K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Føj for en stinker (https://www.k10.dk/showthread.php?t=4340)

buster 10-03-2008 22:05

Føj for en stinker
 
Undskyld mig men jeg må altså lige have luft.

Fandt denne artikel i vores lokale avis og det er da så sandt som man siger:
-man skal sgu høre meget før ørerne falder af!-

Sorø Jobcenter er Sjællands bedste
Af den seneste analyse fra Beskæftigelsesregion Hovedstanden og Sjælland fremgår det, at Sorø Jobcenter er det bedste i region Sjælland og Hovedstaden til at få ledige i arbejde.
PRESSEMEDDELELSE. Samtidig er Sorø Jobcenter et af de få jobcentre, der oplever et fald i antallet af borgere på sygedagpenge

Formand for arbejdsmarkedsudvalget i Sorø, Vagn Guldborg, mener, at det skyldes den langsigtede strategi, som politisk blev lagt ved kommunesammenlægningen, hvor det fra starten blev vægtet at få borgerne ud af sygeforløb og kontanthjælp gennem en tidlig indsats.

”I modsætning til mange andre steder er det bare lykkedes hos os. Min teori er, at det er fordi, medarbejderne har været inddraget i hele forløbet, og fordi ledelsen har taget ansvar. Endelig har Det Lokale Beskæftigelsesråd været en rigtig god dialogpartner for os i Arbejdsmarkedsudvalget og har bakket op om kommunens indsatser med koordinerede forebyggende indsatser,” siger Vagn Guldborg.

Vi kan blive bedre endnu
Dykker man ned i tallene om Beskæftigelsesministerens indsatsmål tegner der sig et lidt mere broget billede. Jobcenter Sorø er nemlig ikke mere rettidig i forhold til indsatsen over for den enkelte borger end andre kommuner, og det samme gælder aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagerne. Men det bekymrer ikke direktør Lars Hansen fra Sorø Kommune.

”Hvad er vigtigst – at holde samtaler på bestemte tidspunkter eller at få folk i arbejde?” spørger han. ”Men når det er sagt, så har vi i de første to måneder af året arbejdet med både rettidighed og aktivering, så jeg er sikker på, at den næste rapport vil vise, at Sorø er blandt de allerbedste også på de områder. Den måde, vi arbejder på, når vi udvikler vores indsatser, giver os mulighed for forholdsvis hurtigt at fokusere på enkeltområder samtidig med, at vi holder fokus på det politisk fastlagte strategiske sigte for Jobcenterets arbejde,” siger han.

Hold da k... - det slår selv DSB´s reklamer om tog til tiden.

Specielt udtalelsen: "-fordi ledelsen har taget ansvar" !!!!! :eek:

Og det bliver bedre endnu:"Hvad er vigtigst - at holde samtaler på bestemte tidspunkter eller at få folk i arbejde?" :confused:


Dén historie -eller vil snarere kalde lokal landsbysladder godt krydret med lokal opspind - skal sgu skyldes ned med andet en ren kaffe :eek:

Jeg dirrer endnu af raseri - så er det sagt.

zuza 10-03-2008 22:22

Så må du gange det med ti, hvad det så end er, du vil drikke.:p

Når du har læst det her:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=4297

Tak for kaffe, siger jeg bare.;)

:kram:

Louise 10-03-2008 22:32

Hej Buster

Ja det lyder da for godt til at være sandt.:confused:
Har avisen mon talt med borgerne som lige pludselig er blevet raske, og de kontanthjælpsmodtagere som er kommet i arbejde, det kunne jo være at de har en anden opfattelse....:cool: det kan jo være at der ligger en anden grund end -at ledelsen har taget ansvar.......
Ud fra din tråd regner jeg med at du bor i kommunen og ikke har den opfattelse af virkeligheden:D
Louise:kram:

buster 11-03-2008 08:51

Hej zuza og Louise.

I har så ganske ret - det er bestemt ikke hvad jeg/vi har oplevet altså det som kommunen praler af.

TVÆRTIMOD.

Til gengæld har vi oplevet at min mands sag er blevet syltet i 2 år - mindst - hvad undskyldningen nu end har været og det sidste "trick" var at prøve at sulte os ihjel.

Det glemmer jeg ikke vedkommende for :mad:

Jeg synes selv at vi har mere end stor tålmodighed men jeg kan dog ikke fordrage løgn.
Mails der bliver fabrikeret bagud, en sagsbehandler der opfører sig som et lille barn der bare vil have sin vilje(læs:magtsyg) og en ledelse som er total usynlig.

Som i kan forstå har jeg INTET positivt at sige om Jobcentret i Sorø.

Nå men så fik jeg da lige luft og tak for jeres udmelding. Det føles bare lidt rart at der er nogen som ser verden med nogenlunde de samme øjne som jeg :)

Ha en god dag :kram:

bento 11-03-2008 16:31

Hej Buster
Du skriver at jobcenteret prøver at sulte jer ihjel vil det sige at jobcenteret har taget sygedagpenge fra din mand ? min kone går sygmeldt og henne har jobcenteret i Sorø taget sygdagpengene fra pr 1/9 2007 det sidste i hennes sag er hun er blevet tildbudt at få lagt en rodblokade i ryggen altså den holder fra 8 dage til en måned og så skulle hun være rask ??? hun har slidegigt i ryg hofter knæ jov de er gode i Sorø jobcenter
Bento

mumle_mund 11-03-2008 18:01

Føj... Bare orderne at "få syge i arbejde" og "få Folk fra sygedagpenge"

Jeg har aldrig fattet HVILKEN del at SYG... S-Y-G- Dagpenge de IKKE forstå... Vi er jo ikke blevet sygemeldte for sjov. Herre Gud...

Anna 11-03-2008 18:54

Prøv at læse mit svar til Stella angående stop af sygedagpenge
 
Hej Buster :(

Mine ører lå helt nede på bordet, da jeg læse din beretning.

Mit svar til Stella kan fortælle dig mere om min kamp og sejr. Offer for de Kommuner som tager uretfærdige/ulovlige beslutninger. Kommunerne giver i 44% af tilfældene forkerte afgørelser om stop for udbetaling af sygedagpenge.

Ankestyrelsen gav mig retfærdigvis ret i at Vallenbæk Komme, har behandlet min sag helt forkert.
Statsforvaltningen Hovedstaden, gav Vallensbæk Kommune ret i, at kommunen udelukkende havde fulgt lovgivningen.

Lykkeligvis bliver min sag behandlet som en principafgørelse, så har det da hjulpet at klage, til gavn for andre som prøver kræfter med Kommunerne *S*.

Dette er kun lykkedes mig med hjælp fra www.hepatitislinien.dk Landsformand Susan Christensen hjælp og støtte.

Med venlig hilsen
Birte

buster 12-03-2008 09:27

Bento:

Det er en meeeeget lang historie ang min mands sag og jeg tror at langt de fleste ville falde i søvn hvis jeg skulle fortælle den helt fra start for den begynder helt tilbage i år 2000 så……

Kort fortalt fik min mand tildelt flexordningen i år 2005/2006( også ulovligt iflg lovgivningen) og siden hørte han INTET!!
Lige pludselig har man så tilsyneladende fundet ud af at man havde et ”hængeparti” og så tog Fanden ved kommunen, nu havde man travlt!

Dvs man havde udliciteret til private aktører(det glemte man bare lige at fortælle ham) så som andre oplever er det mere end svært at skulle side og fortælle om sit inderste jeg til en fuldkommen fremmed person og vedkommende havde ingen oplysninger – hvem har ansvaret ? Har vedkommende tavshedspligt ? Hvor ender alle disse personfølsomme data ?

Nå men man fandt så et flexjob men man kunne for det første ikke have ham på de betingelser som han ønskede(skånehensyn) og man nægtede ham hans faglige rettigheder ergo nægtede han at underskrive noget som helst.(han er en stolt mand og jeg elsker ham for det)

Sagsbehandleren ønskede så lige pludselig at partshøre, sæføli, og da min mand så kom med en skriftlig redegørelse af sagen så blev hun jo sur og lukkede kassen( også på ulovligt grundlag).

En uges tid efter alt dette kom han på hospitalet igen(lammet i benene) og sagsbehandleren havde senere den frækhed at påstå at det var noget jeg havde arrangeret ! Tak for tilliden siger jeg bare. Godt nok har jeg været ansat i sundhedsverdenen i mange år meeeen jeg har endnu aldrig fået læst videre til læge :rolleyes:

I tre måneder og dertil skal siges – julen over – mens min mand var indlagt skulle vi 4 voksne mennesker leve af min mellemste førtidspension(skulle hilse og sige at det er mere end svært).
For første gang i mit liv fik vi lidt julehjælp af vores lokale kirke, det var ydmygende men jeg var også glad for hjælpen, det er en følelse som ikke kan beskrives MEN jeg glemmer ikke vedkommende som var skyld i det – tro mig :mad:

Glemte jeg at fortælle at af hans journal fremgår at hans tilstand er kronisk/stationær og at han har udtalelse fra Rigshospitalets eksperter år 2004 citat: ENHVER BELASNING SKAL NEDSÆTTES TIL DET MINIMALE og man kan ikke foreslå eller tilbyde nogen form for behandling.
Hans ryg er faldet sammen og i realiteten burde han ikke kunne gå men han har heldigvis stærke muskler og et kondital som en på 20 – trods rygning :p

Pyha det blev en længere svada men kan fortælle at først da vi involverede en advokat fik han lidt basører(kontanthjælp) og sagen er nu videresendt i systemet så vi afventer spændt svar.

Mumle mund:
Du har så ret – hvad betyder ordet SYG. Det er netop hvad han ikke må sige tilsyneladende og det har en pris at sige fra men hvad kan han ellers gøre. Han har altid taget ansvar for sin familie og det er netop det han bliver klandret for som vi ser det.

Anna:

Hvis du har lyst og gider vil du så ikke sende mig en pm ang din sag for jeg er endnu en nød til at finde rundt på denne side meeeen øvelse gør mester.

Det er bare fordi jeg bruger oceaner af kræfter og det kan være så besværligt for mig så jeg resten af dagen er smadret, undskyld udtrykket.

Tak til jer alle for jeres tilkendegivelser og glemte jeg at fortælle at vi går hele vejen koste hvad det vil og det bliver dyrt men som man siger: nok er nok og vi har levet sammen i 25år så jeg vil til det sidste selv have lov at bestemme om vi skal have lov at fortsætte som par - det kommer kommunen ALDRIG til at bestemme.

"Vi overgiver os aldrig og tager ingen fanger!"


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 15:57.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension