K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Shit jeg er så hidsig, nogen gode råd. (https://www.k10.dk/showthread.php?t=12887)

Sandie75 25-05-2010 16:27

Shit jeg er så hidsig, nogen gode råd.
 
Hej K10'er

Håber der er nogen af jer kloge hoveder der kan hjælpe mig...
Lige nu sidder jeg med en meget bitter smag i munden og er fyldt op af vrede.

Jeg har gået sygemeldt et år og mine penge ophøre den 31 Maj og de har ikke tænkt sig at forlænge dem.

Status er

3 diskus prolaps i nakken, slidgigt og en arm der ikke fungere optimalt grundet en nerve i nakken(operation foretaget den 3 Maj 2010)... Man ved først besked om operationen er vellykket efter 3 måneder. Operationen er kun til gavn for min arm og ikke mine diskus prolapser eller slidgigt.

Gået til behandling på Slagelse og Hvidovre for udredning omkring mave/tarm smerter og en masse andet, men deres vurdering lød på irritabel tyktarm, da de ikke kunne finde svaret, men skriver stadig at patienten har utvivlsomt mange smerter i mave/tarm og er oppustet etc og dette kan være en plagsom og langvarig proces.

Diskusprolaps i lænden som giver mig lammende og brændende fornemmelser på overlår, udstrålinger til baglår og jævnligt krampe i læggen.
Jeg går til Reumatolog og skal ind og MR Scannes igen i nærmeste fremtid.

En fod der har fået 5% men i ASK

Psyken er jeg nu konstateret som PTSD


Det var så det....


Jeg er så vred, for de så meget snyltet i min sag og lavet ulovlige handlinger.

Her er et lille uddrag...

Min ressourceprofil modtog jeg pr mail og skulle udfylde den uden hjælp.
Den er aldrig blevet godkendt eller underskrevet af mig.

Jeg har ikke fået et brev om, at mine sygedagpenge ophører pr. 31 Maj kun telefonisk i dag.

Jeg er ikke indkaldt til partshøring eller fået sagsakter omkring det.

De mener ikke de kan forlænge mine SP da min tilstand ikke er stationær.

Jeg har sagt flere gange, at jeg mente at jeg havde PTSD, men de reagerede ikke på det.... Men så i fredags blev jeg ringet op af min sagsbehandler, som sagde at jeg havde en akut tid SAMME dag hos psykiater Stig Kastberg kl 14.30.
Han vurdering har de så fået i dag og han mener at jeg har PTSD og at jeg skal gå i psykolog og psykiaterbehandling samt medicineres, hvilket jeg er helt enig i (har ikke selv set hans vudering, min SB læste det op). Så nu kan de så kaste mig på kontanthjælp uden yderligere hjælp...

Jeg spurgte min SB hvordan folk med en psykisk diagnose kunne være på sygedagpenge uden de havnede på KH og uden de skulle arbejdsprøves og hvorfor de ikke mente at jeg kunne komme under nogen af 27 stk 1 paragrafferne, det kunne hun så ikke svare på.

Det lugter så langt væk af kasse tænkning.

Jeg sagde til min SB, at du ved lige så godt som jeg, at jeg går videre med det her og der er princip afgørelser der bakker min sag op, så sagde hun at så måtte vi tage den derfra hvis den blev hjemsendt til kommunen.

Problemet er, at vi ikke kan overleve når jeg ryger på kontanthjælp, jeg vil selvfølgelig søge paragraf 34, men den får man jo kun i 6 måneder og så vidt jeg har læst mig til herinde, så er der mere end 6 måneders behandlingstid i beskæftigelsesnævnet.

Jeg fik så hjælp af en bruger herinde til, at skrive et brev til min sagsbehandler som hun modtog i dag og det kommer her....


Vedrørende afgørelse om pausning af mine sygedagpenge i brev a 21.05.2010



Jeg bekræfter modtagelse af brev om afgørelse af udsættelse om forlængelse
af sygedagpengeperioden.



Dog er jeg uforstående overfor at du refererer til et tidligere brev. Et
sådant brev har jeg ikke modtaget så derfor beder jeg dig fremsende kopi af
dette til mig.



Det er korrekt at mine sygedagpenge ophører pr 31.05.2010 grundet
varighedsbegrænsningen ifølge jeres brev, men ud fra retssikkerhedslovens
§7a kan dette jo først ske såfremt der foreligger et andet tilbud da det jo
drejer sig om at i vil stoppe en erhvervsrettet foranstaltning, endda uden
at i har en ny plan for mig!



En pausning kan kun ske såfremt der foreligger et ufuldstændigt
beslutningsgrundlag og sygedagpengelovens §27 stk 2 er opbrugt, men denne §
er jo ikke tidligere anvendt i min sag . Og i brev a 21.05.2010 bekræfter i
jo at der netop foreligger et ufuldstændigt beslutningsgrundlag iom
speciellægeerklæringen fra psykiater mangler, jvnf lovgivningen.



Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning om sygedagpenge er jeres
beslutning om sygedagpengeophør jo netop ramt af ugyldighedsvirkningen da
der jo er flere væsentlige mangler i min sag som vil påvirke den endelige
afgørelse om forlængelse af varighedsbegrænsningen.. Der henvises til
Principafgørelserne D-14-03, D-22-03, D-14-04 og R-1-06.



Da der foreligger et ufuldstændigt beslutningsgrundlag anmoder jeg hermed om
at følgende væsentlige mangler indhentes og rettes:



1. Arbejdsevnemetoden skal jo anvendes for at i kan tage stilling til om
sygedagpengene skal stoppes grundet varighedsbegrænsningen, og i
lovgivningen står der jo at for at bruge arbejdsevnemetoden så skal der
anvendes ressourceprofilen.



Min resssourceprofil er jo endnu ikke underskrevet og godkendt af mig og
eftersom jeg har modtaget ressourceprofilen på mail fra dig til selv at
udfylde den, så er lovgivningen jo ikke opfyldt eftersom den skal udfyldes i
samarbejde ved et personligt møde.



Jeg er helt uforstående overfor hvordan du allerede kan maile mig en
konklusion ud fra arbejdsevnemetoden da i jo samtidig bekræfter at der
foreligger et ufuldstændigt beslutningsgrundlag.



2.Lægekonsulentens udtalelse er jeg ligeledes uforstående overfor eftersom
der jo netop foreligger et ufuldstændigt beslutningsgrundlag og jo fortsat
er mangler i mine lægelige dokumenter og fra psykiater.



Så selvfølgelig forventer jeg en ny opdateret læge udtalelse fra jeres
lægekonsulent når min sag er fuldstændig, da den jo skal indgå i min
ressourceprofil.



3. Mine lægelige dokumenter kan jo først opdateres når Glostrup hospital kan
komme med en statuserklæring ud fra min operation 3 maj 2010, hvilket først
er muligt 3 måneder efter denne dato, se venligst dokumentation fra
hospitalet. Desuden afventer vi jo statuserklæringen fra psykiater.



Samtidig skal i jo anmode om opdatering af mine lægelige akter iform af en
statuserklæring hvor i det er specificeret at i ønsker udtalelse om min
fremtidige arbejdsevne samt arbejdsevnen i relation til ordinært
arbejdsmarked, jvnf lovgivningen.



4. Helhedsvurdering står der jo i lovgivningen at dette skal opfyldes før at
sygedagpengene kan stoppes, og i min sag betyder det at min egen læge skal
inddrages. Ifølge min egen læge kan udtalelse omkring min fremtidige
arbejdsevne også i relation til ordinært arbejdsmarked først foreligge når
alle lægelige dokumenter fra Glostrup hospital er udarbejdet.



Jeg er uforstående overfor de klage muligheder i skriver i jeres brev a
21.05.2010, eftersom jeres brev jo blot indeholder oplysninger om at der
foreligger et ufuldstændigt grundlag og at varighedsbegrænsningen ophører
31.05.2010. Klagemuligheden foreligger jo først når der foreligger en
forvaltningsmyndigheds afgørelse, hvilket brevet ikke indeholder, jvnf
forvaltningsloven.



Er jeres brev a 21.05.2010 et partshøringsbrev, så er dette jo ikke korrekt
eftersom partshøring forudsætter at alle dokumenter er opdateret, at der kan
træffes et beslutningsgrundlag og at min ressourceprofil er opdateret og
godkendt.



Så jeg afventer indkaldelse til et personligt møde med dig om udfyldelse af
ny ressourceprofil, selvfølgelig først når der foreligger et
beslutningsgrundlag samt opdateret lægekonsulent udtalelse.



Jeg går selvfølgelig ud fra at i forlænger min sygedagpenge ud fra
ovenstående.



Med venlig hilsen
Sandie Berg



Nogen der har nogen gode ideer til hvad fanden jeg stiller op nu?
Skal jeg have fat i borgmester eller hvordan ligger landet?

Håber i vil tage jer tid til at hjælpe mig....

Tak


Sandie

jeanettess 25-05-2010 16:36

har du modet så brug pressen, det plejer at hjælpe
ellers må du som os andre anke,

Sandie75 25-05-2010 16:41

Så nemt er det vist ikke, at få pressen med indover... Men kunne jeg, gjorde jeg det, men inden jeg overvejer at skrive rundt kunne det være rart med nogen input fra folk som er lidt bedre kendt i systemet end jeg....

Hold kæft hvor er det her til grin....

Jeg har lige modtaget denne mail fra min sagsbehandler, nu prøver de at vaske deres hænder...


Hej Sandie

Jeg sender et partshøringsbrev og en opdateret ressourceprofil hjem til dig.

Så har du mulighed for at se på det til på fredag, hvor vi afholder partshøringen kl. 12.30.
Der kan du komme med dine kommentarer.


Venlig hilsen

++++++++

Multe 25-05-2010 17:09

Hej Sandie75

Vist et udmærket brev du/i har postet... -men jeg ville også sende kopi'er af brevet til borgmesteren osv., det har i andre tilfælde virket på en hurtigere lovliggørelse af sagsgangen ;)

Ps. Føler med dig... -magen til ulovlig, faglig udygtig og inkompetent sagsarbejde skal man lede længe efter, og ovennævnte tiltag kan jo absolut ikke virke negativt på din nuværende situation !!!

****************************************

Nå, vi krydsede lige indlæg... -stop ikke dit arbejde, send kopi'erne alligevel... -og bed snarest om en ny sagsbehandler, det kan da kun være den tarveligste du er belemret med ;)

Hejdien 25-05-2010 17:10

Der er nok ikke så meget du kan gøre lige nu og her end at sørge for at få sat en god partshøring sammen inden fredag ...

og så samtidig med partshøringen sender en skrivelse til borgmester og kommunalbestyrelse med en klage over sagsbehandlingen og dens metoder at din sagsbehandler lige pludselig gerne vil have en partshøring og at din ressourceprofil kommer med mail viser at hun er blevet lidt rystet over din skrivelse...

Det kunne måske være en god ide lige at skrive til din sagsbehandler at hun skal være sikker på at ressourceprofilen sendes gennem et sikkert system da det jo er personfølsomme papir og de ikke bare må sendes i en mail uden dit samtykke ...

lige hvad jeg kunne komme i tanke om på stående fod ..

curls 25-05-2010 17:20

Citat:

Oprindeligt indsendt af Sandie75 (Send 106845)
Hold kæft hvor er det her til grin....

Jeg har lige modtaget denne mail fra min sagsbehandler, nu prøver de at vaske deres hænder...


Hej Sandie

Jeg sender et partshøringsbrev og en opdateret ressourceprofil hjem til dig.

Så har du mulighed for at se på det til på fredag, hvor vi afholder partshøringen kl. 12.30.
Der kan du komme med dine kommentarer.


Venlig hilsen

++++++++

Når du modtager partshøringsbrevet samt din ressourceprofil er det vigtigt at du gennemgår din ressourceprofil og undersøger, om der mangler noget, og om noget er forkert.
Mangler der nogen lægeoplysninger, så få fat i dem og vedlæg det som kopi i din partshøring, som du kan aflevere til sagsbehandleren. Det gælder også dine kommentarer til din ressourceprofil, som du gerne vil have med (ændringer/tilføjelser).

Det er godt nok meget kort tid, de giver dig til partshøring. Det er ikke normalt med kun et par dage. Får du posten imorgen, har du jo kun 2 dage... Det er altså lidt groft. Hvis du mener, der mangler meget kan du bede sagsbehandleren om at udsætte partshøringen (forlænge den). Man skal vist have en god begrundelse på hvorfor, man gerne vil forlænge den.

Og husk, når de har fået din partshøring osv. og vil ikke vil forlænge dine sygedagpenge, så FORLANG afslaget SKRIFTLIGT....... Det har du ret til at få. De skal begrunde og forklare, hvorfor de ikke vil forlænge dine sygedagpenge.

Held og lykke ! ;)

phhmw 25-05-2010 17:36

DUKH
 
Hej igen Sandie.

Du kontakter DUKH allerede i morgen via http://www.dukh.dk/radgivning og får en tid. Uanset hvad burde du ikke være alene om din situation incl det vi har talt om.

Mange hilsner
Peter

Sandie75 25-05-2010 17:41

1000 Tak for respons alle sammen...

I tlf i dag sagde hun, at jeg kunne komme op til et møde fredag hvor vi kunne tale tingene igennem så jeg måske kunne få en forståelse, men nu i mailen er det en partshøring...

Det er sgu lidt vildt med 2 dage og i sær fordi hun ved at jeg lige er blevet opereret og har voldsomt mange smerter, så at sidde deroppe og ikke være mig selv i hovedet er da ikke fair (da jeg jo vil være påvirket af smertestillende).

Jeg vil intet kunne nå at indhente på skrift fra læger, skal godt nok til min egen læge i morgen, men hvad kan han stille op?

Jeg går til Reumatolog, men hende kan jeg jo heller ikke nå at få noget fra.

De har mere eller mindre de fleste papirer og begrunder jo ophøret med at jeg ikke er stationær.... Der må sgu da være en paragraf jeg kan gå ind under.

Jeg ved godt, at det er den psykiske vurdering der vælter hele korthuset (som de jo har regnet godt ud), men der står jo at jeg skal have noget behandling og med den behandling vil jeg kunne arbejde nogen timer om dagen, hvad pokker er så problemet???

Åhhhh jeg kunne skrige, syntes det er så skide uretfærdigt...

Tak Peter

Det vil jeg med sikkerhed gøre :)

steine 25-05-2010 18:03

Herfra er der kun :mad: at sige omkring kommunen.


Du får et kæmpe :kram: med herfra til støtte (naturligvis givet på en måde så du ikke får flere smerter :D )

Sandie75 25-05-2010 18:05

1000 tak Steine, en krammer er altid god at have med sig :)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:35.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension