Rettigheder under en virksomhedspraktik nr.1
Indsendt 01-05-2009 kl. 20:20 af Kimse
Rettigheder under en virksomhedspraktik
I klagen ses det tydeligt, at alle instanser sender problemet vider, for til sidst at prøve at feje sagen ind under gulvtæppet.
Arbejdsmarkedets Ankenævn mener i deres forklaring til deres afgørelse, at personer i virksomhedspraktik, der udfører arbejde under en overenskomst også er underlagt samme overenskomst, når der anmodes og klages over at vedkommen ønsker en arbejdskontrakt efter EU direktivet af 14. oktober 1991 for arbejdsforholdet.
Kort klage oversigt:
Klagen blev indgivet til Århus kommune, som fremsendte den til Beskæftigelse-Ankenævnet.
Beskæftigelseankenævnet oversendte klagesagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Hele sagen er nu fremsendt til vores kære Ombudsmanden, og vi må afvente svaret derfra.
Til Beskæftigelsesankenævnet
Nicolai Abildgaard 06.03 2008
journal 2007- 441/126
Ret til en arbejdskontrakt efter De Europæiske Fællesskabers direktiv af 14. oktober 1991
Jeg har konkret gjort krav på en skriftlig arbejdskontrakt overfor kommunen efter EU direktivet. Hvortil jeg som arbejdstager, minimum skal modtage en arbejdskontrakt eller andet dokument, der svarer til bestemmelserne i EU direktivet.
RAADETS DIREKTIV af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakter eller ansættelsesforholdet (91/533/EØF). EU direktivet gælder, hvor jeg som arbejdstager i en periode præstere tjenesteydelser mod vederlag, for en anden og efter dennes anvisninger i mere end 8 timer længer end 1 måned. Direktivet er en sikring der skal ydes i ethvert tilfælde, hvor en arbejdstager står til rådighed for en arbejdsgiver, og hvor en effektiv beskyttelse ikke er sikret på anden måde, uanset årsagen hertil, der særlig herunder gælder EU direktivet, hvor pågældende arbejdstager ikke er organiseret.
Arbejdskontrakt for arbejdsforholdet
Eftersom jeg er på arbejdsmarkedet som arbejdstager og medarbejder, ved deltagelse i et arbejdsforhold, hvor arbejdet normalt blev udført af andre til overenskomstmæssigt vederlag, og hvor arbejdsforholdet varierede over dag/aften og weekend, Samt når arbejdstiden er fastlagt efter en vagtplan, vil arbejdstiden være det tidsrum, hvor jeg som arbejdstager står til arbejdsgiverens rådighed mod vederlag.
Når en arbejdstager nægtes, at blive underrettet ved en skriftlig arbejdskontrakt. Betyder det konkret, at der ikke forefindes en skriftlig aftale eller andet dokument med identisk indhold, før der netop er blevet oplyst om vilkårene for arbejdsforholdet og som jeg klager over.
Vederlag / Tjenesteydelsen
Efter EU direktiv af 14. oktober 1991, er det ikke hvilken slags job der udføres, eller efter hvilken slags vederlag som udbetales, samt det er helt uden betydning i hvilken form for vederlag en arbejdstager end måtte modtage i vederlag som løn eller i form af kost og logi eller nedsættelse af husleje i forbindelse med sin arbejdsindsats, der som udgangspunkt er omfattet af vederlagsbegrebet.
Bemærk efter Lov nr. 174 af 27. februar 2007 § 1. Stk. 2. Som lønmodtagere anses personer, der modtager vederlag for tjenesteydelser.
Tjenesteydelsen kan bestå i, at et arbejde udføres af en arbejdstager i henhold til en aftale eller i, at der stilles arbejdstagere til rådighed for en virksomhed på grundlag af en offentlig eller en privat kontrakt.
Vederlagsbegrebet svarer til lønmodtagerbegrebet i skattelovgivningen; eksempelvis svarer personer, hvis indkomst er skattepligtig som A-indkomst, til personkredsen som omfattet af lov om arbejdskontrakter, hvor A-indkomst, der er undergivet oplysningspligt, omfatter løn, gratiale, provision og vederlag, der er udbetalt for personligt arbejde i tjenesteforhold, som igen betyder at en arbejdsgiver er forpligtet til at indeholde A-skat i en medarbejders udbetalte vederlag, også skal udarbejde en arbejdskontrakt for samme medarbejder.
EF domstolen understeger om vederlag, at der ikke kan opstilles beløbsmæssige krav til betaling for en tjenesteydelse, for at være en tjenesteydelse. Selv om formålet med en ydelse er andet end at tjene penge, bliver arbejdet i en arbejdsaktivering dog ikke udført gratis, og dermed er ydelsen uanset dets størrelse som modtages, at være vederlag.
Arbejdstager
Direktiv af 14. oktober 1991 anvendelsesområde: Dette direktiv gælder for enhver arbejdstager, hvis arbejdskontrakt eller ansættelsesforhold er defineret i den gældende lovgivning i en medlemsstat og/eller er omfattet af gældende lovgivning i en medlemsstat.
Begrebet "arbejdstager" har således en EU-retlig betydning, som ikke afhænger af kriterier, der er fastsat i den nationale lovgivning. Begrebet arbejdstager er enhver, der udøver en faktisk og reel beskæftigelse. Det væsentligste kendetegn ved et arbejdsforhold, er at arbejdstageren i en vis periode præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger i mere end 8 timer længer end 1 måned.
Det fremgår af retspraksis, at status som arbejdstager kun mistes ved arbejdsforholdets ophør med mindre det dokumenteres, at en arbejdstager reelt ikke er arbejdssøgende, eller står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 43. Personer i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.
Efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har virksomhedspraktik erstattet de hidtidige aktiveringsredskaber som arbejdspraktik, og individuelt jobtræning. Dvs. der er sket en afskaffelse af de hidtidige gældende regler, om at der konkret kun måtte udføres arbejde, der ellers ikke ville blive udført som ordinært arbejde. For efter vejledningen til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, må en arbejdstager derimod nu gerne udføre ordinært arbejde både for det offentlige og i private virksomheder.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har tidligere svaret på et § 20 spørgsmål om at arbejdskontrakter til personer i arbejdsaktivering. Her erklærede han, at arbejdsaktivering i form af bl.a. virksomhedspraktik er en ”Uddannelse”.
Efter lovgivning på området kan der konkret ikke ydes vederlag til personer under en uddannelse, de skal derimod modtage ydelsen SU. Og i forbindelse med behandlingen af notifikationsbegæringen, gjorde EU Kommissionen opmærksom på forordning nr. 68/2001 af 12. januar 2001 om uddannelsesstøtte og opfordrede de danske myndigheder til at vurdere mulighederne for at trække sin anmeldelse af virksomhedspraktik tilbage under henvisning til denne forordning. Hvor det fremgår, at praktikpladser er uddannelse og derfor ikke skal anmeldes som statsstøtte til EU Kommissionen.
Lov nr. 174 af 27. februar 2007
Fastsætter hvad der skal oplyses om. Loven regulerer ikke hvilke vilkår der gældende i arbejdsforholdet eller er grundlaget for at blive ansat, men har alene til formål, at der skriftligt bekræftes, hvad der allerede er aftalt ved arbejdsforholdet start.
Arbejdsmarkedscentret begrunder ikke afgørelse af 03.12 2007 efter direktiv af 14. oktober 1991 for arbejdskontrakter, eller henviser sit afslag til, at arbejdstageren henhører under en områdeoverenskomst eller anden indgået skriftlig aftale for udført arbejde mod vederlag.
Beskæftigelsesankenævnet skal bemærke at arbejdsmarkedscentret afslag ikke er givet efter KL’s overenskomster med KTO, der har implementeret EU direktivets bestemmelser i KTO´s overenskomster, der ellers giver Arbejdsmarkedscentret som myndighed en mulighed for inden en måned efter tiltrædelse i en arbejdsaktivering, at der udfærdiges en arbejdskontrakt, der ville afhjælpe kravet inden 15 dage efter en forespørgsel fra arbejdstager som er givet herom.
EU Kommissionen.
En klage jeg har fremsendt til EU Kommissionen over manglende implementering af direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991, hvortil de danske myndigheder (Beskæftigelsesministeriet) har svaret EU Kommissionen, at Danmark har gennemført direktiv 911/533/EØF, og at vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet gælder også arbejdstagere i arbejdsaktivering.
Beskæftigelsesankenævnet bedes venligst, indhente fuld dokumentation for arbejdsforholdet ved arbejdsmarkedscentret, der kun henviser deres afgørelse til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden at fremlægge oplysninger for arbejdsforholdet, eller hvilken lovgrundlag arbejdsaktiveringen er underlagt ren lovmæssig, og hvad klagen konkret omhandler. Dertil samarbejdsaftaler der er indgået med anden aktør og aktiveringsstedet, og hvilken godkendelse af forsikringsforhold og myndighedstilladelser der er givet til rette arbejdsaktivering.
Nicolai Abildgaard bedes venligst bekræfte modtagelsen til klagesag journal 2007- 441/126.
Med venlig hilsen
Xxx
.
Til Beskæftigelsesankenævnet
Nicolai Abildgaard 25.06 2008
Tillæg til journal 2007- 441/126
Efter aftale med Nicolai Abildgaard fremsendes dette tillæg, samt at Beskæftigelsesankenævnet stadig gerne må præciser de tidligere 5 punkter, om EU direktivet aktuelt er i overensstemmelse med lovgivningen og om retspraksis for tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven for jobplaner og den skriftlige dokumentationen fra repræsentanter for virksomhedens ansatte m.m. ikke fremgår i sagen.
Tillæg til journal 2007- 441/126
- 1 - Der er ikke inden tilbuddet om arbejdsaktiveringen, givet klager en lovpligtig jobplan, som en garantiforskrift og derfor en overtrædelse af retssikkerhedslovens § 4.
- 2 - Anden aktør i klagesagen kunne og måtte først efter lovgivningen pr. 01.01 2008 give tilbud om arbejdsaktivering udenom kommunen.
- 3 - Dertil mangler en skriftlig dokumentation på, at repræsentanter for virksomhedens ansatte er blevet hørt jf. bekendtgørelsen.
Med venlig hilsen
Xxx
I klagen ses det tydeligt, at alle instanser sender problemet vider, for til sidst at prøve at feje sagen ind under gulvtæppet.
Arbejdsmarkedets Ankenævn mener i deres forklaring til deres afgørelse, at personer i virksomhedspraktik, der udfører arbejde under en overenskomst også er underlagt samme overenskomst, når der anmodes og klages over at vedkommen ønsker en arbejdskontrakt efter EU direktivet af 14. oktober 1991 for arbejdsforholdet.
Kort klage oversigt:
Klagen blev indgivet til Århus kommune, som fremsendte den til Beskæftigelse-Ankenævnet.
Beskæftigelseankenævnet oversendte klagesagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Hele sagen er nu fremsendt til vores kære Ombudsmanden, og vi må afvente svaret derfra.
Til Beskæftigelsesankenævnet
Nicolai Abildgaard 06.03 2008
journal 2007- 441/126
Ret til en arbejdskontrakt efter De Europæiske Fællesskabers direktiv af 14. oktober 1991
Jeg har konkret gjort krav på en skriftlig arbejdskontrakt overfor kommunen efter EU direktivet. Hvortil jeg som arbejdstager, minimum skal modtage en arbejdskontrakt eller andet dokument, der svarer til bestemmelserne i EU direktivet.
RAADETS DIREKTIV af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakter eller ansættelsesforholdet (91/533/EØF). EU direktivet gælder, hvor jeg som arbejdstager i en periode præstere tjenesteydelser mod vederlag, for en anden og efter dennes anvisninger i mere end 8 timer længer end 1 måned. Direktivet er en sikring der skal ydes i ethvert tilfælde, hvor en arbejdstager står til rådighed for en arbejdsgiver, og hvor en effektiv beskyttelse ikke er sikret på anden måde, uanset årsagen hertil, der særlig herunder gælder EU direktivet, hvor pågældende arbejdstager ikke er organiseret.
Arbejdskontrakt for arbejdsforholdet
Eftersom jeg er på arbejdsmarkedet som arbejdstager og medarbejder, ved deltagelse i et arbejdsforhold, hvor arbejdet normalt blev udført af andre til overenskomstmæssigt vederlag, og hvor arbejdsforholdet varierede over dag/aften og weekend, Samt når arbejdstiden er fastlagt efter en vagtplan, vil arbejdstiden være det tidsrum, hvor jeg som arbejdstager står til arbejdsgiverens rådighed mod vederlag.
Når en arbejdstager nægtes, at blive underrettet ved en skriftlig arbejdskontrakt. Betyder det konkret, at der ikke forefindes en skriftlig aftale eller andet dokument med identisk indhold, før der netop er blevet oplyst om vilkårene for arbejdsforholdet og som jeg klager over.
Vederlag / Tjenesteydelsen
Efter EU direktiv af 14. oktober 1991, er det ikke hvilken slags job der udføres, eller efter hvilken slags vederlag som udbetales, samt det er helt uden betydning i hvilken form for vederlag en arbejdstager end måtte modtage i vederlag som løn eller i form af kost og logi eller nedsættelse af husleje i forbindelse med sin arbejdsindsats, der som udgangspunkt er omfattet af vederlagsbegrebet.
Bemærk efter Lov nr. 174 af 27. februar 2007 § 1. Stk. 2. Som lønmodtagere anses personer, der modtager vederlag for tjenesteydelser.
Tjenesteydelsen kan bestå i, at et arbejde udføres af en arbejdstager i henhold til en aftale eller i, at der stilles arbejdstagere til rådighed for en virksomhed på grundlag af en offentlig eller en privat kontrakt.
Vederlagsbegrebet svarer til lønmodtagerbegrebet i skattelovgivningen; eksempelvis svarer personer, hvis indkomst er skattepligtig som A-indkomst, til personkredsen som omfattet af lov om arbejdskontrakter, hvor A-indkomst, der er undergivet oplysningspligt, omfatter løn, gratiale, provision og vederlag, der er udbetalt for personligt arbejde i tjenesteforhold, som igen betyder at en arbejdsgiver er forpligtet til at indeholde A-skat i en medarbejders udbetalte vederlag, også skal udarbejde en arbejdskontrakt for samme medarbejder.
EF domstolen understeger om vederlag, at der ikke kan opstilles beløbsmæssige krav til betaling for en tjenesteydelse, for at være en tjenesteydelse. Selv om formålet med en ydelse er andet end at tjene penge, bliver arbejdet i en arbejdsaktivering dog ikke udført gratis, og dermed er ydelsen uanset dets størrelse som modtages, at være vederlag.
Arbejdstager
Direktiv af 14. oktober 1991 anvendelsesområde: Dette direktiv gælder for enhver arbejdstager, hvis arbejdskontrakt eller ansættelsesforhold er defineret i den gældende lovgivning i en medlemsstat og/eller er omfattet af gældende lovgivning i en medlemsstat.
Begrebet "arbejdstager" har således en EU-retlig betydning, som ikke afhænger af kriterier, der er fastsat i den nationale lovgivning. Begrebet arbejdstager er enhver, der udøver en faktisk og reel beskæftigelse. Det væsentligste kendetegn ved et arbejdsforhold, er at arbejdstageren i en vis periode præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger i mere end 8 timer længer end 1 måned.
Det fremgår af retspraksis, at status som arbejdstager kun mistes ved arbejdsforholdets ophør med mindre det dokumenteres, at en arbejdstager reelt ikke er arbejdssøgende, eller står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 43. Personer i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.
Efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har virksomhedspraktik erstattet de hidtidige aktiveringsredskaber som arbejdspraktik, og individuelt jobtræning. Dvs. der er sket en afskaffelse af de hidtidige gældende regler, om at der konkret kun måtte udføres arbejde, der ellers ikke ville blive udført som ordinært arbejde. For efter vejledningen til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, må en arbejdstager derimod nu gerne udføre ordinært arbejde både for det offentlige og i private virksomheder.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har tidligere svaret på et § 20 spørgsmål om at arbejdskontrakter til personer i arbejdsaktivering. Her erklærede han, at arbejdsaktivering i form af bl.a. virksomhedspraktik er en ”Uddannelse”.
Efter lovgivning på området kan der konkret ikke ydes vederlag til personer under en uddannelse, de skal derimod modtage ydelsen SU. Og i forbindelse med behandlingen af notifikationsbegæringen, gjorde EU Kommissionen opmærksom på forordning nr. 68/2001 af 12. januar 2001 om uddannelsesstøtte og opfordrede de danske myndigheder til at vurdere mulighederne for at trække sin anmeldelse af virksomhedspraktik tilbage under henvisning til denne forordning. Hvor det fremgår, at praktikpladser er uddannelse og derfor ikke skal anmeldes som statsstøtte til EU Kommissionen.
Lov nr. 174 af 27. februar 2007
Fastsætter hvad der skal oplyses om. Loven regulerer ikke hvilke vilkår der gældende i arbejdsforholdet eller er grundlaget for at blive ansat, men har alene til formål, at der skriftligt bekræftes, hvad der allerede er aftalt ved arbejdsforholdet start.
Arbejdsmarkedscentret begrunder ikke afgørelse af 03.12 2007 efter direktiv af 14. oktober 1991 for arbejdskontrakter, eller henviser sit afslag til, at arbejdstageren henhører under en områdeoverenskomst eller anden indgået skriftlig aftale for udført arbejde mod vederlag.
Beskæftigelsesankenævnet skal bemærke at arbejdsmarkedscentret afslag ikke er givet efter KL’s overenskomster med KTO, der har implementeret EU direktivets bestemmelser i KTO´s overenskomster, der ellers giver Arbejdsmarkedscentret som myndighed en mulighed for inden en måned efter tiltrædelse i en arbejdsaktivering, at der udfærdiges en arbejdskontrakt, der ville afhjælpe kravet inden 15 dage efter en forespørgsel fra arbejdstager som er givet herom.
EU Kommissionen.
En klage jeg har fremsendt til EU Kommissionen over manglende implementering af direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991, hvortil de danske myndigheder (Beskæftigelsesministeriet) har svaret EU Kommissionen, at Danmark har gennemført direktiv 911/533/EØF, og at vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet gælder også arbejdstagere i arbejdsaktivering.
Beskæftigelsesankenævnet bedes venligst, indhente fuld dokumentation for arbejdsforholdet ved arbejdsmarkedscentret, der kun henviser deres afgørelse til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden at fremlægge oplysninger for arbejdsforholdet, eller hvilken lovgrundlag arbejdsaktiveringen er underlagt ren lovmæssig, og hvad klagen konkret omhandler. Dertil samarbejdsaftaler der er indgået med anden aktør og aktiveringsstedet, og hvilken godkendelse af forsikringsforhold og myndighedstilladelser der er givet til rette arbejdsaktivering.
Nicolai Abildgaard bedes venligst bekræfte modtagelsen til klagesag journal 2007- 441/126.
Med venlig hilsen
Xxx
.
Til Beskæftigelsesankenævnet
Nicolai Abildgaard 25.06 2008
Tillæg til journal 2007- 441/126
Efter aftale med Nicolai Abildgaard fremsendes dette tillæg, samt at Beskæftigelsesankenævnet stadig gerne må præciser de tidligere 5 punkter, om EU direktivet aktuelt er i overensstemmelse med lovgivningen og om retspraksis for tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven for jobplaner og den skriftlige dokumentationen fra repræsentanter for virksomhedens ansatte m.m. ikke fremgår i sagen.
Tillæg til journal 2007- 441/126
- 1 - Der er ikke inden tilbuddet om arbejdsaktiveringen, givet klager en lovpligtig jobplan, som en garantiforskrift og derfor en overtrædelse af retssikkerhedslovens § 4.
- 2 - Anden aktør i klagesagen kunne og måtte først efter lovgivningen pr. 01.01 2008 give tilbud om arbejdsaktivering udenom kommunen.
- 3 - Dertil mangler en skriftlig dokumentation på, at repræsentanter for virksomhedens ansatte er blevet hørt jf. bekendtgørelsen.
Med venlig hilsen
Xxx
Kommentarer i alt 0
