K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Siden "Mere Menneske -Mindre System" efterspørger dialog og ideer! (https://www.k10.dk/showthread.php?t=30486)

speciale.stud. 31-07-2014 08:54

Siden "Mere Menneske -Mindre System" efterspørger dialog og ideer!
 
Har du et konstruktivt bud på, hvordan systemet bliver bedre, arbejdsgange mere smidige eller ændringer til praksis, så læg vejen forbi denne debat side på facebook. Det er en side, hvor konstruktive forslag og indlæg vil kunne indgå i et oplæg, der præsenteres på en konference i Aarhus den 27. aug. 2014. http://www.conferencemanager.dk/mmms/forside.html

Dit gode forslag eller dine kommentarer vil nok desværre ikke revolutionere verden, men det er dog en mulighed for at rette et budskab direkte til modtageren. Og sandheden kan ikke siges for tit!
Find debat siden her: http://www.facebook.com/2014mmms?fref=nf

Mange hilsner
Antropolog
Charlotte Jensen

lgkh62 31-07-2014 10:25

Forbedring og besparelser for begge parter !
 
Hej tillader mig at svare her.

En stor besparelse i arbejdstimer for Kommunen samt overblik for Borgeren er at lave tilgang til bilag i Kommunen ligesom en sag i Arbejdsskadestyrelsen via NEM-ID.

Der spares tid på aktindsigt gentagende gange samt Borgeren bliver bekendt med hvad der er journaliseret på ens egen sag.
( der opleves gentagende gange bilag ikke journaliseres eller bliver væk. Fejl i referater, fejl i opfølgningsplaner, fejl i lægepapirer, manglende notater osv. )

speciale.stud. 31-07-2014 11:13

Må jeg eventuelt kopiere dit forslag over i "Mere Menneske - Mindre System" og i så fald hvad må jeg underskrive forslaget med?
" anonym"?

lgkh62 31-07-2014 16:38

Citat:

Oprindeligt indsendt af speciale.stud. (Send 310932)
Må jeg eventuelt kopiere dit forslag over i "Mere Menneske - Mindre System" og i så fald hvad må jeg underskrive forslaget med?
" anonym"?

Du må gerne kopiere videre underskrevet "Anonym"

speciale.stud. 31-07-2014 17:44

Tak
 
Dit forslag er hermed bragt videre :)

phhmw 04-08-2014 11:35

Folketinget besluttede tilbage i 1998, at...
 
.. i samtlige sociale sager ved kommunerne, skulle borgeren på forhånd uopfordret have mulighed for, at se en given sags sagsbehandlingstid.

Besluttet i Retssikkerhedlovens §3 stk.2 og efterfølgende utallige vejledninger samt lovskærpelse i 2010.

Disse vigtige sagsbehandlingsfrister skal offentliggøres.

Folketinget ønskede med denne lov, dels borgerens retssikkerhed , dels en hurtig og smidig sagsbehandling, hvor afgørelsen til hjælp, kunne afgøres inden for den frist, kommunalpolitikernes havde vedtaget.

Hvis læseren selv vil se sin sagsbehandlingstid, burde den kunne ses på kommunens hjemmeside, inden for alle områder hvor der falder en afgørelse.

Men kommunerne har særdeles svært ved at overholde denne vigtige lov, som er den første lov der bliver overtrådt i en given social sag.

Kommunerne gør meget for ikke at borgerne skal have kendskab til denne retssikkerhed.

Tilsynsmyndighederne er også begyndt at udsende lovstridige afgørelser.
Tilsynsmyndigheden har sanktionsret i disse sager, men har aldrig gjort brug af denne i sociale sager.

Ministeriet ønsker ikke at samtlige 98 kommuner offentliggøre deres sociale sagsbehandlingsfrister på www.borger.dk

Hvilket ellers ville være formålstjenligt, da alle kunne sammenligne de 98 kommuners serviceniveau.

Offentligheden kunne også let få indblik i hvilke kommuner der ikke ønsker, at vedtage og offentliggøre sociale sagsbehandlingsfrister.

Men da der ikke findes en konsekvens af disse lovbrud, må vi se i øjnene, at hvis ikke der sker noget, så vil dette lovbrud fortsætte i en uendelighed, med dels lovbrud og særdeles lange og besværlige sagsbehandlinger.

Det var jo det Folketinget ville undgå, men som kommunernes embedsmænd tilsyneladende ønsker.

Men konsekvensen af disse lovbrud, findes stadig i 2014:

http://www.information.dk/505301

"Som en konsekvens af et enormt arbejdspres har socialrådgivere i Aarhus Kommune i næsten tusind tilfælde systematisk overskredet lovpligtige frister for at hjælpe socialt udsatte unge. En meget alvorlig sag, vurderer juridisk ekspert".

"Efter flere år med et stadigt stigende arbejdspres slår socialrådgiverne i Aarhus Kommunes beskæftigelsesindsats for de unge ledige alarm. Et stressfuldt arbejdsklima og en enorm mængde sager betyder ifølge socialrådgiverne, at kommunen i flere år systematisk har overskredet lovpligtige frister for møder med nogle af samfundet mest udsatte unge.
"


Løsning.

Alle 98 kommunerne offentliggøre deres sociale sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2 på www.borger.dk, hvor samfundet jo ønsker at borgerne i forvejen, skal indhente deres oplysninger. Een indgang til det offentlige.

Men hvorfor så ikke lige på dette vigtige område?

Som ude i samfundet, skal der være en form for konsekvens, når embedsmænd/kvinder/kommunens ledelse bryder den lovgivning, som Folketinget vedtager til lov.

Bedste hilsner

Peter ;)

Find din personlige kommunes sagsbehandlingsfrister
http://www.k10.dk/index.php?pageid=svarfrister_kommuner

Dokumentation for lovbrud og fortolkninger af lovgivningen.
http://www.k10.dk/showthread.php?p=35616#post35616
samt svar fra 6 forskellige ministre for området.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:29.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension