Møde med rehabiliterings team
 

Jeg står og skal til møde i august. Jeg er noget nervøs over det, da jeg ser lidt negativt på det og regner med at komme på et ressourceforløb. Min egen læge mener jeg skal have pension, min psykiater har valgt at stille spørgsmålstegn ved hvad den bedste ide ville være. Jeg har en del skavanker psykisk som jeg lider en hel del under. Jeg har Generaliseret angst(herunder panikangst, Socialangst) Depression, OCD, Personlighedsforstyrrelse(uspecifik) tegn på belastnings reaktion og PTSD. Samt jeg tidligere har haft en psykose, har været slået ned et par gange, samt jeg er gået ned med stress. Jeg har nu været sygemeldt i næste 3 år og det har været en glidebanen af skuffelser hver eneste gang jeg er blevet presset, mit store problem er at min stresstærskel er meget minimal ud over alt det andet jeg fejler. Min personlighedsforstyrrelse gør at jeg vil yde mit maximale hvis jeg arbejde(dette viste min arbejdsprøvning også), men da min stress tærskel er minimal køre jeg mig selv i sænk hvis jeg bliver sat til at arbejde et hvilke som helst sted. Jeg ville gerne høre om der er nogen der har nogen forstillinger hvad de vil tilbyde mig i et resourceforløb og evt. om der ville være nogen udsigt til at et flexjob ville kunne tilpasses mig? Jeg mener selv jeg ikke selv kan klare mig på det ordinære arbejdsmarked, men kan forstå at det også er svært at få flexjob. Kunne også godt tænke mig at få nogen råd om hvad man skal sige til mødet?

det eneste jeg ville råde dig til er at have en bisidder med for elleres kan de godt begynde at køre på dig sygisk

Hvem har henvist dig til rehabiliteringsteam ?
 

Hvem har henvist dig til rehabiliteringsteam ?
Jeg spørger fordi man jo immervæk er et godt stykke inde i systemet, inden man kommer dertil.

Umiddelbart er intentionene i loven at man i et ressourceforløb skal have mulighed for at udvikle sig. Hvis kommunen ellers bruger forløbet aktivt og ikke lader det blive en hvilepude for dem selv, synes jeg det kan se ud til at blive godt.

Det er altid "farligt" nå læger begynder at udtale sig så direkte at de siger pension... læger må udtale sig fagligt og ikke om hvilken konkret ydelse borgeren skal have.
Du kan selvfølgelig godt tale med lægen om hvor det bærer hen, men i forhold til arbejdsmarkedsperspektiv har læger intet gyldigt at sige overfor kommunen.

Din psykiater åbner en "LADEPORT" ved at stille spørgsmålstegn ved hvad det bedste ville være.
Der åbnes op for en usikkerhed om hvorvidt du er færdigbehandlet.
Det vil man måske føre ind i et ressourceforløb og afprøve forskellige former for behandling, det er ikke til at vide.

Flere af dine lidelser hører under gruppen af lidelser hvor man kan have gavn af en langvarig terapeutisk intervention... igen et "godt" emne for et ressourceforløb.

Når du tidligere har haft en psykose, skal de selvfølgelig være opmærksom på ikke at sende dig der hen igen, hvilket selvfølgelig også skal tages i betragtning til et eventuelt forløb.
Det hænger også sammen med den lave stresstærskel.

Det er vigtigt at du henviser til din arbejdsprøvning, der må forelægge noget på skrift, så du faktisk viser at du gør hvad du kan og lidt til.

Jeg har jo ikke så meget indblik i hvad du kan og hvad der står i dine papirer.
Et fleksjob vil altid blive tilpasset ens egne skånebehov.(jf. arbejdsprøvning mm)

Med det sparsomme du har skrevet kunne jeg forestille mig at de først og fremmest, i et ressourceforløb, ville tilbyde dig noget angstbehandling.
Og integrere behandlinger for dine øvrige psykiske lidelser ind i behandlingen.

Generelt er det nok svært at få fleks og pension, men det kommer jo helt an på...
Er din psykiater enig med dig i at du ikke kan være på det ordinære arbejdsmarkede ?

Under alle omstændigheder er det vigtigt at alt dokumenteres, så der til syvende og sidst ikke kan komme nogen og sætte en finge på sagen, inden den går til afgørelse.

RELM87
Jeg har lige selv været til sådan et møde, og ang hvad du skal sige, der spørger de dig om ting som står i dine lægelige papirer, og jeg fortalte så hvordan mine arbejdsprøvninger var gået. Men so men anden skriver tag en bisidder med, jeg havde min SB med og ikke andre. Sørg for at få et referat af mødet. Og ja som du skriver er det svært at få pension eller fleksjob. Jeg fik at vide at jeg skal starte med psykolog og så til en fysioterapeut som de har i kommunen. Håber i finer en løsning som vil passe til dig.

Det er min sagsbehandler der har fået et møde på plads med dem.:-)

Ja er ogsåbange for min psykiater har åbnet mange muligheder ved at stille et spørgsmåltegn ved løsningen, hun har dog skrevet at jeg ALDRIG kommer tilbage på det ordinære arbejdsmarked uanset tiltag, så det begrænser hvad jeg kan udsættes for.

Jeg har gået til psykolog samt jeg får 2 typer medicin mod angst depression. Da jeg ikke magter mange ting af gange håber jeg de har forståelse for at jeg ikke tåler stress da jeg så risikere at få tilbagefald, og der skal vanvittigt lidt til før jeg sover dårligt og får angst anfald osv. Men stress er der jo alle steder så kan ikke se hvordan jeg skulle kunne klare flexjobuden det er på minimal tid. Med hensyn til arbejde udtaler psykiater sig om at jeg kan klare et par timer om ugen, samt at jeg er under den behandling de kan tilbyde mig, har dog ikke været til psykolog længe da jeg er bange for transport i busser, tog fly osv.

okay, men det lyder som en eksamen næsten? Har man mulighed for bare at få ro i en periode? for trænger efterhånden til at stresse ned efter 3 år i systemet

Selvom du nok ikke er glad for det, så ser jeg et ocean af muligheder man kan hjælpe dig med igennem et resourceforløb... der er nok ikke nogen anden løsning lige om hjørnet.

Jeg tror dog ikke du skal være bange for at de presser dig for meget, for gør de det, skal der reguleres på de tiltag du bliver tilbudt.

Ud fra det jeg har læst om din sag og tilstand er du oplagt for ressourceforløb.

2 typer medicin og et afbrudt psykolog-forløb (afbrudtsom følge af din grundlidelse) ser rehabiliteringsteamet næppe som en færdig gennemført behandling, hvor ALT er afprøvet.

Det er et problem at du ikke kan komme rundt, det hæmmer i sig selv dine muligheder... jeg finder det rimeligt sansyneligt at de kan finde på at tilbyde kommunal støtte til træning af sociale færdigheder (bus/tog træning)

Det du selv kan gøre, er at du selv foreslår teamet hvad du skal have hjælp med for at komme vider, det viser du er åben om dit handicap, er interesseret i at komme videre og viser initiativ... sådan noget kan godt gøre dem lidt mere "bløde" end ellers.

Du kan forsøge at lave en liste hvor du stiller dig selv nogle spørgsmål.

Hvilket problem er det største handicap for mig... hvordan tænker jeg selv det kan løses (altså hvilken hjælp og støtte har jeg behov for at opnå målet)

Generelt kan du lave en liste om hvor det går galt i hverdagen og så til hvert punkt sige hvordan kunne det have været hvis jeg havde fået hjælp.
(bare skyd løs, det er en form for brainstorm for at du kan være forberedt når teamet stiller dig en bunke spørgsmål, måske enda de samme... det er om at være aktiv, ellers kan sådan et møde let ende med at man sidder og skyder alt ned, hvilket jeg er lidt bange for hvis jeg ikke strammer mig an og kan give forklaringer på hvad jeg har gjort og hvorfor)

Jeg kan sagtens se meningen med det, det jeg er bange for er at de ikke tager hensyn til de skavanker jeg har, samt de ting jeg skal have arbejdet med således at jeg får tilbagefald(sidst jeg fik tilbagefald pga. stress kostede det mig næsten livet).

Jeg vil gerne have noget hjælp til især min angst for den har ødelagt familiebesøg,ferier samvær, vennerkredsen og alle andre social aktivteret, men psikatrien siger at den nok aldrig bliver helt væk pga. jeg nemt ryger 2 skridt tilbge ved den mindste stress.

Detlyder som en god ide med brainstorm. Tror også man får mest indflydelse ved selv at have nogen ønsker, bar de ikke sætter fuld knald på fra start af.

Du kan undersøge hvilke behandlingsmuligheder der er, og overveje hvilke du synes bedst om...
Ring til de behandlingstilbud du finder og forhør dig.
Så har du jo gjort noget der viser du vil frem og at du vil samarbejde.

Jeg synes det er lidt en underlig ting at din psykiater siger angsten nok aldrig går helt væk.
Der er rigtig gode erfaringer med behandling for angst, og jo større motivation, jo bedre resultat.
Dem der behandler angst ved også godt hvor "sprøde" folk kan være, og sender jo ikke folk ud i uforsvarlige situationer.

Jeg har været inden og kigge, håber lidt på fred og ro udover at jeg (håber jeg) kunne få en "træningsmentor" selv om det lyder som lidt er det temmeligt opfattende og kræver meget energi og personlig udvikling at opnå forbedringer plus det tager lang tid, derudover samtaler med en psykolog når jeg forhåbentligt bliver bedre til det med transport.:-)

Et side spørgsmål er bar om hvad min økonomi bliver? jeg fik en psykose pga. stress ang økonomi, så det skaber lidt spekulationer pt om hvad man får? jeg ved nogen diagnoser giver et tillæg men omdet også er sådan på det forløb ved jeg ikke? derudover er jeg forældre til et barn. nogen der ved hvad man får?

Det lyder som en god plan, og det kan jo indbygges i planen at du starter stille ud, med en "træningsmentor" det vil sikkert også være en der kan ledsage dig til møder på kommunen, og på den måde kan hjælpe med en rettesnor for hvornår der kan lægges mere ind i førløbet.

Har ikke styr på ydelser, men synes der var noget med at man kommer på en ydelse, der i kroner og ører svarer til den man kommer fra.
(Men det er med forbehold fra min side)