K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Falsk anmeldelse (https://www.k10.dk/showthread.php?t=23461)

Mickei 01-07-2012 11:39

Falsk anmeldelse
 
Jeg har siden 2009 været sygemeldt og tilknyttet Jobcenter Slagelse.
Min sygemelding skyldes at jeg er diagnosticeret med Neuropatisk smerter som følge af 4 discus prolapsoperationer.
Smerterne betyder at jeg maksimalt kan arbejde 4 timer dagligt.
Dog mener Jobcenteret at jeg er fuldt arbejdsdygtig, hvilket har betydet diverse anker til Beskæftigelsesankenævnet fra min side. Sagen kører stadig.

Jeg har en privat forsikring hos PFA som indtil nu har betydet at jeg modtog en pension fra dem hver månede. PFA ønskede for 3 måneder siden at få opdateret mine helbredsoplysninger, og sendte i den forbindelse også en rekvisitation til Jobcenter Slagelse, hvor de udbad sig udtalelser om hvilke tiltag jeg havde været igennem i min sygemeldingsperiode.

Jobcenter Slagelse kopierede så HELE min sag og sendte den til PFA! De frekom ikke med nogen egentlig besvarelse på det stillede spørgsmål, men mener åbenbart at PFA selv kan sortere i sagsakterne...

I disse sagsakter lå der en anonym anmeldelse, som indeholdt fejlagtige oplysninger om hvad jeg havde foretaget mig i den lokale golfklub, hvor jeg er medlem.
Blandt andet at jeg arbejde gratis på fuld tid i klubben etc. Og derfor mente anmelderen ikke at jeg kunne få Førtidspension.


Det skal hertil siges at jeg har arbejdet i klubben. Men det var da jeg var sendt i Virksomhedspraktik af Jobcenter Slagelse...
Endvidere har jeg heller aldrig ansøgt om Førtidspension, men ønsket at få et Flexjob.

Jeg er aldrig selv blevet konfronteret med denne anmeldelse af Jobcenteret.

Mine spørgsmål er:
1. Må Jobcenteret overhovedet medsende sådan en anmeldelse til forsikringsselskabet?
2. Og hvis ikke, hvad kan jeg så gøre, rent klagemæssigt?

Bananen 01-07-2012 12:26

Hej Mickei
Nu kan jeg ikke helt se problemet, da forsikringen jo har fået alle papirerne, så hvis du havde søgt en førtidspension, så vil der jo ligge papirer på det, hvis ikke, så det nok fordi det en and, og som du selv skriver, kommunen har ikke reageret på anmeldelsen, så hvorfor skulle forsikringen
Så jeg undre mig, måske mere over du gider bruge energi på at reagere på en and i stedet for noget andet og mere vigtigt for dig
Kan da være jeg misset noget, men så undskylder jeg da..

Maja44 01-07-2012 12:55

Hey Mickei

Det synes jeg ikke er ok. Og jeg kan godt forstå at du bliver sur og irriteret, for det ligner da ikke noget. Jeg ville klage til den SB'er der har videresendt alle dine oplysninger, og samtidig sende klage lidt længere op i systemet. Det er sjusk, og ikke ok.

synes jeg - :D

Mickei 01-07-2012 13:13

Svar til Bananen
 
Problemet ligger i at Jobcenteret vidersender anmeldelser jeg ikke selv er gjort bekendt med, som jeg har krav på i følge loven.
Og i forbindelse med PFAs vurdering af mit helbred sendte de mig til en psykiater, som skulle vurdere på deres vegne.
Denne rare læge lagde anmedelsen på bordet og spurgte hvad det var for noget?

Stor var min overraskelse, og tåbeligt har mit svar sikkert lydt...
Jeg mener da at jeg selv fik forklaret mig ordentligt ud af tingene, men sikker bliver jeg aldrig.

Og du skal ikke bilde mig ind at PFA er ligeglade med den anmeldelse, uagtet at de ikke har sagt noget til mig, når de selv vidersender den til deres egen psykiater!

Nu kan jeg så gå og vente på deres afgørelse og tænke over om anmeldelsen har haft nogen indflydelse.

Alt dette fordi Jobcenteret ikke er deres opgave voksen, og følger loven!:mad:

curls 01-07-2012 13:46

Hmmm må jobcentret bare videresende akter til din forsikring uden dit samtykke?

Det mener jeg da ikke - medmindre det står i en lovgivning, at forsikringsselskaber må indsende uden dit samtykke... Og jobcentret bare må udlevere uden samtykken fra dig. Det er jo dig, det handler om.

Ang. den anonyme anmeldelse, tror jeg, at jobcentret ikke ville kigge nærmere på den, nu hvor du selv siger, at du var i praktik der netop udsendt af jobcentret selv. Så tror ikke, du behøver at være nervøs på det område.

Bananen 01-07-2012 14:01

Hmm ja jeg må stadigvæk sige/mener, personligt vil jeg være ligeglad, at du derimod IKK har fået noget at vide fra kommunen om denne anmeldelse, det vil jeg nok mere bruge min energi på, men det nu mere fordi jeg vil tænke "Gud hvad der ellers ligger af sjove ting"
Tror nu ikke dit svar var mere tåbeligt end hvis det var kommet fra mig, for jeg havde spurgt ham  Vil jo ikke kunne svare på noget, jeg ikke ved noget om 
Sidder selv med en fuldmagt, i hånden til sampension, og jeg kan se de får alt hvad kommunen har på mig, så jeg håber da, at jeg via sampension, måske fik nogle oplysninger som jeg ikke har, selvom jeg har søgt aktindsigt, for jeg stoler meget lidt på min kommunen, for jeg har desværre bevist kommunen lyver, og de skulle betale 380.000 tilbage til staten, så vi ikke de bedste venner..
Jeg tror nu heller ikke forsikringen gider bruge energi på anmeldelsen, da jeg snakkede med sampension sagde hun, at de havde nogle andre regler, og de var ikke nær så perfide ( hendes ord) Så stadigvæk brug tid, på hvorfor du ikke er blevet oplyst om den anmeldelse.. Det andet er mere en formssag

L.S. 01-07-2012 14:39

tilladelser til Udveksling af Oplysninger mellem forskellige involverede.
 
@mickei

jeg forstår til fulde din oplevelse af krænkelse og grænseoverskriden, og din stille frygt for, at forsikringsselskabet vil mere end skele til den anonyme anmeldelse, og forsøge at bruge den til at påvirke deres udbetalinger til dig i negativ retning.

I og med du kan bevise (skynd dig at få det på separat skrift fra Jobcentret og fremsend til forsikringen pr. mail), at du var i golfklubben 'på lovlig vis', skal du alligevel bruge unødvendige ressourcer på at modbevise en usandfærdig påstand - omvendt bevisførelse! :mad:

Dernæst vil jeg råde dig til at gennemgå dine egne papirer med tættekam, og finde de tilladelser til udveksling af diverse oplysninger, du sandsynligvis har skrevet under på gennem hele dit sagsforløb.

Dem kan man ofte glemme at have underskrevet i farten.....nærlæs derefter, og vend så eventuet tilbage her i DIN TRÅD.

Også selvom det varer et stykke tid før du vender tilbage.
Det er dermed meget mere overskueligt for os der sidder i den anden ende, at følge med i situationens udvikling.

tumnus 01-07-2012 15:12

Jeg har selv været ude for at kommunen mente at jeg ikke havde ondt i ryggen og at det var fordi jeg ikkegad arbejde - en sagsbehandler påstod at hun havde set mig bukke mig ned og det skrev det i min sag.

Jeg fik derfor på kommunens foranledning lavet en speciallægeerklæring, som manede kommunens mistanke fuldstændig, mine smerter er reelle, og kommunen fik besked på at de skulle stoppe med at plage mig - hun kontraindiserede arbejdsprøvning.

Jeg bad om at få mistanken imod mig fjernet fra min sag - det kunne/ville de ikke. Jeg var bekymret for hvad ASK ville sige til det. Jeg skrev til dem at jeg gerne ville have tilføjet i min sag, at det ikke havde noget på sig.

