K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Whistleblower søges........... (https://www.k10.dk/showthread.php?t=15342)

phhmw 07-09-2017 23:24

Socialrådgiveren Sara lækker oplysninger anonymt: Jeg har ikke andet valg
 
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfu...t-valg/6310542

Frustrationerne over kontanthjælpsloftet fortsætter, og i dag kan Avisen.dk skrive, at en ny platform for whistleblowers tilbyder socialrådgivere en mulighed for anonymt at stå frem med deres beretninger.

Sara står anonymt frem, da hun ellers frygter repressalier fra ledelsen i form af svære arbejdsbetingelser, forflytninger eller endda fyring.

Mange af mine kollegaer er enige med mig, og størstedelen mener, at lovgivningen er helt hul i hovedet. Men jeg kan ikke forestille mig, at det er noget, de vil tale højt om. Ikke engang, hvis det er anonymt. For hvis man bliver opdaget, så kan man hurtigt miste sit job, siger Sara til Avisen.dk.

Sara eller andre socialrådgivere må nemlig slet ikke udtale sig politisk. Men når Sara alligevel vælger at lække beretninger fra jobcentret, er det fordi, at hun oplever, at den nye lovgivning gør det umuligt for hende at udføre sit arbejde.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 28-09-2017 12:10

Magthaverne ser whistleblower som en trussel...
 
http://www.dr.dk/sporten/oevrig/rusl...-whistleblower

Vladimir Putin havde ikke meget til overs for Rodchenkovs rolle i forbindelse med Wada-rapporten i 2016.
- Beskyldningerne mod russiske atleter baserer sig på et vidneudsagn fra en enkelt person - en mand med et skandaløst ry, lød det dengang fra Putin ifølge nyhedsbureauet Tass.

phhmw

En whistleblower vil altid gøre magthavere, med dårlig samvittighed, nervøse.

Naturligvis, er en whistleblower et godt værktøj i et retssamfund og demokrati.

Magthavere, med orden i sine ting, har ingen grund til nervøsitet og gør jo netop en whistleblower til en uinteressant ordning.

Hilsen Peter (y)

phhmw 08-11-2017 15:57

Er magthaverne bange for whistleblowere?
 
https://puls.b.dk/der-skal-slaas-haa...skattely-laek/

Der skal slås hårdt ned på whistleblowere bag skattely-læk!

Whistleblowere bag afsløringer som Paradise Papers skal kunne straffes nemmere og hårdere! I hvert fald hvis man spørger regeringen, som kritikløst vil implementere et direktiv fra EU om læk fra det private erhvervsliv.


Sagen bygger på et gigantisk læk af 13,4 millioner dokumenter fra to advokatfirmaer og 19 virksomhedsregistre.

Endnu engang kan vi takke modige whistleblowere og journalister for at en så vigtig sag overhovedet bliver kendt i offentligheden, så vi kan gøre noget ved det.

Desværre skal man nok ikke se til EU for hjælp.

Gang på gang bliver mine og andres forslag om at gøre noget ved skattely-problemet afvist eller udvandet – uanset om vi taler om offentlige registre over virksomheders og fondes reelle ejere, sortliste over skattely-lande eller land-for-land-rapportering. Det kan jeg skrive mere om i en anden blog!



Hilsen Peter :evil:

phhmw 20-11-2017 18:04

Flere kommuner etablerer ordninger for whistleblowing
 
http://www.ugebreveta4.dk/stadigvaek...ger_20989.aspx

I flere kommuner får de ansatte nu mulighed for at fortælle anonymt om kritisable eller direkte ulovlige forhold i kommunen. De såkaldte whistleblower-ordninger skal udbredes til alle kommuner, mener formand for FTF-fagbevægelsen. Forsker kalder ordningerne for en erkendelse af manglende ytringsfrihed i kommunerne.

De tre kommuner, som nu får en whistleblower-ordning, er Aarhus, Slagelse og Lyngby-Taarbæk. De har givetvis set, hvordan der i flere kommuner har vist sig at være et behov for en ordning med anonyme indberetninger.

I de seks kommuner, der har ordningen, har man de seneste tre år samlet set haft henholdsvis 33, 56 og 52 indberetninger fra 'fløjteblæsere' i kommunerne. De sidstnævnte 52 er for i år og er således blot det foreløbige tal for 2017.

Hilsen Peter (y)

Bilag

https://ugebreveta4.s3.amazonaws.com...22462710-1.PDF

SAGSBEHANDLINGSFRISTER Bevidst overskridelse
https://ugebreveta4.s3.amazonaws.com...rgercenter.PDF

Trods Ombudsmanden forlanger, at breve SKAL afsendes samme døgn, som de er dateret
http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...ring_af_breve/

Endnu et bevis på, at kommunale embedsmænd skyr ingen midler, læs ulovligheder, for at varetage egne interesser.

phhmw 18-12-2017 20:38

Kommune vil lade ansatte tippe anonymt om grove fejl og forsømmelser
 
https://www.avisen.dk/kommune-vil-la...jl_476391.aspx

Odsherred Kommune forventer ikke en strøm af indberetninger, når der i det nye år åbnes for en whistleblowerordning.

Fra årsskiftet bliver det muligt anonymt, at tippe om kritisable forhold i Odsherred Kommune.

Her indfører kommunen nemlig en whistleblowerordning, og giver dermed de ansatte og kommunens samarbejdspartnere mulighed for at meddele om sager, som ifølge dem indeholder grove, væsentlige og gentagne fejl eller forsømmelser.

Ifølge Odsherred Kommune drejer det sig ikke om, at sladre om hinanden eller cheferne. Det drejer sig om, at forebygge og afværge ulovligheder eller alvorlige uregelmæssigheder.


Hilsen Peter (y)

phhmw 29-03-2018 19:46

EU bør beskytte whistleblowere bedre
 
https://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-nyhed...blowere-bedre/

Med et åbent brev til EU-kommissær Margrethe Vestager vil FTF og Akademikerne påvirke Europa-Kommissionen til at indføre bedre beskyttelse af whistleblowere i EU. Kommissionen er på vej med et udspil.

Gode hensigter og skåltaler om ytringsfrihed er ikke nok til at sikre arbejdspladser med en åben kultur, hvor medarbejderne tør tage bladet fra munden om kritisable forhold.

Det mener faglige organisationer i hele Europa og har derfor længe kæmpet for bedre EU-regler, der beskytter whistleblowere - personer, der oplyser om kritisable eller ulovlige forhold i selskaber, organisationer eller offentlige institutioner, hvor de selv er involveret.

Nu er Europa-Kommissionen på vej med et udspil på området: whistleblowing er programsat til kommissærernes møde den 28. marts. Hvad der bliver fremsat på mødet er endnu uvist, men det står klart, hvad FTF og Akademikerne ønsker sig.

FTF’s formand Bente Sorgenfrey har tidligere udtrykt ønske om, at EU-Kommissionen kommer med tiltag, der beskytter de folk, der tager bladet for munden. FTF foretrækker, at det sker i form af et minimumsdirektiv, fordi EU-direktiver kan implementeres, så de passer til forholdene i det enkelte medlemsland.

Hilsen Peter (y)

phhmw 01-05-2018 09:52

Aarhus Kommune indfører whistleblower-ordning
 
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...eder-tidligere

Fra i dag kan ansatte i Aarhus gå til den øverste ledelse, hvis de ser svindel eller anden kriminalitet. Aarhus Kommune indfører nemlig en whistleblower-ordning, der skal afsløre grove forhold som svindel og misbrug.

- De ansatte får mulighed for at sende en mail ind til borgmesterens afdeling, hvor de kan oplyse om grove forhold, de er blevet opmærksom på, og hvor de gerne vil aflevere den oplysning til Aarhus Kommune, siger juridisk chef i Aarhus Kommune Christian Mølgaard.
Det er en god idé, mener den tidligere ansatte Jesper Haahr Mortensen. Han advarede om fusk og svindel i kommunens teknik- og miljøforvaltning.

Hilsen Peter (y)

phhmw 16-06-2018 08:24

Rigspolitichef åbner for whistleblower-ordning til betjente efter Tibet-sag
 
https://www.dr.dk/nyheder/politik/ri...fter-tibet-sag

Rigspolitichefen har tidligere afvist idéen om en whistleblower-ordning, men nu har Tibet-sagen fået ham til at ændre mening.

Så sent som i december afviste rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg at lave en whistleblower-ordning, som betjente kan gå til, hvis de oplever lovbrud eller andre alvorlige episoder internt i politiet, som den øverste ledelse skal kende til.
TIBET-SAGEN
- Tag flaget fra dem, kom.

Denne ordre kom på politiradioen 15. juni 2012 under statsbesøget af den kinesiske præsident Hu Jintao.

Herefter gik betjente blandt andet i gang med at tage Tibet-flag fra borgere.

Daværende justitsminister Søren Pind (V) nedsatte i efteråret 2015 en kommission til at afdække, hvordan politiet fik idéen til ordren.

Tibet-kommissionen indledte sine afhøringer i november 2016 og har afhørt cirka 70 personer fra PET, politiet, Udenrigsministeriet og andre steder. I december 2017 konkluderede kommissionen, at særligt to politifolk kan kritiseres – en vicepolitiinspektør og politikommissær.

Kommissionen afviste, at der kan pålægges ministre eller embedsmænd i centraladministrationen, ved Hoffet eller i toppen af Københavns Politi eller PET, noget ansvar. De havde ikke noget kendskab til ordren, står der i beretningen.

Tibet-kommissionen har samlet kostet 23,3 millioner kroner.

Men efter både nuværende og tidligere politifolk står frem og fortæller, at politiet har haft en årelang praksis med at skærme for demonstranter ved kinesiske statsbesøg, har rigspolitichefen ændret mening. Nu åbner han for at indføre en whistleblower-ordning:
- Jeg har de sidste dage tænkt meget over, hvordan vi kunne finde nogle værktøjer til at undgå det, vi har set i forbindelse med Tibet-sagen. Jeg har altid haft den opfattelse, at vi har en åben samtale i politiet, hvor folk er gode til at udtrykke deres meninger om mange forskellige ting.
- Men jeg må også konstatere, at der jo er noget, der tyder på, at folk alligevel kan være tilbageholdende med at fortælle om de ting, de oplever. Der kunne en whistleblower-ordning måske være svaret på de udfordringer, vi har set, siger han

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) hilser whistleblower-ordningen "meget velkomment":
- Det er jeg meget tilfreds med. Jeg synes, det ligger meget godt i tråd med det, jeg har meldt ud om, at nu må vi have alt frem. Det er klart, at hvis der er betjente, der mener at kunne fortælle om kulturer eller ordrer eller hvad der er foregået, så skal vi have det frem.

Hilsen Peter (y)

phhmw 17-07-2018 21:52

Whistleblowerboom: Flere indrapporterer kritisable forhold
 
https://www.dr.dk/nyheder/penge/whis...isable-forhold

Når danske virksomheder opdager snyd, bestikkelse eller andre grove regelbrud, så er det meget muligt, at de har fundet ud af det gennem en såkaldt whistleblowerordning.
Ordningerne har i den grad vundet indpas i de danske virksomheder. En sammentælling som Datatilsynet har foretaget for DR Nyheder viser, at op mod 680 virksomheder i dag har en whistleblowerordning, hvor medarbejdere anonymt kan afsløre korruption, svindel og uetisk adfærd.
Det er en stigning på 80 procent siden 2015.


https://www.dr.dk/nyheder/penge/dans...a-job-bagefter

Dansker afslørede verdenshistoriens største svindelnummer: Hårdt at få job bagefter
Michael Soussan afslørede svindel med FN's Olie-For-Mad-program, men det har ikke været uden omkostninger.


https://www.dr.dk/nyheder/kultur/ny-...er-til-danmark

Ny film om whistleblower får stjerner til Danmark
Stjerner kommer til Danmark for at optage scener til Per Flys nye film om korruption og whistleblowing i FN.


Hilsen Peter (y)

phhmw 11-10-2018 12:27

En ny lov gør det obligatorisk for forsikringsformidlere og genforsikringsformidlere
 
https://www.jurainfo.dk/forsikrings-...wer-ordninger/

Den 1. oktober 2018 træder lov om forsikringsformidling i kraft.

Ifølge lovens § 17 skal virksomheder, som har en rolle som forsikringsformidler eller genforsikringsformidler, have en whistleblower-ordning. Ordningerne skal muliggøre, at virksomhedens ansatte, uafhængigt og anonymt, kan indberette overtrædelser, herunder af ansattes eller bestyrelsens potentielle overtrædelser af den finansielle regulering.

Dette krav gælder dog kun for virksomheder med flere end fem ansatte. Ansætter virksomheden en sjette medarbejder, har virksomheden en frist på tre måneder til at implementere en whistleblower-ordning.

I dag er det allerede obligatorisk for blandt andet virksomheder inden for den finansielle sektor at have en whistleblower-ordning. Mange virksomheder vælger også frivilligt at etablere en ordning.


Hilsen Peter (y)

phhmw 26-10-2018 08:47

Danmark bør være en sikker havn for folk, der afslører svindel og økonomisk kriminali
 
Socialdemokratiet:

Danmark bør beskytte whisteblowere og sikre, at deres oplysninger bliver delt med alle andre relevante lande

https://politiken.dk/debat/debatindl...elevante-lande

Hilsen Peter

phhmw 01-11-2018 14:05

1,1 milliard kroner fordelt: Whistleblower-ordning skal forhindre ny svindel med sats
 
https://politiken.dk/indland/politik...atspuljemidler

Forhandlingerne om fordelingen af satspuljemidlerne har denne gang stået i skyggen af sagen, hvor den tidligere ansatte i Socialstyrelsen Britta Nielsen angiveligt har svindlet for 111 millioner kroner.

Derfor har partierne bag satspuljen også vedtaget en række initiativer, der skal forhindre, at lignende sager kan opstå igen.

Frivillige organisationer skal hjælpes til at lave good governance-regler, som nedfælder principper for god ledelse.

Samtidig oprettes en whistleblowerordning, som frivillige organisationer på det sociale område kan benytte, hvis de opdager fejl eller uregelmæssigheder i tildelingen af tilskud.

phhmw

Siden vi startede denne tråd er udviklingen gået stærkt.

I dag er en whistleblowerordning ikke mere et skældsord men en ordning som skal sikre ordnede forhold og kvæle banditter i habitter og embedsfolk der arbejder efter private holdninger, uden om lovgivningen.


Hilsen Peter (y)

phhmw 14-11-2018 13:38

Efter møgsager i Forsvaret: DF vil have whistleblowerordning
 
https://www.dr.dk/nyheder/politik/ef...eblowerordning

Jeg vil tage op med ministeren, om vi skal indføre en anonym whistleblowerordning, så vi kan få sager frem i lyset, som ellers ikke ville komme frem

Hilsen Peter (y)

phhmw 08-07-2019 15:01

TAK til en whistleblower Isabella.
 
https://songshape.dk/product/whistleblowing/

http://isabelladk.simplesite.com/442929916

Juli 2019 Helsingør kommunes konkurrence om raskmelding af sygedagpengemodtagere, som skulle udløse en isbar, fik jeg heldigvis stoppet.

Herunder er links til artikler vedr. sagen:


http://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-0...meldte-borgere

https://www.bt.dk/samfund/kommune-la...askmelder-syge

https://jyllands-posten.dk/indland/E...er-sygemeldte/

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...gere-og-i-faar

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samf...r-syge/7696558

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-0...is-konkurrence

https://www.tv2lorry.dk/artikel/part...m-sygedagpenge

https://www.tv2lorry.dk/artikel/part...m-sygedagpenge

https://www.tv2lorry.dk/artikel/part...m-sygedagpenge

https://sn.dk/Helsingoer/Dokumentati...artikel/853285

Hilsen Peter :kram:

phhmw 08-07-2019 20:24

Socialrådgiver afslørede lovbrud – nu inspirerer hun andre whistleblowere
 
https://www.socialraadgiverne.dk/soc...ows5pqL_48fESU

Konference i Folketinget om whistleblowing blev indledt af socialrådgiver Susanne Fasting, som i 2015 afslørede Odense Kommunes ulovlige praksis på børneområdet. Hun opfordrer andre, der overvejer at gå til pressen med kritisable forhold på deres arbejdsplads, til at gå sammen med deres kollegaer og kontakte DS.

Hilsen Peter, som nyder udviklingen (y)

phhmw 11-07-2019 22:50

Offentligt ansattes ret og pligt til whistleblowing
 
http://law.au.dk/fileadmin/Jura/doku...afh13-2017.pdf

Dette kandidatspeciale behandler spørgsmålet om, hvorvidt der for offentligt ansatte ek- sisterer en ret og en pligt til at videregive informationer til henholdsvis interne og eks- terne parter i tilfælde af kritisable, herunder ulovlige, forhold i forvaltningen.

Videregivelse af informationer i ovennævnte sammenhæng, er i dag bedre kendt som spørgsmålet om whistleblowing. Da whistleblowing vedrører videregivelse af informati- oner og er et spørgsmål om, hvad den offentligt ansatte kan ytre sig om, har dette en nær tilknytning til spørgsmålet om ytringsfrihed. Ytringsfriheden sikrer blandt andet offentligt ansatte en vid adgang til at fremsætte kritik og videregive faktiske oplysninger.

Det er dog ikke alle faktiske oplysninger, der kan videregives. Offentligt ansatte er i vidt omfang underlagt tavshedspligt, og en tilsidesættelse heraf kan medføre både ansættel- ses- og strafferetlige sanktioner. I nedenstående speciale vil spørgsmålet om tavsheds- pligtens betydning for retten til whistleblowing blive behandlet.

Til slut behandles spørgsmålet om, hvorvidt offentligt ansatte kan have en pligt til whist- leblowing, såfremt de bliver bekendt med kritisable forhold. Ud fra den relativt beskedne praksis på området, er fokus i denne del af specialet rettet mod tre områder; den offentligt ansattes modtagelse af ulovlige ordrer, den offentligt ansattes kendskab til ulovlige hand- linger, samt den offentligt ansattes kendskab til uforsvarlige forhold. Ud fra praksis på disse områder er det specialets hensigt at give en overordnet fremstilling af offentligt ansattes generelle pligt til whistleblowing.

Viden gør stærk.

Hilsen Peter (y)

phhmw 24-07-2019 17:04

Dansk Socialrådgiverforening om whistleblowing: Anonym kritik er sidste udvej
 
https://www.socialraadgiverne.dk/ds-...woDKwyWnP5DgyM

Ny anonym whistleblower-side henvender sig direkte til socialarbejdere. Dansk Socialrådgiverforening bakker op om, at socialrådgivere ytrer sig kritisk, men anbefaler dem at gå til deres tillidsrepræsentant, som kan bringe kritikken videre til ledelsen.

En ny hjemmeside, ”Socialeaks”, giver socialrådgivere og andre fagfolk på socialområdet mulighed for – ganske anonymt – at fortælle om ”situationer, der er uforenelige med socialfaglighed og acceptabelt velfærdsarbejde” og ”virkeligheden om mennesket i systemet,” som Socialeaks selv udtrykker det.

Ifølge talsmand for Socialeaks, Andreas Holck Høeg-Petersen, har folkene bag siden i høj grad oplevet et behov fra fagfolk om at kunne fortælle deres historier anonymt. Han understreger dog, at de anonyme udsagn bliver tjekket, inden de bliver offentliggjort.


Socialleaks kan ikke findes?
https://www.facebook.com/search/top/...epa=SEARCH_BOX

Socialrådgiveren, side 12 Fagligt blad
https://www.socialraadgiverne.dk/wp-...aadgiveren.pdf

Socialrådgivere kan på ny hjemmeside anonymt fortælle om kritisable forhold, de møder i deres job. Dansk Socialrådgiverforening bakker op om, at socialrådgivere ytrer sig kritisk, men anbefaler,
at medlemmerne først og fremmest kontakter deres tillidsrepræsentant, som kan bringe
kritikken videre til ledelsen.


phhmw

Man undres, når selv Dansk Socialrådgiverforening til stadighed fortsætter mad at påstå, at socialrådgiverne bliver presset til ulovligheder.

Her mangler dokumentation og navne på disse påstande.

Bevidste ulovligheder skal frem i lyset.


Hilsen Peter (y)

phhmw 05-08-2019 22:41

En whistelblower skal nu i retten for at dømmes.
 
https://www.information.dk/indland/2...G3R40aSMKaCPH0

Bitten Vivi Jensen skal i retten for at have videregivet fortrolige oplysninger til Information
For to år siden bragte Information et interview med Bitten Vivi Jensen, der var tidligere ansat i Frederiksberg Kommune. Hun kritiserede kommunens behandling af borgere, der søgte om førtidspension, på baggrund af en række sagsakter, som hun havde fjernet fra sit tidligere arbejde. Nu får artiklen et retligt efterspil


Baggrund:

https://www.information.dk/indland/2...darisk-samfund

Jeg ønsker ikke, at mine børnebørn skal vokse op i et usolidarisk samfund’
Den 64-årige ergoterapeut Bitten Vivi Jensen var medlem af Frederiksberg Kommunes rehabiliteringsteam, indtil hun efter 60-70 sager om førtidspension havde fået nok. Aldrig har jeg hørt så mange floskler om at udvikle arbejdsevnen eller skånehensyn, som blot dækker over rendyrket kassetænkning og besparelser, fortæller hun


phhmw

Støt op om Bitten Vivi Jensen

https://www.facebook.com/bitten.v.jensen

Hilsen Peter (y)

phhmw 06-08-2019 22:55

Nu er det vedtaget: EU-direktiv skal beskytte whistleblowere
 
https://www.magisterbladet.dk/aktuel...CkZA65Wvc078UU

Dansk Magisterforenings formand Camilla Gregersen er positiv over for det nye direktiv, da det vil give whistleblowere langt bedre beskyttelse.

I fremtiden skal wistleblowere kunne indberette ulovligheder uden at frygte for repressalier som fyring, degradering og trusler.

Det er ideen med et nyt direktiv som EU-parlamentet vedtog den 16. april.

Direktivet består af en række sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre, at borgere og ansatte i samtlige af EU's medlemslande kan rapportere brud på EU-lov både i den offentlige og private sektor.

Og det glæder Dansk Magisterforenings formand Camilla Gregersen.

"Direktivet er et stort skridt i den rigtige retning og giver beskyttelse mod fx fyring, opsigelse og diskrimination ved, at man får mulighed for at rejse erstatningskrav", siger hun og fortsætter:

"Den helt store styrke er, at der indføres omvendt bevisbyrde, så en virksomhed eller andre, som straffer en whistleblower, der har handlet inden for direktivets rammer, skal bevise, at eventuelle sanktioner ikke sker på grund af, at whistlebloweren har videregivet oplysninger”.

Skal beskytte de modige

Danmark er et af de lande, som ikke tidligere haft nogle whistleblowerregler.

Direktivet vil derfor kunne gøre en forskel for whistleblowere herhjemme, hvilket længe har været Dansk Magisterforenings mission, forklarer Camilla Gregersen.

"Dansk Magisterforening har i flere år kæmpet for, at dem, som råber vagt i gevær overfor ulovligheder, får bedre beskyttelse, og jeg er rigtig glad for, at direktivet endelig er på plads".

De nye regler betyder, at private ansatte fremover har ret til at indberette lovbrud direkte til relevante nationale eller europæiske myndigheder. På den måde kan man forblive anonym og undgå frygt for repressalier.

Ansatte i det offentlige får mulighed for at gå direkte til europæiske myndigheder, således at man kan undgå konsekvenser i hjemlandet.

Medlemslandene i EU har nu en frist på to år til at få indført de nye regler.


https://www.magisterbladet.dk/aktuel...eblowerordning

Det skal være let for medarbejdere, bevillingsmodtagere eller andre med tilknytning til Innovationsfonden anonymt at indberette mistanke eller viden om ulovligheder eller uetisk adfærd i forbindelse i fonden. Derfor etablerer Innovationsfonden en whistleblowerordning.

Ytringsfrihed
https://www.magisterbladet.dk/emneord/Ytringsfrihed

Hilsen Peter (y)

phhmw 29-08-2019 12:05

Et whistleblower*direktiv er på vej
 
https://www.jurainfo.dk/et-whistlebl...utm_medium=rss

LuxLeaks, Dieselgate og Panama Papers er blot nogle få eksempler på skandaler, der illustrerer vigtigheden af et fælles whistleblowerdirektiv. Derfor vedtog Europa-Parlamentet et nyt whistleblowerdirektiv i april 2019, der forpligter endnu flere arbejdsgivere til at implementere whistleblowerordninger ‒ en endelig vedtagelse afventer Ministerrådet. Bliv klogere på direktivet i denne nyhed.

Ministerrådet udgør sammen med Europa-Parlamentet den lovgivende magt i EU. Efter vedtagelsen af whistleblowerdirektivet i Ministerrådet ‒ forventeligt i løbet af efteråret 2019 ‒ vil medlemsstaterne have en frist på to år til at vedtage nationale regler, der implementerer direktivet.


Direktivets indhold

Direktivet fastsætter en række minimumsstandarder, der skal være med til at sikre en effektiv beskyttelse mod repressalier, herunder disciplinære sanktioner over for whistleblowere på en række specifikke områder. Der er især tale om områder, hvor overtrædelser potentielt kan medføre alvorlig skade på offentlighedens interesse – herunder hvidvaskning af penge, offentlige indkøb, finansielle tjenesteydelser, produkt- og transportsikkerhed, folkesundhed og forbruger- og databeskyttelse.

Direktivet vil både forpligte den private og den offentlige sektor til at etablere systemer (whistleblowerordninger), som er tilgængelige for alle medarbejdere, og som gør det muligt for de enkelte medarbejdere at indberette i fortrolighed. En whistleblowerordning kan enten administreres af virksomheden selv eller af en ekstern tredjepart (se art. 8 stk. 5).

Private virksomheder vil kun være omfattet af direktivet, hvis virksomheden har mindst 50 medarbejdere, medmindre andet følger af anden EU-lovgivning (se art. 8 stk. 3 og stk. 4). Direktivet giver herudover medlemsstaterne mulighed for at fastsætte regler om, at direktivets regler skal finde anvendelse i virksomheder med færre end 50 ansatte (se art. 8 stk. 7).



Lovforslaget.
http://www.europarl.europa.eu/RegDat...19)0366_DA.pdf

EU Pressemeddelse
https://www.europarl.europa.eu/news/...rules-approved

Hilsen Peter (y)

phhmw 25-10-2019 20:23

Bitten: Derfor blev jeg whistleblower
 
http://forfra.org/bitten-derfor-blev...fEs7AsdBUvNb2I

Det følgende er en tidslinje over de år Bitten Vivi Jensen arbejdede som ergoterapeut på Frederiksberg, hvor hun også blev medlem af kommunens rehabiliterings‐team. Beretningen er fortalt til Esben Maaløe, og har særligt fokus på de oplevelser, der gjorde at Bitten valgte at blive whistleblower.

2006, Ergoterapeut v. Frederiksberg Kommune
ca. 2006 får jeg job som ergoterapeut i frederiksberg kommunes visitation. Jeg glædede mig, for jeg havde hørt godt om Frbs behandling af de ældre. De fik bedre hjælp og havde flere tilbud, service‐niveauet var højere end i københavn. På det tidspunkt var jeg den første ergoterapeut i visitationen, og de andre, som var sygeplejersker så lidt skævt til mig. Efter et par måneder faldt det dog til ro, og jeg trivedes virkelig godt på mit arbejde

2017, primo – Bitten kontakter journalist Jesper Tynell fra DR

Jeg brugte de næste måneder på at gennemgå de mange sager jeg havde med hjem. Jeg lavede anonymiserede referater af dem, som jeg ville kunne vise til en journalist. Da jeg følte jeg var klar, skrev jeg til Jesper Tynell fra Danmarks Radio som blev meget interesseret. Han kom hjem og besøgte mig nogle gange, hvor jeg fortalte ham om VHs sag og viste ham referat, lægerne sagde sådan, men sagsbehandlerne sagde sådan osv. Vi snakkede frem og tilbage, men det endte med at han trak sig – jeg fik det indtryk at opgaven blev for stor ifht. til den tid han havde til rådighed.

På et tidspunkt havde tænketanken Justitita stort fokus på socialt udsattes retssikkerhed, og bad offentligt borgere der havde haft dårliuge sager i kommunen om at henvende sig. Jeg skrev til dem og fortalte dem at jeg havde en stak sager som jeg havde bortfjernet fra Frederiksberg Kommune. De udbad sig betænkningstid, men kom frem til at de gerne ville se sagerne, desværre kom politiet dem i forkøbet ved at beslægge dem i mit hjem


Tak, til Bitten.:kram:

Hilsen Peter :evil:

phhmw 27-10-2019 20:57

Whistleblowerorganisationen i danmark
 
https://www.veron.dk

Hvem er vi

Mads Pramming
Mads Pramming
Formand, advokat

Anders Kærgaard
Anders Kærgaard
Næstformand, tidl. efterretningsofficér
Dorte Jensen
Dorte Jensen
Laborant
Frank Grevil
Frank Grevil
Tidl. efterretningsanalytiker
Mette Nøhr Claushøj
Mette Nøhr Claushøj
USA-analytiker
Kristian Serup
Kristian Serup
Konsulent
Freja Wedenborg
Freja Wedenborg
Journalist
Niels Hahn
Niels Hahn
Ph.d. i Udvikling og Konflikt
David Hertz
David Hertz
Socialrådgiver
Peter Kofod
Peter Kofod
Skribent og debattør

Veron er Danmarks første forening af og for whistleblowere.
Vi tæller også advokater, journalister og andre eksperter på området, som arbejder for at sikre whistlebloweres rettigheder formelt og reelt.​

https://www.veron.dk/hvad-kan-du-gore

Hilsen Peter (y)

phhmw 05-11-2019 09:36

Efter oksekødsrapport: Enhedslisten vil oprette whistleblower-ordning for forskere
 
https://www.dr.dk/nyheder/politik/ef...dning-forskere

Ifølge partiet er der behov for, at forskere kan henvende sig anonymt et sted, hvis nogen forsøger at påvirke deres forskning.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ok...lere-rapporter

I begyndelsen af september måtte Aarhus Universitet trække en omstridt rapport fra DCA og Danmarks Tekniske Universitet, DTU, om oksekøds klimabelastning tilbage, fordi den ikke levede op til universitetets standarder.

Det skete efter, dagbladet Information havde afdækket, at interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har skrevet afsnit i rapporten og påvirket en pressemeddelelse om resultaterne.

Sagen fik også lederen af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet til at trække sig fra sin post.


Hilsen Peter (y)

phhmw 09-11-2019 14:55

Lærer valgte at blive whistleblower – og stoppe som lærer
 
https://www.folkeskolen.dk/945604/la...ppe-som-laerer

Lærer Lene Aabye Møller valgte sidste efterår at blive whistleblower. Hun anmeldte sin skoles undervisningstilbud til elever i modtageklasser til Folketingets Ombudsmand. Et år senere fik hun medhold. Folkeskolen har talt med hende om det svære valg.

Hvordan beslutter du dig for, at du vil anmelde din skole?

»Jeg er censor hos en kollega, som tilfældigvis viser sig at have en kandidat i offentlig ledelse. Han anbefaler mig at gå til ombudsmanden. På det tidspunkt føler jeg, at jeg har gjort alt for at råbe min ledelse og kommunen op, men det er ikke sjovt at være den irriterende på skolen, der ikke vil holde sin kæft. Samtidig tænker jeg, at jeg ikke kan arbejde på skolen, hvis jeg skriver til ombudsmanden. For skolen vil ikke være ét sekund i tvivl om, hvor henvendelsen kommer fra, når de hører fra ombudsmanden«.

Hvad sker der så?

»Jeg fyldte 60 år i august sidste år, og det giver mig mulighed for at få min pension udbetalt. Derfor vælger jeg at stoppe med udgangen af måneden. Jeg fortalte min leder, at jeg stoppede, fordi jeg var så indebrændt over, at mine elever ikke kunne komme til eksamen. I sommerferien skriver jeg så et brev til min leder om, at jeg er sikker på, at kommunen agerer ulovligt på en række punkter. Det svarer hun ikke på«.

Hvordan finder du ud af, at noget ikke er, som det burde være?

»Jeg undrer mig løbende mere og mere over, hvordan tingene foregår. På et tidspunkt sætter jeg mig så ned for at læse folkeskoleloven og bekendtgørelserne. Det er her, jeg finder ud af, at kommunen ikke overholder loven på en række punkter«.

Taler du med dine kollegaer på skolen, før du ender med at gå til ombudsmanden?

»Ja, nogle synes, at jeg er megasej. Andre synes, at jeg bare skal undervise og lade være med at brokke mig. De siger, at modtageklasserne har fungeret fint i mange år, selv om reglerne ikke bliver fulgt. Andre siger, at selv om jeg har ret, kan de ikke gøre noget. For de er nødt til at arbejde inden for de rammer, de får«.

Overvejer du på noget tidspunkt at gå til pressen?

»Jeg har virkelig forsøgt at undgå pressen, selv om der er rigtig mange, der har sagt til mig, at jeg burde gå til medierne. Jeg har ikke brug for 15 minutters berømmelse. Men jeg har valgt at stå frem nu, fordi Aarhus Kommune godt nok har valgt at rette ind efter afgørelsen, men kommunen vil ikke hjælpe de unge mennesker, der allerede er kommet i klemme«.

Er du glad for, at du kontaktede ombudsmanden?

»Jeg er megatilfreds med, at jeg sendte brevet. Jeg er bare så træt af, at jeg her efterfølgende skal blive ved med at kæmpe«.

SAGEN KORT

31. august 2018 siger Lene Aabye Møller farvel til skolen og et langt arbejdsliv og går på pension. To dage efter sender hun en klage til Folketingets Ombudsmand.

De sidste to år af sit lærerliv har Lene Aabye Møller undervist modtageklasser i Aarhus Kommune i dansk og matematik - først på et kommunalt center for tosprogede, siden på Tranbjergskolen. Her bliver hun mere og mere frustreret over, at de unge mennesker ikke får de muligheder, de har ret til ifølge loven. Hun mener blandt andet, at de unge får for få undervisningstimer, undervises i for få fag, og at de fejlagtigt bliver frataget muligheden for at tage folkeskolens afgangseksamen.

Efter to års kamp ser Lene Aabye Møller ingen anden udvej. Hun trækker stikket og sender et brev til Folketingets Ombudsmand med 11 klagepunkter. Den 10. maj i år får hun medhold i ni af de 11 punkter, som hun klagede over.

phhmw

Modige whistleblowere betaler altid en stor pris for deres store mod.

Lad os aldrig glemme disse modige mennesker.


Hilsen Peter :kram:

phhmw 09-01-2020 09:12

Socialtilsyns whistleblowerordninger fik flere end 1.300 henvendelser på et år
 
https://www.berlingske.dk/samfund/so...nvendelser-paa

De fem socialtilsyn, der skal føre tilsyn med plejefamilier og sociale tilbud, modtog i 2018 1.347 henvendelser via deres whistleblowerordninger, viser en rapport fra Socialstyrelsen. »Whistleblowerordningen er en rigtig god kilde til information om, hvad det er, der foregår i plejefamilier og sociale tilbud,« siger Mie Andresen, chef for Socialtilsyn Hovedstaden.

Socialstyrelsens årsrapport for 2018 viser, at der i 2018 i alt var 1.347 henvendelser til whistleblowerordningerne.

https://socialstyrelsen.dk/udgivelse...ksomhed-i-2018

I Socialtilsyn Hovedstaden fik de 334 henvendelser i 2018, fortæller Mie Andresen, der er chef for Socialtilsyn Hovedstaden. Ifølge Socialstyrelsens rapport er det den region, der fik flest henvendelser.

»Henvendelserne kan handle om medarbejdere, driften generelt i et tilbud, magtanvendelser, samarbejde mellem tilbud og pårørende, pædagogiske metoder eller mangel på disse, eller at man er utilfreds med lederen på bostedet,« uddyber Mie Andresen.

Otte af henvendelserne til Socialtilsyn Hovedstaden i 2018 drejede sig om plejefamilieområdet, mens 286 drejede sig om sociale tilbud for børn, unge og voksne, eksempelvis opholdssteder, børnehjem og misbrugstilbud. Derudover fik Socialtilsyn Hovedstaden henvendelser, der lå uden for tilsynets kompetenceområde.


Statsminister Mette Frederiksen sagde i sin nytårstale, at flere børn skal fjernes tidligere fra hjemmet. Når der er en del henvendelser til whistleblowerordningen, er plejefamilier og sociale tilbud så gode nok?

https://www.berlingske.dk/politik/et...paerre-oejnene

»Ja, det mener jeg, de er. Generelt er det meget dygtige tilbud og meget dygtige plejefamilier, der er i hovedstadsområdet. Men vi får så også en håndfuld whistleblowerhenvendelser om året, som er bekymrende, og engang imellem tilbagekalder vi godkendelser,« siger Mie Andresen.


Hilsen Peter (y) som mener at whistleblower ordningen er god retssikkerhed

phhmw 18-01-2020 08:28

Der er nu penge i whistleblower ordningen.....
 
...... helt ind i regnskabsafdelingerne, hvilket er positivt og krævet.

https://www.bdo.dk/da-dk/services/ad...QaAiwmEALw_wcB


Whistleblower-ordning
Vi udbyder et whistleblower-system, som er blandt de bedste på markedet

Whistleblower-ordning
Med en whistleblower-ordning sikrer vi, at din virksomhed er bygget på et ordentligt fundament. Mange virksomheder har allerede implementeret en whistleblower-ordning, og for flere brancher er det i henhold til hvidvaskningsloven sågar et krav.

En whistleblower-ordning er et vigtigt redskab for enhver virksomhed, der ønsker at forebygge konflikter på arbejdspladsen samt afdække alvorlige økonomiske og kriminelle forhold.

Ordningen kan eksempelvis afdække forhold som korruption, bestikkelse, bedrageri, over-/underfakturering, underslæb, arbejdsmiljøsikkerhed eller overtrædelser af loven inden for eksempelvis persondata, skat og miljø. For offentlige instanser kan en whistleblower-ordning også afdække forhold, som bevidst vildledning af borgere, omsorgssvigt og socialt bedrageri.


Hilsen Peter (y)

phhmw 18-01-2020 08:35

Forsvaret, Generaler og ministre.....
 
.... har nu erkendt, at de også har behov for en lille let whistleblowerordning.

Efter svindelsager i Forsvaret: Ny whistleblowerordning skal få ansatte til at råbe op.


https://www.dr.dk/nyheder/politik/ef...e-til-raabe-op

Sagen om mulig svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse får nu forsvarsminister Trine Bramsen (S) til at gøre det lettere for de ansatte at råbe ledelsen op, hvis de har mistanke om urent trav i krogene i Forsvaret.
Som et af de første tiltag, der skal være med til at sikre mod nye svindelsager, vil forsvarsministeren styrke whistleblowerordningen internt i Forsvaret.

Set i lyset af den skandaløse svindelsag, vi har set i Forsvaret, står det helt klart for mig, at vi bliver nødt til at styrke whistleblowerordningen, siger Trine Bramsen.
Konkret bliver der både investeret i mandskab og ny teknologi til den nye ordning.
- Derfor kommer vi til at investere i ny teknologi, der kan sikre en større grad af anonymitet, og vi kommer til at ansætte flere medarbejdere til at håndtere anmeldelserne, så der kan blive fulgt ordentligt op på dem.
Siden starten af december har et rejsehold fra Forsvarsministeriet undersøgt svindlen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring.


https://www.dr.dk/nyheder/indland/ka...-forsvaret-min

Det var en whistleblower der fangede Forsvaret med bukserne nede

Hilsen Peter (y)

phhmw 27-01-2020 19:38

Ekspert om Bitten-sagen: Kan skabe farlige fortilfælde
 
https://www.a4nu.dk/artikel/ekspert-...SbVPlLSXBIru6o

Formand for Transparency International Danmark vil følge med, når sagen mod Bitten Vivi Jensen går i gang. Dommen kan ændre på, hvordan man vil se på offentlige ansattes pligt til at råbe op, hvis de ser noget, de synes er forkert.

I TID arbejder man til dagligt med whistleblower-ordninger og gennemsigtighed i offentligtheden.

- Spørgsmålet bliver, hvorvidt offentlighedens interesse for disse forhold er mere vejer tungere end borgernes ret til fortrolighed. Det fremstår jo som om, at Bitten Vivi Jensen kun har haft gode intentioner i forhold til de borgere hvis oplysninger, hun viste til journalisten. Derfor kan denne sag være med til at afklare balancenomkring de to forhold, siger Natascha Linn Felix til A4nu.

Uanset hvordan sagen falder ud, er det vigtigt for TID, at sagen ikke skaber nogle farlige fortilfælde.

- Det er ekstremt vigtigt i vores øjne, at man forsat skal kunne ytrer kritik af sin arbejdsgiver, og at man ikke skal kunne dømmes for det, men på den anden side må det her heller ikke give en frygt for at udlevere sine informationer til offentlige instanser, siger hun.


Hilsen Peter :confused::confused::confused:

phhmw 29-01-2020 20:45

Bittens kamp mod beskæftigelsessystemet. En modig whistleblower
 
61 tusind visninger · for 12 timer siden ·
Bitten Vivi Jensen har vundet alle de sager, hun er gået ind i – ca. 100 sager.

Nu skal hun i retten, fordi Frederiksberg Kommune har anklaget hende for brud på tavshedspligt. Spørgsmålet er, om hun er whistleblower eller forbryder.


Tak, til Tante Berlingske, som har fulgt Bittens sag i hele forløbet

https://www.facebook.com/berlingske/...1OTY3NjM4MTMz/

Tak, for dit mod, kære Bitten.

Bitten i TV Lorry

https://www.tv2lorry.dk/nyheder/29-0..._Y6oA_k#player

Hilsen Peter :kram:

phhmw 30-01-2020 15:46

Hvilke rettigheder har whistleblowere egentlig i Danmark?
 
https://borsen.dk/opinion/blogs/view...0O46XAosBj4sUA

Jeg henviser link til 12. nov. 2018 af Børsen.dk

"Sådan er situationen ikke i Danmark, men hvad er egentlig whistlebloweres retsstilling efter dansk ret?

1. I Danmark er der kun i begrænset omfang specifikke regler, der beskytter whistleblowere (udover den almindelige ytringsfrihed i grundloven).

2. Der foreligger alligevel whistleblower-ordninger i Danmark på specifikke områder. Der er fx en forpligtelse til etablering af whistleblower-systemer i den finansielle sektor, og en ordning for politi og anklagemyndighed mv. er på vej. Dertil kommer, at en lang række virksomheder har etableret whistleblower-systemer på frivillig basis. Over 680 virksomheder (juli 2018) i Danmark har i dag en whistleblower-ordning, hvor medarbejdere anonymt kan afsløre svindel, korruption og uetisk adfærd. Det er en stigning på 80 pct. siden 2015. Når der etableres sådanne ordninger, vil der normalt også være en vis arbejdsretlig beskyttelse af whistleblowere.

3. I dansk ret er der bestemmelser, der hæmmer muligheden for whistleblowing. Det gælder for eksempel en funktionærs loyalitetspligt over for arbejdsgiver, der indebærer, at denne ikke må skade virksomheden og en offentligt ansats almindelige tavshedspligt (med mindre offentliggørelse er i offentlighedens interesse)

4. Men der kan være nye regler på vej. EU-Kommissionen har den 23. april 2018 fremsat forslag om yderligere beskyttelse af whistleblowere i EU. Der har været udbredt enighed om, at EU-landene ikke har gjort nok for at beskytte whistleblowere, selvom de ofte spiller en afgørende rolle i bekæmpelse af kriminalitet.

5 I forslaget til de nye regler indgår der en række beskyttelsesforanstaltninger for de enkelte whistleblowere, herunder om ret til gratis juridisk rådgivning, sikring af whistlebloweres rettigheder over for arbejdsgivere. Der foreslås blandt andet nye regler vedrørende omvendt bevisbyrde og formodning om uskyldighed i relation til blandt andet afskedigelse, regler om ikke-ansvar for videregivelse af informationer samt beskyttelse i forbindelse med retshandlinger mod dem.

6. Den danske straffelov giver ikke som de amerikanske regler mulighed for betaling af dusør til en whistleblower. Men det kan dog i en straffesag betragtes som en formildende omstændighed for en whistleblower - som også selv er gerningsmand, fordi vedkommende måske har deltaget i en virksomheds ulovlige handlinger - hvis denne har givet oplysninger til myndighederne, som er afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre. En whistleblower kan dermed i en sådan situation få strafnedsættelse eller i særlige tilfælde endog strafbortfald. Dette gælder for eksempel i sager om omfattende eller alvorlig økonomisk kriminalitet. Retspraksis er dog meget sparsom.
Alt i alt er det altså begrænset, hvad der på nuværende tidspunkt er af regler i Danmark til beskyttelse af whistleblowere, men regler i EU-regi og dermed også i Danmark kan være på vej. Det bliver spændende at se, om forslaget bliver en realitet.

Under alle omstændigheder vil der dog fortsat i EU være langt til den massive beskyttelse af whistleblowere, der findes i de amerikanske regler.


https://www.altinget.dk/artikel/eus-...ign=altingetdk

”Offentligheden har krav på at vide, at EU's institutioner hilser whistleblowere velkommen og beskytter dem mod repressalier for at sikre, at alvorlig ureglementeret opførsel og ulovligheder kommer frem i lyset,” skriver Emily O'Reilly i en pressemeddelelse."

Hilsen Peter (y)

phhmw 02-02-2020 12:30

Interview med politiker Christina Egelund, hvor vi drøfter whistleblower ordningen
 
https://mvmdcc.com/2020/01/31/et-kor...NLHqgo44u4AweU

I sammenhæng med flere sager i den offentlige sektor, hvor tyveri, bedrageri, omgåelse af retningslinjer for korrekt ansættelse af nye medarbejdere, så ikke ens hustru ansættes etc. etc. etc. … samt også alvorlig udvist ligegyldighed, ved kommuners sagsbehandling af sårbare og udsatte borgere, – … så var MVmdcc.com meget interesseret i at høre Christina Egelunds forbedringsforslag til omtalte kritiske forhold, med opmærksomhed på hendes nye funktion i partiet Fremad, hvor Christina Egelund er politisk ordfører og næstformand.

Christina Egelund var meget konkret i sine svar på vores spørgsmål.

I nedenstående er gengivet tre af hendes svar:...................


Hilsen Peter (y)

phhmw 04-02-2020 10:57

Ny standard skal gøre det trygt for whistleblowers at fløjte
 
DANSK STANDARD

https://www.ds.dk/da/nyhedsarkiv/201...8beS5s304FqsgA

15 april 2019
Whistleblower-ordninger bliver mere og mere udbredte i danske virksomheder i takt med et stigende antal sager, hvor whistleblowers har haft en afgørende betydning for afsløring af lovovertrædelser. Men hvordan sikrer man et system, hvor medarbejdere trygt kan rapportere mistanker om uregelmæssigheder i virksomheden? Det skal en kommende international standard bidrage til.


Danmark har en stærk stemme

Den kommende standard skal hjælpe organisationer til etablering og vedligeholdelse af et solidt og pålideligt system, hvor medarbejdere og andre interessenter trygt kan rapportere bekymringer og mistanker. Standarden kan samtidig bruges som dokumentation for, at organisationen systematisk arbejder med området.

Standarden bliver udviklet i den internationale standardiseringsorganisation ISO, som over de senere år har udviklet en række governance-standarder, dvs. standarder, der vedrører organisationernes ledelse, kontrol og ansvarlighed. Den seneste er standarden for antikorruption. Fra dansk side deltager en række interessenter i arbejdet med disse standarder gennem et udvalg under Dansk Standard.


Hilsen Peter (y)

phhmw 05-02-2020 09:06

Whistleblower-sag fra Frederiksberg bliver landspolitisk
 
https://www.berlingske.dk/danmark/wh...-landspolitisk

Den tidligere sagsbehandler Bitten Vivi Jensen risikerer fængsel, fordi hun tog sager med hjem for at påvise ulovlig sagsbehandling. Hendes forsvar er et angreb på hele systemet, og en særlig lovændring fra 2018 spiller en nøglerolle i forsvaret.

Det er ikke kun den tidligere sagsbehandler ved Frederiksberg Kommune Bitten Vivi Jensen, der er under anklage. Det er det samlede kommunale beskæftigelsessystem også. I hvert fald hvis det står til Bitten Vivi Jensen og hendes forsvarer.

I 2017 tog hun 90 sager med hjem og gav dem til en journalist. Hun ville påvise ulovlig sagsbehandling. At syge borgere blev tvunget ud i håbløse og ydmygende forløb i stedet for at få den førtidspension, de ifølge loven havde ret til.

Det risikerer hun op til et halvt års fængsel for, og hendes forsvar er en anklage mod systemet. Hun var nødt til at gøre, hvad hun gjorde, mener hun, og ved første retsmøde løftede hendes advokat, Mads Pramming, sløret for, hvordan han vil argumentere for, at kommuner over en bred kam har administreret daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) stort anlagte førtidspensionsreform fra 2012 imod lovens hensigt.

»Der er noget, der tyder på, at kommuner har sagsbehandlet imod lovens intentioner,« sagde han og fandt et dokument frem fra 14. marts 2017.

Borgere, der hverken kan gå eller stå

Ved hjælp af interne e-mail fra rehabiliteringsteamet i Frederiksberg Kommune dokumenterede advokaten, at den første sag, som Bitten Vivi Jensen protesterede over, handlede om en syg borger, der blev visiteret til to års ressourceforløb, selv om borgeren blot var 11 måneder fra at skulle gå på folkepension. Og den form for sagsbehandling var hverken usædvanlig eller hensigten med loven, hvilket han mente, at dokumentet var udtryk for.

»Det er en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, for eksempel i et fleksjob,« stod der i det dokument, der udgik fra beskæftigelsesministeriet til landets kommuner.

Dokumentet er en del af et forløb, der strakte sig fra marts 2017 til juni 2018 og kulminerede i et af de korteste lovforslag i Folketingets dokumentsamling.

»At man er nødt til at skrive til landets kommuner, at ressourceforløb for syge og svage borgere skal være relevant og gøre nytte, fortæller noget om, hvordan kommunerne har forvaltet loven,« siger professor i socialret ved Københavns Universitet, Kirsten Ketscher.

»Siden førtidspensionsreformen blev vedtaget, har vi hørt absurde historier om sengeliggende praktik og ressourceforløb for borgere, der hverken kan gå eller stå. På det tidspunkt i 2017 kan man i beskæftigelsesministeriet ikke længere ignorere de mange absurde sager,« fortæller hun.

Professoren henviser til adskillige historier i medierne. Blandt de mere opsigtsvækkende var en historie fra Nordjyske, som fortalte, at der døde flere borgere i ressourceforløb, end der kom borgere i beskæftigelse.


https://nordjyske.dk/nyheder/flere-d...4-4914bfdf8754

Flere døde end i job
31 danskere har fået job efter ressourceforløb - 35 er døde

Der er større risiko for at dø i de såkaldte ressourceforløb, end der er chance for at få et job. Det viser tal, som NORDJYSKE har samlet ind i landets kommuner.


Hilsen Peter :evil:

phhmw 05-02-2020 20:09

Bitten Vivi Jensen dømt for at lække borgeres sager til journalist
 
https://www.berlingske.dk/danmark/bi...til-journalist

Hun lækkede 90 borgeres personlige oplysninger til en journalist for at bevise ulovlig sagsbehandling i Frederiksberg Kommune. Det er snart tre år siden, og nu har byretten på Frederiksberg afsagt dom.

Hun er netop blevet kendt skyldig i brud på sin tavshedspligt i henhold til staffelovens paragraf 152. Bitten Vivi Jensen slipper for fængsel, men skal betale ti dagbøder af 500 kr. Og så skal hun betale sagens omkostninger.

»Jeg anker dommen. Selvfølgeligt gør jeg det,« siger Bitten Vivi Jensen.

Tilbage i 2017 blev hun fyret, og hun afleverede 90 borgeres sager til en journalist på Information for at dokumentere ulovlig sagsbehandling. Hendes forsvar har lige siden været, at hun er whistleblower,
https://www.berlingske.dk/danmark/bi...gelsessystemet og hun handlede i offentlighedens interesse. https://www.berlingske.dk/danmark/wh...-landspolitisk Hun ville hjælpe syge borgere, som blev sendt fra det ene ressourceforløb til det andet i stedet for at få tilkendt den førtidspension, borgerne havde krav på.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 09-02-2020 14:27

Dom over whistleblower fordrejer tavshedspligtens betydning
 
https://www.a4nu.dk/artikel/forfatte...Tm12DZO2UIhvH4

Lisbeth Riisager Henriksen, forfatter og blogger

Byretsdommen over whistleblower Bitten Vivi Jensen vender fuldstændigt på hovedet, hvad tavshedspligt normalt betyder. Der er ingen krænkede borgere i denne sag, men kun en kommune, der vil lægge låg på veldokumenteret kritik af forvaltningen.

SOM JEG HAR BESKREVET i A4 Nu fredag,
https://www.a4nu.dk/artikel/forfatte...-ytringsfrihed afgav Byretten på Frederiksberg onsdag 5. februar sin dom i strafferetssagen mod whistlebloweren og tidligere kommunal medarbejder Bitten Vivi Jensen. Den kendte hende skyldig i brud på sin tavshedspligt i henhold til Straffelovens paragraf 152 og idømte hende ti dagsbøder à 500 kroner plus sagens omkostninger.

DOMMEN ER PÅ MANGE MÅDER uretfærdig. Men ud over den kritik, jeg allerede har leveret, træder et andet bemærkelsesværdigt forhold i øjnene: Der har ikke været tale om egentlig krænkelse af personer.

Kun kommunen er blevet krænket.:mad: ( som i den grad er ude i bevidste ulovligheder i forhold til uanstændighed og Folketingets love)


Hilsen Peter :evil:

phhmw 11-02-2020 10:13

I det offentlige skyder man budbringeren ved daggry
 
https://jyllands-posten.dk/debat/blo...zD2flsdmqoKlYE

Bitten

Hun brød tavshedspligten for at gøre opmærksom på ulovlig sagsbehandling i forbindelse med tildeling af førtidspension i Frederiksberg Kommune. Syge borgere blev sendt fra det ene ressourceforløb til det andet i stedet for at få den pension, de havde krav på.

Hun havde ret i sine beskyldninger, alligevel blev budbringeren skudt ved daggry. Først fyret, derefter slæbt i retten og nu dømt. Til skræk og advarsel over for andre offentligt ansætte, som måtte føle sig fristet til at følge egen samvittighed frem for kommunale regler og procedurer for persondata.

Det er bestemt ikke en ukendt problemstilling. For to år siden oplevede jeg, hvordan min gode kollega i Københavns Borgerrepræsentation, DF’eren Finn Rudaizky, blev smidt ud af den folkevalgte forsamling, fordi han blev dømt for at have lækket fortrolige oplysninger om terroristen Omar El-Hussein.

Rudaizky havde ligeledes ret. Kommunen havde svigtet på det groveste, på trods af at alle alarmklokker havde bimlet løs i årevis.

Begge sager viser, at der er behov for, at vi ser på reglerne for, hvornår man som offentligt ansat eller kommunalpolitiker kan videregive fortrolige oplysninger, hvis det er i offentlighedens interesse.


Hilsen Peter :evil:

phhmw 11-02-2020 18:10

Danmarks vigtigste Whistleblower kriminaliseret og straffet for at bruge sin ytringsp
 
https://www.facebook.com/permalink.p...00006463864075

Emne: Bitten Vivi Jensen Danmarks vigtigste Whistleblower kriminaliseret og straffet for at bruge sin ytringspligt som offentligt ansat.

Fra: Ulf Harbo


Sendt: 11. februar 2020 14:31
Til: [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Peder Hvelplund <[email protected]>; Victoria Velasquez <[email protected]>

Kære Pernille, Rosa, Jakob, Jette, Peder og Victoria

Jeg er folkevalgt for Enhedslisten og sidder i Norddjurs kommune som byrådskollega.

Jeg håber meget i vil give jer tid til at læse nedenstående da jeg mener det er altafgørende at Enhedslisten bakker 200% op om Bitten Vivi Jensen.

Bittens sag har i mine øjne betydning for jer alle da sagen drejer sig om et af vores demokratis vigtigste grundsten (Demokratiordfører), kommunernes forvaltning af lovgivningen og hvordan de behandler sine borgere (Kommunalordfører) retstilstanden for offentligt ansatte (Retsordfører) Sociale forhold da det Bitten har forsøgt at gøre opmærksom på er hvordan man behandler mennesker i Danmark på landets jobcentre så vi skaber psykiatriske tilfælde, forværre folks sygdomme/helbred og skaber social deroute med en inhuman praksis hvor selv mennesker der går med ble og rollator og intet kan kommer i ressourceforløb på laveste ydelse (Socialordfører, Psykiatriordfører, Sundhedsordfører og Beskæftigelsesordfører).


Hilse Peter (y)

phhmw 02-03-2020 19:00

Syge og fattige betaler whistleblowers bøder
 
https://arbejderen.dk/node/180944?fb...KS8b5N2nYgAh_I

Bitten Vivi Jensen opgiver at anke dom for at bryde tavshedspligt. På kun godt et døgn samlede de sociale modstandsbevægelser penge ind til at dække hendes bøder og udgifter til retssagen.

Det tog i sidste uge kun godt et døgn for de sociale modstandsbevægelser at samle penge ind til at betale de dagbøder, som whistleblower Bitten Vivi Jensen er blevet idømt.

Donationerne kom først og fremmest fra syge og fattige danskere med små beløb helt ned til 20 kroner, siger Ulla Curdt, der er en af initiativtagerne til indsamlingen.

Byretten på Frederiksberg dømte den 5. februar Bitten Vivi Jensen skyldig i at overtræde sin tavshedspligt ved at tage 90 sager om meget syge borgere med hjem og viste dem til en journalist fra Information. Formålet var at dokumentere ulovlig og umenneskelig sagsbehandling i jobcentret, hvor hun havde været ansat.

70.000 KRONER PÅ 36 TIMER
Om aftenen den 24. februar blev indsamlingen til at betale både bøder og sagsomkostninger sat i gang. Mindre end 36 timer senere blev den stoppet igen. Her var der samlet næsten 70.000 kroner sammen.

– Pengene væltede bare ind fra hele landet. De fleste støttebeløb kommer fra folk, der selv sidder i klemme i systemet. Folk står bare sammen, når de oplever et angreb som det her på en af vores frontkæmpere, siger Ulla Curdt.

Hun understreger, at der også kom større støttebeløb fra for eksempel fagforeningen LFS, Næstehjælperne og flere privatpersoner.


Hilsen Peter (y)

phhmw 17-03-2020 20:10

Whistleblower-TV Danmark
 
https://www.facebook.com/Whistleblow.../?__tn__=HHH-R

Om
Whistleblower-TV er et initiativ startet af researcher, aktivist og udd. lærer Josef Hanji, for at få whistlblowernes historier ud i offentligheden

I dag skydes det nye private initiativ Whistleblower-TV i gang, her på siden ser du den første spæde skabelon til det, som forhåbentlig bliver din informationskilde til de usagte historier, der ikke altid når mainstreampressens forsider og nyhedsindslag.

Dette initiativ er inspireret af whistleblowerkonferencen på Christiansborg d. 7. november, på konferencen blev der fra flere sider givet udtryk for, at der var et behov for et system der kunne bakke op om whistleblowerne. Lige nu står whistleblowere som ene mand i mod systemet, whistleblowernes kamp må være system mod system, hvis kampen skal være fair.

Dette er blot et lille ydmygt forsøg, på at skabe en platform som kan virke som whistleblowernes talerør. Men platformen kan ikke stå alene, den har brug for jeres hjælp til at vokse og forgrene sig. Det er jeres likes og delinger af sidens materiale, som i virkeligheden skaber platformen og linjerne frem til modtagerne.

Tak til alle jer der allerede har taget godt i mod Whistleblower-TV, lad os sammen bringe whistleblowernes historier frem i lyset. Stop endelig ikke med at sende beskeder med gode forslag, hilsner, links og andet materiale, det er sammen vi gør en forskel - tiden er nu.

"I en tid med universelt bedrag, vil det at sige sandheden blive betragtet som en revolutionær handling" - George Orwell.

Dagbladet Arbejderen, Amnesty International og Transparancy International afholdte torsdag d. 7. november 2013, whistleblowerkonference i Landstingssalen på Christiansborg. Whistleblower-TV er et privat forsøg på at bringe whistleblowernes historier til offentlighedens kendskab, det er inspireret af Whistleblowerkonferencen, men har ingen organisatorisk sammenhæng med arrangørerne af konferencen. Det er et forsøg på at skabe en lille del af et folkeligt system, der kan bakke om dem der forsøger at bryde tavsheden.


Her kan du se tre af de personer der udtalte sig på konferencen, to whistleblowers og en whistleblower-advokat.

Anders Koustrup Kærgaard er underretningsofficer, Irak-veteran og whistleblower. Han lækkede den meget omtalte Irak-video der beviste, at Det Danske Forsvar var bevidste om, at uskyldige mennesker blev fængslet til tortur i bl.a. Abu Graib-fængslet. Hør hvad der skete for Anders da han forsøgte at afsløre løgnen, og se også hvordan han ved konferencen modtager Patrick Mac Manus Prisen 2013. Efterfølgende giver han et uddybende interview.


Whistleblowers på Borgen 7/11-13 - Anders Kærgaard, (vid. 1 af 3) https://www.facebook.com/photo.php?v=10202490011988487


Whistleblowers på Borgen 7/11-13 - Anders Kærgaard, (vid. 2 af 3) https://www.facebook.com/photo.php?v=10202490103990787


Whistleblowers på Borgen 7/11-13 - Anders Kærgaard, (vid. 3 af 3) https://www.facebook.com/photo.php?v=10202490187192867


Whistleblower Anders K. Kærgaard modtager Mac Manus Pris 2013 https://www.facebook.com/photo.php?v=10202470065849846


Whistleblowerinterview med Anders K. Kærgaard d. 7. nov. 2013. https://www.facebook.com/photo.php?v=10202469454914573


Dorte Jensen havde arbejdet på den samme Mærsk boreplatform i 12 år, da hun begyndte at gøre opmærksom på svindel med vandprøver, der skulle sikre at boreplatformen overholdte miljøreglerne. Men hendes kamp for at få sandheden frem, gjorde at hun selv endte som den jagtede. Hør hendes skræmmende historie om, hvad der skete i den sag.

Whistleblowers på Borgen 7/11-13, Dorte Jensen (vid. 1 af 2) https://www.facebook.com/photo.php?v=10202490237674129


Whistleblowers på Borgen 7/11-13, Dorte Jensen (vid. 2 af 2) https://www.facebook.com/photo.php?v=10202490378717655


Bjørn Elmquist har været retsordfører for forskellige partier, han har kørt et hav af sager som forsvarer, bl.a. også for Danmarks første whistleblower i forhold til krigen mod terror, Frank Grevil. Han bevægede sig i magtens korridorer under Tamilsagen, og bringer nogle spændende betragtninger ind i debatten.

Whistleblowers på Borgen 7/11-13, Bjørn Elmquist (vid. 1 af 2) https://www.facebook.com/photo.php?v=10202490510120940


Whistleblowers på Borgen 7/11-13, Bjørn Elmquist (vid. 2 af 2) https://www.facebook.com/photo.php?v=10202490694925560


Lavet af Whistleblower-TV Danmark, i folkets interesse.
categories
Fællesskab

Hilsen Peter (y)

phhmw 17-04-2020 19:08

Nyt whistleblowerdirektiv er endeligt vedtaget
 
https://www.kromannreumert.com/Nyhed...eligt-vedtaget

https://www.kromannreumert.com/apiv2/news/?id={B1CFA381-ADA1-4673-8458-B62D8DA9381A}&type=pdf

8.10.2019

Rådet for Den Europæiske Union har mandag den 7. oktober 2019 endeligt vedtaget et nyt whistleblowerdirektiv, der forpligter arbejdsgivere med minimum 50 ansatte til at etablere en whistleblowerordning, og som udvider området for, hvornår der som minimum skal ske indberetning af overtrædelser inden for en række specifikke områder.

Direktivets vedtagelseshistorik

Europa-Parlamentet vedtog i april 2019 et whistleblowerdirektiv, der forpligter endnu flere arbejdsgivere inden for såvel den private som den offentlige sektor til at etablere whistleblowerordninger. Mandag den 7. oktober blev direktivet endeligt vedtaget i Rådet for Den Europæiske Union. EU's medlemsstater har nu en frist på 2 år til at vedtage nationale regler, der implementerer direktivet.

Direktivets indhold

Direktivet giver medarbejdere i såvel den private som den offentlige sektor mulighed for anonymt at indberette en virksomheds overtrædelser på en række specifikke områder, herunder eksempelvis hvidvaskning af penge, offentlige indkøb, finansielle tjenesteydelser, produkt- og transportsikkerhed, folkesundhed og forbruger- og databeskyttelse. Omfanget af de specifikke områder, der er omfattet af direktivet, er således udvidet betydeligt, og lovpligtige whistleblowerordninger i Danmark vil fremover ikke længere være begrænset til overtrædelser af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed eller anden særlovgivning.

Private virksomheder vil kun være omfattet af direktivet, hvis virksomheden har mindst 50 medarbejdere, medmindre andet følger af anden EU-lovgivning. De enkelte medlemsstater har dog mulighed for at bestemme, at private virksomheder med under 50 medarbejdere også skal være omfattet af direktivet og dermed forpligtet til at etablere en whistleblowerordning.

Medarbejdere får med direktivet mulighed for at foretage indberetninger gennem virksomhedens egen whistleblowerordning eller direkte til en kompetent myndighed. Beskyttelsen mod repressalier gælder uanset, om indberetningerne sker gennem virksomhedens egen whistleblowerordning eller direkte til den kompetente myndighed. Desuden omfatter beskyttelsen ikke alene medarbejderen, men også dennes familie, pårørende og kollegaer.

Det følger af direktivet, at alle medlemsstater skal udpege kompetente myndigheder, der kan håndtere indberetninger fra medarbejdere.

Det er op til virksomhederne selv at beslutte, om whistleblowerordningen skal administreres af virksomheden selv eller en ekstern tredjepart.


Hilsen Peter (y)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 10:26.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension