Startskud til jagt på ftp!
 

"Den stort anlagte reform af førtidspensionen fik kun otte års levetid. Nu truer politikerne igen med sparekniven. Det skal være endnu sværere at få bevilget førtidspension eller fleksjob."

http://www.arbejderen.dk/artikel/201...dspensionister

Jamen, klart, det er da logik for burhøns, at det igen igen skal være de svage der må holde for -hvem sku ellers!!!

Jamen det er da klart også helt vildt nemt i forvejen, så det var sørme godt hvis det kommer en stramning. Yderligere en stramning. Det er passende.

*ironi kan forekomme* :confused:

"Ja, der har været stigende tilgang til fleksjob og førtidspension.

Men tilgangen til revalidering, kontanthjælp og sygedagpenge er faldet modsvarende, hvilket ikke mindst skyldes, at kommunerne har visiteret herfra over til fleksjob og førtidspension", beskriver Henrik Herløv Lund i artikel på internetsiden "Fagligt Ansvar" den 13. dec. 2010:

"Fleksjobs tiltænkte formål var og har jo hele tiden været gennem offentlige tilskud og støtte at sørge for, at personer med reduceret arbejdsevne kan fastholdes på arbejdsmarkedet. Fleksjobordningen fik og har hermed en anden målgruppe end førtidspension.

Hvor førtidspension er en ordning for personer, hvis tab af arbejdsevne er for store til at klare arbejdsmarkedet, har fleksjob rettet sig mod en mellemgruppe, hvor arbejdsevnerne ikke har været så stærkt reduceret som ved førtidspension, men dog nok til ikke at kunne klare normal beskæftigelse. En gruppe, som ikke er dækket ind af førtidspensionsordningen.

Det er dermed fuldt ud logisk og må siges at have været en del af formålet med fleksjobordningen at fange en ny målgruppe af personer med reduceret arbejdsevne op, men med mulighed for fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet.

At fleksjob + førtidspension således samlet har en større målgruppe kan ikke overraske nogen. Hvis det så alligevel er i modstrid med det forventede og forudsatte ved førtidspensionsreform i 2000, er det da snarere disse forventninger, som der har været noget galt med.

Nok så væsentligt er det ovenanførte billede af flere og flere på overførselsindkomst og dermed støt stigende udgifter hertil imidlertid lodret forkert.

Det gælder jo for en række forskellige offentlige overførselsordninger - førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, sygedagpenge, revalidering og kontanthjælp - at de hænger sammen som forbundne kar og i et ikke uvæsentligt omfang er alternativer til hinanden.

Fx er henvisning til revalidering og indplacering i fleksjob alternative muligheder for kommunerne ligesom tilkendelse af førtidspension ofte følger efter længevarende modtagelse af sygedagpenge og kontanthjælp.

Derfor må udviklingen i tilgangen til disse forskellige ordninger ses i sammenhæng dvs. for ordningerne under et.

Her gælder på den ene side, at revalidering jo fører tilbage til arbejdsmarkedet gennem uddannelse og dermed på længere sigt sparer kommunerne penge. Men på den anden side koster revalidering her og nu kommunerne omkring 255.000 kr. pr. år mod 155.000 kr i fleksjob. En udvikling, der er kommet på trods af, at Kommunerne har altså prioriteret at anbringe i fleksjob frem for at tildele revalidering, fordi det er en billigere løsning på kort sigt.

Noget tilsvarende gælder vedr. sygedagpenge og førtidspension, idet kommunerne jo når sygedagpengemodtager når ud over varighedsbegrænsningen på et år, samtidig overtager den fulde og hele udgift, idet refusionen fra staten så bortfalder. Ved at visitere den pågældende til førtidspension, kan kommunen igen få refusion fra staten .

Endelig er som anført langtidsanbringelse på kontanthjælp og førtidspension alternativer til hinanden. Også her må det antages at spille en rolle, at refusionssatsen ved passiv kontanthjælp til personer i matchgruppe 4 og 5 i 2006 blev nedsat til 35 %. Selvom refusionssatsen for førtidspension er den samme, har kontanthjælpsmodtagere i større udstrækning ret til supplerende ydelser og kan dermed alligevel være dyrere for kommunerne.

Ser vi således på den samlede tilgang fremkommer et noget andet billede. Fra 2003 til 2009 er antallet af personer i fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension som tidligere fremgået steget betydeligt, nærmere bestemt i dette åremål med godt + 37.000, men modsat er det samlede antal personer i sygedagpenge, på kontanthjælp og i revalidering faldet med – 41.000....

Kritikken af tilgangen – og dermed også af udgifterne - til fleksjob og førtidspension for at ”være løbet løbsk” skyder altså forbi.

Ja, der har været stigende tilgang til fleksjob og førtidspension. Men tilgangen til revalidering, kontanthjælp og sygedagpenge er faldet modsvarende, hvilket ikke mindst skyldes, at kommunerne har visiteret herfra over til fleksjob og førtidspension."

Læs uddybende her: http://www.fagligtansvar.dk/artikel/2136/

Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, kommenterer dec. 2010 regeringens udspil til reform af førtidspensionsordning og fleksjobordning bl.a. således:

Hvor er vinderne?
1500 personer i ordinær i beskæftigelse i 2020, det er hvad regeringen forventer. ”Det er en høj pris at betale for en meget udsat gruppe unge under 40 år med stærkt nedsat arbejdsevne. Særligt psykiske syge rammes rigtig hårdt på deres forsørgelsesgrundlag”, konkluderer Stig Langvad.

Ingen førtidspension til unge under 40år
Aldersbegrænsning på førtidspension er et uacceptabelt forslag, mener Danske Handicaporganisationer.

”Regeringens synes at tro, at man kan skabe flere job til unge med nedsat arbejdsevne, ved at gøre dem fattigere og skabe utryghed om deres forsørgelsesgrundlag. Det er ikke velfærdspolitik, og ikke beskæftigelsespolitik” udtaler Stig Langvad.

I stedet for førtidspension skal unge under 40 år tilbydes et udviklingsforløb, mener regeringen. Danske Handicaporganisationer er ikke i tvivl om at også personer over 40 år har behov for en ny type indsats. ”Forslaget indebærer økonomisk pisk for denne gruppe. Det er afgørende, at indsatsen sker på et ordentligt økonomisk niveau svarende til sygedagpenge”, udtaler Stig Langvad.

Massiv forringelse af fleksjobordningen
Regeringen vil skære massivt i løntilskuddet til fleksjob. Og foreslår tvungen brug af de sociale kapitler i overenskomsterne.

Det er et massivt opgør med kompensations- og ligebehandlingsprincippet i dansk handicappolitik: Man yder det man kan, og kompenseres for sit handicap.

Forslaget vil betyde en markant lønnedgang for rigtig mange handicappede i og uden for fleksjob.
”Ansættelse på overenskomstmæssige vilkår er afgørende for fleksjobordningens accept på arbejdspladserne. Nu skal kollegaerne i fremtiden have forskellige lønninger for det samme arbejde. Det går ikke. Jeg kan kun opfordre alle fagforeninger til at tage denne sag yderst alvorligt, kæmpe for deres medlemmer med nedsat arbejdsevne, og stille sig selv spørgsmålet - er regeringens forslag en fair løsning?”, udtaler Stig Langvad.
Men fleksjobordningen må holde mere for. Regeringen vil gøre alle fleksjob midlertidige i 5 år. Igen et initiativ der skaber utryghed og ikke bringer personer med nedsat arbejdsevne i ordinær beskæftigelse iflg. Danske Handicaporganisationer.

Hvor er kravene til virksomhederne?

Danske Handicaporganisationer vil rigtig gerne se langt flere personer med nedsat arbejdsevne i job. Vi vurderer, at der er behov for en langt tidligere indsats:

”Regeringens udspil placerer byrden på den enkelte person.

Men virksomhederne har ikke leveret rummelige arbejdspladser.

De sociale kapitler er ikke tilstrækkelige.

Jeg kan kun opfordre regeringen til også at give virksomhederne forpligtigelse”,

udtaler Stig Langvad.


Læs mere her:

http://www.handicap.dk/politik/tvaer...rchterm=reform af førtidspension og fleksjob

Det er da meget godt hvis Stig Langvad træder lidt i karakter. Men han har da godt nok været lidt tung i numsen.

@adbib: Handicaporganisationer skal være så synlige som muligt i debat om førtidspension og fleksjob.

Danske Handicaporganisationer: Reform er en spareøvelse uden effekt, siger Stig Langvad den 7. dec. 2010:

Danske Handicaporganisationer kritiserer regeringens udspil til reform af fleksjob-ordningen og førtidspensionen.

Nina Rasmussen, Altinget, har bedt formand Stig Langvad uddybe sin kritik:

Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, hvorfor er du kritisk over for regeringens reformudspil i forhold til fleksjob-ordningen og førtidspensionen?

Reformen er en øvelse, der er lavet ud fra økonomiske hensyn, frem for at det er en øvelse, der går ud på at skabe bedre forudsætninger for at få mennesker til at blive fastholdt på arbejdsmarkedet eller blive inkluderet på arbejdsmarkedet, når de har en nedsat arbejdsevne.

Det største problem ved reformen er, at den ikke skaber plads på arbejdsmarkedet.

Hvis mennesker skal arbejde, så skal de ind på en virksomhed.

Der er ikke nogen forpligtigelser til virksomhederne.

Reformen frikender fuldstændig virksomhederne fra at have et ansvar.
...
Det er virksomheder, som slider mennesker ned, det er virksomheder, som fyrer mennesker, det er virksomheder, som udstøder mennesker fra arbejdsmarkedet.

Og den problemstilling takler reformen overhovedet ikke.

Hvad mener du, reformen vil betyde for dine medlemmer?

Den vil betyde bureaukrati.

Den vil betyde mindre retssikkerhed.

Den vil betyde lavere indtægtsgrundlag,

og den vil ikke betyde særlig meget nyt arbejde.
...

Læs mere her: http://www.handicap.dk/politik/tvaer...se-uden-effekt




Apropos virksomheders slid på medarbejdere psykisk, beskrives i artikel i Politiken den 18. jan. 2011: En kraftig stigning m.h.t. stress-sygemeldinger i forbindelse med belastende psykisk arbejdsmiljø:

Det er ofte arbejdet eller forhold på danskernes arbejde, som får bægeret til at flyde over, når det gælder stress.

Det vurderer chefpsykolog R. Høgsted fra Falck Healthcare, som rådgiver medarbejdere i institutioner, firmaer og organisationer. Her oplever man en kraftig stigning i antallet af henvendelser om stress.

»Stigningen viser sig tydeligst i sager, der er arbejdsrelateret og ikke privatrelateret. Selv om danskernes arbejde er meget forskelligt, er det især arbejdsforhold med et vist niveau af selvledelse, der giver stress. Folk er i tvivl, om de gør det godt nok«, siger R. Høgsted.

Tendensen hos Falck Healthcare bekræftes af en ny analyse fra Dansk Sundhedsinstitut. Antallet af danskere, som behandles for psykiske lidelser, er nemlig steget fra 80.000 til godt 120.000 siden 2000, lyder konklusionen. Det er især "ikke-psykotiske" lidelser som stress, depression og angst, som fælder danskerne...

Ifølge R. Høgsted skyldes de mange stresshenvendelser hos Falck Healthcare dog ikke, at danskerne er blevet svagere, men derimod mere ambitiøse.

»Folk er jo pligtopfyldende og ambitiøse. Derfor er det faktisk også ofte nøglemedarbejdere, som går ned med stress«, siger hun.

Samtidig undgår mange ansatte tit at følge op på en kritisk kommentar fra chefen, fordi de helst ikke vil fremstå som et problem - især ikke i disse fyringstider. Og det kan tit føre til stress, fortæller chefpsykologen.

http://politiken.dk/tjek/sundhedogmo...rne-stressede/

På internetsiden Fagligt Ansvar har Henrik Herløv Lund analyseret konsekvenser af regerings bebudede reform af førtidspension og fleksjob:

http://www.fagligtansvar.dk/artikel/...arbejdsmarked/

Det angivelige formål med forringelserne af forsørgelsesgrundlaget for både førtidspension og fleksjob er ifølge Arbejdsmarkedskommissionen og regeringen sidst, men ikke mindst at skabe øget beskæftigelse.

- Men under høj og vedvarende arbejdsløshed skaber det ikke mere beskæftigelse, hvis man gennem forringet forsørgelsesgrundlag, presser mennesker med i forvejen begrænset arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet.

Kun mere arbejdsløshed og/eller ringere sociale vilkår.

Dermed vil disse forslag heller ikke i nævneværdigt omfang forbedre de offentlige finanser, siger Henrik Herløv Lund. (brink)

Analysen kan downloades på: http://www.henrikherloevlund.dk/Arti...idspension.doc

Henrik Herløv Lund analyserer her videre regerings udspil omkring reform af førtidspension og fleksjob:

De økonomiske realiteter så langt som vi kender dem, handler...om stor og vedvarende arbejdsløshed. I denne sammenhæng skaber det selvfølgelig ikke mere beskæftigelse, hvis man gennem forringet forsørgelsesgrundlag presser mennesker med i forvejen begrænset arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet.

Snarere tværtimod, fordi man berøver mennesker med i forvejen vanskelige vilkår på arbejdsmarkedet ressourcerne til at holde fast her.

De mennesker med reduceret arbejdsevne, som det fx kunne lykkes en kommende reform at forhindre i at få førtidspension og fleksjob, har ingen jordisk chance for at opnå beskæftigelse i det arbejdsmarked, som tegner sig en årrække fremover.

For allerede under finanskrisen har vi set, at fleksjobbere ikke ansættes, men fyres i virksomhederne.

Så hvorfor skal førtidspension fortrænges og fleksjob devalueres, når der alligevel er ringe eller ingen udsigt til beskæftigelse for de pågældende, med ... effekt af en sådan reform at presse mennesker med nedsat arbejdsevne på forringet forsørgelse?

Det er bemærkelsesværdigt, at Arbejdsmarkedskommissionen i sine forslag gennemgående læner sig stærkt op af arbejdsgiverorganisationerne og CEPOS, for hvem de ”udveje” af arbejdsmarkedet, som førtidspension og fleksjob udgør, længe har været en torn i øjet.

Handler det i virkeligheden om, at man i den nyliberale lejr ønsker genskabt en ”sulten reservearme”, der kan ånde de
beskæftigede lønmodtagere i nakken og bidrage til at holde deres løn – og velfærdskrav i tømme?" spørger Henrik Herløv Lund.

http://docs.google.com/viewer?a=v&q=...3_vrBPX7UYpoog

VK hævder, at alternativet for mennesker med manglende eller reduceret arbejdsevne - med evt. behov for førtidspension eller fleksjob - i stedet er behandling så de kan komme tilbage til arbejdsmarkedet:

"Det skal ske gennem en beskæftigelsesmæssig, social og sundhedsmæssig indsats.

Men den foreslåede ”behandling” minder mere om aktivering og opkvalificering af ledige (som desværre efterhånden også er blevet udstrakt til almindelige syge) end om egentlig behandling af fx psykiske lidelser.

Og den omfattende og langstrakte behandling fra regionernes psykiatriske system og fra kommunernes sociale system, som vil være nødvendig, er der ingen udsigt til.

Psykiatrien i Danmark er udsultet og regionernes sundhedssystem vil blive yderligere besparet i de kommende år ligesom det sociale område i kommunerne.

Ligeså er der meget ringe udsigt til beskæftigelse for de, hvis arbejdsevne trods alt måtte blive bedre, da de økonomiske udsigter de kommende år lyder på høj og vedvarende ledighed," siger Henrik Herløv Lund i SE-NYT dec. 2010:

http://www.senyt.dk/default.asp?Dok=1103&Emne=35

Henrik Herløv Lund har så evig ret.