Ung og alene
 

I andre unge der er herinde og er syge af den ene eller anden grund - hvordan er jeres sociale liv?

Selv ser jeg ikke andre end min nærmeste familie. Jeg har ikke haft en rigtig ven siden folkeskolen. Føler mig ensom. Men jeg vænner mig mere og mere til at være alene, men ofte er jeg også ked af ikke at have nogen at være sammen med, for jeg ved at det er sjovere at opleve verden sammen med nogen.
Jeg er meget forsigtig omkring andre mennesker og har vidst også lidt social angst. De fleste unge på min alder er under uddannelse, arbejder, fester, drikker og laver andre "vilde ting." Jeg gør ingen af de ting, så det er svært at finde venner. Har også oplevet af folk vælger mig fra, når de hører at jeg har en kronisk sygdom og er på ftp.
Hvem vil også bruge tid på en som er træt næsten hele tiden? Har brug for meget hvile? Hurtigt bliver fysisk og psykisk udmattet og ikke engang kan holde til at spille playstation fordi det gør ham svimmel?

Hvordan skaber i andre venskaber og holder dem kørende?
Findes der nogle mødesteder eller noget?

Klund, vi er MANGE der føler og går igennem det samme som dig:kram:

Jeg kender ikke din alder, men kan fortælle dig at jeg er 35 - har været sygemeldt i 4 år og i den periode har mistet så godt som alle "gamle" venner. Og overskuddet er der ikke til at gå ud og finde nye venner... Desværre er det ikke hele min familie der er med mig i dette - de fleste tror jeg "bare lige" kan tage mig sammen og komme "tilbage til livet" igen.

Jeg ved der er flere væresteder for folk med bla sygdom. Forresten er der også en tråd herinde med unge/yngre syge, hvor der måske er mulighed for at finde lidt nye bekendtskaber - måske endda venner??

De RIGTIGE venner du har idag, vil kunne rumme dig, både når du har det godt og når du slides op af udmattethed - og de forventer med garanti ikke mere end du kan give dem. Resten kan du bruge som "langt ude i perifærien venner" - men du skal nok ikke regne med dem på sigt! Og ved du hvad?? Det er ikke nogens skyld. Nogle folk kan bare ikke finde ud af/overskue at have sygdom tæt på. Og det skal de have lov til at fravælge - selv om det gør ONDT på os, når det sker...

Du må ikke give op og tro at du skal lave alt alene fremover... Der er nogen derude der kan rumme hele dig INKL sygdom... Jeg har selv fornylig fået dette "sparket ind i hovedet" på den MEGET kærlige måde herindefra - da jeg selv står og føler det samme som dig! Og mine bekendtskaber herindefra har ret - men mange gange låser vi os fast i de forkerte tanker - og så er de kærlige indspark fantastiske:kram:

Vender tilbage når jeg har tid og har fundet den tråd, jeg tænker på ;) Hold nu humøret oppe :kram:

Jeg har det på samme måde og lavede en tilsvarende tråd for lidt tid siden. Har desværre ingen svar -har mere eller mindre affundet mig med at sådan er det nok bare... Bliver sådan en sær gammel kone med 93 hunde, 20 katte og 323 duer...

der er masser af mødesteder for psykiske syge, men det er alså ikke et krav man er psykisk syg.
det kunne være en rigtig god start

bor selv på bosted og har faktisk fået 2 gode venner(noget nemmere når vi alle er syge på hver vores måde)
men der er et mødested ved siden. hvor folk kommer alle steder fra
som regel dem som bor for selv selv kan mødes
der er fælles mad og en del aktiviteter. Så kan man selv tilmelde sig det eller lade være
tror at alle kommunerne har nogle steder

Men tjek på din kommunes hjemmeside under det sociale
eller få en snak med en sagsbehandler på kommunen

har selv mistet min social omgangskreds løbende efter 10 år med sygdom

der er ikke en naturlov som giver en ret til familie eller venner.
det er en ret som man selv opnår.
det lykkedes så ikke for mig. men jeg er jo også 55 år

Jeg er 22 :)

Både rart at vide man ikke er den eneste der har det sådan, men samtidig forfærdeligt at der er flere.
Denne eller næste weekend skal jeg prøve at møde i noget der hedder Ventilen (Ven til en). Det er for ensomme og stille unge. Jeg har allerede mødt op én enkelt gang i Odense, men det var for langt for mig at køre, så nu har jeg fundet noget der ligger tættere på. Jeg har store forventninger til det, håber det kommer til at ændre en masse ting :)

jeg er en pige på 27 år i samme situation jeg er fra nordsjælland hvor bor i andre??

har du dyr næsebjørn? elsker dyr:-)

Midtjylland :-(

Det gør jeg også! Sådan regionmæssigt i hvert fald... bor i Åårhus. :-)

Fedt! Kunne du måske have lyst til at skrive? :)

Hej! :)

Er selv nogenlunde samme situation.
Er fra Aalborg, nogle der er i nærheden? :D

Nu er jeg en gammel landkrabbe på 31 :p Men kan godt forstå jer der mangler venner, hvor hårdt det må være. Ufrivillig ensomhed burde ingen kæmpe med.

Når jeg siger ufrivillig, så er det fordi at jeg selv har trukket mig fra en del gamle venskaber. Ved egentlig ikke hvorfor, måske fordi det jeg engang havde til fælles med dem, er væk. Så det blev mere og mere "kan du huske i gamle dage" venskaber. Fordi jeg er en anden idag.

Jeg har nogle nære venner jeg har løbende kontakt med. Dog er det ikke så tit at jeg ses med dem fysisk. Da jeg ofte har det bedst med at være alene (kan både være en velsignelse og en forbandelse).

Men jeg har dog et problem, som jeg har haft i nogle år, siden dengang jeg var ung ;)

Jeg ville rigtig gerne have en veninde omkring min egen alder.
Jeg har forsøgt et par gange, men har ikke haft held med at få det til at holde i længden.
Problemet er hvis hun er så sød, at jeg bliver lidt for glad for hende ;)
Jeg er bipolar, og der er ikke noget som ovennævnte der kan få kurven til at lave udslag, både i top og bund. Så det er både noget jeg savner, og noget jeg frygter.

Jeg kan være meget kontaktsøgende når jeg er helt oppe. Og når jeg så er nede, får jeg dårlig samvittighed over at have mast sådan på. Til sidst ender det så gerne med at jeg ikke har samvittighed til at have venskabet overhovedet.

Men jeg klager ikke, for jeg har jo netop venner. Og det ønsker jeg alle der mangler, får.
Jeg håber I her på tråden kan så nogle frø, og få dem til at spirre til nye venskaber. Eller inspiration til hvor man kan finde nogle i samme båd :kram:

En måde er at få en hobby.. et eller andet hvor man måske kan have et fællesskab i netgrupper, eller i lokalområdet.

Det er lettere at tale sammen, når man har noget fælles at tale om, og så betyder ens civilstand eller indtægtskilde lige pludselig ikke noget mere..

Modelfly, foto, maleri, whatever man nu kan blive fanget af..