Jeg har aldrig hørt fra ASK at de ikke troede mig, eller ville nedsætte min erstatning

Mickei 02-07-2012 13:18

Hej Gunvor

Mange tak for din mail.
Det er et kæmpe arbejde du der har gjort.
Rigtig mange tak for det!

Jeg bliver nødt til at lægge mit svar ud på siden her, da jeg ikke er klog nok til at svare på din private besked.....

Jeg har underskrevet en Samtykke erklæring fra PFA, som giver dem lov til at indhente relevante oplysninger som kan have afgørelse for bedømmelsen af min sag.

De har så bedt Jobcenter Slagelse om følgende:
  • Kommunalt journalark
  • Lægelige oplysninger
  • Resultat af arbejdsprøvning
  • Revalideringssag
  • Status i sagen
  • Sygedagpengesag

Jobcenter Slagese har så taget 2 kopier (?) af alle mine sagsakter og sendt til dem.
Det betyder at hele min Ressourceprofil er sendt til dem, alle afgørelser vedr. sygedagpenge, alle mine klager/anker over Jobcenterets afgørelser, alle afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet vedr. mine anke sager.

Ja kortsagt alt hvad de har liggende på mig...
Og heri ligger så også en anonym anmeldelse af mig for at have arbejdet samtidigt med at jeg er sygemeldt.
Jeg er aldrig blevet konfronteret med denne anmeldelse af Jobcenteret og opdager den først nu, da jeg gennemgår papirerne jeg har fået fra PFA, efter at jeg anmodede om aktindsigt hos dem.

Så efter min mening har Jobcenteret groft overtrådt de retningslinier som du angiver nedenfor!

Jeg ved ikke om du vil give mig ret heri?
Og hvis du vil, hvem skal jeg så klage til?

Mange hilsener

Mickei

gunvor 03-07-2012 00:38

Hej Mickei:)

Selv tak. Da jeg selv har det mere end skidt pt. og derfor er yderst ustabil omkr. min deltagelse her på K10 - vil jeg bede dig om nøje at læse min tidl. skriv og de link jeg har lavet i dette. Og ikke mindst overveje el. få råd via fagforening omkr. videre udbetaling fra PDA. Dvs. far ikke for voldsomt frem til start. Ligesom det er vigtigt, at få klarhed om, hvordan de vil bruge, de indhentede oplysninger i forhold til din videre udbetaling/behandling af din sag hos PFA, også i forhold til "bedømmelse af din sag". Sidstnævnte er jeg dog ikke helt klar over, hvad du mener med? Får du midlertidig pension fra dem el. vil de nu bedømme om dette skal indstille, el. evt. endelig afgørelse omkr. pensionsgrad?

Hvis du må fastholde en klage over PFA efter nøje overvejelse, som skrevet ovenfor, så har du klagemulighed hos Datatilsynet.

Lidt flot at de har fået 2 kopier af det hele. Der får vi andre s.. ikke.;)

I forhold til PFA har de udbedt sig mere end de har fået tilladelse til fra Datatilsynet, hvilket fremgår af mit link til denne tilladelse. Uanset dit underskrevne samtykke. De har ret til flg.: helbredsforhold og væsentlige sociale problemer og intet andet.

Ang. Jobcentret vil de sikkert påberåbe sig, at de bare har sendt det, de er blevet bedt om. Men de har også pligt til at iagttage lovgivningen og ikke videresende oplysninger, som PFA ikke er berettiget til at få indsigt i.

Ud over afklaring i PFA, som skrevet ovenfor, vil jeg derfor råde dig til at ringe til Datatilsynet og tale med en jurist hos dem ang. kommunens vidergivelse af alle disse oplysninger. Gør opmærksom på PFA tilladelse for behanding af oplysninger, som skrevet ovenfor. Tlf.nr. kan findes på deres hjemmeside, alm. kontortid. Også kommunens videregivelse af de nævnte oplsyninger kan påklages i Datatilsynet.

Håber ovenstående gav svar, og du kan få vendt dette evt. i fagforening, således at du kan få vejledning omkr. hvordan du bedst griber dette an, og du sikre dig bedst muligt.

Held og lykke.

Gunvor


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:16.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension