K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Hjælp til boligsikring(ydelse?) (https://www.k10.dk/showthread.php?t=24198)

carolines 12-09-2012 17:40

Hjælp til boligsikring(ydelse?)
 
Hej alle,

håber her er nogen som kender lidt til disse regler, da jeg pt. står i en ret mystisk situation.

Det er sådan at min x-kæreste og jeg er gået fra hinanden, og derfor skal jeg nu flytte i en lejlighed sammen med min søn.

Jeg har (endeligt!)fundet en lejlighed som er egnet i forhold til min manglende fysiske kunnen, og derefter søgt om kommunalt indskudslån - og i dag ringer der så en fra ydelseskontoret og siger følgende:

" Det ser rigtig fint ud, dit budget hænger fint sammen, men der er lige et problem!
Jeg har talt med dem der har med boligsikring at gøre, og de siger du ikke kan få boligsikring hvis huslejen er mere end 50 % af din indtægt."


Jeg undrer mig en del over dette, da det er dem selv som har beregnet min boligsikring - og nu kan jeg så ikke få den, fordi de mener huslejen er for høj i forhold til min indtægt SELVOM mit budget osv. hænger helt sammen!

Hun forsætter:
" jeg er nød til at give dig afslag på ansøgningen om indskudslån, da du ikke kan få boligsikring i denne bolig"


SÅ nu er mine spørgsmål følgende:

Er der en regel for hvor mange % af ens indtægt der må gå til husleje, for at være berettiget til boligstøtte?

- hvis ja, hvilken regel/lov er det - og hvor finder jeg den?


Jeg har læst om boligstøtteloven, men er bange for at jeg ikke forstår det korrekt - så jeg håber I er nogen som har lidt mere styr på det lovmæssige end jeg, som kan/vil hjælpe mig :-)

Webmaster 12-09-2012 18:04

Det ser ud til at det er rigtigt nok...

Fandt dette på borger.dk

Citat:

Hvornår kan jeg få afslag på lån?
Kommunen kan give afslag på din ansøgning om lån til beboerindskud, selvom din husstands indkomst ligger under grænsen. Det kan ske i forskellige tilfælde:

Efter kommunens samlede vurdering har du ikke behov for lånet. Dette vil typisk være tilfældet, hvis du har tilstrækkelig formue til at betale indskuddet, eller hvis din indtægt kun rent midlertidigt ligger under indkomstgrænsen. Et andet eksempel er, hvis du allerede bor i en tilfredsstillende bolig i samme kommune eller byområde.

Lejen overstiger halvdelen af din husstandsindkomst, og kommunen afslår at yde boligsikring eller boligydelse til den løbende leje.

Du har ikke afviklet gæld på et tidligere beboerindskudslån.
Kilde: https://www.borger.dk/Sider/Laan-til-beboerindskud.aspx

supersus 12-09-2012 18:27

Det er korrekt nok, at der gives afslag hvis huslejen er 50 % af din indtægt, med andre ord din husleje er for høj i forhold til indtægt. Derfor giveser afslag på indskud.

carolines 12-09-2012 18:28

Tak for svaret, Hr. Webmaster :-)
- jeg tænkte nok, at det bare var mig der ikke fattede at finde det!

Skønherligt - for så er det jo noget den enkelte kommune bestemmer, ikke sandt?

Tak Supersus :-)

Ved I om den samlede hustandsindtægt også tæller børnefamilieydelse, børnebidrag etc. eller er det udelukkende min indtægt der gælder?

Nå, så må jeg på boligjagt igen - desværre...

Ninja 12-09-2012 18:43

Det er udelukkende din indtægt. Kommunen må ikke røre hverken børnefamilieydelse eller børnebidrag når de udregner - dette gælder både hvis man søger §100 hjælp, eller som dig, gerne vil flytte. De penge er fredet og må KUN gå til børnene (ifølge kommunen).
- at man så selv engang i mellem betaler et par regninger med pengene, er en anden sag.....men de må ikke indgå i nogen beregninger fra kommunens side, hverken til deres fordel, eller din.

supersus 12-09-2012 18:43

Citat:

Oprindeligt indsendt af carolines (Send 240853)
Tak Supersus :-)

Ved I om den samlede hustandsindtægt også tæller børnefamilieydelse, børnebidrag etc. eller er det udelukkende min indtægt der gælder?

Nå, så må jeg på boligjagt igen - desværre...

Det ved jeg faktisk ikke men spørg på boligsikringen, de må vide det.

Webmaster 12-09-2012 18:50

Jeg er lidt usikker på om de indgår i husstandsindkomsten...altså børnepenge osv

Dette fordi når de regner husstandsindkomsten ud....så lægger de 38.000 kr til for hvert barn der er..

Citat:

Hvis du flytter i en lejlighed: Din husstands samlede indkomst ved indflytning må ikke overstige 216.241 kr. (2012) om året. Hvis der er børn i din husstand, forhøjes dette beløb med 38.000 kr. (2012) for hvert barn til og med fire børn.
Kilde: https://www.borger.dk/Sider/Laan-til-beboerindskud.aspx

carolines 12-09-2012 18:57

Tak for svarene:-)

Jeg må forhøre mig hos dem i morgen, og håbe på de svarer mig med noget der er rigtigt iflg. loven.

Webmaster 12-09-2012 18:58

Bed om at få svaret skriftligt med lovhenvisninger....det skal de give dig når de giver dig et afslag..

carolines 12-09-2012 19:02

Haha, så kan det være det var derfor hende der ringede spurgte mig om flg.: "Er det nædvendigt med et afslag på skrift, eller skal vi bare lade det ligge?" - og ja, jeg har bedt om et skriftligt afslag.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 20:17.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension