K10 - Flexjob & Førtidspension - aktindsigt/socialrådgiveren nr 13 2010

Nu kan borgerne kigge socialrådgivere over skulderen

Socialrådgiveren nr. 13, 9. september 2010

Borgere og journalister får lettere ved at følge med i, hvad der foregår i social- og beskæftigelsesforvaltningerne. Nye regler om aktindsigt giver mulighed for at få blandt andet interne, faglige vurderinger i afgørelsessager om hjælp, støtte og pensioner – oplysninger, som ikke udleveres i dag.

Tekst Claus Leick

Socialrådgivere, pædagoger, psykologer, sygeplejersker og andre faggrupper, som bidrager med faglige vurderinger i sager om offentlig støtte og hjælp, må fremover regne med større åbenhed om deres vurderinger i afgørelsessager.
Det er én af følgerne af nye regler om aktindsigt, som er på vej efter anbefaling fra Offentlighedskommissionen, der blev nedsat af regeringen i 2002. Kommissionen har afsluttet sit arbejde og foreslår nu mere åbenhed, øget aktindsigt og adgang til udtræk fra databaser hos alle offentlige institutioner.
Ideen er at gøre det lettere at følge med i, hvad der foregår i kommunale institutioner, på rådhuse, i regionerne, i ministerier og andre offentlige institutioner. Det skal ske ved at justere Offentlighedsloven og Forvaltningsloven. Hvis en borger for eksempel søger sin kommune om støtte, hjælp eller aflastning, vil der i kommunens afgørelse typisk indgå en række faglige vurderinger. Som reglerne er nu, vil borgeren kun have ret til at se de faglige vurderinger, som understøtter afgørelsen. Men fremover vil alle de faglige vurderinger, der indgår i en sag, være tilgængelige – både dem, der taler for og imod den endelige afgørelse.

Tvivl og uenighed bliver synlig
Dermed vil borgerne kunne se de argumenter, der er blevet lagt større og mindre vægt på. De vil også kunne få adgang til de faglige argumenter, der måske direkte fraråder en konkret afgørelse.
– I dag er det sådan, at en borger ikke har krav på at se de faglige vurderinger, som myndighedens eget personale har skrevet, uanset om de har haft betydning for afgørelsen. Ideen med de foreslåede ændringer er, at borgerne skal have ret til at kende alle faktiske oplysninger og faglige vurderinger, der indgår som grundlag for afgørelsen, forklarer mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole, der har siddet med i Offentlighedskommissionen, hvor ændringerne i Offentlighedsloven og Forvaltningsloven mv. er foreslået.
Offentlighedskommissionen har primært arbejdet med ændringsforslag til Offentlighedsloven, men foreslår også mere åbenhed og bedre aktindsigt i forhold til Forvaltningsloven, der beskriver enkeltpersoner og parters indsigt i blandt andet sager om erstatning, støtte og hjælp.

Får flere argumenter i klagesager
Med øget adgang til at se alle faglige vurderinger i afgørelsessager, må socialrådgivere og andre fagpersoner fremover vænne sig til, at alt skal kunne ”tåle” at blive læst. En anden konsekvens er, at de, der søger aktindsigt, vil få flere og bedre argumenter i deres sag, hvis de for eksempel vil klage over en afgørelse. Her vil de kunne henvise til de interne faglige argumenter, der taler imod eller er skeptiske i forhold til afgørelsen.
– Det vil i nogle sager belyse, at der stort set har været enighed, men også at der i andre afgørelser måske har været stor tvivl på grund af forskellige faglige vurderinger, siger Oluf Jørgensen.
De nye regler gør det samtidig nemmere for medierne og borgere at få aktindsigt i sager, som de ikke helt præcis kender eksistensen af. Offentlighedskommissionen lægger nu op til at ophæve reglen om, at en ansøger om aktindsigt skal kunne angive en konkret sag eller et dokument.
– Fremover skal ansøgeren blot angive det tema, som sagen eller dokumentet vedrører, oplyser Oluf Jørgensen.
Det giver mulighed for en helt anden form for aktindsigt, hvor en journalist for eksempel kan ansøge om indsigt i de sager, der har været af en bestemt type inden for en bestemt afgrænset periode. Det bliver dog muligt at afslå anmodningen om aktindsigt efter temakriteriet, hvis det vil kræve et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug.
– Ved anmodning om tidskrævende aktindsigt bør myndigheden ikke afslå som første reaktion, men anmode om en konkretisering, påpeger Oluf Jørgensen.
Ifølge lovudkastet kan afslag med henvisning til stort ressourceforbrug kun i sjældne tilfælde bruges over for journalister og forskere.

Åbner adgang til alle databaser
De bedre muligheder for aktindsigt er blot én af flere ændringer i retning af øget åbenhed og offentlighed. En anden konsekvens, der vil berøre social- og beskæftigelsesområdet er, at borgere og presse fremover får ret til at få udtræk fra alle former for databaser, der måtte findes i en kommune, en forvaltning eller kommunal institution – også selvom de oplysningerne ikke bliver brugt eller findes som et egentligt dokument. Dataudtræk skal anonymiseres, før de bliver udleveret, men ellers bliver der vidtgående muligheder for at medier og borgere kan få indsigt i langt flere informationer, end de har mulighed for se i dag. Det gælder blandt andet sygefraværsstatistikker, vente-lister, sagsbehandlingstider, oversigt over arbejdsskader, lønstatistikker, sagstypestatistikker eller udtræk af andre informationer, som er samlet i en database. Kun fantasien sætter i princippet en grænse for hvilke oversigter, der bliver pligt til at udlevere.
Det giver offentligheden og især medierne en helt anden mulighed for at følge med i, hvad der foregår på sygehusene og i den kommunale ældre- og sundhedssektor.
Retten til dataudtræk gælder også for oplysninger, der normalt er undtaget retten til aktindsigt, hvis det er muligt at anonymisere personfølsomme oplysning ved at slette navne, cpr-numre, adresser mv.
Ændringerne, som Offentlighedskommissionen foreslår, forventes at blive vedtaget i næste folketingssamling.

Socialrådgiveren bragte i 4/2010 en kommentar af jurist Janni Dyring om samme emne.