en underlig ting, ikke om jeg fatter der sidder så mange mennesker og kan ikke få hjælp, og andre bare smutter lige igennem systemet.

Det skal ikke opfattes som jeg er en gammel sur brokr*v bare en stor undren.

Må være ubehageligt at være din bekendte. Det tilkommer da ikke dig, at komme med en bedømmelse på og af, din bekendtes fysiske eller psykiske tilstand. Ikke alt behøver at være som øjnene ser, og du ved da ikke hvad hans fysiske aktiviteter i øvrigt koster ham, måske han ligger i sengen 3 dage efter week-enden eller er på massiv smertedækkende for at kunne lave lidt sjove aktiviteter. En psykisk sygdom har intet med uddannelser eller intelligent at gøre og heller ikke i dèt tilfælde behøver tingene at være som dine øjne ser. Måske han lider af en dødelig sygdom og derfor en pension hurtig er gået igennem, han behøver jo ikke underette alle om rent private forhold.

Ihh hvor jeg kender folk med dèn holdning - men uden at hænge dig ud, så får ingen i dag pension, sådan uden videre eller så nemt som at trække den i en automat. Så selv om DU ikke ser grunden, så vær sikker på at der er èn.

Lunasdatter 15-11-2011 15:23

Hmmm gad vide om de damer... altså hvis I alle er damer.. lider af den samme sygdom... nemlig..

"Jeg er mere syg end dig syndromet" - "Mine smerter er større end dine syndromet" - "Misundelses syndromet" ...

At bluffe sig gennem systemet... jeg fatter simpelthen ikke at en kan finde på at skrive sådan...

Hvem siger at alle der ender på enten flexjob .. eller en førtidspension skal krænge ud med alle de dårligdomme der findes i vedkommendes krop..

Det der ikke kan ses - høres - lugtes eller fremvises det er bluf .. ihvertfald hvis vedkommende der står over for en er førtidspensionist...

Og nej.. diagnose skal ikke ind og automatisk give pension... Kun det der allerede idag udløser en pension med det samme.. nemlig hvis du er terminalreg.

Jeg vil sørme nødig være en i jeres vennekreds som kom på førtidspension.. og derefter kunne gøre noget der i jeres øjne ikke kunne passe...

Husk hvor mange fingre der peger ind mod jer selv når I peger fingre på andre!!

Og kan I nu ha en dejlig dag....

Lone

PiaCP 15-11-2011 15:42

LOne jeg forstår så udemærket hvor du kommer fra i dit indlæg, men jeg tilstår blankt at jeg engang var det man kalder naiv.

Jeg troede virkelig på alt, dvs., jeg troede ikke på, at folk kunne finde på, at snyde systemet, dvs os, troede ikke den slags mennesker var til.

Jeg er dog blevet klogere, for jeg har faktisk hørt folk sidde og prale med hvor hurtigt de kom igennem og hvilken fed hyre de nu har for, at vågne sent, gå en tur med hunden osv osv., og slutter af med at sige" Hvorfor hulan skulle jeg arbejde, når jeg kan hygge mig dagen lang!??"

Og NEJ! jeg synes bestemt ikke jeg er mere end andre....men en ting jeg har lært af disse år i systemet er "Af skade blir' man klogere" og det er jeg blevet, jeg tror ikke at gud og hver mand snyder,men jeg tror heller ikke at alle har lige rent mel i posen.....desværre.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 23:06.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension