K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Dit og Dat (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=17)
-   -   Jesper Tynell søger sygemeldte, udsat for "Anden Aktør-ulovlighed" (https://www.k10.dk/showthread.php?t=12333)

klarkurs 12-04-2010 11:14

Jesper Tynell søger sygemeldte, udsat for "Anden Aktør-ulovlighed"
 
Kære alle.

Som I kan se neden for, søges sygemeldte, der har været i kontakt med Anden Aktør, som har haft indflydelse på om sygedagpengeudbetalingen er stoppet.
Jeg har modtaget denne:
Ankestyrelsen har nu fastslået, at diverse kommunale krumspring for at komme udenom princippet om, at andre aktører ikke må træffe afgørelser om ydelser (specielt stop af sygedagpenge) ikke er lovlige.

Jesper Tynell fra P1 har lavet en udsendelse:
http://www.dr.dk/P1/orientering/inds.../08/141310.htm
om emnet.
DRs TVavis vil nu gerne bringe noget om sagen i næste uge og er interesseret i at få kontakt med en eller flere syge, som har været i situationen og nu kan se frem til efterbetaling af sygedagpenge.

Kender du nogen, som er villig til at stille op? I så fald kontakt:
Jesper Tynell - tlf. 2854 5971 eller pr. mail: [email protected]

Bedste hilsner fra
Susanne


www.CafeSygemeldt.dk
tlf. 22 39 07 17
mail: [email protected]

buster 12-04-2010 11:21

hold da op, der er da bare at springe på vognen når muligheden nu endelig er der ikk´;)

Håber at der er nogen der tør stå frem.

Hejdien 12-04-2010 11:49

Tak for tippet Susanne :)

aloecare 12-04-2010 11:56

hej, jeg hører til i ballerup kommune, men hvordan ved man om det er kommunen selv eller nogle de har ansat eller???

curls 12-04-2010 15:04

Citat:

Oprindeligt indsendt af aloecare (Send 100537)
hej, jeg hører til i ballerup kommune, men hvordan ved man om det er kommunen selv eller nogle de har ansat eller???

Det ved du, når kommunen beder dig om at komme til et andet sted, dvs. anden aktør. Et privat firma, som kommunen hyrer til at gøre noget af deres opgave. Det kan være et firma som f.eks. hedder Capacent, JobDK osv....

Kommunen må gerne bruge private firmaer, men må IKKE afgøre sagerne om f.eks. stop af sygedagpenge. Det må KUN kommunens sagsbehandlere selv.
Derfor hvis nogen har oplevet det, så kan I hvis fortælle historien til Klarkurs...

aloecare 12-04-2010 15:28

nå ok tak:-)
jeg skriver og taler kun over telefon med dem og har kun været på jobcenter ballerup 1 gang.

Vim 13-04-2010 12:46

Citat:

Det ved du, når kommunen beder dig om at komme til et andet sted, dvs. anden aktør. Et privat firma, som kommunen hyrer til at gøre noget af deres opgave. Det kan være et firma som f.eks. hedder Capacent, JobDK osv....
Det er desværre ikke hele sandheden. Den anden aktør kan faktisk godt sidde i kommunens lokaler på Jobcentret sammen med de "rigtige" kommunale sagsbehandlere. Den anden aktør kan også skrive de "ulovlige" afgørelser på kommunens brevpapir, så det er faktisk temmelig svært at finde ud af, om det er en anden aktør, der træffer afgørelsen.

Det, der er afgørende, er, om den anden aktør er ansat på fuld tid af kommunen; det er altså ikke nok, at han/hun f. eks kommer en dag eller to om ugen.

Et tegn på anden aktør kan være, at han/hun skriver fra en anden e-mail adresse end kommunens (men det er heller ikke altid et sikkert tegn, da nogle får en midlertidig e-mail adresse på kommunen)

Et andet tegn kan være telefonnummeret. Hvis man beder om sagsbehandlerens direkte telefonnummer og så får et mobil-nummer eller et nummer, som ikke hører til kommunen, kan det afsløre "anden aktør"

Hvis man er i tvivl, kan man spørge sin sagsbehandler, om han eller hun er ansat i kommunen. Hvis man så får et "vævende" svar, skal man være på vagt.

Bemærk også, at nogle kommuner "ansætter" folk fra anden aktør som vikarer, for at det skal "blive lovligt".

Så det er lidt en jungle og ikke helt let at blive klog på. Men at man skal være opmærksom, er der ingen tvivl om. Hvis "anden aktør" bliver aflønnet efter, hvor mange, de får smidt af sygedagpenge, så har de jo en interesse i det.

Hilsen vim


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:22.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension