Vi er egentlig ligeglade med dit liv og hvad du kan der hjemme.
 

Jeg har idag erfaret at jobcenteret ikke har i sinde at se min sag som en helhed, men vil udelukkende se på sagen ud fra de timer jeg er mødt i praktik.

De de ser bort fra er:
-Arbejdstempo reduceret med 50% (minimum)
-Problemer med transporten.
-"Øget udmatning" så jeg ikke når at restituere mig imellem de dage jeg har været i praktik
-Øget behov for hjælp i hjemmet.
-Behov for ekstra store doser medicin, som så til gengæld bider sig i halen ved at nedsætte mine kognitive funktioner yderligere.

Det virker på mig som om de har skimmet papirwene fra praktikken og har konstateret at der står 2x2 timer, og så har lukket hele sagen sammen og sagt, godt så.

Går den, så går den...
Men fakta er jo noget ganske andet end de læser.
Jeg er stadig nogenlunde rolig, for det kan da ikke passe at man bestiller udtalelser og attester i lange baner, for kun at benytte et udsagn, der fylder ½-linje.

Så synes jeg du skal printe fgl. svar ud fra social- og integrationsministeren - og give det til dit jobcenter.
http://www.ft.dk/samling/20121/almde...66/1265067.pdf


Karen Hækkerup skriver bl.a.:

Kommunen skal tage hensyn til personens helbred og ressourcer, når der
iværksættes fx et ressourceforløb, og det er naturligvis afgørende, at borgerens tilstand ikke forværres i processen. Kommunen må således ikke igangsætte tilbud, der medfører risiko for borgerens helbred.

Når en borgers arbejdsevne vurderes, skal der gennemføres en helhedsvurdering – det vil sige, at der fx skal tages højde for, at den pågældende også skal have kræfter tilbage til at have et privatliv og den nødvendige tid til at restituere sig til næste dag.

Og tossen, altså mig... har så bare bidt det i mig og ladet alt omkring mig forfalde for at holde fast i praktikken, for som de sagde så er en gennemført praktik alfa og omega.

Ja tak, jeg har gennemført, og ligger nu under gulvbrædderne, og bliver så lige orienteret om dette efter at praktikken er ovre og jeg skulle til at komme mig.

Dette er noget som de fleste kommer ud for...desværre...

For hvem vil ikke gerne bevise deres værd....det vil de fleste....

Problemet er bare at man hurtigt risikere at give kommunen et helt forkert indtryk af ens arbejdsevne...

For yder du helt max...til at du ikke kan eksistere derhjemme....ja så vil de tro at det er det du kan....og så vil de selvfølgelig se om ikke du lige kan give den lidt ekstra....

Derfor skal man altid kun yde det man kan....men ikke mere end man selvfølgelig kan eksistere ved siden af praktikken eller det man er i....

Husk altid....der kommer ikke nogen og takker dig når du har ødelagt dit helbred yderligt...mere end i forvejen...bare fordi du skulle bevise dit værd...

Man er mere værd i sig selv end ens job....

Husk også at få din læge med på råd, det kan være guld værd, hvis man lige fortæller man har gennemført en praktik, og nu ligger under gulvbrædderne fordi man har kørt for hårdt på. Så ved lægen i hvert fald hvor ''smertegrænsen'' ligger, såfremt kommunen skulle finde på andet.

Noget værre roderi med det system, det er ikke helt nemt at tilfredsstille kommunen, samtidig med, at man også skal holde skindet på næsen.
Det kan være svært at passe godt på sig selv, når de står og hepper på sidelinjen.

Man kan da godt komme til at virke lidt doven i andres øjne, hvis man dukker op og og så går hjem fra praktikken, specielt fordi jeg er en af dem hvor man intet kan se ang. mine begrænsninger.

U-ha min læge, hun var ved at slå flikflak over skrivebordet af arrigskab da hun i sidste uge hørte hvordan det foregik i praktikken... hun sagde "hvad har jeg sagt til dig om at gå hjem"?

Psykologien bag arbejdsprøvning/praktik oa, er at borgeren kommer til at føle sig lidt forkert og ikke ''kan lide'' at gå når de har det dårligt, eller ''ikke tør spørge'' hvis de gerne vil have en pause.......en stor del af syge mennesker, er for dårlige til at kræve deres ret, og sidder derfor og lider fordi de ikke vil virke dovne, uvillige eller til besvær.

Det er et ret kendt problem.

Og har man så en sagsbehandler der virkelig står stejlt og fortæller, at klienten SKAL være der 20 timer om ugen ''for ellers kan de ikke blive udredt til hverken fleks eller pension'' jamen så er det der kommer tyndskide i blæseren!!

Der er også ALT for mange der stopper sig med smertestillende eller anden medicin, for i det hele taget at kunne møde op - og igen, bliver det ris til egen røv efterfølgende, fordi de står med et timetal der kun fungerer, hvis de stopfodre sig med medicin, hvilket er uholdbart i længden.

Synes der er mange faldgrupper.

Og lyt da endelig til lægen, det er jo den person der vil dig det godt.

Jeg lytter til lægen, men det var sent i praktikken og nu er den forbi.

Jeg har skrevet til lægen hvad der nu er sket, jeg kontakter hende ved det mindste der påvirker mig, fra nu af.

Hvis det er sådan jobcenteret ønsker det, så må hver komma i min lægejournal jo dokumentere hvordan tingene er.

Ork det er de gode til...

De bad mig presse mig selv noget mere pga jeg var der for kort tid..

Det gjorde jeg holdt i 2 dage hvorefter min tid derude faldt til 3-10min så måtte jeg gå igen og bliver kørt hjem da jeg ikke selv kunne..

Men i min endelig konklution stod der Der var gjort KLARE fremskridt..

Da de mente de 2 dage hvor jeg pressede yderligere beviste at det kunne jeg da have gjort hele tiden.......

hej nøgne tær

Jeg går ud fra at du var i "revurdering af fleksjob", og at du gennemførte praktikken for at blive i ordningen? Er det korrekt?

Er det korrekt at du er sygemeldt på fleksordningen ? Sørger du et revalideringsforløb for at komme på førtidspension?

Hvis ikke så er alt jo godt i det du forbliver på fleksordningen eller hvad?