K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Dagens griner (https://www.k10.dk/showthread.php?t=3984)

Hejdien 07-02-2008 14:11

Dagens griner
 
Jeg sad lige over hos LA www.ladk.dk og kiggede rundt og jeg faldt så over den her omkring det nye system hvor ledige skal ind og bekræfte deres ledighed hver uge...

prøv at læse på siden og se hvor godt det går https://info.jobcentre.dk/
http://k6.dk/billeder/smiley/n102.gif



Også sætter jeg det lige ind her også , bare til eftertiden så man kan følge med når de fjerner deres fadæser :D

Velkommen til support- og informationssiderne til brug for alle brugere af de statslige forretningssystemer i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen.



Her på siderne kan du finde svar på kendte problemstillinger, hente vejledninger til forretningssystemerne, kvik-guides og release noter samt se kendte fejl .



Jobnet tirsdag 05. feb. 10:07
Kategori: Bekræftelse | Berører: Alle Jobcentre | Løst: Ukendt
Beskrivelse: Jobnet har været nede i tidsrummet den 4.02.08 kl. ca. 22.00 og frem til midnat.

Det betyder, at hvis der er borgere, der forsøgte at bekræfte deres jobsøgning i ovennævnte tidsrum, kunne det ikke lade sig gøre.

Løsning: Hvis disse borgere skulle bekræfte senest den 4.02.08, har de pågældende borgerne fået en påmindelse.

Denne kan fjernes af jobcentret under henvisning til nedbrud på Jobnet - jf. vejledningen - Bilag 1

Denne oplysning fjernes torsdag den 7.02.08 til fyraften




Telefoner til Supporten tirsdag 15. jan. 14:12
Kategori: Ukendt | Berører: Alle Jobcentre | Løst: Ukendt
Beskrivelse: Det er pt utroligt svært at komme igennem på telefon til supporten.

Det skyldes, at vi deler telefonlinjer med supporten på Bornholm og her er der ualmindeligt mange henvendelser på baggrund af releasen.

Løsning: Den bedste løsning her og nu er derfor, at I indsender jeres fejl eller spørgsmål via Helpdesk



Telefon til Helpdesk

På baggrund af indfasningen af bekræft jobsøgning har alle telefonlinjer været optaget - primært af borgere. I har som superbrugere derfor haft svært ved at komme i kontakt med supporten.

Vi har derfor nu fået en mobil, der kan ringes til indtil telefonerne igen virker. Der er ikke telefonsvarer på mobilen og vi besvarer ikke sms.

Telefonnr: 25 36 94 98

Telefonen er åben i den normale åbningstid.


Og så forventes det også at man har råd til at ligge og ringe til mobiltelefoner :confused:


Forkert Jobcenter onsdag 30. jan. 17:51
Kategori: Udsøgning | Berører: Flere Jobcentre | Løst: Ukendt

Beskrivelse: Der er indmeldt flere tilfælde, hvor borgere er registeret i et forkert Jobcenter i forhold til hvor de bor. Det gælder såvel Arbejdsmarkedsportalen og Amanda.

Løsning: Dette er fejlmeldt.

Dog er det muligt selv at foretage flytning af Jobcenter i Amanda. Denne flytning vil kunne aflæses i Portalen tirsdag i den efterfølgende uge.

På trods af ovenstående har vi dog set, at en flytning i Amanda ikke nødvendigvis hjælper.


Man må da håbe at brugerne af jobnet her mere computer snilde end dem der har lavet systemet for det lyder da godt nok svært det her :o



Fritaget for Rådighed onsdag 23. jan. 16:52

Kategori: Ukendt | Berører: Flere Jobcentre | Løst: Ukendt

Beskrivelse: Nogle Jobcentre har oplevet at borgere der under deres uddannelse/aktivering er fritaget for rådighed er blevet afmeldt i Arbejdsmarkedsportalen.

Løsning: Dette er en fejl og vi arbejder på at finde en løsning.




Udrejst onsdag 23. jan. 09:54

Kategori: Ukendt | Berører: Ukendt | Løst: Ukendt

Beskrivelse: Vi har nogle sager, hvor borgeren i Arbejdsmarkedsportalens "Tilmeldeoverblik" står som "Udrejst", hvor det ikke er tilfældet.

Vi arbejder på at få problemet rettet.


He he he det går godt og man kan da kun håbe at det at man fra stat og kommunes side ikke kan finde ud af deres arbejde, ikke kommer de ledige til skade :rolleyes:

Falco 07-02-2008 14:44

ja se hvordan det går lige nu men se så tåbens nyeste tiltag.

Ledige skal søge fire job om ugen
Ledige skal fremover søge fire job om ugen, lyder kravet fra beskæftigelsesministeren efter kritisk rapport fra Rigsrevisionen. A-kasserne afviser kritikken og ønsker ny undersøgelse.

Af Lene Petersen, Fagbladet 3F

Ledige skal fremover søge fire job om ugen for at bevise, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) kræve, efter at Rigsrevisionen onsdag offentliggjorde en rapport om a-kassernes rådighedsvurderinger af de ledige.

Rigsrevisionen konkluderer blandt andet, at der er forskel på, hvor stramt a-kasserne administrerer rådighedsreglerne, og hvilken dokumentation rådighedsvurderingerne bygger på. Derfor mener Rigsrevisionen, at Beskæftigelsesministeriet fremover bør sikre, at der føres kontrol med alle rådighedsvurderinger i a-kasserne.

Indtil midten af 2007 skulle a-kasserne rådighedsvurdere medlemmer, når jobcentret havde bedt om det. Det har Rigsrevisionen ingen bemærkninger til. Desuden skulle a-kasserne senest efter seks måneders ledighed selv indkalde til en rådighedssamtale. Det er her, at Rigsrevisionen mener, at kontrollen med a-kasserne skal være bedre.

Endelig peger Rigsrevisionen på, at den elektroniske kommunikation mellem a-kasser og jobcentre bør være bedre.

Hen i vejret
Morten Kaspersen, leder af 3F's Akasse og formand for AK-Samvirke, a-kassernes brancheorganisation, afviser kritikken.

- For det første er der ikke tale om, at a-kasserne ikke har gjort sin pligt og rådighedsvurderet medlemmerne. Kritikken fra Rigsrevisionen handler om, at der er forskelle, og at der kan strammes op. Derfor er Hjorts krav om at søge fire job om ugen hen i vejret - hvorfor lige fire job? Hvorfor ikke syv? Eller to? Hvad gør man de uger, hvor der måske kun er tre job, man kan søge, spørger Morten Kaspersen.

I dag er der stor forskel på, hvordan a-kasserne administrerer reglerne. Nogle a-kasser har beskrevet en arbejdsgang med et minimum for, hvor mange job den ledige skal søge, mens andre lader det være op til sagsbehandlerens skøn.

Ønsker ny undersøgelse
Rigsrevisionen bør gå i gang med en ny undersøgelse straks, mener Morten Kaspersen. For reglerne og forholdene er ikke længere som fra 2003 til begyndelsen af 2007.

- Undersøgelsen er fortid. Siden begyndelsen af 2007 har vi haft rådighedssamtaler med vores medlemmer hver tredje måned og har et helt andet fokus på jobsøgning, end vi nogensinde har haft tidligere, siger Morten Kaspersen.

Akasseformanden er til gengæld helt enig i, at kommunikationen mellem a-kasser og beskæftigelsesministeriets forskellige it-systemer i AMS, jobcentre med videre, halter.

- Lige nu har vi og vores medlemmer store problemer i forbindelse med, at ledige hver uge skal på jobnet og bekræfte, at de søger job. Deres cv'er forsvinder, de koder, de har modtaget, virker ikke, eller de kan ikke komme ind i systemet. Netop nu hvor vi i den grad har skærpet fokus på jobsøgning, er det katastrofalt, at systemet ikke virker, siger Morten Kaspersen.

Stella 07-02-2008 14:47

Det er til at dø af grin over...intet virker I det system og hvor dumt kan det være...er der nogen grænser tror I ? :rolleyes:

Stella 08-02-2008 16:33

Arbejdsløse kan ikke finde knappen

Nyhedsavisen

8. februar 2008

Et klik på internettet skal sørge for, at arbejdsløse ikke mister dagpengene. Men knappen på hjemmesiden eksisterer ikke.:D:D:D:D:D

Af: Julie Jo Boding (Journalist)

Hvis ikke de arbejdsløse klikker på nettet, kan de pludselig stå uden penge på lommen.

For at beholde dagpengene skal de arbejdsløse klikke på en knap på hjemmesiden Jobnet.dk og bekræfte, at de står til rådighed på arbejdsmarkedet. Men problemet er blot, at den knap ikke eksisterer på hjemmesiden, skriver Erhvervsbladet.dk.:D:D:D

De ledige modtager en trussel fra jobcenteret om, at de mister dagpengene, hvis de ikke bekræfter via computeren. Jobcentret i Svendborg bekræfter, at knappen ikke er installeret i systemet og siger, at den er på vej. ;)

gh72 08-02-2008 16:41

Vorherre bevares..

Stella 08-02-2008 16:47

ja det må du nok sige...:D:D:D:D:D

De ledige er nok så stressede nu at de ikke har overskud til at søge job for de kan ikke finde knappen og så kommer alle de telefonopkald med optaget ...for jeg forestiller mig at de bliver så stressede af det og angsten for at de mister deres dagpenge....:eek: det er så svinsk...

se her fra LA ...

Skal ledige grine eller græde :o:rolleyes::(

Beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen indførtekontrolsystemet af de ledige, som katastrofalt har kostet et par millioner, og som nu er bragt til skamme af et lille uskyldig gratis computerprogram, der helt personligt kan bruges aktivt fra de lediges dyrekøbte pc. [B]Utroligt at Claus Hjorth som minister kan tro på, at de ledige efter lov kan gives pligt til personlig kontakt til jobnet.dk over internettet.[/B] Mon Claus Hjorth vil indføre yderlig en kontrol, der skal kontroller om kontrollen er 100% personlig.

zuza 09-02-2008 01:40

Mangler de telefoner eller personale eller...?
 
Ja, det hjælper ikke engang at ansætte nogle fleksjobbere, hvis de mangler telefoner.:D:D:D:D'

De skriver, at de "knokler"... uha, hvad nu, hvis de får stress og skal sygemeldes, så mister ALLE i Danmark deres dagpenge eller kontanthjælp!!!!

Og bemærk lige den ekstra serviceoplysning....:D:D

Citat:

Når telefonen giver optaget-tone, er det fordi der er så mange bruger på systemet, at det ikke kan håndtere flere.
Det klager mine venner også over, når de ringer til mig, når jeg taler i telefon... den forbandede optaget-tone. Min telefon har også begrænsninger og melder optaget. Sig mig, tror de folk er komplet idioter, eller hvad?

At skrive sådan i ramme alvor...:eek::eek::eek:


Citat:

Kontakt supporten

Du kan kontakte Jobnet supporten på telefon 70 15 20 30 eller [email protected].

OBS: Der er i øjeblikket meget stort pres på Jobnet-supportens telefoner, fordi den ugentlige bekræft jobsøgning er ved at blive implementeret. Når telefonen giver optaget-tone, er det fordi der er så mange bruger på systemet, at det ikke kan håndtere flere.
Vi knokler for at kunne svare alle, men hvis du ikke kan komme igennem, så prøv igen senere eller kontakt dit lokale Jobcenter.

Med venlig hilsen
Jobnet supporten
http://www.jobnet.dk/ofte+stillede+s...takt+supporten

zuza 09-02-2008 01:55

Systemet er perfekt. Løgn, hvis det ikke virker
 
Læs her, hvorfor det er løgn, at det ikke virker.:D:D

IT-og Telestyrelsen har givet den Fem Netkroner.:D:D

Og man har spurgt brugerne.:D:D

Det vil Beskæftigelsesministeren sikkert fortælle, hvis nogen skulle sige, at det ikke virker.:D:D

Citat:

Jobnet får fem netkroner
22. november 2007

Jobnet har fået den højeste vurdering, der gives af "Bedst på Nettet", de fem netkroner.

Hvert år måler Bedst på Nettet kvaliteten af offentlige hjemmesider. Målingen foregår indenfor en lang række kriterier bl.a. brugervenlighed, nytteværdi, åbenhed og teknisk tilgængelighed. Kvalitetsmålingen gennemføres af IT-og Telestyrelsen og baseres bl.a. på en brugerundersøgelse.
http://www.jobnet.dk/Nyheder/Jobnet+...+fem+netkroner

Ninja 09-02-2008 18:53

Jeg sidder her og morer mig kongeligt selvom det i virkeligheden er til at tude over....

Må vist lige ud og tjekke om der står analfabet i panden på mig!

Hejdien 12-02-2008 11:44

Fandt lige den her (også over fra www.ladk.dk) og her har vi da løsningen for både flekser og ledige kontanthjælpsmodtager :D

http://www.youtube.com/watch?v=_P6w3R9_mL8


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 23:22.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension