K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Claus Hjort vil have ryddet op (https://www.k10.dk/showthread.php?t=5093)

Maj-Britt 13-06-2008 15:31

Claus Hjort vil have ryddet op
 
Claus Hjort vil have ryddet op
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) erkender, at han er ansvarlig for bureaukratiet på landets jobcentre. Men nu skal der ryddes op.


13. juni 2008, 14:14

Med en kæmpe lovpakke med 30 konkrete forslag vil beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) nu for alvor sætte handling bag løfterne om at afbureaukratisere jobcentrenes arbejde. Regeltyranniet er ganske enkelt vokset de ansatte over hovedet.

- Derfor er mit håb, at vi, inden Folketinget åbner igen efter sommerferien, kan blive enige om de her forslag, siger han til Ritzau.

De 30 forslag dækker selve modtagelsen af borgerne, kommunernes sanktionsmuligheder over for kontant- og starthjælpsmodtagere, beskæftigelsesreglerne for unge og endelig sygedagpengereglerne.

Claus Hjort Frederiksen erkender samtidig, at han som beskæftigelsesminister på nu syvende år er ansvarlig for den stigende bureaukratisering og krav om indberetninger.

- Jamen det vedkender jeg mig. Det skyldes, at jeg gerne har villet skabe så meget viden som muligt om beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. Men vi er gået for langt og ruller derfor nu lidt tilbage igen.

Hejdien 13-06-2008 22:21

Og igen er det så borgerne der skal betale for hans rod som de også betaler for så meget andet af det venstre foretager sig ...

Læs her hvad man mener fra socialrådgiverforeningen omkring hans nye tiltag
Citat:


Enklere regler bringer retssikkerheden i fareDansk Socialrådgiverforening er umiddelbart tilfreds med, at der er tale om reelle forenklinger i beskæftigelsesministerens længe ventede udspil til afbureaukratisering på beskæftigelsesområdet. Men Bettina Post advarer ministeren om, at udspillet navnlig i forhold til forenkling af sanktionsreglerne kan få konsekvenser for de lediges retssikkerhed.

”Udspillet er nogenlunde som forventet, og det er tydeligt, at beskæftigelsesministeren har lyttet til Deloittes anbefalinger. Forslagene til forenklinger vil gøre socialrådgiverens arbejde mindre administrativt tungt, men udspillet vil ikke give de 50 procent mindre bureaukrati, som Claus Hjort Frederiksen har lovet. Det er vigtigt, at vi holder fast i, at det her handler om at afbureaukratisere. Ved denne første gennemlæsning af udspillet ser det nemlig ud til, at man i samme ombæring kommer til at sætte de lediges retssikkerhed over styr, samtidig med at man skærper sanktionerne urimeligt. Blandt andet takseres en udeblivelse fra en jobsamtale til en bøde på godt 2000 kroner, og det er vældig mange penge for en enlig mor på kontanthjælp.” siger Bettina Post, konstitueret formand for DS.
Utoligt at den regering ikke kan klø sig selv i en vis bagdel uden at det skal have økonomiske konsekvenser gad vide hvad Hjorten skal betale i bøde for at rage 35.000 til sig selv og sit eget pamperi... nååå nej det er jo ham så ikke noget ... det er fandme strengt med den regering ..

alt kan ordnes med penge er deres motto vist, men nej tror nu ikke engang det er motto det er ganske simpelt afpresning , og hvordan kommer indkaldelsen så til de famøse jobsamtaler med posten hvor ca 75 % af posten når frem ??

sjovt nok nu har jeg to gange måtte bestille ny digital signatur fordi den aldrig kommer frem, mindst en gang om ugen leger jeg postbud og deler post ud til naborene ..

går jeg op på kommunen selv og smider et brev på bordet får jeg at vide at det er blevet væk , får jeg ikke et brev fra jobcenteret så er det ingen undskyldning for det er sendt .. det er sq da hul i hovdet det her ....

Hexi 13-06-2008 22:52

Citat:

Ved denne første gennemlæsning af udspillet ser det nemlig ud til, at man i samme ombæring kommer til at sætte de lediges retssikkerhed over styr, samtidig med at man skærper sanktionerne urimeligt
Den mand har ingen hæmninger overhovedet, han fører en klapjagt på de svage i samfundet som er uden fortilfælde i nyere dansk historie :mad:

Den udstødte 13-06-2008 23:04

Fluer
 
Æv, hvor er det bare træls!

Han har simpelthen så mange fluer i hovedet, at han ikke kan finde ud af en disse:mad::mad:

Den Udstødte

zuza 19-02-2009 15:46

Det er gået den forkerte vej, Hjort.:mad:

Se her:

Citat:

Det nyeste bureaukratiseringstiltag er, at vi nu skal indberette ALLE “negative hændelser” uanset om der er tale om lovligt fravær eller ej. Hvis den “negative hændelse” ikke fører til sanktion, skal vi begrunde dette.

Det betyder konkret, at eksempelvis udeblivelse fra sprogskole, samtale eller anden aktivitet skal indberettes i vores arbejdssystem for hver enkelt fraværsdag, såfremt fraværet ikke er i sammenhæng.

Det vil sige, at vi kan komme til at indberette tre-fire, ja måske fem forskellige fraværsårsager med stillingtagen til sanktion pr. måned. Virkelig en (borger)tidsrøver.
http://www.socialrdg.dk/index.dsp?page=9480

:kram:

Maj-Britt 19-02-2009 16:11

Jamen, det må han da straks få af vide :D

Hooooov.

Hver gang vores sagsbehandlere aflyser, så må vi vel hellere sende det til Hjort, med grund og hvorfor vi ikke sanktionerer, et laaaaaaaaaaaangt brev til ham.

Så kan han lære det.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 07:51.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension