|
Den liberale tankegang om privatisering af offentlige ydelser holder ikke påny.
Rystende læsning igen igen.
Minister: Rystende læsning https://ekstrabladet.dk/nyheder/poli...zFQZtB6rUGjFr8 Ekstra Bladets seneste afsløring af en såkaldt børnehjemsbaron har sendt en chokbølge gennem Social- og Indenrigsministeriet, hvor minister Astrid Krag (S) er rystet. Pædagogen Erik Filthuth er blevet stenrig på sine behandlingsskoler og opholdssteder til udsatte, sårbare børn, og det har fået social- og indenrigsministeren til tasterne.. 'Rystende læsning i Ekstra Bladet', skriver Astrid Krag med en efterfølgende ked af det-emoji på Twitter. Koncernen går under navnet Søbæk og har modtaget enorme millionbeløb fra kommunerne gennem årtier. https://ekstrabladet.dk/nyheder/samf...ovligt/8253287 Offentlige midler er rullet ind, og det har blandt andet indbragt Erik Filthuth et udbytte på 53,2 mio. kr., en højere løn end statsministeren og et svimlende millionbeløb, da han solgte Søbæk-imperiet for få år siden til en virksomhed ejet af en kapitalfond. Hilsen Peter :evil: |
En kendt klog pige, siger kloge ting.............
“For megen lærdom kan knække selv den friskeste”
“Det var hyggeligt, du kom, men det er endnu hyggeligere at du går” “Når man er ekstra stærk, har man en særlig forpligtelse til at være sød mod andre” “Hvis man er stille for længe så visner tungen”- “Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert”- Hilsen Peter :kram: https://citatplakat.dk/de-bedste-pip...oempe-citater/ |
Kommuner sparer penge på forkerte afgørelser:
Helt bevidst, har vi på k10 påstået i årevis.
Helt bevidst udsender kommunernes embedsmænd/kvinder bevidste ulovlige afgørelser ud, til ofte meget syge og handicappede medborgere. Dels for at opnå besparelser, trods Folketingets love. Dels for at de sociale sager sendt til Ankestyrelsen, der som bekendt har lange servicefrister, som juristerne lovligt selv fastsætter, alt efter hvor travlt de har. Trods at Folketinget forsøger svagt at forhindre denne ulovlige trafik. Her skal nævnes i forhold til Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 ""Kommunen skal behandle de hjemviste sager efter serviceloven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbehandlingsfrister, som kommunen fastsætter, også gælder for hjemviste sager."" https://www.dukh.dk/ref.aspxs=-300042&id=361&pageid=13 Hvilket bliver umuligt at overholde, fordi langt de fleste kommuner ikke ønsker at vedtage frister for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. https://www.berlingske.dk/samfund/ko...L2ekudJleawFNs Kommuner sparer penge på forkerte afgørelser: »Belønningen ligger simpelthen det forkerte sted« Når kommunerne træffer forkerte afgørelser på handicapområdet, sparer kommunerne samtidig penge. Det konkluderer en ny rapport fra Advokatrådet og Embedsværket. Når de danske kommuner træffer forkerte afgørelser i 42 procent af alle klagesager på handicapområdet, er der umiddelbart ingen konsekvenser for kommunerne. Derimod kan det vise sig at være en god forretning. For når der træffes forkerte afgørelser, ender det ofte med, at kommunerne sparer penge på det, konkluderer en ny rapport https://www.advokatsamfundet.dk/Serv...forbedres.aspx fra Advokatrådet og retssikkerhedsorganisationen Embedsværket, der har kigget på retssikkerheden for udsatte borgere. phhmw Disse faktuelle påstande, som kan dokumenteres, interesserer ikke de raske familier, før sygdom selv rammer dem. Ejheller Folketinget pt Socialdemokratiet. https://www.berlingske.dk/hovedstade...gen-stue-foran I to år har Henriette måttet smide bukserne i sin egen stue foran sine børn. Tårnby Kommune afviste at bevilge et handicaptoilet Tårnby Kommune vil ikke bevilge Henriette Ager et handicaptoilet, fordi hendes funktionsevne »potentielt« kan forbedres. Ankestyrelsen har bestemt, at kommunen skal genvurdere anmodningen, da afslaget »ikke i tilstrækkelig grad er underbygget af faktuelle oplysninger«, og kritiserer kommunens sagsbehandlingstid. Borgmester i Tårnby Kommune erkender, at det »har taget for lang tid«. https://hjerneskadet.dk/raadgivning/...ehabilitering/ Efter en hjerneskade vil du have brug for fysisk eller kognitiv genoptræning. Typisk bliver du udskrevet med en genoptræningsplan som sygehuset sender til din kommune. Kommunen skal tilbyde den træning som er beskrevet i din genoptræningsplan. Hilsen Peter :evil: 108.120 |
Regeringen bør tidsbegrænse syges jobcenterforløb
Af Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag. og forfatter Manglende respekt for syge borgeres sygdomme, funktionsnedsættelser og lægeerklæringer. En behandling, der gør syge endnu mere syge, end de er til at begynde med. Endeløse forløb, der trækkes i langdrag og placerer de syge i en permanent venteposition i mange år. Dét er, hvad titusindvis af syge borgere fortsat møder i det danske beskæftigelsessystem siden de vidtgående forringelser af førtidspensions- og fleksjobordningen i 2012. En reform statsminister Mette Frederiksen (S) gennemførte som daværende beskæftigelsesminister sammen med daværende socialminister Karen Hækkerup (S). https://www.altinget.dk/arbejdsmarke...twpx0.facebook Jobcentre belaster syges livskvalitet Sidste år kom Psykiatrifonden og Sind med en undersøgelse, der havde bemærkelsesværdigt alvorlige konklusioner om, hvordan syge mennesker tilknyttet et jobcenter belastes på livskvalitet og psykisk helbred. Undersøgelsen viste, at et flertal af de adspurgte 1400 syge respondenter fra Magisterforeningen, FOA og 3F havde erfaret, at mødet med jobcentret havde belastet dem meget. Mange havde således fået forværret helbred og livskvalitet, og mange erfarede mødet som fratagelse af værdighed, frihed og selvkontrol. En del havde endda tanker om, at livet ikke var værd at leve; altså selvmordstanker. Undersøgelsens resultater, der er udgivet som rapport, https://www.epaper.dk/psykiatrifonde...den_sind_2020/ understreger blandt andet, at en del af jobcentrenes belastninger af de sygemeldte grundede i, at de ikke mødte respekt for deres lægeerklæringer og helbred, og at de generelt er blevet pressede ud over evne. Derudover peger rapporten på den meget negative betydning af meget lange afklaringsforløb og den ventetid, uforudsigelighed og uvished, som de medfører. Giv jobcenterforløb en udløbsdato Således er en af undersøgelsens markante konklusioner, at længden af den tid, som de sygemeldte tilbringer i systemet, er stærkt associeret med forekomst af belastet livskvalitet. Efter 6-11 måneder i systemet øges sandsynligheden for en sådan belastning med 45 procent, og efter et til to år er denne sandsynlighed 3,4 gange højere end hos dem, der har været tilknyttet et jobcenter i under seks måneder. Sandsynligheden for en belastet livskvalitet er efter tre år blevet 5,4 gange højere end hos personer tilknyttet jobcentret i under seks måneder. En anden af de vigtige hovedkonklusioner er, at længden af tid i systemet også er stærkt associeret med risikoen for selvmordstanker. Efter et til to år i jobcentersystemet stiger den risiko med 2,2 gange, og efter tre til fem år stiger den med 4,3 gange. Mandlige deltagere i undersøgelsen havde større risiko for at få disse tanker end de kvindelige deltagere. Derfor er en af Psykiatrifondens vigtigste anbefalinger i rapporten da også, at jobcentrene højst må bruge et år på afklaringen af sygemeldtes situation. Massiv kritik ignoreret igen og igen Bemærkelsesværdig og omfattende kritik fra et flertal af de høringsberettigede parter under høringen i lovprocessen i 2012 og yderligere otte års massiv kritik fra en lang række parter har dog stort set ingen lempelser ført med sig. Både forvaltningen af loven i kommunerne og forsøgene på at få de siddende politisk ansvarlige ministre og forligspartier til at sikre de syge en værdig og retfærdig behandling i lovgivningen har således været præget af ørkenvandringer og kynisk afvisning af at tage hånd om de syge på en værdig og ordentlig måde. Selvom det således mange gange og fra forskellige sider er blevet påpeget, at de syge har brug for en afklaringsgaranti inden et år i systemet, er det ikke sket. Heller ikke efter, at tal fra Beskæftigelsesministeriet i efteråret 2019 på baggrund af spørgsmål stillet af Alternativets beskæftigelsesordfører Torsten Gejl viste, at der allerede frem til dette tidspunkt var afgået mange ved døden fra ressourceforløb og kort tid efter tilkendt førtidspension. Hummelgaards forslag gavner ikke meget Nu lyder det så, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) endelig her i september måned har genstartet forhandlinger om lempelser af den reform. Han har primært lagt op til lempelser i forhold til ressourceforløbet, som var en af de meget forhadte forringelser af førtidspensions- og fleksjobordningen fra 2013. Netmediet NB Beskæftigelse har fået lov at læse regeringens forslag til sådanne ændringer og har beskrevet dem i en række artikler. De vigtigste forslag https://www.nb-beskaeftigelse.dk/202...lig-vurdering/ fra regeringen er en ret til ekstern lægelig vurdering af, om tilbuddet tager hensyn til borgerens helbredsmæssige situation og en garanti https://www.nb-beskaeftigelse.dk/202...lig-vurdering/ for, at de kan deltage i et aktiveringsforløb, inden der er gået et halvt år på ydelsen. Den foreslår også en undtagelse https://www.nb-beskaeftigelse.dk/202...sourceforloeb/ af syge med seks år eller mindre tilbage til folkepensionsalderen fra ressourceforløb, som i stedet skal kunne visiteres direkte til førtidspension eller fleksjob. De nævnte forslag er altid en start til at forhandle udfra. Men jeg synes ikke, det er meget at tilbyde de titusindvis af syge, som står i systemet og trænges med det år efter år. Afklaringsgaranti og respekt for lægeerklæringer En ret til ekstern lægelig vurdering er helt unødvendig, hvis kommunerne tog de lægevurderinger alvorligt, som allerede findes. Der er ikke brug for flere lægeerklæringer, men for respekt for dem, der allerede foreligger, og for de syge som værende syge. En aktiveringsgaranti på seks måneder lægger sig derimod i nogen grad op af konklusionerne fra Psykiatrifondens rapport om, at belastning af syges livskvalitet og helbred især sker efter de første seks måneder. Jeg mener dog ikke, det er nok med garanti for at blive aktiveret. Behovet handler jo om afklaring af, hvad de sygemeldte kan klare og ikke klare, og på at få fremtidsperspektiver og håb. Derfor burde regeringen insistere på at give de sygemeldte en afklaringsgaranti, og den burde lyde på maksimalt ét år. En eventuel aktiveringsgaranti kunne så være en mindre del heraf, men ikke det vigtigste. Syge skal undtages for meningsløse torturforløb Forslaget om friholdelse af de ældste sygemeldte fra kravet om ressourceforløb, synes jeg derimod, er en god idé. Det kommer formentlig på baggrund af, at den seniorpensionsordning, som daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fik gennemført i 2019, netop friholder de ældste fra ressourceforløb og arbejdsprøvninger. Det gør den, når de har maksimalt seks år til folkepensionsalderen, over 20-25 års arbejdsliv bag sig og maksimalt 15 timers arbejdsevne i seneste job. Men jeg mener ikke, det er rimeligt, at alle øvrige syge borgere under førtidspensions- og fleksjobordningen, heraf mange, der er meget mere syge og uarbejdsdygtige end dét, skal igennem disse pinefulde og meningsløse torturforløb. Afskaf absurditetsforløbet Ressourceforløbet som kategori bør helt afskaffes. Det blev jo allerede indført af Mette Frederiksen som forløb, der kunne iværksættes, når alt andet allerede var afprøvet. Altså et absurditetsforløb. Hvis regeringen virkelig vil begynde at behandle syge borgere i jobcentersystemet værdigt, sådan som Peter Hummelgaard fremførte det i medierne først på året, så skal han begynde med at afskaffe ressourceforløbet. Hertil skal han indføre krav om, at kommunerne altid skal respektere borgernes lægeerlæringer samt give de sygemeldte en afklaringsgaranti, som sikrer dem afklaring inden for maksimalt ét år. Og så bør regeringen lempe en lang række andre grundliggende, uværdige vilkår i reformlovgivningen, som jeg tidligere har beskrevet i Altinget. phhmw Tak, til Lisbeth Riisager Henriksen Mette Frederiksen har, på forhånd krævet at Peter Hummelgaard skal forstå, hvor skabet skal stå, så han kommer ikke med brugbare løsninger imod dette vanvid. Mette Frederiksen er stædig og ønsker ikke læger, hospitalslæger eller speciallæger skal have indflydelse på en patients tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er alene kommunernes ansatte sagsbehandlere og medlemmer af Pensionsnævnet der har den ret. Basta. https://www.youtube.com/watch?v=4shGnmemrx4 Skal Mette Frederiksen erkende sine fejl? Næppe. Hilsen Peter :evil: |
»Det her er farligt.«Jonas Christoffersen Institut for Menneskerettigheder
»Det her er farligt.«
""Ministeren bliver spurgt, om det ikke ville være meget godt at få de data frem, som regeringen baserer sine beslutninger på, og så siger han noget i retning af, at »forudsætningen for dit spørgsmål er, at vi har gjort noget forkert, og det har vi ikke, vi har gjort det rigtige, for smitten er faldet.« Så gøs jeg! Her sidder en minister i en dansk regering og siger, at fordi han har gjort det rigtige, skal vi ikke have en offentlig debat. Det er så autoritært, og jeg tror i virkeligheden ikke, han forstod, hvor autoritært det var. Det er det skræmmende i det. Grundpræmissen i et demokrati er netop, at når en politiker træffer en beslutning, skal den drøftes, så politikerne kan forklare, hvorfor man har gjort det og på hvilket grundlag. Der gøs jeg og tænkte:"" »Det her er farligt.« https://www.berlingske.dk/debatinter...t-med-brud-paa I over et årti har Jonas Christoffersen arbejdet med brud på menneskerettigheder, men en ministers ord under coronakrisen fik ham til at gyse Jonas Christoffersen havde været direktør for Institut for Menneskerettigheder i over et årti, men da Mette Frederiksen på pressemødet 11. marts lukkede Danmark ned, blev det samtidig Christoffersens sidste arbejdsdag. Det forhindrede dog ikke den 51-årige jurist i at fastholde et kritisk blik på danskernes rettigheder og det, han kalder en foruroligende tendens. Derfor er han udvalgt af Berlingske som et forbillede. phhmw Her vil jeg minde om, at den nuværende regering er socialdemokratisk og ledet af Mette Frederiksen, som ofte er ked af det, men en hård hund, som ved præcis hvad hun vil. https://www.bt.dk/politik/mette-f.-o...rigtigt-ked-af Mette F. om konsekvenser af sin egen reform: Det er jeg oprigtigt ked af 2018. https://www.youtube.com/watch?v=4shGnmemrx4 2018 Hvor Mette Frederiksen fortsætter sin regering upåagtet med at hun ingen ændringer har foretaget sig, trods befolkningen gøres ondt, meget ondt med regeringen fremfærd over for syge og handicappede borgere, børn, unge, voksne som ældre. Det her er farligt. Hilsen Peter :evil: |
Så blev det også forbudt at ryge i egen have under hjemmearbejde
https://www.magisterbladet.dk/magasi...xQaod7bCKAdmzo
Røgfri arbejdstid er blevet normalt i kommuner og regioner. I Gentofte og flere andre kommuner indebærer det, at man ikke må tage en cigaret i egen have, hvis man arbejder hjemme. Udviklingen bekymrer flere tillidsfolk, der mener, at sundhed i eget hjem ikke kommer arbejdsgiverne ved. phhmw Ja, nu prøver de raske lidt af samfundets bizarre side, som vi handicappede har levet med og forsøgt at gøre de raske opmærksom på, uden den store lydhørighed. Hilsen Peter :evil: |
Advokat: ”Man er oppe imod en kæmpe overmagt”
https://www.k-news.dk/nyheder/advoka...Bq2-T_gjZjLJfM
Har forældre overhovedet nogen retssikkerhed? Sådan lød et af spørgsmålene til en konference på Christiansborg i fredags i sidste uge, der stillede skarpt på, hvordan både børn, forældre og familier i deres helhed er retssikkerhedsmæssigt stillet, når det kommer til familieretlige sager – særligt anbringelsessager. For på trods af store fejlprocenter har familier svært ved at sætte sig op mod kommunernes skøn og beslutninger, og som advokat føles det, som om man er oppe imod ”et enevældigt system”, der ikke vil lytte. ”Det vigtigste. Det helt afgørende for et lille barn. Det er at vokse op med tryghed, kærlighed og stabilitet. Derfor bør flere udsatte børn også bortadopteres.” Sådan lød ordene den 1. januar i år i Mette Frederiksens første nytårstale som statsminister. Og det er den udmeldelse og de efterfølgende udkast til en kommende Barnets Lov, der i sidste uge fik Aktivistgruppen for Børns Velfærd til at holde en konference på Christiansborg. ”Et ord, jeg ikke har hørt ministeren tage i sin mund en eneste gang, er ordet retssikkerhed. Og det er det, der er i fokus i dag,” siger Gitte Haslebo, der er psykolog og medlem af Aktivistgruppen, da konferencen bliver skudt i gang. I slutningen af 2019 var der ifølge Danmarks Statistik 13.600 anbragte børn og unge i Danmark. Men de svære beslutninger, der træffes ude i kommunerne, når det gælder anbringelse af børn, forløber ikke altid uden fejl. En stikprøveundersøgelse i Københavns Kommune fra 2017 viste, at der var fejl i 100 procent af de 77 undersøgte anbringelsessager. Det var fx børnefaglige undersøgelser, der ikke var foretaget, handleplaner, der ikke var gennemført, og lignende processuelle lovkrav, der generelt ikke var overholdt. Det skrev DR. En anden, nyere undersøgelse fra Foreningen Embedsværket viser, at 42 procent af alle afgørelser i sagsbehandlinger truffet i kommunerne er truffet på et ulovligt grundlag. ”Retssikkerheden har det svært på det her område,” siger Thorbjørn Thomsen, der er familieretsadvokat og partner hos Advodan, og som er med på konferencen for at fortælle om nogle af de sager, han har hjulpet børn og forældre med at føre. Umyndiggjort af myndighederne Til konferencen på Christiansborg er der, ud over Thorbjørn Thomsen, andre fagfolk, foreninger og organisationer til stede, der søger at forbedre både børns og forældres vilkår, men også forældre med personlige beretninger om anbringelsessager. En mor fortæller om, at hendes ene datter er blevet tvangsanbragt på et behandlingshjem, fordi datteren var højt begavet med en IQ på 153 og derfor ikke trivedes i skolen. En anden mor fortæller, hvordan hendes to børn er blevet tvangsanbragt uden for hjemmet, fordi de begge led af svære multihandicap. På et tidspunkt rejser en fra salen sig og spørger: ”Har forældre overhovedet nogen retssikkerhed?” For selvom der sker fejl i sagerne, som stikprøveundersøgelsen fra Københavns Kommune og Embedsværkets undersøgelse viser, så føler familierne, at det er utrolig svært at blive hørt, hvis de vælger at tage kampen om mod myndighederne. Som del af konferencen er der blevet indsamlet en række forældrefortællinger, som skuespiller Henrik Birch læser op. ”Mange forældre oplever ikke mødet med systemet som en hjælp, men som et overgreb.” En far har blandt andet fortalt, at: ”Jeg skulle få et barn, før jeg fandt ud af, hvor retskrænkende socialområdet er.” En anden far fortæller, at: ”Kommunen handler præcist, som det passer dem, eller efter hvad de antager.” En mor, der har levet i et voldeligt forhold, fortæller: ”Jeg troede, det sværeste skulle være at flygte fra volden. Men det viste sig, at de næste mange år skulle blive et sandt mareridt. (…) Jeg følte mig umyndiggjort af myndighederne.” Brug for en kvalitetsreform På K-News diskuterede vi i sidste uges version af Magtens Tredeling, hvordan myndighedernes beslutninger sjældent bliver udfordret ved domstolene, og vi har også tidligere bragt debatindlæg fra blandt andet jurist Monica Lylloff, der skriver, at det virker, som om kommunerne træffer beslutninger ud fra ”flip-a-coin-metoden”. Alt dette er også omdrejningspunktet for konferencen, hvor Susanne Munck, formand for Foreningen RIFT (Retssikkerhed I Familiers Trivsel) slår fast, at det ikke er så meget en ny lov, der er behov for, men at den eksisterende lov rent faktisk bliver overholdt – og at det burde koste noget, når den ikke gør. ”Den lov, der er i forvejen, er egentlig fin – men den overholdes ikke, og der er ingen sanktionsmuligheder, når den ikke overholdes. Retsprocesserne fungerer ikke ordentligt. Så det, der egentlig mangler – mere end en ny lovgivning – er en kvalitetsreform. En ny lov kan ikke rette op på det, at dem, der skal overholde den, ikke er ordentligt uddannet til at følge den,” siger hun. Derfor ligger foreningen også op til, at forvaltningsdomstole kunne være en mulig løsning, eller at beslutninger om anbringelser skulle flyttes hen i en anden instans, end de er nu. Et enevældigt system I salen på Christiansborg er der mange frustrerede forældre til stede, der ikke føler sig hørt i en ”af de mest indgribende, frihedsberøvende og invasive foranstaltninger”, som en anbringelse udgør for en familie. Det er også det klare billede, Thorbjørn Thomsen har, når han som advokat skal forsøge at tale netop disse familiers sag. ”Det er et meget følelsestungt område,” siger han og fortsætter: ”Det er nogle tunge sager, hvor man er oppe mod et kæmpe system. Det er svært, fordi man som advokat har svært ved at komme med nye oplysninger, og man har en oplevelse af, at der ikke lyttes særlig meget på hverken børn eller forældre. Der lyttes til, hvad en socialrådgiver eller psykolog siger, det er det, og så har man ellers ikke en chance. Så som advokat skal man være indstillet på, at de fleste sager får man ikke medhold i. Så man skal i stedet som advokat tænke, at det, der er vigtigt, er, at forældrene bliver hørt, og sandheden kommer frem, og så håbe på, at nogle andre ud fra den træffer den rigtige afgørelse i sagen.” Når man spørger Thorbjørn Thomsen, hvordan han som advokat har oplevet mødet med hele det her system, holder han en lille tænkepause, før han svarer: ”Inden jeg startede med de her sager, troede jeg, at det fungerede bedre. Men nu har jeg siddet med dem i otte-ni år, og det bliver ikke bedre. Nogle gange, når jeg fortæller om, hvordan jeg oplever, at det foregår, og hvordan forældrene oplever det, så er der mange, der ikke vil tro på det. Det her kan lyde firkantet og fortegnet, men i virkeligheden oplever jeg det som et næsten enevældigt system, en kæmpe overmagt, man er oppe imod, hvor der ikke bliver lyttet. Så jeg kan bestemt godt forstå, at der er nogle forældre, der bliver dybt, dybt frustrerede.” phhmw Dertil skal tillægges, den private interesseforening KL Kommunernes Landsforening er begyndt at udsende Vejledninger, for at påvirke de kommunale sagsbehandlere i slige sager. http://www.k10.dk/showpost.php?p=371705&postcount=156 Endelig er nogle forældre blevet økonomisk afhængige af at modtage tabt arbejdsfortjeneste til at passe deres handicappede barn hjemme, og de er bekymrede for udsigten til at miste deres forsørgelsesgrundlag og til at skulle tilbage på et arbejdsmarked, som de måske forlod for mange år siden. Uanset funktionsniveau kan alle unge udvikle sig, erhverve nye kompetencer og interesser, have gavn af at modtage sociale tilbud sammen med andre unge, mv. I forbindelse med bevilling af hjælpen til de unge er det også vigtigt, at kommunen vurderer, om jobcentret skal inddrages ift. at rådgive forældrene om deres kommende forsørgelsesgrundlag og muligheder for at opnå et andet arbejde, hvis forældrene ikke længere skal passe deres barn hjemme Hilsen Peter :evil::evil::evil: |
Vi ved det hele.....
Vi ved at tvang i den sociale sagsbehandling har været stigende.
Vi ved at overvågning af borgerne bla på Facebook er stigende og i dag normal praksis i kommuner og forsikringsselskaber. Vi ved, at kommunerne ulovligt bruger falske Facebook profiler for at komme ind i borgernes private rum, for at søge oplysninger, som kan bruges imod borgeren. Vi ved at i 5 år har kommunale sagsbehandlere kunne stoppe patientens sygedagpenge hvis ikke patienten var tryg ved: Elektrochok Lumbale operation for diskusprolaps som jurister i Ankestyrelsen, via Principafgørelse, som er øverste myndighed, som alle skal følge, dømmer nær risikofrie, i modstrid med lægefagkundskaben Indtage vægtforøgende psykofarmanka Tabe sig, hvis ens BMI var for højt efter kommunens vurdering Vi ved, at medborgere kan tvinges til at tabe sig, hvis de søger fleksjob eller invalidebil. Vi ved at fysioterapien er blevet opfordret til at scanne deres patienter for “Funktionel Lidelse” og noterer deres observationer i patientens journal. Uden patientens viden, trods denne er lægehenvist pga fysiske skader og optræning. Vi ved, at hvis først en borger er nævnt i sin journal, at forskerdiagnosen “Funktionel Lidelse” er en mulighed, findes der årelange såkaldte behandlingsforslag, som dels kan forhindre somatisk udredning og trække en social sag ud i årevis. Vi ved, at FN`s godkendte diagnoser kan omdannes til psykisk “Funktionel Lidelse” hvor mange godkendte diagnoser ønskes behandlet som psykisk lidelse. Vi ved at kommunerne opfordre borgerne til anonym anmeldelse ved mistanke om socialt bedrageri Vi ved at de kommunale kontrolgrupper arbejder politisik for: Adgang til borgernes hjem, uden dommerkendelse. Afhøring af vores naboer, uden dommerkendelse og din viden. Fri overvågning af din person og dit hjem Vi ved, at Ankestyrelsen ikke ønsker at følge Folketingets krav og har stadig Principafgørelser som kan kræve operation for lumbale diskusprolapser. Vi ved at de kommunale sagsbehandlere har taget sig retten til at raskmelde særdeles syge borgere. Vi ved at kommunale sagsbehandlere kan tvinge børn og unge 0 - 17 år receptpligt sovemedicin som skal afprøves før det bevilges en kugledyne. Vi ved at fejlprocenten er særdeles høj i de sociale afgørelser. Ref Danmarkskortet. 30 - 40 - 50 og 100% fejl Vi ved hvordan den private interesseforening Kommunernes Landsforening råder kommunerne, hvis de bliver stævnet af nu voksne, der som børn blev svigtet af kommunen i svær grad. Vi ved nu, at vores medborgere nu står for tur, hvor kommunernes ansatte skal spotte de medborgere som har for højt BMI, uden at kende til baggrunden. Vi ved at Folketingen har givet kommunerne den ret at bruge “Tro - og love erklæringer” for at lette sagsbehandlingen, men disse bruges ikke. Vi ved at uddannede socialrådgivere bliver presset til ulovligheder. Ref Dansk Socialrådgiverforening. Vi ved, at ingen professionel autoriseret fagperson, med personligt ansvar over for lovgivningen, findes i tunge børnesager, tvangsfjernelser etc. Ikke een eneste, samfundet kræver intet. Medens andre faggrupper kræves en autorisation AUT-Kloalmester, AUT-ElInstallatør etc etc. Her træder samfundet ind, men i børnesager kræver samfundet intet. Ved ved at der findes dokumentation for alle disse uhørlige påstande. Vi ved, at det tidligere STASI-Tyskland brugte flere af de samme metoder Vi ved at vores statminister arbejder for flere tvangsfjernelser af udsatte børn. Vi ved at forældre, hvis handicappede barn, ved sin 18 års dag, ønsker den private forening Kommunernes Landsforening at påvirke de kommunale sagsbehandlere i en retning, hvor forældrene skal hjælpes ud på arbejdsmarkedet og de svært handicappede børn, nu voksne alle som een kan udvikle sig og har godt af bofællesskaber etc. Dette sker vis Kommunernes Landsforening udsendte lovlige Vejledninger. Vi ved, at der i skrivende stund findes folketingspolitikere, som har ønsket at debatterer om de mest handicappede 100 mest udadreagerende psykisk syge kunne indsamles et sted, hvor de kunne medicineres til “ro i salen” og de mange socialpædagoger kunne derved spares væk og een speciallæge kunne så ordinere den medicin der var behov for. Naturligvis i besparelsens “Hellige Navn” Vi ved, at den politiske ledelse af den magtfulde og private forening Kommunernes Landsforening ønsker at bruge sproget til at opnå opmærksomhed fra Folketinget og kalder handicappede børn, som bevilges specialundervisning for “GØGEUNGE-agtig” en belastning for de kommunale budgetter. Vi ved, at alle disse påstande bliver “solgt” i DJØF og spin sprog, så det hele ser ud til, at magthaverne varetager borgerne, børn, unge som ældres interesser. Vi ved, at ingen skal efterlades på perronen men være med i arbejdsfællesskabet og det danske fællesskab. Vi ved, at unge under 40 år ved lov, normalt ikke kan bevilges førtidspension. Vi ved, at Folketinget vedtog Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 tilbage i 1998 og i 2020 er der stadig kommunalbestyrelser, som ikke ønsker at følge denne vigtige lov§ Vi ved at den såkaldte uvildige Ankestyrelse taber mange af deres ulovlige afgørelser, ved de civilretslige domstole. Vi ved at Tilsynet, pt underlagt Ankestyrelsen aldrig har brugt deres sanktionsret, dagbøder etc i sociale sager trods bevidste og beviselige ulovligheder Vi ved at kommunerne har brugt Ankestyrelsens lange lovlige servicefrister, som juristerne selv fastsætter, for at trække tiden ud til en afgørelse. Vi ved at Folketinget forsøger at dæmme op for denne trafik, ved at kræve HJEMVISTE sager fra Ankestyrelsen til kommunerne, skal behandles som de offentliggjorte sagsbehandlingstider. Vi ved, at det bliver særdeles vanskeligt for kommuner at overholde, hvis ikke kommunalbestyrelsen har vedtaget sagsbehandlingstider for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Vi ved at børn, unge, voksne og ældres retssikkerhed er under voldsomt pres Vi ved, at en minister kræver, at læge & speciallæger ikke må ytre sig om syge mennesker bør bevilges førtidspension. Det er alene kommunen der vurderer og afgører, hvem der skal bevilges førtidspension. Vi ved, at i skrivende stund er den nuværende regering i gang med forslag til love der giver fri adgang til din hjem, uden dommerkendelse og behandlingsgarantien og andre patientrettigheder bliver suspenderet, hvis een minister kræver det. Vi ved, at hvis ressourcestærke anlægger stævning imod kommunerne, vinder disse ofte ved de civilretslige domstole. Tidligere sex-misbrugte børn, der som voksne kræver erstatning og vinder. Vi ved, at kommunerne af deres private interesseforening, Kommunernes Landsforening, rådgives om, aldrig at vedkende sig et svigt af børn. Trods adskillige anmeldelser fra politi, pædagoger og andre ansvarlige borgere, som oftes ikke bliver taget alvorligt, især hvis der er flere børn i en anmeldt familie. Vi ved ikke, hvor vi er på vej hen…………… Vi kan fornemme, at udviklingen, som beskrevet og kan naturligvis dokumenteres, i dette opslag, vil fortsætte, hvis ikke vælgerne siger STOP. Med venlig hilsen :evil: |
Syge borgere går glip af invalidepension Anno 2020
Syge borgere går glip af invalidepension: Nu skal minister forholde sig til sagen
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/...WZJ8IAL3-LLnXw Både højre og venstre side af salen presser nu beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til at ændre de modregningsregler, som gør, at syge borgere ikke får nogle penge i invalideforsikring. Syge borgere risikerer at gå glip af flere tusinde kroner om måneden i invalidepension. Det sker, når de kommer i såkaldt ressourceforløb eller jobafklaring. For når man er i ressourceforløb eller jobafklaring, siger det offentlige nemlig ”haps” og trækker hele ens invalidepension fra den offentlige ydelse, man får udbetalt. Og sådan har det været siden reformen af førtidspension og fleksjob blev indført i 2013. Men det skal der laves om på nu. Sådan lyder det både fra højre og venstre side af Folketingssalen. Forligspartierne bag reformen mødes tirsdag med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) for at drøfte netop ressourceforløb. Det skriver Fagbladet 3F. https://fagbladet3f.dk/artikel/syge-...nvalidepension Forligspartier evaluerer Forligspartierne er i gang med at evaluere reformen af førtidspension-fleksjob fra 2013. Forligspartierne er: Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Hvad er ressourceforløb? Ressourceforløb blev indført i 2013 og skal sikre, at personer, som før endte på passiv forsørgelse/førtidspension, i stedet får udviklet arbejdsevnen. Ressourceforløb er målrettet personer, der har komplekse problemer ud over ledighed. Ressourceforløbet varer ét til fem år. Den enkelte får en tværfaglig, individuel og helhedsorienteret indsats. - Vi har diskuteret det her i årevis. Borgere på ressourceforløb bliver helt paf, når de finder ud af, at der sker en modregning på 100 procent. Og vi kan som lovgivere løse det meget simpelt. Vi skal have ændret på modregningsreglerne, og vi skal have løst det, så det er fair, siger Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører hos SF. Invalidepension – også kaldet invaliderente – er et forsikringsprodukt, der udbetales, hvis en person mister evnen til at arbejde på grund af sygdom eller ulykke. Typisk er det en ydelse, der udbetales hver måned. Men nogle forsikrings- og pensionsselskaber har – netop på grund af modregningen – valgt helt at lade være med at udbetale invalidepension til borgere, når de kommer på ressourceforløb eller i jobafklaring. Det sker ud fra det argument, at pengene bare ender i den offentlige kasse. For Hans Andersen i Venstre giver det ikke mening, at folk indbetaler til en invalideforsikring, som så senere bliver sat ud af spil. - Det spiller en rolle for Venstre, at det skal kunne betale sig at spare op og forsikre sig bedst muligt. Det har jeg stor respekt for, at man gør, siger beskæftigelsesordfører Hans Andersen. - Derfor vil vi gerne kigge på modregningsreglerne, så den enkelte families økonomi kan blive bedre og skabe lidt mere ro i hverdagen, siger Hans Andersen fra Venstre. Også brancheorganisationen Forsikring og Pension har længe argumenteret for at ændre reglerne. Her har man opgjort, at mere end 50.000 lønmodtagere har været i enten jobafklaring eller ressourceforløb, siden reformen af førtidspension og fleksjob blev indført i 2013. Den ydelse, man får i jobafklaring eller ressourceforløb, svarer til kontanthjælp. - Der er selvfølgelig stor forskel på, hvordan de forskellige lønmodtagere er blevet ramt. Men grundlæggende er vi uforstående overfor, hvorfor man netop på ressourceforløbsydelse modregnes 100 procent. På andre offentlige ydelser, som for eksempel sygedagpenge eller førtidspension, bliver man slet ikke modregnet eller kun med 30 procent, siger Karina Ransby, der er underdirektør i Forsikring og Pension. Op til forligspartiernes drøftelser tirsdag ønsker beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ikke at udtale sig, meddeler ministeriet. Hilsen Peter :evil:(y):confused: |
Maj Thorsen er vred
https://www.facebook.com/Maj.K.Thors...ment&ref=notif
DR2 Debatten PSYKISK SYG OVERTALT TIL RASKMELDING... Jeg har simpelthen ikke ord.... Et jobcenter har ikke kun 1 gang, men hele 2 gange på 6 måneder overtalt en borger med omfattende psykiske udfordringer til raskmelding. Uden nogen som helst form for skriftlig partshøring. Man har blot fortalt borgeren, at vedkommende jo ikke er syg.... Hokus pokus - så var borgeren rask! Og det gør mig decideret rasende! Der er ingen som helst tvivl om, at denne borger ikke har overblikket til at forstå eller sætte sig ind, hvad en mundtlig raskmelding betyder. Der er ingen som helst tvivl om, at jobcentret kunne forudse, at borgeren ikke ville forstå det. Der foreligger rigelig dokumentation for dette. Det er sådanne sager, der kan få mit blodtryk helt i vejret. For der er tale om et klokkeklart magtmisbrug over for en meget sårbar borger. Og hvad siger jobcentret så på baggrund af en 8 sider lang klage? Siger jobcentret undskyld? Tilkendegiver man at det tidligere forløb naturligvis bliver genoptaget? NEJ! For jobcentret kan bare afvise det. Der er jo ingen sanktionsmuligheder over for et jobcenter eller en sagsbehandler, der laver sådan noget svineri. Jeg kan ikke nok agitere for en forvaltningsdomstol, eller at Ankestyrelsen får mulighed for at tage klager over sagsbehandling. Det er sådanne sager, der gør borgere afmægtige, og får nogle til at overveje om de overhovedet skal være her længere... Kan der for pokker ikke snart være nogen inden på Borgen, som fatter, at det her er dødsens alvor? #socialretfærdighednu Vrede hilsner til Mette Frederiksens socialdemokratiske regering. :evil: |
#enmillionstemmer Monica Lylloff
Monica Lylloff #enmillionstemmer
Partiernes social- og handicapordførere er enige om, at den manglende retssikkerhed på handicapområdet er et kæmpe problem. Alligevel skal vi lede længe efter forslag til den kommende finanslov! “Vi skal stoppe kommunernes økonomiske incitament til at begå fejl eller behandle sagerne utilstrækkeligt”. “Derfor mener SF, at det er på tide, at vi i de kommende finanslovsforhandlinger også får set på en retssikkerhedspakke til de mest sårbare grupper i samfundet, herunder mennesker med handicap”. Det er selvfølgelig et godt og vigtigt signal fra SF og Charlotte Mølbæk. Tak for det. Men er det ikke allerede lov, at kommunerne ikke bare må tage hjælpen fra borgerne? Og lov skal vel holdes? Det gør kommunerne bare ikke. Men ingen hoveder ruller her. Overvej lige hvor grotesk det er, at vi har en offentlig myndighed, der træffer ulovlige afgørelser for at spare penge, eller fordi de ikke ved, hvordan de træffer en lovlig afgørelse? Uden konsekvenser for myndigheden? Jeg mangler at høre, hvad partiet helt konkret vil gøre. For lige nu bliver der kigget og snakket, og tiden går. Hvad med at flytte ansvaret for området væk fra kommunerne og tage fat om roden på problemet i stedet for at bruge midler på lappeløsninger? 98 kommuner er ikke egnet som myndighed til at varetage dette komplicerede område. Der skal bygges et helt nyt fundament, for det eksisterende er råddent. Ministeren har flere gange udtalt, at målet er, at der træffes den rigtige afgørelse første gang. Det må da også gælde, når det handler om hele området? Et handicap forsvinder ikke, fordi hjælpen forsvinder. Vi har brug for 50.000 støtter på borgerforslaget, så vi kan få det drøftet i Folketinget: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/... Lige nu har forslaget 32.284 støtter �� Baggrunden for ovenstående: https://www.altinget.dk/social/artik...qVbkiTHjeD2CzY SF: Et handicap forsvinder ikke, fordi man fylder 18 Der må ikke være nogen tvivl om, at vi på trods af corona har et velfærdssamfund, der værner om retssikkerheden for de mest sårbare. Derfor skal vi sikre, at mennesker med handicap får den nødvendige hjælp, skriver Charlotte Broman Mølbæk. Af Charlotte Broman Mølbæk (SF) Handicapordfører Undskyldningerne skal gemmes væk. Min kommentar til artiklen på Facebook med Bilag og dokumentation: Kære du. I denne tidslomme, er stemningen bland politikere, raske familier oppe i 20.000 fod højde, pga den nuværende regering ikke har overholdt det ypperste; Grundloven. Politiet er desværre også under anklage for at udfører ulovlige ordre, uden lovgrundlaget er på plads. Vi så det også i Tibet sagen, hvor ansvaret og kommandovejen er, som et vådt stykke sæbe, uden ejermand. ALLE i Danmark råber på RETSSIKKERHED. Ganske sundt og fornuftigt. MEN,.... ingen, hverken politikere, politi, den raske del af Danmark, føler det mindste for, når man i den sociale Verden til stadighed overtræder dansk sociallovgivning. Selv Folketinget udstiller sin magtesløshed ved at vedtage lov der kræver at love skal overholdes. Den lader vi lige stå til eftertanke. Som det naturligste i Verden, får bevidste kommunale ulovligheder GudHjælpeMig lov til at fortsætte,…….. som det naturligste i Verden. Danmarkskortet taler sit tydelige sprog med dokumentationer der viser at selv Ankestyrelsen taber for mange af deres ulovlige afgørelser og udtalelser, ved de civilretslige domstole. Tilsynets juristerne kan selv sidde bag lukkede døre, selv bestemme hvilket sager Tilsynet skal tage op eller afvise. Selv lovligt bestemme sagsbehandlingstiderne alt efter, hvor travlt de har Ombudsmanden tager sig ikke af sager, hvor der ikke er faldet afgørelser i sidste instans. Handicappede er spillet skakmat. Vi ser, at kommunale embedsmænd bevidst udnytter Ankestyrelsens lovlige lange sagsbehandlingstider, som juristerne selv lovligt fastsætter. Kommunerne laver bevidst småfejl i afgørelserne, som så Ankestyrelsen HJEMVISER, og hvor sagen så kan starte forfra, som kommunen ønsker sig. Handicappede er spillet skakmat. Folketinget forsøger svagt at bremse op for denne ulovlige adfærd, ved at kræve: CITAT”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er HJEMVIST af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.”CITAT slut. Folketingets nye krav er særdeles umuligt, på forhånd, at få overholdt, fordi de fleste kommuner ikke ønsker at efterleve Folketingets Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 og har ikke bevidst vedtaget og offentliggjort sagsbehandlingstider inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Jeg gentager at det er 22 år siden Folketinget vedtog RSL § 3 stk2. Formanden for den private interesseforening KL Kommunernes Landsforening socialudvalg er netop indklaget for Ankestyrelsens Tilsyn for ikke at overholde RSL § 3 stk.2 i samme tidsrum Ulrik Wilbek, borgmester i Viborg kommune, går ud og meddeler sympatisk at der skal ses på syge og handicappede retssikkerhed. Kan jeg tillade mig at bruge ordet dobbeltmoral her? Kalundborg kommune er netop blevet afkrævet af Tilsynet, at overholde samme forhold, som nu Viborg kommune forudsigeligt vil blive afkrævet. Måske. Bemærk venligst, at de 2 borgmestre har nær tilknytning til Kommunernes Landsforening. Pudsigt eller bare en tilfældighed? Møder, analyser, samråd og Danmarkskort er vi syge og handicappede trætte af. Vi ønsker handling og lovligheder i vores sagsbehandlinger iht Folketingets love. Bemærk hvor ofte at syge og handicappede bliver oplyst om Ankestyrelsens Tilsyn har sanktionsret, dagbøder etc, som aldrig er brugt i sociale sager. Alle 179 folketingspolitikere har retten, og vel også pligten, til at fremsætte en privat lovforslag. Hvilket jeg stærkt vil anbefale SF, fordi vi syge og handicappede har bare få ønsker, herunder at Folketingets love bliver overholdt af alle myndigheder og hvis der sker bevidste ulovligheder skal der naturligvis være en konsekvens. Læs uvildig Forvaltningsdomstol Jeg ønsker dig, SF, politiet, Ankestyrelsen, Tilsynet, Ombudsmanden og Folketinget en god weekend Med venlig hilsen(:) Bilag BREAKING NEWS: KL: Sådan vil vi rette op på borgernes retssikkerhed Ulrik Wilbek KL og borgmester i Viborg kommune https://www.altinget.dk/kommunal/art...GzhFSEW7vvRfFU Viborg kommune KL`s socialudvalgsformand meldt til Tilsynet. http://www.k10.dk/showpost.php?p=371869&postcount=760 Privat lovforslag i Folketinget. https://www.ft.dk/da/dokumenter/best...l-2/afsnit-2-2 Folketinget lov skal overholdes https://www.ft.dk/samling/20121/vedt.../V28/index.htm Hjemvisninger fra Ankestyrelsen til kommunerne. https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=361&pageid=13 Danmarkskortet, som alle 98 kommuner skal drøfte een gang årligt. snik snak snik snak https://sim.dk/danmarkskort/2020/ Ankestyrelsen taber sine ulovlige afgørelser ved de civilretslige domstole https://www.k10.dk/showthread.php?t=31037 Domme og retspraksis. https://www.k10.dk/showthread.php?t=26515 Aktindsigt ved Tilsynet. Sanktionsmuligheder ved ulovligheder. http://www.k10.dk/showpost.php?p=372019&postcount=769 Ankestyrelsens Tilsyn, foreløbigt svar til undertegnede: “"Kære Peter Hansen Vi er i Ankestyrelsen ved at behandle din nedenstående anmodning om aktindsigt af 11. november 2020, og vil i den forbindelse gerne i telefonisk kontakt med dig vedr. anmodningen. “" phhmw Angående min ansøgning om aktindsigt i Tilsynets sanktionsmuligheder har jeg besluttet ikke at ringe tilbage, men blot kræve et skriftligt svar, om Tilsynet har brugt deres sanktionsret, dagbøder, ved møde med ulovligheder i de 98 kommuner. Jeg kræver ikke udførlig beskrivelse af alle sager, blot om Tilsynet bruger deres sanktionsret, dagbøder etc til kommunalbestyrelserne, hvis ikke de overholder dansk lovgivning eller Tilsynets rekommandationer. Kære xxxx xxxxx xxxxx , fuldmægtig Ankestyrelsens Tilsyn Jeg har besluttet, at min ansøgning om aktindsigt ikke bliver befordrende via en telefonsamtale, som sidst jeg ansøgte om aktindsigt, i samme spørgsmål. Her blev det mig oplyst at Tilsynet aldrig har gjort brug af Jeres sanktionsret i sociale sager. Jeg ønsker et skriftlig svar på det spurgte. Ikke nødvendigvis tilsendt mange journaler eller uvedkommende dokumenter. Jeg ønsker bare svar på Tilsynets sanktionsmuligheder som roses ved alle lejligheder. Hvor mange gange har Tilsynet gjort brug af sanktionsretten, dagbøder etc til de 98 kommunalbestyrelser, ved kendskab om ulovligheder eller hvor en kommunalbestyrelse ikke følger Tilsynets rekommandationer, siden 2013? S.U. Naturligvis kan vi tale sammen, men specifikt kræver jeg et skriftligt svar på mit spørgsmål. Med venlig hilsen Peter Hansen Mobil xxxxxxxx Hilsen Peter (y) |
Uklare lovændringer på førtidspension
Kan vi håbe på forandringer?
Nej, lad os nu spise brød til. Magthaverne har bevist, hvordan syge og handicappede, familier med handicappede børn skal behandles. https://www.nb-okonomi.dk/2020/11/20...ertidspension/ Stadig flere borgere kommer på førtidspension. Det viser nogle af de nyeste opgørelser fra 2020, hvilket betyder, at førtidspensionsområdet – et område der i forvejen er under pres grundet uklare refusionsregler – sættes yderligere i fokus. Der er derfor kraftigt behov for nye lovændringer, så der kan komme ro og stabilitet over både gamle og fremtidige mellemkommunale refusionssager. Det seneste år, har refusionsreglerne skabt forvirring hos de danske kommuner og med det øgede antal førtidspensionister, er der mere end nogensinde før brug for tydelige regler og praksis omkring mellemkommunale refusioner af førtidspension. Førtidspension er et af de mere komplicerede mellemkommunale områder, hvor det er tungt og tidskrævende at kontrollere de mellemkommunale refusioner og betalinger. Derudover er områdets lovkompleksitet stor, og adgangen til relevante informationer udfordres af både forskellige fagsystemer og et komplekst lovgrundlag. Uklare lovændringer lægger op til dispensationsaftaler Særligt siden november 2019 har førtidspensionsområdet været præget af tvivl og forvirring, og det er let for kommunerne at stå i klemme mellem reglerne og ikke vide, hvilken retning de skal gå i, hvordan de skal forholde sig og hvilke regler eller hvilken praksis, de skal følge. Derfor venter flere også i spænding på de forestående lovændringer, der kommer inden årets udgang og håber på, at der fra 2021 kommer mere klarhed over de mellemkommunale refusioner af førtidspension. En person, der venter spændt på de nye udmeldinger, er Dataproces’ jurist Esben Høier Schmidt. For ham at se, har det seneste års udfordringer for kommunerne været store, idet de eksisterende IT-systemer ikke kan håndtere den nye fortolkning. ”Meget tyder på, at vi får lovgivning med tilbagevirkende kraft, som genindfører den gamle praksis fra før november 2019. Denne var dog i forvejen ikke helt klar, og det er uvist, hvilke regler, der kommer med tilbagevirkende kraft. Kommunerne står lige nu i en presset situation, for hvis de ikke fremsætter krav efter de forskellige former for praksis, risikerer de, at der løber forældelse på deres krav”, siger Esben Høier Schmidt. Derudover fortæller han, at førtidspensionssager med mellemkommunale krav altid har været svære, men at den administrative og juridiske kompleksitet kun er øget samtidig med, at området også er økonomisk tungt. Han pointerer derfor også, at de sagsbehandlere, der sidder med mellemkommunale refusioner, ikke skal føle, at de har gjort noget galt. ”Lige nu er vi i en situation, hvor man ikke kan sige, hvad der er rigtigt og forkert. Den bedste måde, kommunerne kan gardere sig på og hjælpe hinanden på, er ved at lave en gentlemens-agreement om generelt at suspendere al forældelse i førtidspensionssager med mellemkommunale krav. Det er vores klare opfordring. Indgår partnerne en sådan aftale, behøver de ikke at gå ind i hver enkelt sag og minutiøst regne det igennem og gøre alt benarbejdet – som i sidste ende kan vise sig at være forgæves. I stedet bør partnerne indgå en dispensationsaftale med henblik på, at den nye lovgivning kommer”, udtaler han. Få gode råd og vejledning af vores eksperterSom kommune kan det være svært at navigere i uklarheden og finde ud af, hvilket ben man skal stå på – og i den situation kan gode råd være kærkomne. Derfor står vi i Dataproces klar til at hjælpe, hvis du mangler retvisende viden angående den forestående lovændring eller blot har behov for at tale med eksperter i mellemkommunale refusioner. Hos os kan du få råd og vejledning omkring, hvad der er den rette tilgang for netop dig og din kommune. Hilsen Peter :evil: |
Så er arne reddet. Men hvad med jesper og alle de andre syge?
Lisbeth Riisager Henriksen er sammen med Marianne Stein. :kram:
https://www.facebook.com/lisbethriis...25979844180267 https://jyllands-posten.dk/debat/kro...cI8tvDS_GvLasU Tusind tak til Marianne Stein for en fremragende kronik og tillykke med bogudgivelsen "Sådan én er jeg jo ikke"! Hele kronikteksten kan læses nedenfor. ___ SÅ ER ARNE REDDET. MEN HVAD MED JESPER OG ALLE DE ANDRE SYGE? Det ville klæde statsministeren også at rette op på de uretfærdigheder, som hun selv var med til at skabe som beskæftigelsesminister, og som dagligt kaster syge endeløst rundt i systemet. 24.08.2020 KL. 16:30 Kronik i JP 25/8-20 Af Marianne Stein, privatpraktiserende socialrådgiver, forfatter til "Sådan én er jeg jo ikke", Aalborg Så blev det Arnes tur, skrev flere medier tirsdag den 18. august, da Socialdemokratiet fremlagde udspillet til retten for tidlig pension. Ordningen, der vil omfatte ca. 38.000 mennesker, primært ufaglærte og faglærte, vil koste omkring 3 mia. kr. i 2025. »Det danske velfærdssamfund har skabt et af de rigeste og mest lige lande i verden. Den tillid og det fællesskab, vi har i Danmark på tværs af indkomst og generationer, er helt enestående. Det skal vi værne om og styrke. Derfor skal vi også gribe ind, når vi ser uretfærdigheder.« Med disse ord indledte vores statsminister, finansminister, skatteminister og beskæftigelsesminister, den 16. august deres kronik om retten til tidlig pension i Avisen Danmark. Ordet ”retfærdighed” nævnes i forskellige ordsammensætninger hele otte gange i kronikken – så man er ikke i tvivl om, at retfærdighed er kommet på den politiske dagsorden i 2020. Endvidere skriver de: »Vi fremlægger en model, der bygger på objektive kriterier, og som ikke er afhængig af læger og sagsbehandleres vurdering. Det giver en tryghed, at man ved, hvad man kan få.« Og med disse ord rammer de plet – for i dag findes den tryghed ikke, hvilket jeg selv har oplevet og set med egne øjne. Med reformen i 2013, som den daværende beskæftigelsesminister, nu statsminister, Mette Frederiksen, stod i spidsen for, indførte man ressourceforløbet, der skulle sikre, at færre fik tildelt førtidspension – og da slet ikke syge under 40 år. Derudover skulle de, der havde en meget lille arbejdsevne, i stedet for en førtidspension tilbydes et fleksjob. Reformen har haft vidtrækkende konsekvenser for flere tusinde syge mennesker, der fastholdes i limbo uden afklaring, vished eller tryghed for deres fremtidige forsørgelsesgrundlag. Hvor læger skal skrive stolpe op og stolpe ned i utallige lægeerklæringer for at dokumentere, at den syge er for syg til at arbejde – og alligevel afprøves borgeren i den ene arbejdsprøvning efter den anden. Det system har jeg selv oplevet efter en påkørsel i 2012, hvor jeg ikke kun mistede mit job, men også mit forsørgelsesgrundlag, mens min arbejdsevne blev testet gennem adskillige forløb. Det skulle tage fire år, før jeg var tilbage på arbejdsmarkedet. I dag arbejder jeg som privatpraktiserende socialrådgiver i en fleksjobordning, hvor jeg hver eneste dag er vidne til en katastrofal sagsbehandling i et system, hvor vi taler om alt andet end retfærdighed og rettigheder for syge borgere. Jeg under skam Arne og andre nedslidte borgere en værdig tilbagetrækning og et godt pensionistliv. Men jeg forstår ikke, at selvsamme politikere, der taler om værdighed, retfærdighed og rettigheder, kun mener, at det omfatter borgere som Arne. Har alle ikke ret til at blive behandlet retfærdigt og have rettigheder? Tilsyneladende ikke dem, der er blevet syge. De skal derimod straffes i en grad, der medfører store omkostninger, både menneskeligt og økonomisk – for den enkelte borger, men i høj grad også for deres familier. Hilsen Peter :evil: Bilag Mette Frederiksen tidligere beskæftigelseminister, pt Statsminister om læger.:confused: https://www.youtube.com/watch?v=4shGnmemrx4 |
Jeg var naiv........
Jeg var begejstret da Handicaprådende kom til.
Jeg var begejstret da vi fik Det Centrale Handicapråd. Jeg var begejstret for VISO Jeg var begejstret for DUKH. Jeg var begejstret for TASK FORCE. Jeg var begejstret for Ankestyrelsen og Tilsynet, som aldrig har gjort brug af der sanktionsret, dagbøder etc ved møde med ulovligheder Jeg var vildt begejstret da Borgerrådgiverne kom til. Jeg var vred da kommunerne begyndte at sætte titlen BorgerVEJLEDER på ansatte, uden beføjelser Jeg blev vred da Fysioterapeuterne blev opfordret til at scanner deres patienter for Funktionelle Lidelser. Jeg blev vred da een af mine mange diagnoser, Tinnitus, blev kaldt en Funktionel Lidelse. Jeg blev vred da behandlere påstod at vrede følelser, kan udløse en lumbal diskusprolaps Jeg er vred over at målgruppen for reformen af førtidspension er meget mere syg end politisk forudsat Jeg er vred over, at Mette Frederiksen er ked af det, over konsekvensen af hendes reformer- Jeg er vred over, at speciallæger er forment adgang til syge borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Jeg var dejlig naiv. Jeg er ikke mere naiv. Jeg forholder mig til fakta og dokumentation Jeg forholder mig til Danmarkskortet. Jeg blev vred da politikerne begyndte at kalde vores handicappede børn for “GØGEUNGER”, en belastning for de kommunale budgetter Jeg er vred over at min Ankestyrelse, taber deres ulovlige afgørelser ved de civilretslige domstole. Jeg ved, at mange syge og handicappede børn, unge, voksne og ældre i dag er retsløse Med venlig hilsen :evil: Bilag DOMME https://www.k10.dk/showthread.php?t=31037 GØGEUNGER. https://www.kristeligt-dagblad.dk/da...ldes-gøgeunger DANMARKSKORTET. https://sim.dk/danmarkskort/ |
Kommunernes Landsforening er påvirket.....nervøse måske.
https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/...Kr5oo-OUPUcH-Q
Retssikkerhed Alle borgere skal føle sig trygge i mødet med kommunen. Det er helt afgørende. Men i dag bliver for mange klagesager omgjort. For at sikre retssikkerheden vil kommunerne styrke disse tre områder: borgerinddragelse, kompetenceudvikling og regelforenkling. Her på siden har KL samlet relevant information om, hvordan vi kommer i mål. Hvorfor er den private forening påvirket? https://www.altinget.dk/artikel/birg...X2XAHf91KzyTVY Sådan har vrede borgere øget presset på politikerne Nye organisationsformer på sociale medier supplerer interesseorganisationerne og har gennem demonstrationer og onlinekampagner påvirket politikerne, mener Birgitte Arent Eiriksson. Gennem de seneste år er borgerne begyndt at vise deres utilfredshed med offentlige myndigheder på en ny måde. Omfattende facebookgrupper som Jobcentrets Ofre, Næstehjælperne og #enmillionstemmer samler titusindvis af indignerede borgere, der deler historier om, hvad de opfatter som for eksempel meningsløs aktivering eller ulovlige afgørelser om fratagelse af nødvendig handicaphjælp. De nye organisationsformer supplerer de traditionelle interesseorganisationer og har gennem demonstrationer og onlinekampagner ført til et øget pres på de politiske beslutningstagere. Vreden afspejler en optrapning af konflikten mellem borgere og myndigheder og rettes ikke mindst imod kommunerne. Borgerne har noget at have frustrationerne i. De kommunale sagsbehandlingstider er lange, og på det socialretlige område bliver hver tredje klagesag omgjort i Ankestyrelsen, enten fordi afgørelsen er direkte forkert, eller fordi sagen er så ringe oplyst, at det slet ikke er muligt at vurdere, hvilken afgørelse der skal træffes. Den stærke mobilisering af utilfredse borgere er nok en del af grunden til, at regeringen og støttepartierne har besluttet at sætte den borgernære retssikkerhed på finansloven. Det sker blandt andet med en pulje på 135 millioner over en fireårig periode til oprettelse af borgerrådgiverordninger i de danske kommuner. Det kan vise sig at være en rigtig god investering, hvilket også Justitia har argumenteret for i en rapport om ordningen fra oktober 2020. Borgerrådgiverne er en art kommunale ombudsmænd, der i de 42 kommuner, hvor de allerede fungerer, har opnået gode resultater på lokalt plan og i mange enkeltsager. De fleste er ansat af kommunalbestyrelsen, hvilket giver uafhængighed til at se kritisk på forvaltningen. Samtidig hjælper de borgere, der ikke kan finde rundt i systemet, ikke forstår kommunens afgørelse eller har behov for hjælp til at skabe dialog eller klage til næste instans. For eksempel bragte Politiken i forbindelse med omtalen af Justitias rapport en historie om en familie med en dreng med aspergers syndrom, der i årevis løb hovedet mod Lejre Kommunes mur i forsøget på at finde et passende skoletilbud. Først med borgerrådgiverens hjælp lykkedes det at få de rigtige møder i stand, hvorefter kommunen ændrede sin afgørelse og tilmed kom med en undskyldning. Man kan spørge sig selv, hvorfor borgerrådgivere skal være nødvendige. Burde de kommunale medarbejdere ikke af sig selv kunne behandle alle borgere fair og efter bogen? Jeg ville ønske, at svaret var ja. Sandheden er desværre, at retssikkerheden har svære kår i en kompleks offentlig sektor, som i årevis har været styret af økonomiske og effektiviseringsmæssige prioriteringer. Justitia har påvist en omfattende og uoverskuelig regeljungle på det socialretlige område, hvor der i perioden 2007 til 2019 blev vedtaget 483 ændringslove til 32 hovedlove, mens 4.686 paragraffer blev ændret. I gennemsnit blev hver eneste paragraf ændret mere end to gange. Hertil kommer de mange bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger, der ændres i takt med lovene. Det er ikke så mærkeligt, at både borgerne og sagsbehandlerne har svært ved at overskue lovgivningen. Effektiviserings- og besparelseskrav har samtidig ført til pressede sagsbehandlere. Flere steder er kravene til sagsbehandlernes uddannelse og erfaring blevet sænket, mens forventningerne til, hvor mange sager de kan nå, er gået den modsatte vej. Nogle steder ser man også "grænsesøgende afgørelser", hvor man forsøger at presse regler og skøn til det yderste for at spare penge. Borgerrådgivere kan naturligvis ikke løse alle problemer, men de kan gøre en forskel for især den ressourcesvage borger, som farer vild i det kommunale system. Vi bør derfor kunne se frem til, at mange flere danske kommuner får en borgerrådgiver, hvilket vil være et fremskridt for retssikkerheden – helt nede i den borgernære hverdag. ----- Birgitte Arent Eiriksson (født 1970) er vicedirektør og advokat i Justitia. :kram: Hilsen Peter (y):evil: |
Den menneskelige faktor... i sociale afgørelser
... et indblik i virkeligheden, som bør læses.
https://www.yumpu.com/da/document/re...ge-faktor-dukh Hilsen Peter :evil: |
#Enmillionstemmer: Handicapområdet står i flammer....
#Enmillionstemmer: Handicapområdet står i flammer, mens politikerne prøver at slukke branden med en forstøver
Når det kommer til at overholde menneskerettigheder for borgere med handicap, er glansbilledet af Danmark som det lille yndige land krøllet til ukendelighed. Der er masser af løsninger på bordet, men ingen vilje fra Christiansborg til at implementere dem, mener #Emillionstemmer. https://www.altinget.dk/social/artik...eY-chhIZgJ1Ka4 Monica Lylloff, Peter Schlæger, Margit Jonsson, Sara Rose Newell og Nina Reffstrup medlemmer af #enmillionstemmer Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. Kommunerne har siden 2007 haft det fulde ansvar for at forvalte lovgivningen og økonomien på det specialiserede socialområde, også kaldet handicapområdet. I årevis har kommunerne ikke overholdt den samme lovgivning, som skal beskytte borgerne mod vilkårlige indgreb og overgreb. Ingen siddende regering har grebet ind. I 2020 lavede kommunerne ulovlige afgørelser i 52 procent af de påklagede afgørelser på børnehandicapområdet og 42 procent på voksenhandicapområdet. Det betyder i praksis, at hvis du får behov for hjælp, for eksempel efter en bilulykke eller en blodprop, eller hvis du får et barn med særlige behov, så må du leve med, at kommunerne leger plat eller krone, når de forvalter lovgivningen. Og det har ingen konsekvenser for kommunerne. Retssikkerhed er degraderet til et ønske Et eksempel er en mor til to små børn, der blev lammet efter flere hjerneblødninger. Kommunen ville ikke hjælpe hende med basale behov på grund af arbejdsforholdene på familiens badeværelse. I følge servicelovens § 116 skal kommunen yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Da familien så søgte kommunen om hjælp til at få ombygget badeværelset, bevilgede kommunen i stedet en toiletstol, som måtte stå i stuen eller soveværelset. Retssikkerheden i Danmark er blevet degraderet til et håb og et ønske. Som forældre til børn og voksne med særlige behov ser vi et system, der har lukket sig om sig selv. Systemet er blevet til for systemets skyld. Borgerne er blevet en brik i et spil cirkulær ansvarsfralæggelse, hvor politikere og embedsfolk i hastig fart skyder ansvaret væk og videre, hver gang det rammer deres bord. En pingpong mellem stat og kommune, drevet af økonomiske hensyn. Men økonomi må da ikke have forrang for overholdelse af lovgivning i en retsstat. Cirkulær ansvarsfralæggelse skal stoppe Lokalpolitikerne – både de nuværende og de kommende – og alle partier i Folketinget har ansvaret for at stoppe ulykken nu for landets mest sårbare borgere. Den cirkulære ansvarsfralæggelse skal stoppes. Danmark har brug for cirkulær ansvarstagelse. Den cirkulære ansvarsfralæggelse har stået på i årevis og har skabt en velfærdskrise. For eksempel kan vi nævne at: 67 procent af voksne og unge med ADHD står uden for arbejdsmarkedet. https://adhd.dk/bedre-mulighed-for-a...omsuddannelse/ Hver fjerde ung med en funktionsnedsættelse står uden for uddannelsessystemet. https://via.ritzau.dk/pressemeddelel...aseId=13617035 45 procent af børn med autisme går helt eller delvist ikke i skole. https://www.autismeforening.dk/news/...-ikke-i-skole/ Kassetænkningen – både hvad angår afdelinger og konti – fastholder den nuværende katastrofale tilstand. Det er dyrt, både på det økonomiske og det menneskelige plan. Området står i flammer, og politikerne forsøger at slukke branden med en forstøver. Symbolpolitik uden effekt. Seneste dråbe var en midlertidig pulje penge, hvor kommunerne frivilligt kan søge om midler til at ansætte en borgerrådgiver på betingelser, kommunerne selv kan bestemme. Stilheden fra politikerne er larmende Vi har som borgerbevægelsen #enmillionstemmer forsøgt at trænge gennem den tykke mur ind til den politiske osteklokke på Christiansborg. Vi har holdt møder med adskillige politikere, lavet demonstrationer og fået et borgerforslag ind på talerstolen som beslutningsforslag. Vi har skrevet breve, skrevet artikler, deltaget i høringer, lavet løsningskatalog og sendt flere hundrede vidnesbyrd om virkelighedens Danmark til Folketinget, samtlige kommuner og alle andre relevante myndigheder. Dokumentationen er i orden, men alligevel er stilheden larmende. Politikerne kan ikke længere gemme sig bag sætningen: “Vi ved ikke, hvad vi skal gøre” – for de er blevet præsenteret for et hav af løsninger. Vi har blandt andet foreslået en decideret reform, hvor ansvaret for afgørelser, finansiering og drift splittes op, at det skal være lovpligtigt for kommunerne at følge andre myndigheders anbefalinger, at der skal indføres en konsekvens ved en ulovlig afgørelse, at der indføres tro og love-erklæringer, så borgerne ikke konstant skal til udmattende statusmøder, og at der skal fastsættes nationale tidsfrister for behandling af sagerne. Hurtige, langsigtede, dyre og billige løsninger. Hvorfor sætter man ikke i gang? Mandag 30. august tog vi så endnu et skridt og sendte et råb om hjælp til FN, EU og Amnesty International om de krænkelser af menneskerettigheder på handicapområdet, der finder sted. Appellen bakkes op af flere af landets respekterede advokater, professorer og organisationer. For glansbilledet af det lille yndige land er krøllet til ukendelighed. Hilsen Peter :evil: |
Retssikkerhed for udsatte borgere. Advokatsamfundet
Analyse og anbefalinger til nye handlemuligheder for politikere, o entlige myndigheder og NGO'er, der kan styrke retsstillingen for borgere med handicap og sikre en lovlig udmøntning af sociallovgivningen.
https://www.advokatsamfundet.dk/medi...2wxDuNdn7UdmeI Mere end hver tredje klagesag på socialområdet bliver omgjort af Ankestyrelsen. På børnehandicap- området er det mere end halvdelen af sagerne, og problemet er stigende. Samtidig viser stikprøver, at der blandt de sager, som borgerne ikke har klaget over, findes lige så mange fejl. Spørgsmålet er, om der bliver gjort tilstrækkeligt for at undgå, at de sociale myndigheder svigter i form af forkerte afgørelser og tilsidesættelse af grundlæggende retssikkerhedsgarantier? Et af hovedproblemerne er paradoksalt nok, at to-instans princippet i forvaltningen betyder, at den borger, der står med en ulovlig afgørelse, kommer til at vente endnu længere på sin afgørelse, alt imens der sker en forværring af tilstanden og behovet for hjælp dermed ændrer sig. Det skyldes, at Ankestyrelsen hjemviser mange af sagerne på grund af mangelfuld behandling, og det betyder, at borgerens behov må vente, mens sagen sendes frem og tilbage mellem myndighederne. Et andet relevant spørgsmål er, om vi har et retssikkerhedsmæssigt niveau, som sikrer, at borgeren får op- rejsning i form af godtgørelse eller erstatning, når de sociale myndigheder svigter? Et centralt problem er, at forvaltningens afgørelse som alt overvejende udgangspunkt træder i kraft, når den er tru et – om den er ulovlig eller ej. Det betyder, at borgeren mister sin hjælp eller ydelse, indtil den endelige afgørelse er tru et af Ankestyrelsen. I praksis betyder det, at kommunen alt andet lige har en besparelse i perioden, hvor hjælpen ikke ydes. Denne problematik er ikke ny. Ad- vokatsamfundet har i 2015 sat fokus på problematikken om manglende opsættende virkning, men denne analyse indeholder et forslag, som blandt andet skal give mulighed for, at borgeren får op- rejsning efter uretmæssigt at være frataget en ydelse. Forslaget er at oprette en Retssikkerhedsfond, hvor forvaltningen lægger de beløb, som er sparet på grundlag af ulovlige afgørelser. Det skal være muligt for borgere at søge midler som erstatning for tab eller støtte, ligesom det skal være muligt at anvende midler til forskning for at løfte retssikkerheden på det sociale område. Fra politisk side har der været en anerkendelse af, at der var behov for at beskytte borgeren mod forkerte afgørelser med vidtrækkende konsekvenser. I stedet for opsættende virkning, indførtes i 2018 en varslingsperiode på 14 uger. En kombination af lange sagsbehandlingstider og en høj omgørelsesprocent gør imidlertid, at denne løsning ikke yder tilstrækkelig beskyttelse af borgeren. At der er et bredt retssikkerhedsmæssigt problem i forvaltningen, viser tallene i rapporten med al tydelighed. Problemet kan være mindre eller større alt efter, hvilken kommune der er tale om, eller hvilke grupper der søger om hjælp og støtte. I rapporten rettes et særligt fokus på en lille gruppe mennesker, hvor omgørelsesprocenten er særligt stor – over 70 procent. Spørgsmålet er, om vi som samfund kan acceptere så stor en fejlmargin? Derfor er denne gruppe blevet en del af redegørelsen. Ønsket med denne analyse og forslag til fremadrettede løsninger er at skabe en debat om borge- rens reelle retssikkerhed i mødet med den o entlige forvaltning. Har retssikkerheden det niveau, som vi ønsker i en moderne velfærdsstat? Det er kort sagt det store spørgsmål, som skal italesættes. Sanne Møller, Embedsværket, juni 2020. phhmw Danmarkskortet. https://sm.dk/danmarkskort Hilsen Peter :evil: |
Autoriserede socialrådgivere i tunge børnesager, tak.
Et svar og indlæg fra min side af på Facebook:
Kære du. I dag 2021 findes der ikke een eneste fagperson, rundt om barnet med en autorisation, med personligt ansvar for lovens overholdelse. I dag ved vi, at kommunerne kræver ved alt nybyggeri, huse, kolonihaver, at der skal være tilknyttet en AUT.-Kloakmester, som nedlægger vores kloakrør, til afledning af vores menneskelige efterladenskaber. Eller udsteder kommunerne ikke, hverken byggetilladelse eller ibrugtagningsattester. Det kræver samfundet. Men i tunge børnesager, tvangsfjernelser, § 50 børnefaglige undersøgelse etc kræver samfundet intet. I dag ved vi, at Dansk Socialrådgiverforening i det offentlige rum, påstår at socialrådgiverne ofte bliver presset til ulovligheder. Dog bliver der aldrig sat navne på. I dag ved vi, at embedsmænd forsøger på mange ulovlige metoder at opnå besparelser på børn og unge. Skal børn`s retssikkerhed værnes, skal vi naturligvis have autoriserede socialrådgivere, med personligt ansvar for overholdelse af love og bestemmelser. En juridisk adskillelse fra de økonomisk ansvarlige embedschefer, som ofte har overholdelse af deres egne forslag til politikernes budgetter, som 1ste prioritet. Som vælger er jeg ikke tryg ved bare at have 2 socialrådgivere, som ikke giver mening, hvis loven alligevel ikke overholdes. Vi må aldrig glemme: Slagelsepigerne Bornholm-sagen Vejle-sagen Rebild-sagen Esbjerg-sagen: Ny Brønderslev-sag: Brønderslev-sagen Sønderborg-sagen Tinglev-sagen: Videbæk-sagen Tønder-sagen 32 anmeldelser uden reaktion fra kommunerne Mern-sagen Odense-sagen Hvor den traditionelle stammedans ved håndvasken blev udført. Ansvaret, var som et vådt stykke sæbe, som ingen ejermand havde. Har du lyst og tid til at sætte dig ind i problemstillingen om autoriserede socialrådgiverne, bør du læse hele tråden med omhu. Med venlig hilsen, AUT-Flymekaniker, som samfundet kræver. Bilag http://www.k10.dk/showthread.php?t=19235&page=60 Hilsen Peter (y) |
Hvor længe skal Mohammad sidde i bar røv?
Findes der nye politiske kandidater til KV21, som har lyst til at deltage i debatten.
Måske nogle af Jer gamle kommunalpolitikere der har svaret på, hvor længe Mohammad skal sidde med bar røv? Måske en enkelt Borgmester, som har lyst med et bud? https://muskelsvindfonden.dk/mohammaderfaarked/ Forstå sagen om Mohammad på under et minut Tre politiske løsninger Mohammad på 27: Jeg er fanget i min lejlighed Fakta i Mohammads sag Hvad er op og ned i Mohammads sag? Bliv klogere. 1. Mohammad ønsker at flytte 2. Udtalelse fra bostedet 3. Mohammad får første afslag 4. Mohammad anker sagen 5. Svar på anke 6. Mormor må flytte med 7. Ny ansøgning 8. Afslag nummer to 9. Ny anke sendes 10. Ankestyrelsen stadfæster 11. Mohammad søger hjælp 2. Nej til hjælp efter andre paragraffer Hvor længe skal Mohammad sidde i bar røv? Jeg er fårked, fortæller Mohammad. Det er han, fordi han ikke får den hjælp, som han har brug for. Mohammad har muskelsvind og skal have hjælp til at smøre sin mad, klø sig i øjet, handle dagligvarer, gå på toilettet og hælde vand op i en kop. Han får hjemmehjælp, men må sidde i bar røv hele dagen, fordi han også skal tisse, når hjemmehjælperen ikke er der. Han kan ikke planlægge, hvornår han eksempelvis er tørstig eller skal tisse. Kommune nægter ham en hjælperordning Alligevel nægter Københavns Kommune at give ham den hjælp, han har brug for, nemlig en hjælperordning (BPA) – Det er ikke muskelsvind, som forhindrer mig i at leve – det er det, at jeg ikke får den hjælp, som jeg har brug for, siger han. Hvor længe skal han sidde der? Nok har Ankestyrelsen givet kommunen ret i deres afgørelse, at Mohammads behov er ‘forudsigelig’, men Mohammad sidder altså stadig isoleret og uden bukser på. Så nu spørger vi: Hvor længe skal Mohammad sidde i bar røv? Vores opfordring og løsning er ganske enkelt: Genoptag sagen og giv ham en hjælperordning og dermed et værdigt liv. https://www.dr.dk/nyheder/webfeature...d-hjemmeplejen 27-årige Mohammad skal planlægge sine toiletbesøg med hjemmeplejen:- Man bliver set som et cpr-nummer Han har svært ved at løfte et glas oliven, men Mohammad kan stadig ikke få mere hjælp i hverdagen. Scroll for at læse - Ved I, hvornår I skal på toilettet? Jeg gør ikke, siger Mohammad Ebrahimi tørt. Han har muskelsvind, og hver en bevægelse er en kraftanstrengelse for ham. Derfor får han hjælp i hjemmet flere gange om dagen, og det kræver planlægning. Selv ned til mindste detalje. - Mine toiletbesøg er sat til klokken 18 hver dag, men det er ret sjældent, at jeg skal på toilettet på samme tidspunkt hver dag. Men kommunen mener, at det kan planlægges. 27-årige Mohammad drømmer om at erstatte hjemmehjælpen ved at få lov at ansætte sine egne personlige hjælpere, der kan være der for ham døgnet rundt. Den såkaldte BPA-ordning, som tildeles borgere med særligt svære handicap. - Jeg vil bare gerne leve livet. Jeg har ikke lyst til at sidde som 40-årig og tænke på, at jeg har brugt de sidste 10-13 år på at sidde derhjemme, siger Mohammad. Men noget tyder på, at drømmen har lange udsigter. For det er gennem de seneste fire år blevet sværere og sværere for borgere med handicap at få tilkendt hjælperordningen. phhmw Er Danmark, det lille demokratiske, ufattelige rige, lille land, blevet et fattigt lille land? Jeg lytter............ men høre ikke noget ekko. Hilsen Peter :evil: |
Konstitueringsaftale i en tilfældig kommune
Dragør kommune.
Konstitueringsaftale Der er den 22. november 2021 indgået aftale om konstituering mellem Konservative, Socialdemokratiet og Venstre i Dragør kommune. Der er mellem parterne enighed om, at fordele følgende poster: Borgmester: Kenneth Gøtterup 1. viceborgmester: Nicolaj Bertel Riber 2. viceborgmester: Helle Barth Formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget: Helle Barth Formand for Skole-, Børne-, Fritids- og Kulturudvalget: Lisbeth Dam Larsen Formand for Social-, Arbejdsmarkeds-, Ældre- og Sundhedsudvalget: Nicolaj Bertel Riber Formand for det lovpligtige Børn- og Ungeudvalg: Henrik Løwenheim Kjærsvold-Niclasen Kommunalbestyrelsens repræsentant i HOFOR: Konservative Kommunalbestyrelsens repræsentant i ARC: Konservative Kommunalbestyrelsens repræsentant i et kommende paragraf 60 selskab for hjælpemidler: Socialdemokratiet Parterne er enige om vedlagte politiske arbejdsgrundlag, som vil danne grundlag for det politiske arbejde i perioden 2022-2025. 1 Politisk arbejdsgrundlag Der er mellem parterne enighed om nedenstående politiske arbejdsgrundlag for perioden 2022-2025. Arbejdsgrundlaget vil danne rammen for de politiske beslutninger mellem Konservative, Socialdemokratiet og Venstre. Generelt vedr. kommunens drift Det er afgørende for parterne, at der gives forvaltningen arbejdsro i de kommende fire år for at sikre, at de har fuldt fokus på den borgernære velfærd. Parterne er enige om, at påbegynde en proces i dialog med forvaltningen om, hvordan vi kan styrke samspillet mellem politikere og forvaltning om, hvordan vi bedst muligt kan sikre sammenhæng mellem politisk ambitionsniveau og forvaltningens ressourcer. Samtidig ønsker parterne, at Dragør Kommune har et fokus på vores service og vores måde at møde borgerne på. Det skal være let at være i kontakt med den offentlige forvaltning i Dragør og opleve kommunen som samarbejdspartner. Derfor er nøgleordene i den fremtidige forvaltning service, imødekommenhed og den rette faglighed. Parterne sætter en proces i gang med ledelse og medarbejdere om, hvordan vi gennemfører ovenstående ambition. Økonomien Der er mellem parterne enighed om; At det vedtagne budget for 2022 danner grundlaget for indsatserne i den kommunale service i 2022 At den gennemsnitlige kassebeholdning, jf. Indenrigsministeriet, med udgangen af valgperioden skal være på kr. 50 mio. At der ikke optages lån til drift og styrkelse af kassebeholdning. Såfremt der opstår helt ekstraordinære og uforudsete udefrakommende udfordringer, der påvirker Dragør Kommune, kan parterne optage forhandling om eventuel lånoptagning At der ikke i budgetperioderne gives tillægsbevillinger, uden der findes finansiering inden for kommunens samlede ramme At der sikres et overskud på den strukturelle balance der kan medvirke til, at vi får et øget anlægsbudget, så kommunale bygninger og veje kan vedligeholdes At skatterne holdes i ro At der i første halvår af 2022 fremlægges en sag om, hvorvidt der kan ske en ændret budgetstyring med fokus på 2 årige budgetter til de kommunale tilbud og med et fokus på, ”hvad kan vi give af god service for de midler der er til rådighed”, i stedet for, at have et fortløbende fokus på besparelser. Formålet med dette er at skabe mere ro i budgetstyringen for de kommunale tilbud Der kan ske en omprioritering af omkostninger og ressourcer, således der kommer fokus på den borgernære velfærd. Der igangsættes i 2022 en analyse af, hvorledes vi kan effektivisere og justere, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Erfaringsindsamling skal ske gennem læring fra andre kommuner 2 Børn og ungeområdet Der er mellem parterne enighed om; At den eksisterende børne og ungepolitik videreføres og danner grundlag for de kommende prioriteringer At den eksisterende skolepolitik videreføres og danner grundlag for de kommende prioriteringer At der i samarbejde med skolerne genetableres et ungeråd, der indgår i en tæt dialog med kommunalbestyrelsen om behov for tiltag, særligt for gruppen af unge mellem 14-20 år Nuværende psykologordning fastholdes For den nedlagte institution Høgevænget reserveres grunden som udgangspunkt til en kommende ny institution, såfremt pladskapaciteten i de øvrige institutioner bliver presset. Endelig stillingtagen til grundens fremtid vil ske i 2022 Der bibeholdes et rådgivende skoleorgan med reference til det ansvarlige fagudvalg At ordblindeområdet skal analyseres med et fokus på at styrke samarbejdet mellem Dragørs skoler, samt udarbejdelse af en fælles strategi for området At fordelingen 60/40 mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere fastholdes, og der iværksættes en fastholdelses- og rekrutteringsproces, blandt andet ved at undersøge muligheden for partnerskab mellem kommunen, faglige organisationer og andre interessenter. Socialområdet Det specialiserede socialområde skal analyseres med et fokus på, at der sikres en kompetent og rettidig sagsbehandling. Det specialiserede børneområde er en vigtig prioritet for parterne. Samtidig er inklusionspolitikken fra 2016. Derfor vil fagudvalget, som noget af det første, tage en grundig drøftelse af de udfordringer der er på området, hvordan kvaliteten sikres, og om der er behov for justeringer af bl.a inklusionspolitikken. Parterne finder det vigtigt, at der er en inddragelse af skoler, daginstitutioner, klub Dragør og skolebestyrelser om den fremtidige prioritering af området, evt. i form af et §17, stk. 4 udvalg. Ældreområdet Parterne er enige om, at der sættes et nyt fokus på ældreområdet, og dette er delt i tre områder. Plejehjem, hjemmepleje og seniorlivet. På plejehjemmet Enggården ønskes iværksat en proces mellem medarbejdere, ledelse, Ældrerådet og det nuværende beboer- og pårørenderåd, hvor man får beskrevet hvad det gode liv på et plejehjem er. Beskrivelsen danner grundlag for indsatsen i hverdagen, og skal være ledelsens kompas for Enggården. Politisk ønskes et fokus på tid til samvær, medmenneskelighed, omsorg og de rette faglige kompetencer. Der forelægges en sag om mulighederne for etablering af en bestyrelse for Enggården. Endvidere skal der foretages en vurdering af, om vi har den rette organisering i forhold til fordeling af ressourcerne hen over et døgn, samt den generelle anvendelse af ressourcerne i forhold til fordelingen mellem faggrupper og kompetencer, set i relation til kravene i opgaverne. 3 På hjemmeplejeområdet arbejdes hen imod, at der sker visiteringer til en samlet pakke af timer, og at borgerne sammen med hjemmeplejen selv, er med til at tilrettelægge, hvilken indsats og omsorg der er nødvendig og hvordan den skal ydes. Vi vil undersøge om det er muligt at indføre en kommunal klippekortsordning i hjemmeplejen, så man sparer tid sammen til noget ekstra, fx en gåtur eller en tur i biografen. For begge områder skal der være fokus fra administrationens side på, at der skal være færrest mulige skift i antallet af kommunale medarbejdere hos ældre borgere. Det kræver at der skal arbejdes aktivt med fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedspersonale, blandt andet ved at undersøge muligheden for partnerskab mellem kommunen, faglige organisationer og andre interessenter. Der arbejdes videre med anbefalingerne fra det tidligere §17, stk.4 udvalg. Samtidig ønsker vi at være en attraktiv uddannelseskommune for bl.a. elever på det sundhedsfaglige område. Endvidere skal det vurderes, om Dragør kommune kan oprette unge-job på ældreområdet i lighed med andre kommuner. Dertil kommer, også for begge områder, at der arbejdes aktivt med en tidlig indsats, for at forebygge indlæggelser og særligt genindlæggelser. Vi vil tage en fordomsfri debat om ældreområdet med alle interessenter, med henblik på at analysere sammenhængen mellem den afsatte tid til den konkrete opgave, og en hensigtsmæssig løsning af opgaven. Med henvisning til aftalens afsnit om økonomi, er parterne bevidste om, at der fremadrettet vil være behov for en prioritering af indsatser, herunder at der bl.a. kan være behov for at ændre på visitationskriterier, så der sikres tilstrækkelig hjælp til de borgere der har størst behov. For det tredje område, som er den voksende andel af seniorer i Dragør, understøttes fortsat det aktive foreningsliv, forankret i Wiedergården, ligesom det skal ses som en aktiv medspiller i det frivillige sociale arbejde i kommunen. Dette skal fylde mere i de politiske prioriteringer. Handicapområdet Parterne er enige om, at handicapområdet skal prioriteres i kommunen. Det sker først og fremmest ved at have et godt og stærkt samarbejde med Handicaprådet, fx via dialogmøder med brugere og pårørende på området. Mødet med kommunen skal først og fremmest være præget af åbenhed og tolerance og ikke mindst respekt. Vi vil arbejde på at forbedre handicappede borgeres muligheder for at deltage i et rigt og alsidigt foreningsliv i samspil med andre. Parterne er indstillet på, at vi løbende arbejder for at forbedre tilgængeligheden i vores by. På hjælpemiddelområdet vil vi arbejde for at få straks-udlevering af små hjælpemidler. Dertil kommer, at vi vil arbejde for at kunne tilbyde vores borgere de bedste og smarteste hjælpemidler, så hurtigt som muligt. 4 Foreningslivet i Dragør Parterne er enige om, at foreningslivet er vigtigt i Dragør kommune. Både i dannelsen af børn og unge, for folkesundheden og for det sociale fællesskab i kommunen. Derfor ønsker parterne i samarbejde med Folkeoplysningsudvalget, at sætte fokus på at give foreningslivet de bedst mulige vilkår. Det betyder, at Folkeoplysningsudvalget anmodes om, at foretage en grundig vurdering af foreningernes vilkår i Dragør, set med traditionelle foreningsbriller, herunder vilkårene for den uorganiserede idræt. Foreningerne skal – som tidligere i Dragør kommune – have en kontaktperson der kan bistå med eventuelle sager i den kommunale behandling, såfremt det er nødvendigt. Denne funktion genetableres dermed. Da det endeligt er afgjort, at Tennisklubben ikke kan flyttes, er parterne enige om at forlænge lejeaftalen i en langsigtet periode der sikrer, at Tennisklubben kan lave langsigtede investeringer. I forbindelse med denne periodes politiske beslutning om arealdisponering af området ved Hollænderhallen, er der som konsekvens af, at Tennisklubben ikke flyttes, enighed om at der arealdisponeres et område til Dragør Boldklub. Dette område kan anvendes til etableringen af en kunstgræsbane, hvis de på et tidspunkt ønsker dette og kan finde finansiering. Boldklubben kommer med oplæg til etablering og med et fokus på, at andre idrætsgrene også kan anvende området og være medfinansierende. Det tekniske område Der er mellem parterne enighed om, at der skal vedtages en plan for genopretning af byggesagsområdet, herunder muligheden for at omfordele ressourcer og/eller kompetencer i administrationen, der kan understøtte en hurtigere sagsbehandling. Det tekniske område i Dragør er generelt udfordret med et højt arbejdspres, hvorfor parterne vil foretage en vurdering af alle igangværende projekter, og foretage en prioritering af, om nogle skal stoppes eller udskydes. Parterne ønsker at genoptage sagen om vandforsyning. Kystsikring Parterne er enige om – ligesom alle andre partier – at Dragør kommune skal sikres mod stigende vandstand. Parterne vil gerne tilkendegive, at det er en af de største og sværeste politiske beslutninger der skal træffes i Dragør kommune. Med udgangspunkt i kommunalbestyrelsens beslutning af 28. oktober 2021, er parterne enige om følgende; Den samlede kommunalbestyrelse får nøje gennemgået hele kystsikringen Forvaltningen belyser alternative muligheder til den eksisterende plan, bl.a. på baggrund af indmeldte forslag. Der foretages en politisk drøftelse af disse. Parterne forpligter sig til, at afholde dialogmøder med interessenter om resultaterne af belysningen for at sikre, at parterne indgår og høres i beslutningsprocessen Forvaltningen belyser om Dragør kan sikres mod stigende vandstand, med en hurtigere etablering end de nuværende 30 år, samt muligheder for mindre omkostningskrævende tiltag 5 Kommunalbestyrelsen vedtager i første halvår af 2022 en endelig beslutning om finansiering Parterne er enige om, at vi som landspolitiske partier indgår i en konstruktiv dialog – hver for sig og fælles – med vores folketingsgrupper om at finde en landsdækkende finansiering Parterne er enige om en fortsat dialog om en samarbejdsmodel for regional kystbeskyttelse, herunder en bidragsfordeling og proces for Natura 2000 mv. Havnen Parterne er enige om, at der forelægges en sag om ændret styreform for havnen, herunder mulighed for at brugerråd eller bestyrelse reetableres, med henblik på, sammen med havnefogeden, at sikre den daglige drift. Samtidig forelægges en sag med henblik på, at havnens økonomi udskilles fra øvrige kommunale budgetområder. Etape 1 gennemføres som tidligere vedtaget. Havneprojektets etape 2 og 3 indstilles til finansiering er tilstede, og under skyldig hensyntagen til, at det for begge etapers vedkommende er i tråd med kystsikringen. Byudvikling Der er aktuelt en drøftelse i Folketinget om mulighederne for ændring af støjkonsekvenszoner. Parterne ønsker derfor at være på forkant med udviklingen og at der allerede nu tages en drøftelse af kommunens perspektiver på erhvervs- og byudvikling, hvis der ændres på støjkonsekvenszoner. Herunder med et særligt fokus på, hvad kommunen kan være i stand til at gennemføre med opmærksomhed på de borgere, der bor i nærmiljøet i de muligt udpegede områder. I kommuneplanen, som sendes i høring i første kvartal af 2022, er der aktuelt et arbejdsudkast om øget byfortætning ved at gøre grundstørrelser mindre. Parterne er enige om, at det er vigtigt, at der er en høringsproces og at høringssvarene vurderes i forhold til de politiske drøftelser om en langsigtet strategisk plan. Ingen af partierne er i forhold til udsendelse af høringsmaterialet i december 2021 forpligtet af hinanden. Der er grundlæggende enighed mellem alle partier omkring et fokus på behovet for ungdomsboliger, almene boliger, ejerboliger og senior bofællesskaber. Parterne ønsker, også set i lyset af kommende mulige ændringer af støjkonsekvenszoner, at iværksætte en analyse og vurdering af, hvad behovet for de forskellige boliger reelt er i Dragør kommune. Denne viden skal danne grundlag for en grundig politisk drøftelse og prioritering af en langsigtet strategisk plan for vores boligmasse i Dragør. Hvad angår Engvejsarealet stilles de respektive konstitueringsparter frit i den videre proces. Unesco og turisme Parterne noterer sig, at der i den nye kommunalbestyrelse er mindst 9 medlemmer, der ikke ønsker at gennemføre Unesco projektet, hvilket forventes at afspejle sig, når høringsmaterialet skal behandles. Parterne er enige om, at vi i 2022 skal have vedtaget den endelige turismestrategi og at denne udarbejdes af kommunalbestyrelsen, forvaltningen og interessenter i kommunen, herunder erhvervslivet, foreningslivet og butiksejerne. 6 Erhvervslivet Der er mellem parterne enighed om, at der i et tæt samarbejde med erhvervslivet udarbejdes en erhvervspolitik, der adresserer de særlige udfordringer der er i Dragør. Det er hensigten at erhvervspolitikken er gældende for fire år, men i forskudt periode af valgperioden, således at der altid er en eksisterende holdbar erhvervspolitik, i det første år af fremtidige valgperioder. Der indledes drøftelser med erhvervslivet om, hvordan Dragør kommune kan blive mere erhvervsvenlig og forbedre vores placering i undersøgelser om erhvervsvenlighed. Støjzonebekendtgørelsen forventes ændret og dermed udlægning af nye erhvervsområder ud mod lufthavnen. Derfor går parterne i gang med at vurdere, hvilke typer virksomheder der kan være relevante at få etableret, med henblik på, at der sikres et erhvervsliv, der tilpasses kommunens samlede struktur. Der etableres en tovholderfunktion på rådhuset – inden for de eksisterende medarbejdere – der har til opgave, at håndholde eventuelle henvendelser fra erhvervslivet, så der sikres den gode dialog om løsninger. Klima og miljø Der er mellem parterne enighed om, at klima og miljø skal på den politiske dagsorden i Dragør. I Dragør Kommune skal vi turde være ambitiøse på klimaets vegne, og vi skal ikke være bange for at sætte handling bag ord, for det er godt for både klimaet og økonomien. Desuden skal vi turde tage et lokalt ansvar i en global verden. Derfor vil det også blive tydeliggjort i fagudvalgets ansvar for området. Der er mellem parterne enighed om; At By-, Erhvervs- og Planudvalget, skal skifte navn til Klima, By-, og Erhvervsudvalget At der fortsat arbejdes med energirenoveringer af kommunens bygningsmasse At der i 2022, forventeligt i andet kvartal, er truffet beslutning om at der enten udarbejdes en grundig og ambitiøs klimahandlingsplan for 2020-2030 med målsætninger som sammentænkes med de temaer og målsætninger, der indgår i Folketingets nye Klima og Energiaftale fra juni 2020. Eller om Dragør kommune indtræder i klimapartnerskabet DK2020 såfremt det forsat er muligt At sikre, at klima bliver en central parameter i alle kommunens mange forskellige typer af indkøb, så vi derigennem bidrager til at nedbringe CO2 udledningen. At der skal etableres et lokalt klimanetværk med kommunens erhvervsvirksomheder Samarbejde mellem konstitueringsparterne og øvrige partier i kommunalbestyrelsen Parterne er enige om, at vi som konstitueringspartnere har ansvaret for den førte politik. Parterne ønsker, med udgangspunkt i ovenstående politiske aftale, at have et inddragende og godt samarbejde med de øvrige partier i kommunalbestyrelsen. 7 Parterne er enige om, at holde et godt og konstruktivt samarbejde med de øvrige partier med fokus på dels at inddrage dem i konstitueringsgruppens overvejelser og dels sikre et højt informationsniveau. Parterne er ligeledes enige om, at der holdes løbende gruppeformandsmøder mellem alle partier i kommunalbestyrelsen med henblik på at fremme enigheden om sager, men også fremme den saglige og konstruktive dialog om sager, hvor der ikke er enighed. Ovenstående aftale er tiltrådt af: phhmw Socialområdet samt Handicapområdet ser vi tekster, som beviser at politikerne er sig bevidst om tonen og den manglende retssikkerhed skal der gøres noget ved. Vi følger området med stor opmærksomhed. Hilsen Peter (y) |
Sejren i Holbæk kan måske lære Socialdemokratiet noget, man har glemt: at lytte
[B]https://www.information.dk/moti/2021...eid=9b8a47c2a4
Socialdemokratiet fik et dårligt kommunalvalg, men ikke i Holbæk, hvor næsten hver anden stemte personligt på den socialdemokratiske borgmester Christina Krzyrosiak. Hvad kan socialdemokrater rundt omkring i landet lære af succesen ved fjorden? Det blev én af kommunalvalgets helt store historier. I Holbæk Kommune havde knap hver anden borger sat sit kryds ud for den siddende borgmester, den 29-årige socialdemokrat Christina Krzyrosiak, som med sine 18.590 personlige stemmer satte danmarksrekord og cementerede sin position som landets mest populære borgmester. https://www.information.dk/moti/2021...eid=9b8a47c2a4 Christina Krzyrosiak: »Bare fordi jeg har styr på mit shit, behøver jeg ikke være gammelklog« Trods et efternavn, de færreste kan udtale, stemte næsten hver anden borger i Holbæk personligt på Christina Krzyrosiak. Den blot 29-årige borgmesters knusende sejr er blevet kommunalvalgets store, men sjældne socialdemokratiske solstrålehistorie. Men hvem er borgmesteren, der spås en fremtid som landets måske kommende statsminister, egentlig?[/B phhmw For mig er ordet: ÆRLIGHED: Hilsen Peter (y) |
Nu skal folketingsmedlemmer aflevere lægeerklæringer ved sygeorlov
https://www.dr.dk/nyheder/politik/ae...klaeringer-ved
Ændrer reglerne: Nu skal folketingsmedlemmer aflevere lægeerklæringer ved sygeorlov Folketingspolitikere skal fremover dokumentere deres sygdom til deres egen partifælle. DF mener, det er lade ræven vogte gæs. SÅDAN ER REGLERNE I DAG Som reglerne er lige nu, skal politikerne fortælle Folketingets formand, at de er syge og derfor må tage orlov. Det indstiller formanden til en formel afstemning, hvor partierne godkender, at politikerens stedfortræder bliver en del af Folketinget, så længe politikeren er syg. Med orloven følger vederlag, og der er ikke krav om dokumentation. Kilde: Folketinget Der skal dokumentation på bordet, hvis folketingsmedlemmerne fremover vil på sygeorlov i ubestemt tid og med fuld løn. Det har partierne givet hinanden håndslag på. I fremtiden er det et krav, at der skal vises en lægeerklæring. Beslutningen er taget i Udvalg for Forretningsorden i Folketinget, der med manøvren gør krumspring omkring det faktum, at politikerne formelt set ikke er ansat. De er valgt til deres embede af vælgerne. - Vi har som udgangspunkt ingen grund til at betvivle, at medlemmer er syge, når de anmoder om at få sygeorlov. Men vi synes, det giver mening at indføre retningslinjer, der minder om dem, som gælder bredt på arbejdsmarkedet. - Også selv om man ikke kan sammenligne hvervet som folketingsmedlem med en ansat, der er underlagt en arbejdsgiver, siger Folketingets formand Henrik Dam Kristensen. Indtil nu har de derfor rent formelt skullet søge Folketingets formand om orloven - vel at mærke uden tidbegrænsning og med fuld løn. Den står i 700.000 kr. plus diverse tillæg og pension. Tidligere afvist ønske Et flertal i Folketinget har tidligere afvist at indføre krav om lægeerklæring før et medlem kunne få sygeorlov. Dansk Folkeparti har nemlig ved flere lejligheder fremsat forslaget, som er blevet nedstemt, og derfor hilser partiets gruppeformand nu de nye, strammere regler velkommen. - Det er helt klart på sin plads, at det (en lægeerklæring, red.) skal afleveres som på andre arbejdspladser, siger Peter Skaarup. Samtidig peger han dog på et belejligt hul i de nye retningslinjer: - Jeg havde dog gerne set, at det skete til Folketinget og ikke til gruppeformanden (der er en partifælle, red.), siger han og fortsætter: - I nogle tilfælde har man haft det indtryk, at partierne sender en person på sygeorlov. Billedet af at sætte en ræv til at vogte gæs passer ifølge Peter Skaarup meget godt på de nye regler for politikerne. Bliver syg efter møgsager Debatten om kravene til folketingsmedlemmers betalte sygeorlov er blusset op ved flere lejligheder. Blandt andet da den radikale leder Morten Østergaard trak sig efter et dramatisk krisemøde i partiet efter flere sager om krænkelser. Det skete i oktober 2020 og ved den lejlighed sygemeldte han sig fra sit hverv som folketingsmedlem. Det betød, at han frem til juni måned i år modtog vederlag - altså løn - fra Folketinget uden krav om dokumentation for, at han var syg. Også løsgængeren Naser Khader sygemeldte sig tilbage i april med stress. Det skete i umiddelbar forlængelse af en historien i Berlingske, hvor det daværende konservative folketingsmedlem blev beskyldt for at have intimideret en lang række kritikere ved at kontakte deres arbejdsgivere og/eller have truet med at gøre dette. Khader raskmeldte sig i august måned i år. Han er siden blevet smidt ud af partiet efter flere kvinder har anklaget ham for at stå bag grænseoverskridende adfærd over en længere årrække. Ingen interview under orlov Udvalget går samtidig i rette med, hvad folketingsmedlemmerne kan, når de har sygeorlov. For hvis man ikke kan passe sit hverv som folketingsmedlem, så skal man heller ikke udtale sig offentligt om politik, lyder det. - Samtidig er det efter udvalgets opfattelse af væsentlig betydning, at ordningen for folketingsmedlemmers sygeorlov anvendes på en måde, der – også i offentligheden – viser, at sygeorlov alene meddeles i tilfælde, hvor vedkommende medlem på grund af sygdom faktisk ikke kan varetage sit hverv. Folketingsmedlemmer, der er på sygeorlov bør derfor hverken stille op til interview eller deltage i politiske tv-programmer, mener udvalget. De nye retningslinjer umuliggør ikke, at folketingsmedlemmer kan tage orlov efter for eksempel voldsomme mediesager. Men hvis ikke de kan dokumentere, at de faktisk er syge, skal de søge en såkaldt privat orlov, og med den følger der ingen vederlag - det vil sige løn. Samtlige partier i Folketinget har tilsluttet sig de nye retningslinjer. Hilsen Peter (y) |
Sagsbehandlere er enevældige konger
https://www.tv2lorry.dk/lorryland/ha...db6Bu1VsgDP_YE
Lyt nøje til, hvilke påstande fra virkeligheden, advokaten påstår i det offentlige rum https://rstts-eu.readspeaker.com/cgi...2ad0951212.mp3 Hilsen Peter :evil: |
HJERNESKADET bladet bør læses af politikerne
https://hjerneskadet.dk/wp-content/u...NVCr0Sk-aOsHpI
Monica Lyllo er uddannet jurist og mor til tre børn, som hver har ere diagnoser. Hun er desuden en af personerne bag folkebevægelsen #enmillionstemmer, som er en bevægelse, der arbejder for at sikre retssikkerhed for mennesker med funktionsnedsættelser og psykisk sårbarhed. #enmillionstemmer er opstået på den triste baggrund, at den hjælp, man kan få, ikke er ens for alle. RETSSIKKERHEDEN ER IKKE EKSISTERENDE Monica fortæller, at hun personligt kender ere, der ikke tør søge om det, de har ret til. De er simpelthen bange for, at det at sætte en ny sag i gang kan betyde, at den hjælp, de allerede har kæmpet for og fået bevilliget, bliver taget fra dem. Ifølge Monica er frygten ikke grebet ud af det blå. Skrækhistorierne er særdeles virkelige. KOMMUNERNE HAR HAFT 15 ÅR TIL AT FINDE VILJEN FREM FORMANDEN: Jeg bliver harm og ked af at læse, at vores velfærdssystem ikke giver mennesker den hjælp, de har brug for, når de er mest sårbare i livet. Denne gang er der mange eksempler på, når systemet er værst, og retssikkerheden sejler. Tidligere i denne uge sad jeg på Christiansborg til en høring om arbejdsmarkedsinklusion for personer med handicap. Der kom der ere gode eksempler på, at de forskellige lovgiv- ninger ikke altid trækker i samme retning. Og eksempler på sagsbehandlere, som decideret gør et dårlig stykke arbejde. Heldigvis sad der også et par folketingspolitikere og lyttede med. De måtte indrømme, at der var ting, de nok burde kigge på inde på Christiansborg. SYSTEMET HAR VÆRET EN KÆMPE SKUFFELSE Mirjam Gork-Jensen havde netop taget hul på sit nye job som chef for digitalisering og læring på en uddannelsesinstitution, da hun som 42-årig blev ramt af en hjerneblødning midt på scenen under et oplæg, hun var i gang med at holde. Ufrivilligt blev Mirjam en del af det kommunale system – frivil- ligt har hun valgt helt at melde sig ud af samme system, fordi hun oplevede ere forhindringer end forsøg på at hjælpe. Med ambulance kom Mirjam til intensiv på Odense Universitets- hospital og derfra blev hun senere overført til Slagelse Sygehus, fordi hun bor i Sorø. Slagelse Sygehus anbefalede specialiseret genoptræning, men ved udskrivelsen blev hun sendt direkte til et plejehjem. phhmw Kære politikere og raske familier. Et sådan blad bør læses med med omhu hvorefter hver enkelt rask voksen bør stille sig spørgmålet, om de nævnte udsagn kunne ramme min egen familie? Vi på k10 kender godt svaret. Hilsen Peter :evil: Formanden har ordet............................................. ..............side 3 Monica Lyllo , seje mor og #enmillionstemmer........side 4 Spænd ikke ben for unge med et handicap................side 11 Systemet har været en kæmpe sku else...................side 12 Lone Hertz: Genbrug - en menneskelig produktudvikling ................. side 16 Mennesker med handicap skal ikke være på kontanthjælp ...................................... side 19 Forumteater i Vordingborg....................................... ......... side 25 Danse- og træmningsferie på Rhodos.......................... side 26 Direktørens Klumme: Hvorfor er handicapkonventionen ikke en del af dansk lovgivning?..................................... side 29 Reformen af førtidspension og eksjob lever ikke op til handicapkonventionen ....................... side 31 Jobcentrene er ikke for sarte sjæle- og slet ikke for de syge.............................................. ...... side 36 10 hurtige fra socialrådgiverne ........................................... side 39 Find ligesindede i netværksgrupper ............................. side 41 Legater .................................................. ..................................... side 45 Bagsiden: Støt Hjerneskadeforeningen............................. side 48 |
Der er behov for en sagsbehandlings- og afklaringsgaranti for sygemeldte i jobcenters
https://arbejderen.dk/debat/der-er-b...QupkrtrNu7j7XE
Sygemeldte bliver mere syge, desto længere tid de fastholdes i jobcentersystemet, og der er en overdødelighed hos personer i ressourceforløb, i fleksjob, på ledighedsydelse og nye førtidspensionister. De har behov for en sagsbehandlingsgaranti med nationale tidsfrister, hvor det lægefaglige grundlag spiller en hovedrolle. Lisbeth Riisager Henriksen følger her op på sin seneste kronik. Det vakte stor opmærksomhed, da Nordjyske i 2015 kunne bringe en nyhed om, at mindst 35 borgere i ressourceforløb var afgået ved døden: “Der er større risiko for at dø i de såkaldte ressourceforløb, end der er chance for at få et job”, skrev journalisterne Caspar Birk og Lars Teilmann om dødeligheden i de nye ressourceforløb, som har eksisteret siden ikrafttrædelsen af daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) reform af førtidspension og fleksjob 1. januar 2013 fra Helle Thorning-Schmidts SRSF-regeringstid. Dødstallene er siden blevet opjusteret, og Mette Frederiksen har i over to år været statsminister i en socialdemokratisk regering. Et svar fra fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) til Folketingets Beskæftigelsesudvalg fra november i år fastslår, at der samlet har været 51.480 personer i et ressourceforløb i perioden fra 1. januar 2013 til og med uge 25 i juni 2021, og at 510 personer heraf er afgået ved døden senest fem uger efter afslutningen af forløbet. Det svarer til, at dødeligheden i ressourceforløb i den omtalte periode er 1,0 procent. Til sammenligning var den generelle dødelighed i 2018 for danskere mellem 18 og 64 år ifølge Danmarks Statistik 0,23 procent. Der er også en overdødelighed hos personer i fleksjob, på ledighedsydelse og nytilkendt førtidspension Det fremgår ligeledes af et svar fra beskæftigelsesministeren, at der siden ikrafttrædelsen af reformen til og med uge 25 i juni 2021 har været 138.740 personer i fleksjob eller på ledighedsydelse. Heraf er 1.740 afgået ved døden senest fem uger efter afslutningen af forløbet svarende til en dødelighed i den omtalte periode på 1,3 procent. Af de 1.740 personer var 1.050 i fleksjob, heraf 560 personer ansat efter den nye ordning. Desuden angav endnu et svar, at 87.380 personer siden reformens ikrafttrædelse i 2013 og frem til 31. januar 2021 har fået tilkendt førtidspension. Heraf er 2.740 afgået ved døden i løbet af de første seks måneder efter tilkendelsen. Det svarer til en dødelighed blandt nye førtidspensionister på 3,1 procent. Velásquez opfordrer beskæftigelsesministeren til handling Den 5. oktober stillede folketingsmedlem Victoria Velásquez beskæftigelsesministeren et § 20-spørgsmål: “Vurderer ministeren, at der er grund til bekymring og brug for handling i forhold til, hvordan de svageste i beskæftigelsessystemet behandles, når vi i dag er vidne til, at mennesker afgår ved døden enten i ressourceforløb eller inden for de første 6 måneder efter tilkendt førtidspension?” Hendes begrundelse var de bemærkelsesværdige, alvorlige konklusioner på undersøgelsen fra Psykiatrifonden og Sind fra 2019 om sygemeldtes møder med jobcentret. Undersøgelsen konkluderede således blandt andet, at længden af jobcenterforløb og manglende respekt for lægeerklæringer og helbred belastede de sygemeldte massivt. Allerede efter de første seks måneder i systemets vold begynder det at nedbryde dem, så de bliver endnu mere syge, og efter tre år er sandsynligheden for belastet livskvalitet blevet 5,4 gange højere end hos personer tilknyttet jobcentret i under seks måneder. Psykiatrifonden og Sind opfordrer regeringen til at afgrænse jobcenterforløb til maksimalt ét år. Mattias Tesfaye fastslog 11. oktober i sit svar: “Det er altid trist, når mennesker dør i en for tidlig alder. Det kan virke ekstra hårdt og uretfærdigt, hvis det sker kort tid efter (…) tilkendt førtidspension. Der vil være en større andel af mennesker blandt personer, der tilkendes førtidspension, som har alvorlige helbredsproblemer …” Hvordan kan det nogensinde blive dyrere at sagsbehandle i to år frem for i ti år eller mere? Han har ret i, at det ikke er uforståeligt med en vis overdødelighed i denne gruppe mennesker, da nogle sygdomme i sig selv er associeret med en risiko for at dø deraf. Han medgiver også, at det er “… helt rimeligt at have fokus på, om alvorligt syge mennesker kunne have fået tilkendt førtidspension på et tidligere tidspunkt”, at der “… naturligvis [skal] tilkendes førtidspension så tidligt i et sygdomsforløb som muligt”, og at jobcentret “… selvfølgelig ikke [må] henvise borgere til aktiviteter, som kan forværre helbredet og medføre risiko for liv og førlighed …” Det er smukke hensigtserklæringer. Men faktum er, at det ikke desto mindre er almindeligt, at en afklaring i dag foregår over fem, ti eller 15 år, ja, nogle gange endog endnu længere. Faktum er også, at jobcenteret jævnligt henviser til aktiviteter, som forværrer helbredet. Det fremgår klart af jobcenterundersøgelsen. Nogle tilbringer ligefrem deres sidste tid i livet med at kæmpe med det sociale system. Det er urimeligt og uværdigt og bør give anledning til refleksion hos de politikere, der har gennemført reformordningen. Det beror jo udelukkende på politiske valg. Selvom man ikke kan undgå, at nogle vil dø undervejs som følge af sygdom eller selvmord, så bør det være et politisk mål, at så få borgere som muligt dør undervejs i systemet, og at de afklares så tidligt som overhovedet muligt til fleksjob eller førtidspension. Der er behov for en sagsbehandlings- og afklaringsgaranti Det kunne man arbejde målrettet på ved fra politisk hold at give en afklaringsgaranti med absolut tidsbegrænsning for jobcenterforløb samt gøre det til en rettighed, at de lægelige konklusioner om borgernes funktionsevne skal spille en hovedrolle i sagsbehandlingen. Foreløbigt 54.786 borgere har skrevet under på jurist Louise Schelde Frederiksens borgerforslag om sagsbehandlingsgaranti med nationale tidsfrister og tværfaglig kvalitet i sagsbehandlingen for syge, som vil give en sådan to-årig afklaringsgaranti. Det er nu omsat til et beslutningsforslag, der bliver behandlet i Folketinget. Indtil videre har Mette Frederiksens regering ikke støttet forslaget. Det fremgik blandt andet af førstebehandlingen af beslutningsforslaget 26. november. Her sagde Mattias Tesfaye, at han frygtede, en sådan garanti ville betyde stigende udgifter til førtidspension. Desuden mente han, at mange af de sygemeldtes sager var så komplekse, at en tidsafgrænsning ville være “uhensigtsmæssig” og “rigid”. Tesfaye er her udleveret til Mette Frederiksens manglende anerkendelse af de alvorlige konsekvenser af hendes reformpolitik over for de syge. Men selv ud fra en rent samfundsøkonomisk argumentation mener jeg, at hans svar kommer til kort. For hvordan kan det nogensinde blive dyrere at sagsbehandle i to år frem for i eksempelvis ti år eller mere? Hvordan kan det blive dyrere at indhente nogle få speciallægeerklæringer end at blive ved med at indhente atter nye lægeerklæringer år efter år efter år? Hvordan kan det blive dyrere at lade folk arbejde dét, de kan i fleksjob, end at fastholde dem i ressourceforløb? Det er meningsløst, at de skal miste vigtige år af deres liv i systemets endeløse labyrinter og blive mere syge og invaliderede, end de allerede er til at begynde med. Og det er meningsløst for skatteborgerne, at selve systemets indretning gør folk mere syge og øger de fælles udgifter unødvendigt meget til sundhedsvæsen og beskæftigelsessystem. For de borgere, hvis helbred og arbejdsevne ikke måtte være færdigudredt i løbet af garantiperioden, må man kunne finde en pragmatisk løsning. Hvis ikke beslutningsforslaget bliver vedtaget, så er der en chance for at få en afklaringsgaranti indført ad en anden vej. Enhedslisten har nemlig gjort en et-årig afklaringsgaranti til deres vigtigste krav til forhandlinger om beskæftigelsesindsatsen som følge af den politiske aftale om tidlig folkepension. Lad os håbe, at et bredt folketingsflertal snart må forstå og handle på, at en sagsbehandlingsgaranti er en nødvendig prioritet i beskæftigelsespolitikken for de syge. De syge har allerede ventet meget længe på værdige forhold. Læs Lisbeth Riisager Henriksens seneste kronik i Arbejderen https://arbejderen.dk/debat/borgerfo...i-folketinget/ :kram:(y) Hilsen Peter (y) |
Advokat Mads Pramming
https://politiken.dk/indland/art8495...gle-røvhuller«
»Dybest set er jura enormt kedeligt. Advokatkontorer er nogle frygtelige arbejdspladser, og de fleste advokater er nogle røvhuller« Advokat Mads Pramming har gjort sig bemærket ved at føre sager for både Godhavnsdrengene og de grønlandske ’eksperimentbørn’. Han bliver drevet af at hjælpe de mennesker, som han mener, staten har svigtet. Og sagerne er så principielle, at han føler sig som en vinder, uanset hvad udfaldet i retten er. I reolen på Mads Prammings kontor står en kokeshidukke. Den har en blomstret lyserød kjole på og er en gave fra en tidligere klient, hvis mand var japaner. Omkring den står guldplader, skulpturer og andre pyntegenstande. De kommer fra mennesker i udsatte positioner, der har haft brug for at sige tak. For Mads Pramming udmærker sig ved at være en de få advokater, der konsekvent tager sager om borgere, som slås mod systemet. De sager, der er så principielle, at ingen kan forudsige udfaldet af dem. »Jeg er ligeglad med, om to store firmaer har en konflikt. Men er der et menneske, hvis liv er på spil, giver det en energi. Og det er den energi, jeg har forfulgt«, siger han. BLÅ BOG Mads Krøger Pramming Født i 1976 Cand.jur. fra Københavns Universitet i 2005 Stiftede sit eget advokatfirma i 2012 Bor på Nørrebro med sin søn Med stor respekt Peter (y) Bilag, et lille udsnit, som naturligvis bør læses, så alle er bevidst om hvem Mads Pramming er og hvad denne advokat står for. https://www.berlingske.dk/samfund/ad...nevaeldens-tid https://www.facebook.com/ehmerpramming/ https://www.kaius.dk/indhold/mads-pramming https://www.avisen.dk/kendt-advokat-...fo_521134.aspx |
Monica Lylloff står bag folkebevægelsen #enmillionstemmer
Monica Lylloff står bag folkebevægelsen #enmillionstemmer: Jeg glemte, hvem jeg var
Jurist Monica Lylloff har tre børn med handicap og står bag en hastigt voksende bevægelse, der deler vidnesbyrd om mangelfuld retsikkerhed indenfor handicap- og psykiatriområdet. Hun siger, at hun er fuldstændig gennemsyret af kontrol https://www.kristeligt-dagblad.dk/li...ADSJCVCZKWZ79k For nylig skulle 43-årige Monica Lylloff holde foredrag på Amager i København. Hun skulle køre dertil fra sit hjem i Kokkedal nord for hovedstaden og kendte ikke vejen. Der var meget, der kunne gå galt. Hvad nu hvis gps’en ikke viste den rigtige vej? Hvad nu hvis hun ikke tog den rigtige afkørsel på motorvejen, og hvad nu hvis der ikke var ledige parkeringspladser, når hun kom frem? ”Hvad er problemet?”, spurgte hendes mand, ”hvad er det værste, der kan ske?”. Men hun gennemløb det meste af ruten på Googles tjeneste ”Streetview”, hvor man på fotos kan færdes virtuelt på en rute. For Monica Lylloff er ikke et menneske, der kan tage tingene, som de kommer. Ikke hvis hun har mulighed for at forudse deres udfald. Op til seneste folketingsvalg i 2019 var hun med til at skabe hashtagget #enmillionstemmer, som ville råbe op om forholdene for mennesker med handicap og psykiske lidelser og deres pårørende. I dag er bevægelsen stadig i live, og på trods af, at den aldrig er blevet til en forening eller organisation, er der i skrivende stund 33.500 medlemmer af En million stemmers Facebook-gruppe, hvor mennesker deler deres vidnesbyrd om manglende hjælp og retssikkerhed på området. For eksempel skrev en mor forleden: ”Nu skal vi igen til at finde nyt bosted til min handicappede søn på 22 år, fordi stedet har kastet håndklædet i ringen (...) Hvorfor skal jeg blive ved med at råbe under vand? Jeg kan snart ikke mere.” Men hvem er hun egentlig, initiativtageren Monica Lylloff? Hvor kommer indignationen og drivkraften fra til også på andres vegne at råbe højt – også selvom det kan føles som at råbe under vand? Om morgenen på hverdage står Monica Lylloff typisk op klokken fem. Hun går en tur med hunden. Når hun kommer hjem, drikker hun en kop kaffe. Klokken 6.30 tager hendes mand på arbejde som it-medarbejder. Samtidig vækker Monica Lylloff deres ene tvillingedatter, Emma, som er 14 år, og håber på, at hun er i godt humør – så går det hele meget lettere. Hun skifter Emmas ble og giver hende tøj på, og så kravler Emma selv hen til sin kørestol, som står klar i entréen. Monica Lylloff kører hende ind i stuen, laver morgenmad til hende og sætter hende til at spise. Normalt ville hun så vække tvillingesøster Sarah, men lige nu har Sarah ikke et skoletilbud og får derfor lov til at sove videre. Monica Lylloff giver Emma støttestrømper, benskinner og sko på, og hun børster hendes tænder. Og så bruger de tid på at vælge, hvilken dimseting Emma skal have med i dag. Emma elsker halskæder, og det kan tage tid at vælge mellem alle de forskellige gode muligheder. Klokken 7.20 ringer den taxabus, der på alle hverdage henter Emma, og så har Monica Lylloff fem minutter til at give datteren jakke på, putte madkassen i tasken og køre Emma ned ad rampen uden for døren i rækkehuset. Klokken 7.50 ville hun normalt tage af sted til sit arbejde som jurist, men i øjeblikket er hun hjemme med dækning af tabt arbejdsfortjeneste sammen med Sarah. Klokken 15 kommer Emma hjem, og hvis ikke der er sygdomsfravær, står en hjemmepasser klar til at tage imod hende og bruge tid sammen med hende om eftermiddagen. Så kan Monica lave noget sammen med Sarah, eller måske er der tid til at lufte hunden eller til at få handlet eller gjort rent. Efter aftensmaden, når klokken bliver 18.30, begynder Emma at være træt. Og så skiftes Monica Lylloff og hendes mand til at putte hende, mens den anden rydder op efter aftensmaden og smører madpakker – for tiden kun til døtrene, for storebror Kristoffer går på efterskole. Ved 20-tiden er putningen færdig, og det er forældrene sådan set også. I 2007 ændrede alt sig ”Vi har en familiesituation, hvor vores tre børn har hver deres udfordringer og diagnoser. Så vi må tage tingene en dag ad gangen og indimellem ændre kurs,” siger Monica Lylloff. ”Emma er nok det af vores børn, som har det stabilt bedst, og det er vildt at tænke på, for kognitivt er hun på en tre-fireårigs niveau, og hun har brug for hjælp til alting. Men vi har formået at skabe et miljø omkring hende, hvor der er indgående kendskab og forståelse hele vejen rundt.” Tvillingerne blev født i 2007 – 11 uger for tidligt og med det såkaldte tvillingetransfusionssyndrom, hvor ressourcerne i moderkagen ikke fordeles ligeligt. Emma fik en hjerneblødning og er senere diagnosticeret med cerebral parese, retardering, epilepsi og autisme. Allerede i begyndelsen af hendes liv stod det klart for forældrene, at de ville opleve nederlag på nederlag, hvis de havde almindelige drømme for hendes liv og udvikling. ”Vi blev enige om, at det eneste mål for Emma skulle være, at hun skulle være verdens gladeste pige. Og det er hun faktisk også. De to andre har vi ikke tænkt i de samme baner med, og jeg tror nogle gange, det har været svært, fordi et barn, der på ydersiden ser normalt ud, kan have store problemer indvendig.” For nylig afsluttede tvillingesøsteren Sarah et ni uger langt forløb, hvor hun har været dagsindlagt på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Siden hun var seks år, har hun været diagnosticeret med adhd og sansemotoriske udfordringer, men efter at have været skolevægrende i det meste af et år, har hun nu været igennem en intens og god udredning. Det viser sig, at hun deler en autismediagnose med sin storebror, der ligesom hun også har adhd. ”Så gav tingene pludselig meget bedre mening for os alle sammen. Det har været svært at se, fordi hun har adhd, men jo også har tillært sig nogle strategier til at håndtere forskellige situationer. Og Sarah siger også: ’Jamen, så er det derfor, jeg har haft så svært ved de og de ting’.” Monica Lylloff fortæller, at den specialeskole, Sarah ellers har gået på, ikke har ressourcerne til at håndtere elever med den slags diagnose. Monica Lylloff får derfor dækket tabet af sin arbejdsfortjeneste i december, inden hun til januar begynder på et nyt job hos et advokatfirma, hvor hun kommer til at beskæftige sig med sager på handicapområdet. Har kommunen på det tidspunkt ikke fundet et nyt skoletilbud til Sarah, kommer det til at være Monica Lyloffs mand, Søren Lylloff, der går hjemme. Et hashtag i en baghave I 2019 udgav Monica Lylloff sin bog ”Seje mor” om familiens forløb. I forbindelse med research til bogen, og fordi hun på grund af sine børns mange forskellige diagnoser var medlem af mange forskellige Facebook-netværk, gik det op for hende, hvor mange mennesker der ikke får den hjælp og de bevillinger, de har ret til, hvis de har et handicap eller en psykisk lidelse. ”Jeg kunne se, at der var et mønster – det var de samme problematikker, folk stod med, uanset diagnosen. Og hvorfor var der ikke flere, der fortalte om deres oplevelser med mangelfulde forløb i deres kommuner?” Hun lavede selv en Facebook-gruppe for pårørende til handicappede, som hurtigt fik 8000 medlemmer, og som var fuld af personlige vidnesbyrd. Og så spurgte Dansk Handicapforbund og Muskelsvindfonden, om hun ville være med til at lave noget sammen med dem op til folketingsvalget, fortæller hun. ”Vi ville sætte handicapområdet på dagsordenen og vise, at der altså ikke er tale om statistikker, men om helt almindelige mennesker.” Så hun malede #enmillionstemmer på et skilt og fik sin mand til at fotografere sig med det i baghaven. ”Hashtagget refererer både til, hvor mange stemmer der kunne være i det for politikerne, hvis de gjorde noget ved området, men det viste også, at nu taler de stemmer, som i flere årtier har været tysset ned.” Folketingsvalget er for længst overstået, men Facebook-gruppen eksisterer stadig. For et år siden samlede de 53.000 underskrifter ind til et borgerforslag, som ganske kontroversielt foreslog at flytte handicapområdet væk fra kommunerne, hvor det har hørt til siden strukturreformen i 2007. Borgerforslaget fik dog ikke politisk opbakning, og det havde Monica Lylloff egentlig heller ikke turdet håbe på, men hun er stolt af, at det er lykkedes at samle så mange underskrifter, fordi det forhåbentlig, mener hun, gøder jorden for at fortsætte samtalen om, hvordan handicapområdet forvaltes bedre. Hun mener grundlæggende, det er forkert, at 98 kommuner hver især både skal betale, visitere og drive de institutioner, som borgerne med handicap bor, arbejder og uddannes på. For hun oplever ikke, at der er specialkompetencer nok i den enkelte kommune, ligesom pengespørgsmål tit lader til at komme i vejen for den rette visitering. ”Der er mange, der har foreslået os at lave det til en forening. Og så ville vi være lige som alle de andre. Der ville pludselig være penge involveret, der ville være en bestyrelse, som skulle være enig om alting, og man skulle cleare ting med baglandet og udvælge, hvem der må sige hvad og hvornår. Så kan det godt være, vi ikke inviteres med ind til forhandlingsbordet, men det har heller aldrig været hensigten.” Monica Lylloff siger, at En million stemmers eksistensberettigelse er, at bevægelsen er med til at lægge et massivt og vedvarende borgerpres på beslutningstagerne. ”Og så kan vi give gejst til hinanden. Mange i gruppen har tit været tætte på at give op, og så møder de så stor forståelse fra de andre medlemmer. Og så kan de være med i fællesskabet hjemmefra, hvilket er ret afgørende, hvis man er handicappet eller pårørende og ikke altid kan komme ud af døren. Det kan godt være, vi ikke kan skabe forandring på to eller tre år, men vi kan være med til at starte en forandring for den kommende generation.” Husk på ikke at glemme hinanden Monica Lylloff er vokset op i Holte nord for København. Hendes fars forældre mødte hinanden i koncentrationslejren Theresienstadt. Farmoderen var ungarer og tog med farfaderen til Danmark, efter hendes jødiske familie var omkommet. Traumet oplever hun som noget nedarvet i slægten. Selv har hun fået en opdragelse med både kristne og jødiske traditioner, og i dag kalder hun sig areligiøs. Hun præsterede godt som barn i skolen, spillede fra seksårsalderen klaver og deltog i konkurrencer. Forældrene blev skilt, da hun var 12 år, og hun og lillebroderen kom til at bo sammen med deres mor. Hun har oplevet at blive voksen meget tidligt i sit liv. Allerede i 9. klasse havde hun i en erhvervspraktik hos politiet siddet med i en straffesag og set en anklager arbejde. Efter endt retsdag gik hun op til ham, hev ham i ærmet og spurgte: ”Hvordan bliver jeg det, du er?”. Kærligheden til ægtefællen opstod ved første blik, da hun var 21 år. Livet ændrede sig for alvor, da tvillingerne kom til verden, og hun efterhånden opdagede, at familielivet ikke ville blive almindeligt. Nu skulle de lære at være forældre til børn med handicap. Til foredraget på Amager forleden spurgte en tilhører, hvorfor parret ikke er blevet skilt. For det første hjælper det, at de stadig elsker hinanden, siger hun. Og så sagde en sygeplejerske til dem, da de efter 16 ugers indlæggelse med de nyfødte tvillinger blev udskrevet, at de skulle huske på ikke at glemme hinanden. De tog hende på ordet. Derfor tager de et par gange om året et døgn af sted alene på hotel eller til deres hus i Sverige. Op til afrejsen er Monica Lylloff tit stresset over at få det hele til at gå op. Det er svært at skulle give slip, men hendes mand minder hende om, hvor meget det giver dem. Når hun har lukket døren bag sig, går der en halv time, og så glemmer hun tiden og nyder et rutineløst døgn. De har begge været nede med stress og depressioner, for det er ikke omkostningsfrit at have børn med specielle behov – og sommetider også børn, der lider, og hvor forældrene mere eller mindre afmægtigt må forsøge at hjælpe dem igennem. De er brandslukkere og problemknusere. ”Og jeg har også været fyldt af sorg. Så i nogle år havde jeg helt glemt, hvem jeg var. Jeg kunne slet ikke huske, hvad der plejede at gøre mig glad. Der var psykologer, som blev ved med at sige, at det var meget vigtigt at huske mig selv, men det var jeg egentlig træt af at høre på, for det er nemmere sagt end gjort.” Rent faktisk menneskets bedste ven To små anskaffelser har gjort den store forskel. Familiens hunde Pillan og så Jackson, som døde i oktober. Når Monica Lylloff hver morgen står så utrolig tidligt op, er det for at lade op til dagen ved at gå tur med Pillan. ”Det var et kæmpe vendepunkt for mig, da vi fik Jackson. Jeg kunne gå ud ad døren som et tordenvejr, hvor jeg bare havde lyst til at pakke mine ting og skride fra det hele, og det har jeg aldrig sagt højt, men der har været en indestængt vrede. Men jeg kunne være fyldt op af, at der altid var nogen, der krævede noget af mig, og som hev i forskellige retninger. Men når jeg havde gået en tur med ham, kunne jeg komme hjem med sænkede skuldre og sige ’nå, hvad var det så, I havde brug for?’. Når man går med en hund, kan man ikke gå i sine egne tanker, for man skal holde øje med, at den ikke løber ud på vejen eller støder ind i en anden hund, så jeg er hele tiden nødt til at være nærværende og til stede lige nu. Derfor er der ikke plads til tanker, og så opdager man pludselig noget. Et smukt træ eller en lyd eller en duft.” Pillan bjæffer lidt ude fra køkkenet, hvor hun opholder sig bag et knæhøjt hegn. ”Nej, Pillan,” siger Monica Lylloff og fortsætter: ”De hunde har virkelig været en gave til hele familien, og alle var helt knust, da Jackson døde. Hvis Sarah er ked af det, lægger hun sig ud i køkkenet hos Pillan. Og når Emma kommer hjem fra skole, er Pillan helt forsigtig og giver hende et kys på næsen. Og da Kristoffer havde det rigtig skidt med mange angstanfald om aftenen, kaldte jeg hundene ind. Så kom de gående, og helt uden jeg behøvede at sige noget, gjorde de altid det samme. Pillan hoppede op i sengen og lagde sig langs hans rygrad, Jackson lagde sig ved hans fødder. På den måde indrammede de ham, og så gik der fem minutter – så sov han. Den ro, hunde kan udstråle, smitter bare.” En million stemmer har blandt andet sin gennemslagskraft, fordi medlemmerne deler vidnesbyrd fra deres egne liv. Det samme gør Monica Lylloff, som det fremgår her, og hun gjorde det første gang i sin bog, hvor hun fortalte familiens historie. Derfor gør hun sig også løbende overvejelser om, hvor meget hun skal fortælle om sine børn. Hun tager hensyn til deres forskellighed, og hun konkluderer, at hun kun skal fortælle noget, de godt kan læse, når de bliver voksne. ”Det skal være sobert og ærligt og fint. I forhold til Emma går jeg mere i detaljen, da hun ikke vil støde på det på samme måde som de andre. I forhold til Kristoffer har jeg de senere år holdt mig tilbage med at nævne nye detaljer offentligt, da han har det sværere med det. Og Sarah er helt afklaret med sin situation.” Jeg tyede til noget, jeg kunne kontrollere Når man spørger Monica Lylloff, hvad hun drømmer om, bliver hun stille. ”Hm... Jeg tør næsten ikke sådan opsætte drømme af frygt for at blive skuffet. Min mand og jeg snakker tit om, at det kunne være skønt at flytte på landet eller til vores hus i Sverige, når vores børn bliver voksne. Men vi snakker aldrig trinene derhen igennem. For som tingene har formet sig de seneste år, ved jeg godt, at vi ikke kan forudse fremtiden særlig langsigtet.” Der ligger måske også et kontroltab i at drømme? ”Ja, og jeg er gennemsyret af kontrol. Altså helt vildt.” Monica Lylloff fortæller om en periode, hvor et af hendes børn havde det helt forfærdeligt, og pludselig opdagede hun, at hun selv havde fået rengøringsvanvid. Hun kunne ikke holde ud, at der kom krummer, straks efter hun havde vasket gulvet, og hun tror, hun var ufatteligt irriterende at bo sammen med. ”Men som min psykolog sagde, så har vi alle sammen brug for at have kontrol over et eller andet. Når det med mine børn var fuldstændig ude af mine hænder, tyede min hjerne til noget, jeg kunne kontrollere fra start til slut. Der var et slutprodukt. Det er der ikke ellers i vores liv. Overhovedet.” Hvor kommer så drivkraften fra til ved siden af familieliv og arbejde at lave En million stemmer? ”Jeg har nok altid haft lidt ekstra energi. Men så er der også det ved det, at når der sker noget svært og umiddelbart meningsløst i ens liv, bliver det meningsfyldt, når man kan vende det til noget brugbart. At jeg kan bruge min livssituation, vores vilkår og de erfaringer, vi har gjort os, til at hjælpe andre og skabe en forandring. Det er derfor, jeg bliver ved.” Hilsen Peter og TAK til Monica, familie og teamet bag #enmillionstemmer :kram: |
Dragør kommune sender opgaver tilbage til Tårnby
... pga det forpligtende samarbejde.
Tidligere har det givet store problemer for borgerne i Dragør, derfor besluttede kommunalbestyrelsen at hjemtage sine egne sociale sagsbehandlinger til glæde for retssikkerheden, ordentligheden. Men pga store problemer skal sagerne nu sagsbehandles af Tårnby påny. https://amagerliv.dk/artikel/først-d...5Wgf4HZt-bTCYQ Først den ene vej, så den anden vej: Dragør sender opgaver tilbage til Tårnby I foråret besluttede et politisk flertal på Dragør Rådhus at hjemtage socialområder fra Tårnby Kommune, men i slutningen af september var situationen så kritisk, at Dragør måtte hyre ekstern ekspertbistand for at håndtere opgaverne. Nu tyder alt på, at Dragør opgiver dispensationen og formelt sender opgaverne retur til Tårnby. Datoen 25. marts 2021 står skrevet med flammeskrift, når man nu kender slutfacit på Dragør Kommunes forsøg på at hjemtage flere af socialområdets opgaver fra Tårnby Kommune. Dengang stemte Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre og Liste for hjemtagelsen, men allerede under den politiske behandling stod det skidt til med ressourcerne i Dragørs egen social- og ydelsesafdeling. I slutningen af september - tre uger efter hjemtagelsen - kunne man i direktionens redegørelse læse, at Dragør Kommunes problemer med området har været stærkt udfordret helt tilbage til 2019. Det har blandt andet medført ledelsesskift to gange og at afdelingen i det tidligere efterår blev ledet af direktionen, da afdelingslederen var stoppet. På den baggrund valgte forvaltningen at indkøbe eksterne konsulenter, hvilket har medført en yderligere udgift på området. Forvaltningen vurderede på det tidspunkt, at normeringen i afdelingen var tilstrækkelig, men at opgaveløsningen var stærkt udfordret på grund af medarbejderskifte, særligt i forhold til det hjemtagne fra Tårnby. Nicolai Bertel Riber (S), der var formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, sagde til AmagerLIV, at der var hjemtaget ét årsværk til social- og ydelsesafdelingen, men at opgaverne fortsat blev løst af Tårnby Kommune. - Jeg er dog optimistisk, for der bliver virkelig knoklet for at få hjemtaget opgaven, sagde han. Mangler kompetencer I dag der mindre grund til optimisme. Konkret har forvaltningen bedt politikerne om at stemme ja til en indstilling om, at Dragør og Tårnby anmoder Indenrigs- og Boligministeriet om tilladelse til ikke at udnytte dispensationen, således at opgaverne efter lov om specialundervisning for voksne og opgaverne efter servicelovens paragraffer 85 og 97 hurtigt muligt overgår til Tårmby som en del af opgaverne i det eksisterende forpligtende samarbejde. Sagen har været behandlet i kommunens økonomiudvalg, hvor Socialdemokratiet, De Konservative, Liste T og Venstre stemte for, mens Dansk Folkeparti stemte imod. Nu bliver sagen rejst i kommunalbestyrelsen. I indstillingen skriver forvaltningen: - Det har efterfølgende vist sig, at Dragør ikke umiddelbart kan rekruttere de rigtige kompetencer til at løfte opgaverne som blev overdraget fra Tårnby uden personale. Det har derfor været nødvendigt at tilkøbe ydelsen fra Tårnby og det må konkluderes, at opgaven reelt fortsat varetages af Tårnby i en ikke hensigtsmæssig struktur. Dragørs politikere behandler sagen torsdag 16. december. Hilsen Peter :evil: |
Menneskesyn fremført af en politikere, som støttes af vælgere.
https://frederiksbergliv.dk/artikel/...k6Z_nEFFEBlKzY
Kære Laura: Jeg håber, du vil lytte til borgerne og ikke blindt stole på forvaltningen. Debatindlæg af.: 23 dec. 2021 kl. 10:45 Bitten Vivi Jensen,:kram: Laura Lindahl, ny konservativ gruppeformand, mistænkeliggør 29. september 2018 i 'Debatten' https://www.facebook.com/watch/?exti...88132951479000 den stærkt handicappede og konstant smerteplagede kørestolsbruger, formand for foreningen 'Jobcentrets Ofre', Kim Madsen. Laura mener, Kim bør tage sig et job, da han ikke ser syg ud, og nedgør samtidig støtteforeningen for syge og handicappede, som hun kalder "den mindst konstruktive forening i Danmark". Samtidig mener Laura & Co., at de syge får en fed check (8.500 kroner netto månedligt) og lever af andre folks penge. Kim lider af svær slidgigt i hele kroppen udover nedsat hjerte- og lungefunktion og har arbejdet fra han var syv år med at slæbe petroleum. Senere kom Kim i slagterlære, men måtte allerede som 17-årig opgive hårdt fysisk arbejde på grund af ødelagt ryg. Kim ernærede sig i mange år som taxachauffør, inden kroppen kollapsede. Det medførte syv års meningsløs og inkompetent beskæftigelsesterapi/tossekurser, som ”uddannede” den velbegavede Kim til at hjælpe borgere med førtidspension, men han fik afslag på at blive jobkonsulent, som ellers ikke kræver uddannelse. Kim bliver stærkt provokeret af Lauras udtalelser og spørger i kampens hede på Facebook: Burde Laura Lindahl og kumpaner iføres et kællingebidsel? I stedet for at forsøge at forstå Kim og andre sagsmishandlede melder Laura Kim til politiet for trusler. Den privilegieblinde Laura forstår ikke, at hun ved at kritisere Kim sårer og dæmoniserer syge og handicappede, hvoraf cirka 70 procent ifølge Psykiatrifonden er blevet mere syge af et dysfunktionelt jobcenters sagsmishandling. Retten finder ikke, at Kim har krænket Laura på en måde, der er omfattet af straffeloven. Andre folks penge, det vil sige statskassen, betaler sagens omkostninger. Kære Laura Lindahl, jeg håber, du som nyvalgt formand for arbejdsmarkedsudvalget vil forsøge at lytte til borgerne og ikke blindt stole på forvaltningen - især ikke efter de 363 undskyldninger og grove lovbrud i familieafdelingen, hvor du de sidste fire år har været formand. FrederiksbergLIV har opfordret Laura Lindahl (K) til at svare på Bitten Vivi Jensens kritik, men Lindahl er ikke vendt tilbage på vores henvendelser. Bilag https://lauralindahl.dk/om-mig-v2/ Hilsen Peter (y) |
Databeskyttelsesloven indberetninger, overtrædelse
Læs Danmarkskortet og find din egen kommune.
""Kommune delte Malenes fortrolige personoplysninger med familiemedlem, hun havde polititilhold mod Det var en helt utilstedelig fejl, siger kommunaldirektøren i Guldborgsund Kommune."" https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...D4_GPwkCTLXNes En tidlig sommermorgen for tre år siden ringede Malenes telefon fra et nummer, hun ikke kendte. Først ignorerede hun opkaldet. Så ringede telefonen igen. Opkaldet kom fra en medarbejder i Guldborgsund Kommune, der informerede Malene om, at der var sket en fejl. Malene, som vi kalder kvinden, var flere år forinden med hjælp fra kommuner og politi gået under jorden med sin søn og datter. Hun og børnene havde alle fået nye navne, fordi de skjulte sig for et familiemedlem, som familien havde et polititilhold mod. Men i telefonen kunne medarbejderen fra Guldborgsund Kommune fortælle, at kommunens afdeling for familie og forebyggelse havde sendt et brev til familiemedlemmet med oplysninger om datteren. - Jeg blev noget nær hysterisk. Jeg græd, blev frustreret, jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gøre af det. Jeg kunne slet ikke rumme alle de informationer, jeg havde fået på kort tid. Jeg troede heller ikke, det var muligt, at man bare kunne komme til at lave sådan en fejl, siger Malene. 3.345 sager om brud på datasikkerhed Det sker igen og igen, at borgernes følsomme og fortrolige personoplysninger bliver lækket af kommunerne, viser en aktindsigt, som DR har fået i anmeldelser til Datatilsynet. Fra april sidste år til september i år har kommuner indberettet 3.345 tilfælde af brud på datasikkerheden, viser DR's aktindsigt. I samme periode har Datatilsynet anmeldt seks kommuner til politiet og indstillet dem til bøder for at have sløset med borgernes personoplysninger. 'Vi var helt blottede og sårbare' I sommeren 2018 vækkede Malene kort efter opkaldet fra Guldborgsund Kommune sine børn og fik dem i tøjet, hvorefter de forlod deres hjem. Malene vidste på det tidspunkt ikke, hvornår familiemedlemmet havde fået kommunens brev med oplysninger om hendes datter, eller hvad kommunen præcis havde skrevet i brevet. - Vi tog ikke noget med. Vi skulle bare væk, siger hun. De første dage blev Malene og hendes børn indlogeret på et hostel i den by, hvor de boede. Det føltes utrygt at være på hostellet, hvor der var "et rend af mennesker", fortæller Malene. - Vi var helt blottede og sårbare. Man får jo ikke bare et tilhold og går under jorden med hjælp fra kommuner og politi, hvis der ikke er sket noget, siger hun. Efter noget tid flyttede familien videre til et sommerhus. Sikkerhedsplan lagt for børnene De første uger efter opkaldet fra kommunen holdt Malene sine børn hjemme fra skole og børnehave. Det blev dog vurderet, at børnene ville have bedst af at vende tilbage til deres hverdag. - Jeg var ræd. Virkelig, virkelig, virkelig bange for at aflevere dem, siger Malene. Der blev lagt en midlertidig sikkerhedsplan, så børnene kunne komme af sted igen med løftet om særligt opsyn i skolen og børnehaven. - Og så gik jeg hjem og sad bare med telefonen og ventede på at... om der skulle ske noget. Jeg var helt paralyseret. Det handlede kun om overlevelse, fortæller Malene. Kommunaldirektør: Det er helt utilstedeligt Kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune Søren Bonde erkender, at kommunen har fejlet ved at dele oplysningerne om Malenes datter. - Det er helt utilstedeligt, og det har vi lært meget af, siger kommunaldirektøren. Siden har kommunens medarbejdere modtaget undervisning i databeskyttelse, og der er blevet strammet op på arbejdsgangene for at undgå gentagelser. Guldborgsund Kommune har de seneste 15 måneder lavet 71 indberetninger til Datatilsynet og ligger dermed på en ottendeplads over kommuner, der har indberettet flest datalæk. Bilag https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...me-oplysninger Kommuner sløser med beskyttede adresser og andre følsomme oplysninger På 15 måneder har kommuner indberettet flere end 3.300 sager, hvor personoplysninger har været i fare. HVAD LAVER DATATILSYNET? Datatilsynet er en uafhængig myndighed, der kontrollerer, at myndigheder og virksomheder overholder reglerne om databeskyttelse. Hvis for eksempel en kommune opdager et brud på persondatasikkerheden, har kommunen pligt til at indberette det til Datatilsynet. Hver måned modtager Datatilsynet fra 600 til 800 anmeldelser af brud på persondatasikkerheden fra virksomheder og offentlige myndigheder. Kilde: Datatilsynet Seks kommuner politianmeldt Ved særligt alvorlige sikkerhedsbrister kan Datatilsynet politianmelde og indstille til bødestraf. Fra april sidste år til september i år er seks kommuner blevet politianmeldt for ikke at have passet godt nok på borgernes oplysninger. En af dem er Vejle Kommune, som er indstillet til en bøde på 200.000 kroner. Det skyldes, at den kommunale tandpleje som fast praksis har sendt velkomstbreve til begge forældremyndighedsindehavere og i brevene oplyst adresser på begge forældre. Dermed har tandplejen i flere tilfælde afsløret beskyttede adresser. Tre kommuner er desuden blevet politianmeldt, efter de har fået stjålet computere. Computerne var ikke krypterede, og følsomme oplysninger om mange tusinde borgere er derfor faldet i de forkerte hænder. - Generelt når vi skrider til politianmeldelse, er det, fordi vi ser overtrædelsen som et udtryk for manglende vilje eller for lemfældig omgang med personoplysninger, siger Eva Volfing fra Datatilsynet. - For eksempel kan man relativt let gennemføre kryptering af bærbare computere, så hvis man har identificeret et behov for denne form for beskyttelse, men ikke implementerer det, er det en grovere overtrædelse af databeskyttelsesforordningen. INDBERETNINGER FRA KOMMUNERNE OM PERSONOPLYSNINGER Kommunerne har sendt 3.345 indberetninger til Datatilsynet. 1.621 af indberetningerne handler om, at der er sendt personoplysninger til forkert modtager. 707 indberetninger handler om, at personoplysninger fejlagtigt er offentliggjort. Kilde: DR's aktindsigt i indberetninger fra april 2020, hvor Datatilsynet begyndte at opgøre indberetningerne efter hændelsestype, til september 2021. Hilsen Peter :confused: |
FOA: Ny beskæftigelseslov skal aflive klapjagt på syge
https://www.foa.dk/forbund/presse/de...QF7YPJYUX1ymDE
Ikke kun ældreområdet skal nulstilles. Også på beskæftigelsesområdet er det en god idé at starte fuldkommen forfra, fordi regler, instanser og antallet af forskellige sagsbehandlere er for mange. Som det første skal der gøres op med den mistillid, borgerne mødes af, skriver Maria Melchiorsen. Af: Maria Melchiorsen, forbundssekretær, FOA Den melding kom statsminister Mette Frederiksen med i et interview, hun tidligere på ugen gav til Ekstra Bladet. Og selv om hun lod forstå, at man ikke her og nu vil ændre reglerne, da kræfterne først skal bruges på en ny ældrelov, er det svært ikke at blive utålmodig. Området ikke bare kalder, men råber højlydt på ændringer. Reglerne for førtidspension og fleksjob trækker nemlig tusindvis af borgere igennem en myriade af krav og regler, som snarere efterlader borgerne i klemme i systemet, end de hjælper borgere ud af den klemme, de er havnet i på grund af sygdom eller ulykke. Krav og regler, som Mette Frederiksen selv indførte i sin tid som beskæftigelsesminister under Thornings regering i 2013. Borgerne trækkes rundt i manegen De mange uhensigtsmæssige regler er baggrunden for, at jobcentrene og deres håndtering af borgerne i det seneste årti igen og igen er blevet heftigt diskuteret. Hvem har ikke hørt skrækkelige historier, hvor borgerne trækkes rundt i manegen, alt imens de bliver dårligere og dårligere? I FOA er det desværre historier, vi kender alt for godt. De starter med helt almindeligt arbejdende medlemmer, som rammes af sygdom, en ulykke eller en arbejdsskade. De bliver sygemeldt fra deres arbejde, og derfra tager gyserfortællingen fart. phhmw Mette Frederiksen er ked af det i 2018: https://www.bt.dk/politik/mette-f.-o...rigtigt-ked-af CITAT""»Og det er jeg sgu oprigtigt ked af, for det var ikke det, der var meningen, og jeg synes heller ikke, vi kan være det bekendt.«CITAT slut For når den forkortede sygedagpengeperiode på 22 uger stopper, mister mange deres job. Derpå følger et kedeligt afsnit med lange afklaringsforløb, meningsløse ressourceforløb, mens borgeren skal leve af et beløb på størrelse med kontanthjælp. Eller også sker der et brat stop af sygedagpenge, så borgeren står uden forsørgelse. Vejen til en lykkelig slutning kan være ubærligt lang, hvis den nogensinde kommer. Systemet umuliggør en helhedsorienteret indsats De fleste borgere lever i den vildfarelse, at vi har et velfærdssamfund, der griber os, hvis vi falder. Hvis vi bliver ramt af alvorlig sygdom. Hvis vi er ude for en ulykke. Hvis det så rammer dem selv, bliver de ofte desillusionerede. I stedet for at blive mødt af et apparat, der hjælper dem, mødes de af et system og en lovgivning, der emmer af mistillid til den enkelte borger. Et system, som umuliggør den gode helhedsorienterede indsats og udfordrer sagsbehandlernes faglighed, fordi måltal og økonomi er styrende for den hjælp og indsats, borgerne kan få. De ansatte i jobcentrene ville formentlig løbe med sejren, hvis man lavede en top 10-liste over mest udskældte faggrupper. Måske lige overhalet af parkeringsvagter. Massere af politikere har indset, at der er alvorlige problemer med reglerne. For to år siden lovede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at reglerne for ressourceforløb og fleksjob ville få et alvorligt eftersyn. Men endnu har det skortet på løsninger. Siden har KL-formand Jacob Bundsgaard været på banen med budskabet om, at beskæftigelsesområdet trænger til en rundbarbering. Og når så også statsministeren erkender, at der er behov for så gennemgribende ændringer, at vi bør rydde bordet, giver det på en og samme tid grund til optimisme og frustration. For vi har ikke engang fået de ændringer, vi er blevet lovet, endnu. Og Mette Frederiksen siger, at hun først vil tage fat på ældreområdet, før hun vil tage fat på beskæftigelsesområdet. Så hjælper det ikke meget, at regeringen har erkendt, der er et problem. Få gjort op med fattighusets forældede logikker Tid er nemlig en faktor her. Netop det, at ændringerne trækkes i langdrag, trækker hver dag pinen ud for de borgere, som her og nu er i klemme. Her dag kommer mange af dem lidt længere væk fra arbejdsmarkedet i stedet for at blive hjulpet med at genvinde fodfæste, og jo længere, de er i systemet, jo mindre sandsynlighed er der for, at de kommer tilbage i ordinær beskæftigelse. Eksempelvis er kun 41 procent af FOAs a-kasse-medlemmer i beskæftigelse tre år, efter de har været på sygedagpenge. Endnu værre ser det ud for dem, der har været i jobafklaringsforløb. Af dem er kun godt hver 10. i beskæftigelse efter tre år. Det haster med at få gjort op med fattighusets forældede logikker, der stadig spøger i fundamentet for nutidens lovgivning på området. Forestillingen om værdigt og uværdigt trængende, hvor de dovne, selvforskyldte fattiglemmer skulle prygles og straffes til at blive ordentlige, lydige samfundsborgere. Når det ligger Mette Frederiksen på sinde, at de ældre skal kunne mødes med værdighed, vil jeg minde om, at ledige, syge og mennesker med handicap også har krav på at blive mødt med værdighed. Så nej tak til langmodighed. Ja tak til en gennemgribende ændring af beskæftigelsesområdet. En ændring som sikrer, at loven fremover får som sin fremmeste opgave at give borgerne større retssikkerhed og bedre muligheder i livet, i stedet for som i dag at have til hensigt at give så få som muligt så lidt som muligt. Bragt i Altinget Kommunal, den 26. januar 2022 Hilsen Peter :evil: |
I de finere kredse, her Gentofte kommune
https://www.berlingske.dk/metropol/s...tofte-familien
Saras datter burer sig igen inde i flere måneder, mens Gentofte-familien venter på kommunen: »Det er hjerteskærende« Magtesløsheden er ikke til at skjule hos Sara Jæger og Peter, der har været nødt til at anskaffe sig en advokat i kampen mod Gentofte Kommune. Og de er ikke alene. De efterlyser et privat alternativ til børn med særlige behov, lige så vel som der er privathospitaler, privat plejehjem og privat skole. På tredje måned sidder Sara Jæger og Peters datter Laura inde på sit værelse på første sal i Hellerup med døren lukket til. For hver dag der går, skrumper Lauras selvværd mere ind. Hun er 17 år gammel, har intet afgangsbevis fra folkeskolen, og ved ikke hvad, hun skal i fremtiden. Endnu et af mange nederlag for Laura, som er endnu en kamp mod kommunen for Sara og Peter. »Jeg vil jo rigtig gerne hjælpe min datter, men jeg føler mig så magtesløs. Hendes skæbne ligger i kommunens hænder, og de hænder kan vi ikke fuldt ud stole på,« siger Peter. Laura er et opdigtet navn, Berlingske har fundet på af hensyn til Sara og Peters datter. Saras mand medvirker kun med fornavn. Gentofte Kommune har i flere år ligget højt på skalaen af de kommuner, der får omgjort sager af Ankestyrelsen på børnehandicapområdet. Sidste år blev halvdelen af afgørelserne behandlet med fejl og derfor enten sendt tilbage til kommunen eller helt ophævet. Tal, Berlingske har trukket, viser, at tendensen er fortsat i det første halve år af 2022. https://www.berlingske.dk/metropol/l...ehandlingen-af Men Sara Jæger og hendes mand har ikke den tid, der skal til for at sende en klage til Ankestyrelsen. »Hvis Laura bare skal have en lille smule behandling, inden hun bliver 18 år i april og overgår til en voksenafdeling i kommunen, tager det for lang tid i Ankestyrelsen,« siger Sara. Der er i øjeblikket seks til otte måneders ventetid i Ankestyrelsen. Kampen mod systemet Det er ikke første gang, at Laura er lukket inde på sit værelse. Siden hun i 2019 blev diagnosticeret med infantil autisme, ocd, angst og depression, har Sara og Peter skulle råbe Gentofte Kommune op uden at føle, de blev hørt. »Vi bliver ikke inddraget som forældre i deres beslutninger. Vi føler ikke, vi kan være med i en dialog om vores egen datter, som vi ser hver dag,« siger hun og tilføjer: »Jeg bliver fuldstændig nedkørt af det.« Efter at Laura i måneder havde ventet på at få et skoletilbud, der endte med at være det helt forkerte, ventede hun endnu seks måneder på det tilbud, der viste sig at være det helt rigtige. Efter et år uden skolegang startede hun i en skole, der forstod hendes autisme. Forstod hvilket langsomt tempo, de skulle udvikle Laura i. Der var bare et problem. For Laura kunne ifølge Gentofte Kommune kun gå der det sidste skoleår ud. Kommunen ville ikke tillade et ekstra år. Familien måtte have deres advokat på banen. Igen. Så de kunne kæmpe for det ekstra år og give Laura den bedste mulighed for at starte på en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), når hun bliver 18 år. Indtil videre har de brugt knap 80.000 kroner på advokatudgifter. Privat alternativ Og de er ikke de eneste. Faktisk fortæller deres advokat, Thomas Taguchi fra TT Advokater, at Gentofte Kommune er en af de tre kommuner, hvor han oplever, at der en uforholdsmæssigt stor andel, der har behov for hjælp inden for børnehandicapområdet. De andre to kommuner er Gribskov og Gladsaxe. »Det sørgelige er, at så mange har brug for at bruge penge på os. Hvis reglerne blev administreret rigtigt, ville det ikke være tilfældet,« siger han. Han har speciale i socialret og skolesager, og har arbejdet med at repræsentere forældre i over fem år. Selv ville Sara og Peter gerne prioritere deres penge anderledes. De ville ønske, at der var et privat alternativ til børn med særlige behov, som der for eksempel er med privatskoler, efterskoler og kostskoler. »Jeg siger ikke, at alle forældre skal betale behandling og skole af egen lomme. Men det kunne være rart, hvis vi havde et valg,« siger Sara. Forspildt Snart løber Laura tør for tid til at sikre sin fremtid. For Laura skal bruge lang tid på at opbygge relationer. Ligesom hun skal bruge lang tid på at forberede sig, når der skal ske noget. Hvis Laura skal ud af familiens hus, skal hun mentalt forberedes på det mindst en dag i forvejen for ikke at blive overdrevent stresset. Selvom hun gerne vil kunne mere. Mere socialt. Mere ansvar. Mere selvstændighed. Så kan hun ikke. Men hun var på vej. Det konstaterede eksperterne på Lauras behandlingskole og Lauras private psykolog før sommerferien. Og Sara og Peter bemærkede også positive forandringer. »I stedet for vi kom med forslag til, hvad hun kunne lave uden for husets fire vægge, så begyndte hun selv at bringe det op. En dag foreslog hun for eksempel ud af det blå, at vi skulle tage en is på havnen, og det er stort,« siger Peter. Målet var, at hun til næste skoleår ville begynde at modtage undervisning, så hun kunne blive forberedt på at få en uddannelse som voksen og være sammen med jævnaldrende. Fremtiden var sat. Men det nye år på skolen blev aldrig til noget. Mens børn landet over går i skole, bliver Laura i stedet hjemme. Gentofte Kommune har afvist at sende hende tilbage på behandlingsskolen, fordi det ifølge dem »ikke var omfattende nok«. »De uddyber ikke engang, hvorfor det ikke er omfattende nok. Det eneste, vi anmodede om, var, at hun fik den samme behandling, som vi kunne se virkede, og som hun følte sig tryg i,« siger Sara og tilføjer: »Det er vigtigt for en autistisk pige som Laura, at der sker så få ændringer som muligt, så det, at hun skal i gang med en ny behandling og et nyt sted, giver ingen mening.« I stedet for tilbød kommunen støtte i hjemmet. Det, der motiverede Laura allermest, var, at hun kunne være sammen med jævnaldrende og lære at socialisere, forklarer Sara. At hun kunne føle sig normal. »Det tilbud gav absolut ingen mening for Laura. Forstår de overhovedet vores datter?« spørger hun. Vente og vente Sara og Peter er bange for, at de fremskridt, skolen havde opnået sammen med Laura, viskes væk, mens deres datter forsvinder op på sit værelse og kun har dem som selskab. Nedenunder venter hendes forældre. Venter på, at kommunen kommer tilbage med en plan for deres datters fremtid. Kommunen har for to måneder siden, ifølge Peter, oplyst, at der er et andet tilbud. Men hvad det helt præcist er eller indebærer, har de ikke fået fortalt. For dem er det et godt eksempel på den uigennemskuelighed, de oplever, Gentofte Kommune har haft over for dem. »Jo længere tid, der går, jo mindre giver det andet tilbud overhovedet mening,« siger Sara. Imens bliver udsigterne til at starte på en STU (en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov) efter sommerferien forsvindende lille, som på den lange bane vil koste Gentofte Kommune mere, pointerer Peter. »Det er hjerteskærende at se de bedste forudsætninger for en uddannelse blive taget fra Laura,« siger Sara. At trække tiden ud på en uhensigtsmæssig måde er noget, Thomas Taguchi oplever i de fleste sager, han har. »I den her ventetid risikerer man, at barnet lider skade, og du står med nogle forældre, der i løbet af processen, kan knække,« siger han. Det samme ser Rigmor Madeleine Lond hos sine medlemmer. Hun er formand for Kreds Storkøbenhavn Nord i Landsforeningen for Autisme. »Hvis man ikke giver den rigtige hjælp, så risikerer man, at barnet får det endnu værre, end de har det I forvejen,« siger hun. Problemet, som hun erfarer det, ligger i, at kommunerne mangler viden om, hvordan man bedst hjælper børn med autisme: »Alle dem, der har borgerkontakt, skal have en mere basal viden om autister, og forstå, at ikke én autist er den samme.« Formand for Børneudvalget i Gentofte Kommune, Andreas Weidinger (K), kan ikke kommentere enkeltsager, men generelt pointerer han, at Gentofte Kommune har igangsat en række initiativer, som skal sørge for, at sagsbehandlingen bliver mere åben og lyttende, i stedet for at man er modstander mod kommunen. »Jeg har talt med flere forældre, som er rigtigt glade for de initiativer, vi har igangsat. Så er der en del forældre, hvor det ikke rigtigt har slået igennem på deres sag endnu, og der vil jeg bare sige, at hvis man ikke oplever, at man får den rette behandling, så opfordrer jeg til, at man skal skrive til os,« siger han. FAKTA Bag om fortællingen Denne fortælling er baseret på interview med Sara Jæger og Peter samt indblik i korrespondancen mellem dem og kommunen. Vi har desuden fået aktindsigt i rapporter fra behandlingsskolen, privat psykolog og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. phhmw Men men men,.... Sara er ikke underlagt Retssikkerhedsloven §3 stk.2 så for almindelige mennesker er virkeligheden F.....s vanskelig at forstå. Naturligvis, men læs her: Der findes en del børn, som ikke kommer i skole. HVORFOR? https://www.k10.dk/showthread.php?t=40123 Hilsen Peter :evil: |
Mette Frederiksens regering har svigtet de syge i jobcentersystemet
LISBETH RIISAGER HENRIKSEN, AARHUSCAND.MAG. OG FORFATTER
Mette Frederiksen har tidligere foregivet at indrømme fejlslagen reformpolitik om førtidspension, men selv efter tre år har hendes regering ikke givet nogen indrømmelser. Hvis vi nogensinde skal få jobcentersystemet rehumaniseret, kræver det flere socialt ansvarlige politikere i Folketinget. https://arbejderen.dk/debat/mette-fr...2W14#gsc.tab=0 Daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) ændringer af lovgivningen om førtidspension og fleksjob fra 2012 har nu haft 10 år på bagen. Mange syge borgere er i den tid blevet rigtig klemt af reformlovgivningen og forvaltningen af den, og den har efter min opfattelse været en social katastrofe. I 2016 indrømmede Mette Frederiksen i Folketingets åbningsdebat, gengivet af Avisen, https://www.avisen.dk/mette-f-i-opgo...ak_418800.aspx at kommuner var gået for vidt i forvaltningen af lovgivningen om ressourceforløb. Det var at gå for vidt at sende meget syge borgere i sengepraktik, og det ville hun gøre op med. Hun ville derfor gerne lade reformen af førtidspension og fleksjob få et kritisk eftersyn. I 2018 https://www.bt.dk/politik/mette-f.-o...rigtigt-ked-af indrømmede hun på Socialdemokratiets kongres i Aalborg, gengivet af BT, at en del mennesker forholdes den førtidspension, de har ret til, og at mange ender i opslidende og udsigtsløse arbejdsprøvninger. Beskæftigelsespolitikken og jobcentrene står tilbage som noget, der for tusindvis af syge er blevet til et regulært helvede. Det var ikke meningen med reformen, sagde hun og udtalte: ”Jeg vil ikke sidde i dag og sige, at det ikke er lovgivningen, der er problemet, og at det bare er fortolkningen ude i kommunerne, den er gal med…” Hun sagde til BT, at hun følte et særligt ansvar for reformen: ”Derfor er det også noget, jeg kommer til at være optaget af som statsminister, hvis jeg skulle blive det. Det står højt på min dagsorden, for vi skal have det til at virke.” Og videre: ”Jeg vil gerne gøre en dyd ud af at være en af de politikere, der vedkender mig, når jeg begår fejl, og siger, her er jeg blevet klogere…” Regeringen Mette Frederiksens svigt Men som den seneste i rækken har den socialdemokratiske regering med Mette Frederiksen som statsminister og Peter Hummelgaard Thomsen som beskæftigelsesminister sjoflet de syge, ligesom dem der sad på magten før dem selv. I december 2019 https://www.a4medier.dk/aktuelt/artikel/statsministeren-viste-mistro-til-laegestanden-og-borgerne erkendte Mette Frederiksen i en spørgetime i Folketinget visse problemer i og et medansvar for sine beskæftigelsesreformer. Men hun fortalte med sin grundliggende mistillid til lægestanden og borgerne i systemet en helt anden historie om, at hun reelt ikke ville imødekomme kritikken fra titusindvis af sygdomsramte. Der er da heller ikke kommet nogen kritisk gennemgang af reformerne af førtidspension, fleksjob og sygedagpenge og lempelser heraf som lovet i forståelsespapiret fra 2019 mellem regeringen og dens støttepartier. Den lille forbedring af kontanthjælpssystemet, blandt andet om en afklaringsret, som Hummelgaard havde fået lavet en aftale om i juni 2022 mellem regeringen og flere partier i Folketinget, blev ikke sat til folketingsbehandling før udskrivelse af folketingsvalget den 1. november og falder derfor til jorden. Så det har været meget begrænset med Mette Frederiksens mandsmod til indrømmelser af systemfejl og prioritering af at få rettet reformens systemfejl. Selv efter tre år har hendes regering stadig ikke gjort noget for at modvirke de hjerteskærende uretfærdige og alvorlige konsekvenser af reformpolitik og forvaltningen af den. Beskæftigelsespolitikken og jobcentrene står tilbage som noget, der for tusindvis af syge er blevet til et regulært helvede. Hvem vil rehumanisere lovgivningen og jobcentersystemet? Nu er der så valgkamp. Endelig er der ved at være politisk interesse for at ændre ved jobcentersystemets maltraktering af tusindvis af syge mennesker og uansvarlig forvaltning af milliarder af kroner årligt til nyttesløse konsulentydelser, kurser, administration og overoplysning af sager. Flere partier er tilsyneladende åbne over for at reducere systemet eller helt at nedlægge det. Og det er da en god begyndelse. Men det vigtige er, hvad man vil sætte i stedet. Det vigtige er at ændre den konkrete lovgivning og at sikre, at retten kan ske fyldest. Det er der ikke mange partier, der har givet reelle og konkrete bud på. Jeg har kun set og hørt Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne gøre det. Samfundet tjener ikke på at lade en stor befolkningsgruppe misrøgte og sende i en social massegrav! Det bør være et ufravigeligt krav, at en kommende regering tager ansvar for at rydde fundamentalt op i jobcentersystemets morads, så syge igen bliver behandlet som rigtige mennesker med de rettigheder og den retssikkerhed, som bør tilkomme dem. Hvis syge nogensinde skal få rettigheder og retssikkerhed tilbage igen, og det gælder altså også på det specialiserede socialområde og i sundhedsvæsenet, så skal vi stemme nogle partier og politikere ind i Folketinget, som reelt vil arbejde i en human, socialt ansvarlig retning. Hilsen Peter :evil::mad: |
Manglende retssikkerhed er aftalt spil
Det er en uskreven aftale mellem regering, kommuner og ankestyrelse om at formulere social- og beskæftigelsespolitikken så elastisk, så kommuner og ankestyrelse kan afslå borgeres ansøgninger om hjælp, selvom de har ret til ydelsen.
Skriver Lisbeth Riisager Henriksen i et indlæg i arbejderen, https://arbejderen.dk/debat/manglend...6277#gsc.tab=0 I samme indlæg skrives der om at ankestyrelsen, selv om de har omkring milioner af sager de seneste 10 år, ikke har sanktioneret kommunerne én eneste gang. IKKE EN ENESTE GANG Det har folketingsmedlem Torsten Gejl, social- og beskæftigelsesordfører for Alternativet, haft indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) i åbent samråd om i Indenrigs- og Boligudvalget den 27.september 2022. Ministeren sagde da, at de manglende sanktioner af kommunerne var et succeskriterium. Det svar blev Torsten Gejl naturligvis rystet over. :evil: Tilbage står, at borgere altså snydes for det, de har retsmæssigt krav på, og at både kommuner og Ankestyrelsen bevidst bryder lovgivning. Og alle ved det! Det er altså en meget, meget alvorlig konklusion. For så har vi simpelthen et aftalt spil mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt. Det er magtfordrejning, når lovgivningen udformes og forvaltes, så borgerne loves rettigheder, som de samtidig uden saglig begrundelse kan forholdes, og som de end ikke kan opnå via domstolene. Retsikkerhed er for dem med penge os andre må tåle dette umenneskelige system |
Historien viser os, at politikere aldrig har villet mennesker med handicap
https://www.altinget.dk/social/artik...r-med-handicap
Forsker: Historien viser os, at politikere aldrig har villet mennesker med handicap Vi har altid vidst, at prioritering af handicapforskningen har været nærmest ikke-eksisterende. Det begrænser ikke bare vores muligheder for at handle og reagere rettidigt, men har også den effekt, at vi mangler et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at oplyse og informere politikerne, skriver Emil Falster. Handicapområdet er de gode intentioners holdeplads. Sådan har det altid været, og det forklarer i øvrigt også en del. Sidste år læste jeg bogen "Afhægtet" af Birgit Kirkebæk & Iver Hornemann Møller, og i afslutningen opsummeres tæt på hundrede års handicaphistorie. Én af pointerne er, at forandring og udvikling på området næsten altid er kommet nedefra. Det er også tilfældet i dag, hvor #enmillionstemmer med deres borgerforslag har sat området på den politiske dagsorden, og det har været en ubetinget succes. Derudover har regeringen iværksat evalueringen af det specialiserede socialområde, og mig bekendt forventer støttepartierne politiske forhandlinger af en reform i den sidste halvdel af 2021. Opret et nationalt forskningscenter, der har til formål at bedrive samfundsvidenskabelig handicapforskning. Emil Sjøberg Falster, ph.d.-studerende, Forskningscentret Livet med Mobilitetshandicap, Roskilde Universitet Vi er i en situation, hvor vi aldrig har snakket så meget om levevilkårene for mennesker med handicap, og på nuværende tidspunkt bider de fleste aktører negle over den kommende evaluering. Hvad vil den vise og hvilke mulige løsninger vil den pege på i forbindelse med det fremtidige reformarbejde? Politikerne vil ikke handicapområdet Det vil imidlertid være min forsigtige vurdering, at vi under ingen omstændigheder kan forvente, at evalueringen vil kunne løse alt. Efter strukturreformen og finanskrisen har det politiske niveau, på tværs af partierne, tilskyndet og belønnet kommunerne for en adfærd, der er årsagen til det førnævnte borgerforslag. Jeg kan også sige det mere direkte: Historien har vist os, at politikerne aldrig har villet mennesker med handicap og handicapområdet. De har altid luftet deres gode intentioner, men når det kommer til stykket, da har det været andre områder og grupper, der er blevet reformeret og fået tilført midler, for eksempel på børneområdet, hvor der efter årtusindskiftet har været Anbringelsesreformen, Barnets reform, Overgrebspakken og Forebyggelsespakken, og i år kom udspillet Børnene Først. Det politiske initiativ er naturligvis glædeligt, men handicapområdet er kendetegnet af det modsatte. Her har der været nul reformer. Ikke én eneste. Opret et forskningscenter Det politiske initiativ på handicapområdet har ofte kun taget form af små afgrænsede initiativer i forbindelse med de tidligere satspuljeforhandlinger, hvor de politiske partier hver især kunne købe årligt aflad for deres dårlige samvittighed. Borgerforslaget fra #enmillionstemmer er imidlertid en påmindelse om, at mennesker med handicap og deres familier ikke længere lader sig spise af med aflad. Det er nærmere et vink med en vognstang til alle politikere om, at når man kun nøjes med at købe aflad, da bliver den sociale elendighed så stor, at den til sidst cementerer sig som et kollektivt traume. Jeg kunne komme med en lang liste af initiativer, der ville være relevante at iværksætte, med henblik på at forbedre strukturen og retssikkerheden på området, men jeg vil i stedet komme med et enkeltforslag, der ikke er en gentagelse af tidligere fremførte: Opret et nationalt forskningscenter, der har til formål at bedrive samfundsvidenskabelig handicapforskning, og som ikke kun skal dokumentere levevilkårene for mennesker med handicap løbende, men også følger uafhængigt og systematisk op på den kommende reform af området. På handicapområdet famles der alt for ofte i blinde, og udfordringerne opdages først, når de er blevet en fast bestanddel af den grundlæggende struktur og praksis – eller når borgere, civile protestbevægelser og organisationer har skreget sig hæse. Det er ikke ordentligt – hverken for borgerne eller de ansatte ude i kommunerne. Arbitrær reform Vi har mere eller mindre altid vidst, at den samfundsmæssige prioritering af handicapforskningen har været utilstrækkelig, ja nærmest ikke-eksisterende. Det begrænser ikke bare vores muligheder for at handle og reagere rettidigt, men har også den afledte effekt, at vi ikke besidder et vidensgrundlag, der kan anvendes til at oplyse og informere politikerne tilstrækkeligt. Derfor risikerer reformen også at antage en arbitrær karakter, og det er måske derfor, at vi sætter vores lid til evalueringen. Men med det melder sig også en række spørgsmål: Hvor omfattende vil reformen blive? Har støttepartierne tænkt sig at realiserer deres italesatte visioner for området, og kan de overhovedet bedrive andet end at lave statusopdateringer på Facebook og invitere ministeren i samråd? Vil de gå fra at være passive til at være aktive, eller vil de igen købe aflad? Glædelig Jul kære politikere(:) Hilsen Peer :evil: |
Hvorfor er Peter ikke mere socialdemokrat?
https://www.facebook.com/10001113406...02443644191049
Georg Georgløs:mad: https://www.youtube.com/watch?v=4shGnmemrx4 Mette Frederiksen & læger speciallægerne https://www.youtube.com/watch?v=hHiDr-nCR-4 Dystre Mette & Dronning Margrethe den 2 af Danmark Med venlig hilsen:evil: en forhenværende livslang socialdemokrat |
Nogle embedsmænd vil hellere adlyde deres chef end at følge loven
Vi tager den lige een gang til:
Debat Lektor: Nogle embedsmænd vil hellere adlyde deres chef end at følge loven For nogle embedsmænd trumfer pligten til at adlyde pligten til at følge loven. Forhåbentlig kan Dybvad-udvalget belyse, hvor mange embedsmænd, der oplever pres "oppefra" til at gå på kompromis med centrale normer, skriver Carina Saxlund Bischoff. https://www.altinget.dk/artikel/prof...rce=nyhedsbrev Perlerækken af højt profilerede skandalesager i centraladministrationen – eksempelvis minksagen, instrukssagen, skattesagen, statsløsesagen og jægerbogssagen - har nok fået mange til at tænke, at der må være "noget galt". Mens vi venter på analyser og resultater fra det nye Djøf-udvalg, ’Dybvad-udvalget’, kan det være interessant at se på nogle af de ting, som datamaterialet fra en tidligere undersøgelse kunne afsløre, samt hvad det ikke kunne afsløre. Bo Smith-udvalgets fejl og mangler Da Djøf i 2014 nedsatte Bo Smith-udvalget, var det netop for at undersøge forholdene i embedsværket. Da enkelte sager kan give et fordrejet indtryk af det fulde billede, var der behov for en bredere undersøgelse. Da udvalgets rapport, "Embedsmanden i et moderne folkestyre", udkom i 2015, indeholdt den en klar afvisning af, at der er "systemiske problemer" i embedsværket. Der var ikke kommet flere "sager" over tid, de havde ikke en fællesnævner, som kunne tyde på et underliggende problem, og fik ikke mere alvorlige konsekvenser. Rapporten fremhævede, at embedsmænd havde særlig respekt for lovlighedsnormen, og angav kun ét reelt problem: embedsmændene havde ikke tilstrækkeligt kendskab til normerne for god rådgivning. En gennemgang af grundlaget for udvalgets konklusioner viste imidlertid, at disse ikke var tilstrækkelig understøttet af data og analyser. Særligt problematisk var konklusionen om embedsmændenes svigtende normkendskab, da det spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen, som blev brugt som grundlag for den konklusion, ikke kunne bære den. Udvalget mente, at embedsmænd, som valgte svar-muligheden: "Jeg konsulterer min nærmeste chef, når jeg bliver mødt af svære dilemmaer eller problemstillinger, og vi sparrer om, hvilke løsninger, der kan bringes i anvendelse" hermed gav udtryk for, at de selv havde utilstrækkeligt kendskab til normerne. Da cirka fire ud af fem havde valgt svaret, konkluderede udvalget, at der var behov for at "styrke embedsmændenes kendskab til de grundlæggende spilleregler". En pjece skulle løse problemet Det gjorde man så. I efteråret 2015 udgav Finansministeriet 'Kodex VII', en pjece om embedsmandens pligter, og et omfattende program for at oplyse de ansatte i forvaltningen om spillereglerne for god embedsmandsskik blev sat i gang. Centraladministrationen blev i en periode oversvømmet af postkort og plakater med embedsmandsdyderne. Spørgsmålet er, om det løste et reelt problem? I en nyligt publiceret undersøgelse dykkede jeg dybere ned i data fra Bo Smith-udvalgets spørgeskemaundersøgelse. Fokus var på de svar, embedsmænd i centraladministrationen havde givet på to fiktive situationer, hvor deres villighed til at medvirke til at udføre en klart ulovlig ordre fra ministeren, var i spil. I det ene scenarie havde cirka en af fire embedsmænd valgt et svar, som to professorer i forvaltningsret fra KU, vurderede var i klar konflikt med deres lovlighedspligt. I det andet scenarie var det "kun" omkring en ud af ti. Umiddelbart virker det som høje andele, både med tanke på, at det er myndighedsudøvelse på det højeste niveau og en fiktiv situation, hvor embedsmænd anonymt og uden pres skal svare på et survey-spørgsmål. Det var derfor interessant at dykke ned i spørgsmålet om, hvorfor de svarer, som de gør. Hensyn til karriere spiller en stor rolle Analyserne viste, at både hensyn til karrieren og opfattelse af hierarkiet spiller en stor rolle. Embedsmænd, som gav udtryk for, at karrieren lider overlast, hvis man ikke gør, hvad man bliver bedt om, var meget mere tilbøjelige til at medvirke til en ulovlighed. Det samme gjorde sig gældende for de embedsmænd, som gav udtryk for, at de ikke selv bærer ansvar for de handlinger, de bliver bedt om at udføre – så længe de kan dokumentere, at de er blevet bedt om det og har udtrykt betænkeligheder herved. Med andre ord, pligten til at adlyde trumfer lovlighedspligten for disse embedsmænd. Hierarkiet viser sig så også mere generelt ved, at almindelige embedsmænd hellere tilsidesætter lovlighedspligten, end cheferne gør. Et andet interessant fund var, at de oplevelser embedsmænd har på deres arbejdsplads ser ud til at påvirke, hvordan de mener, de bør handle. Embedsmænd, som fortæller oplevelser med pres "oppefra" til at tilsidesætte normer, viser meget større tilbøjelighed til at gå på kompromis med deres lovlighedspligt. Den oplevede praksis sætter sig spor. Denne socialiseringseffekt er velkendt fra forskningen i organisationer. Hvis kulturen er, at man adlyder frem for at "sige fra", når pligten kræver det, så kan det være svært at lave om på. Data gav mulighed for at undersøge nogle af de faktorer, der påvirker embedsmænds villighed til at sige fra overfor ulovlige instrukser, men de gav ikke mulighed for at vurdere omfanget af problemerne. Dybvad-udvalget skal belyse presset på embedsmænd Det bliver derfor interessant, om Djøf’s Dybvad-udvalg kan give os svar på nogle af de spørgsmål, som vi stadig savner svar på. Det gælder særligt, hvor mange embedsmænd, der oplever pres "oppefra" til at gå på kompromis med centrale normer, hvor mange, der oplever, det har negative konsekvenser for karrieren at sige fra og/eller ikke anser det for deres opgave at bremse instruktioner oppefra, selvom pligten tilsiger det. En oplysningskampagne om embedsdyderne kan skabe større bevidsthed omkring eget ansvar for overholdelse af normerne. Det er dog vanskeligt at forestille sig, at det vil være nok til, at de "siger fra" overfor pres, hvis det faktisk forholder sig sådan, at det reelt er en karriere-dræber at gøre det. Hvis lydhørhed og "politisk musikalitet" systematisk efterspørges og belønnes, så skal man nok til at tænke i andre baner, hvis man vil styrke embedsmandsdyderne. Hilsen Peter :mad: |
Kommunernes interessekonflikt trumfer igen og igen borgernes retssikkerhed
Sanne Møller
Partner, Embedsværket 23. januar 2023 Tidligere chefjurist: Kommunernes interessekonflikt trumfer igen og igen borgernes retssikkerhed Hvis Pernille Rosenkrantz-Theil vil vende socialpolitikken på hovedet, så det virkelig batter, skal hun starte med at kigge på årsagen til den uhensigtsmæssige, udgiftsudskydende adfærd i kommunerne, skriver en tidligere chefjurist i Københavns socialforvaltning. https://www.altinget.dk/artikel/embe...cyrSuT_FzQE-Gc Politikernes blinde tillid til at kommunerne følger lovgivningen, er den største trussel mod borgerens retssikkerhed. Hver dag træffes der afgørelser, som er socialt, økonomisk og menneskeligt katastrofale. Barnet, der ikke har et egnet skoletilbud. Forældrene, der presses på tabt arbejdsfortjeneste. Barnet, der mister lærdom og sociale færdigheder. Forældrene, der går ned med stress. Barnet, der bliver anbragt så sent, at det er totalskadet på tilknytningsevnen. Og den senhjerneskadede, der ikke får nok genoptræning og derfor skal have hjælp resten af livet. Uanset om man ser på individ eller samfund, så er det et spil uden vindere. Det er et rædselskabinet af kortsigtede beslutninger. Men hvorfor er det så sådan? Jo, måske er det fordi, at der faktisk alligevel er en vinder på den korte bane – nemlig kommunekassen. Elefanten, ingen taler om Den nyudnævnte socialminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), har sagt, at hun vil "vende handicapområdet på hovedet". Det er der brug for. Eller rettere: der er brug for, at vi holder op med at kigge på de konkrete ydelser og paragraffer og i stedet interesserer os lidt for den struktur, som påvirker afgørelserne. Faktum er, at kommunerne har en økonomisk interesse i udfaldet af de afgørelser, de skal træffe på socialområdet, og at kommunekassen, hvis logik begrænser sig til etårige budgetter og firårige valgperioder, arbejder i kulissen, når der træffes afgørelser om hjælp til borgerne. Det er en elefant i rummet, som alle kan se, og ingen taler om. Det er en interessekonflikt, som loven ikke tager højde for. Når et barn har mistet hele sin skolegang og kan se frem til et liv på offentlig forsørgelse i stedet for et meningsfuldt liv med arbejde og fællesskaber, og når barnets forældre bliver syge med stress af et langt og opslidende forløb med kommunen, sendes regningen videre til Fælleskassen Danmark i form af øgede udgifter – år efter år. Interessekonflikt får filmen til at knække Sociallovgivningen består af materielle paragraffer. Det vil sige regler, der beskriver borgerens ret til en ydelse under bestemte forhold, og processuelle paragraffer, der beskriver, hvordan myndigheden skal behandle ansøgningen om hjælp. De regulerer den magtulighed, der er mellem borgeren, som har brug for hjælp, og forvaltningen, der har magten til at bestemme, og de beskriver myndighedens pligt til at være grundig, at oplyse sagen loyalt, at arbejde hurtigt og til ikke at inddrage usaglige hensyn. Kort sagt: retssikkerhed. Det er forudsætningen, at kommunerne overholder disse pligter, der er grundlaget for borgerens – og politikernes – tillid til, at borgeren får den rette hjælp. Og det er desværre her, at filmen knækker på socialområdet. Kommunerne er nemlig ikke så pligtopfyldende, som loven og politikerne forudsætter. Hvis det er billigere at lade moderen gå hjemme på tabt arbejdsfortjeneste, så er kommunekassen ikke motiveret til at oprette eller finde et egnet skoletilbud. Hvis det ikke koster noget at skønne usagligt, endsige lave fejl, eller forhale sagsbehandlingen, hvorfor så træffe en dyr afgørelse? Hvorfor risikere dette års budget på et "problem", der kan udskydes? Flyt guleroden og kig på refusionsreglerne Det er ikke, fordi kommunerne er befolket af onde mennesker. Dem har jeg faktisk aldrig mødt i mit arbejde. Problemet er, at det økonomiske korte hensyn vinder over borgerens retssikkerhed og rigtige forebyggende, genoptrænende og langsigtede løsninger. Hvis Pernille Rosenkrantz-Theil vil vende socialpolitikken på hovedet, så det virkelig batter, skal hun starte med at kigge på årsagen til den uhensigtsmæssige, udgiftsudskydende adfærd i kommunerne. I dag fungerer kommunerne desværre i højere grad som virksomheder med en bundlinje, end som gode, offentlige, uafhængige institutioner. Flyt derfor guleroden, så det bliver attraktivt for kommunerne at gøre det rigtigt. Brug pisken om nødvendigt, eller fjern habilitetskonflikten ved at adskille økonomi og afgørelseskompetence. Gør det attraktivt at investere langsigtet. Kig på refusionsreglerne. Sørg for, at kommunerne ikke kan beholde de penge, de sparer ved at arbejde langsomt eller træffe forkerte afgørelser. Det undrer mig til stadighed, at kommunerne ikke kan se, at mange af de store udgifter de har i dag, er resultatet af 10-15 års undladelse af at tænkte langsigtet, når der bevilges hjælp. Jeg håber, at den nye minister vil sikre en struktur, hvor det bliver mere attraktivt at overholde loven og yde den rette hjælp i rette tid, som fremmer borgernes rettigheder, og som i bonus understøtter den langsigtede økonomiske styring af socialområdet. Hilsen Peter (y) |
Ankestyrelsen bruger ikke deres sanktioneret mere.
DEL, fordi det er vigtigt for dig og dine børns retssikkerhed.
Folketinget opfordres til at overdrage Ankestyrelsens tilsynspligt til STUK. Folketinget opfordres til, enten en FORVALTNINGSDOMSTOL ....................eller STUK overtager Ankestyrelsens tilsynspligt. STUK var, efter få timer, ude med trusler om sanktioner, som nu er stadfæstet, da det kom frem, at elever på Herlufsholm, ikke havde den fornødne retssikkerhed. https://www.berlingske.dk/danmark/st...ra-herlufsholm STUK var den første, som viste ansvar, derefter fulgte Kongehuset, hvor forældrene, deres kongelige højheder Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Mary, til elever på Herlufsholm, krævede øjeblikkelig ændringer for eleverne. Retssikkerheden og reglerne skulle overholdes. Stor ros til STUK for deres professionalisme. Stor ros til Kongehuset for deres hurtige reaktion. Ankestyrelsen har ikke brugt sin sanktioneret siden 2013 trods gentagne alvorlige påstande om, at kommunerne ikke overholder gældende lovgivninger. Danmarkskortet, Retssikkerhedslovens § 3 stk.2, Rigsrevisionen osv. osv. osv. Dokumentation mangler desværre ikke Fordelen ved at STUK overtager Ankestyrelsens tilsynspligt, vil ændre kommunernes adfærd og med stor sandsynlighed give samfundet store økonomiske gevinster på sigt. STUK opfodres også til at overtage tilsynspligten med handicappede børn med handicaps, skoleværing, autisme ADHD etc. Netop fordi almindelige ansatte skoleledere har for stor indflydelse på de lange sagsforløb, for handicappede børn. Med venlig hilsen 🤝 Bilag ""Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) har endeligt besluttet, at kostskolen Herlufsholm skal betale 27 millioner kroner tilbage i statstilskud. Det skriver Børsen, der er i besiddelse af et internt brev sendt til elevernes forældre. Brevet er skrevet af rektor Gitte Nørgaard. »Vi har i dag den 2. maj modtaget Stuks afgørelse i tilsynssagen. Afgørelsen er i tråd med den påtænkte afgørelse, vi tidligere på året har fået i høring.« »Det vil sige et tilbagebetalingskrav på 27 millioner og en række påbud, der ligger i tråd med de mange tiltag, vi allerede har iværksat, gennemført og planlagt,« skriver Gitte Nørgaard ifølge Børsen. Herlufsholm bekræfter tilbagebetalingen på sin hjemmeside og oplyser, at man nu vil nærlæse afgørelsen. Hilsen Peter :evil: |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 15:32. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension