K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Spørgsmål ang. belastningsreaktion (https://www.k10.dk/showthread.php?t=3216)

spedersen 29-10-2007 23:13

Spørgsmål ang. belastningsreaktion
 
Hejsa K-10

Jeg har lige et spørgsmål.

I min statusattest fra min psykolog står der følgende:

Diagnostitisk synes der at være tale om belastningsreaktion i forbindelse med flere traumatiske oplevelser.

Nu er spørgsmålet så bare om den diagnostitisk belastningsreaktion er det samme som PTSD ?

Håber i kan Hjælpe mig ?

På forhånd tak

Hilsen

Spedersen

zuza 30-10-2007 01:36

Her har jeg fundet lidt til dig om belastningssyndrom. Beskrivelsen indeholder lidt af hvert... vist også PTSD.

Som med mange helbredsoplysninger afhænger det af, om der skønnes at være behandlingsmuligheder eller ej. Og om helbredsoplysningerne skønnes at være varige eller ej. Det er nogle AFGØRENDE ord for at få bevilget enten fleksjob eller førtidspension. Hertil kommer naturligvis arbejdsevnen.

Det vil være det, kommunerne ser på, hvis der KUN står det i dine helbredsoplysninger i din ressourceprofil, siger det egentlig ikke ret meget i forhold til din arbejdsevne mv.

Der findes mig bekendt flere grader af belastningsreaktioner, ifølge Ankestyrelsens diagnoseliste (som du kan søge på her på siden).

Der skelnes vist mellem akut - og dermed midlertidig og helbredelig - og kronisk, som PTSD logisk set bør høre under, da PTSD jo er en kraftig og langvarig reaktion på belastninger.

Jeg vil foreslå, at du ser nærmere på det og tjekker det med de øvrige oplysninger i din ressourceprofil. Der har du jo mulighed for at beskrive, hvordan DU har det med den belastningsreaktion. Altså hvordan det påvirker DIN HVERDAG. Det SKAL kommunen OGSÅ tage hensyn til... ikke KUN psykologens vurdering.


Citat:

Vi kan alle opleve disse symptomer i perioder, hvor livets besværligheder har oversteget vores bærekraft og evne til at tage imod den modgang, vi alle indimellem vil komme ud for, men ved kronisk belastningssyndrom foreligger der ofte en historie om dårlig og belastet opvækst, hvor man er blevet overset, måske forskelsbehandlet, straffet og misbrugt. I voksenalderen kan der have været langvarige og gentagne perioder med voldsom stress, fx på grund af mobning på arbejdspladsen eller vold og druk i ægteskabet. Alle disse ting behøver dog ikke at være til stede, men det er et krav ved diagnosen kronisk belastningssyndrom, at tilstanden skal være varig trods lægelig og social behandling, og at sygelig stress i livsforløbet af både fysisk, psykisk og social art skal være til stede.

Citat:

Der har været svære problemer for mennesker med kronisk belastningssyndrom i forhold til det at få førtidspension på grund af den tabte erhvervsevne, da det ofte ikke er muligt at pege på tydelige legemlige forandringer, så en psykiatrisk lægeerklæring er oftest nødvendig. Der er imidlertid ikke tale om hypokondri, men om en reel tilstand, der nærmest er meget værre end en almindeligvis pensionsgivende legemlig sygdom.
http://www.dsgnet.dk/Sites/artsym/belastningssyndr.asp


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 21:05.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension