De nye velfærdsydelser
Indsendt 31-01-2009 kl. 15:39 af Kimse
De nye velfærdsydelser
Regeringens mål er, at alle syge og ledige skal ud af offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet.
Regeringen er aldrig er blevet enig med sig selv. Om hvem der skal ”ind” på arbejdsmarkedet, og hvem skal ”ud” på arbejdsmarkedet. For er det de ledige uden en ordinær løn i tvangsaktivering, der skal ”ind” på arbejdsmarkedet, eller er det de ledige på velfærdsydelser med statsstøtte i baglommen til arbejdsgiveren, der skal ”ud” på arbejdsmarkedet.
Hensigten med regeringens mål, er ikke at pointere nødvendigheden af, at ledige placeres i rigtigt arbejde, men i diverse aktiveringsprojekter der ikke opkvalificere til job på arbejdsmarkedet.
Derfor kan Regeringen da godt stille spørgsmål ved, om hvorfor arbejdsmarkedet ikke står til rådighed for dem på offentlig forsørgelse. For de ledige er ikke langtidsledig, fordi de ikke søger job, men fordi arbejdsgiverne ikke vil ansætte dem, fordi de ikke har de rette kvalifikationer.
Arbejdsgiverne har gennem flere år hørt og nu lært, at ledige kun kan yde den gode arbejdskraft, hvis der følger en velfærdsydelse med, og at de ledige skal forblive på sin offentlig forsørgelse for deres arbejde i virksomheden.
Regeringen siger således, at de tager sig af de mennesker der ikke kan klare sig selv, og dem der modtager offentlig forsørgelse, og kan arbejde, skal iarbejde. Om det så bliver et tvangsarbejde på en forsat overførselsindkomst, eller på offentlig statsstøtte under en virksomhedspraktik, er da en modsætning der skriger til himlen, mod regeringens mål, med at ledige skal ud af offentlig forsørgelse.
Se på aktivering i Vejledning og Opkvalificering, der ”kunne” være den uddannelsesindsat som alle ved de ledige mangler. Men ordningen blev til kun et kommunalt tvangsaktiveringsprojekt, hvor ledige skal udføre et stykke arbejde for de lokale virksomheder på sin offentlige forsørgelse og udgøre det for en løn, selvom regeringen siger igen og igen at de ledige skulle væk fra offentlige forsørgelse, fordi det ikke er regeringens mål at fastholde ledige og syge på offentlige forsørgelse.
Overførselsindkomster betegner alle indkomster, som stammer fra Statskassen. Hvorfratre af fire personer på en eller anden måde modtager penge fra Staten hver måned. Studerende får SU, efterlønnere får efterløn, ledige får dagpenge, og ældre får folkepension. Lejere får boligydelse og kontanthjælp gives til de fattigste. De syge modtager sygedagpenge, og starthjælpsmodtager gives overlevelsespenge og sidst fleksjobber der billig parkeres på ledighedsydelsen som et alternativ til førtidspension.
Socialsamfundet
I 60′erne levede ca. 200.000 personer alene af offentlige ydelser - i dag er det fem gange så mange. Selv vores beskæftigelsesminister blev forbavset over, at gruppen af personer med andre problemer end ledighed er vokset fra 435.000 i 2000 til 481.000.
På arbejdsmarkedet findes flere nye offentlige ydelsesmodtager som ikke daglig kan ses eller bliver medregnet. I dag kan ledige have 5 eller flere sagsbehandler på samme tid. Hvor anden aktør og deres aktiveringskonsulenter er ikke medtaget. Samt en arbejdsgiver der modtager løn-støtte og gratis arbejdskraft.
Velfærdssamfundet er ikke mere forbundet med social sikkerhed for ledige og syge, men skal kun sikrer ydelser såsom folkepension, sygehusophold og pleje. Men betyder det, at velfærdsydelser skal være uden en offentlig forsørgelse til syge og ledige. Spørgsmålet må tiden vise.
Velfærd er en ydelse der gives til arbejdsgiveren
Under dække af et socialt engagement, og som ingen tør råbe op om, som at offentlig forsørgelse i form af støtteordninger betalt af Statskasse til virksomheder. Hvor ingen af disse ydelser til arbejdsgiveren som sådan, bringe de syge eller langtidsledige ud af den offentlige forsørgelse.
Rådighedsvurdering af arbejdsgiveren
Når de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, bør der være mulighed for en rådighedsafprøvning. Regeringen initiativer om en systematisk rådighedsvurdering hver 3. måned af ledige og syge. Kan også være en rådighedsafprøvning af, om arbejdsgiveren aldrig eller altid tilbyde ledige et job, hvor der indgår støtteordninger betalt af Statskasse. Dette vil da være en nyttig kontrol.
Regeringens mål er, at alle syge og ledige skal ud af offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet.
Regeringen er aldrig er blevet enig med sig selv. Om hvem der skal ”ind” på arbejdsmarkedet, og hvem skal ”ud” på arbejdsmarkedet. For er det de ledige uden en ordinær løn i tvangsaktivering, der skal ”ind” på arbejdsmarkedet, eller er det de ledige på velfærdsydelser med statsstøtte i baglommen til arbejdsgiveren, der skal ”ud” på arbejdsmarkedet.
Hensigten med regeringens mål, er ikke at pointere nødvendigheden af, at ledige placeres i rigtigt arbejde, men i diverse aktiveringsprojekter der ikke opkvalificere til job på arbejdsmarkedet.
Derfor kan Regeringen da godt stille spørgsmål ved, om hvorfor arbejdsmarkedet ikke står til rådighed for dem på offentlig forsørgelse. For de ledige er ikke langtidsledig, fordi de ikke søger job, men fordi arbejdsgiverne ikke vil ansætte dem, fordi de ikke har de rette kvalifikationer.
Arbejdsgiverne har gennem flere år hørt og nu lært, at ledige kun kan yde den gode arbejdskraft, hvis der følger en velfærdsydelse med, og at de ledige skal forblive på sin offentlig forsørgelse for deres arbejde i virksomheden.
Regeringen siger således, at de tager sig af de mennesker der ikke kan klare sig selv, og dem der modtager offentlig forsørgelse, og kan arbejde, skal iarbejde. Om det så bliver et tvangsarbejde på en forsat overførselsindkomst, eller på offentlig statsstøtte under en virksomhedspraktik, er da en modsætning der skriger til himlen, mod regeringens mål, med at ledige skal ud af offentlig forsørgelse.
Se på aktivering i Vejledning og Opkvalificering, der ”kunne” være den uddannelsesindsat som alle ved de ledige mangler. Men ordningen blev til kun et kommunalt tvangsaktiveringsprojekt, hvor ledige skal udføre et stykke arbejde for de lokale virksomheder på sin offentlige forsørgelse og udgøre det for en løn, selvom regeringen siger igen og igen at de ledige skulle væk fra offentlige forsørgelse, fordi det ikke er regeringens mål at fastholde ledige og syge på offentlige forsørgelse.
Overførselsindkomster betegner alle indkomster, som stammer fra Statskassen. Hvorfratre af fire personer på en eller anden måde modtager penge fra Staten hver måned. Studerende får SU, efterlønnere får efterløn, ledige får dagpenge, og ældre får folkepension. Lejere får boligydelse og kontanthjælp gives til de fattigste. De syge modtager sygedagpenge, og starthjælpsmodtager gives overlevelsespenge og sidst fleksjobber der billig parkeres på ledighedsydelsen som et alternativ til førtidspension.
Socialsamfundet
I 60′erne levede ca. 200.000 personer alene af offentlige ydelser - i dag er det fem gange så mange. Selv vores beskæftigelsesminister blev forbavset over, at gruppen af personer med andre problemer end ledighed er vokset fra 435.000 i 2000 til 481.000.
På arbejdsmarkedet findes flere nye offentlige ydelsesmodtager som ikke daglig kan ses eller bliver medregnet. I dag kan ledige have 5 eller flere sagsbehandler på samme tid. Hvor anden aktør og deres aktiveringskonsulenter er ikke medtaget. Samt en arbejdsgiver der modtager løn-støtte og gratis arbejdskraft.
- En jobkonsulent i jobcenter til den beskæftigelses rettede indsats
- En sagsbehandler til foranstaltninger i en børne- og ungeafdeling
- En økonomisagsbehandler i en ydelsesafdeling
- En sagsbehandler til modtagelse, behandlingsindsats i en socialafdeling
- En sagsbehandler til handicapforanstaltninger i en handicapafdeling
- Og der findes flere end de nævnte
Velfærdssamfundet er ikke mere forbundet med social sikkerhed for ledige og syge, men skal kun sikrer ydelser såsom folkepension, sygehusophold og pleje. Men betyder det, at velfærdsydelser skal være uden en offentlig forsørgelse til syge og ledige. Spørgsmålet må tiden vise.
Velfærd er en ydelse der gives til arbejdsgiveren
Under dække af et socialt engagement, og som ingen tør råbe op om, som at offentlig forsørgelse i form af støtteordninger betalt af Statskasse til virksomheder. Hvor ingen af disse ydelser til arbejdsgiveren som sådan, bringe de syge eller langtidsledige ud af den offentlige forsørgelse.
Rådighedsvurdering af arbejdsgiveren
Når de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, bør der være mulighed for en rådighedsafprøvning. Regeringen initiativer om en systematisk rådighedsvurdering hver 3. måned af ledige og syge. Kan også være en rådighedsafprøvning af, om arbejdsgiveren aldrig eller altid tilbyde ledige et job, hvor der indgår støtteordninger betalt af Statskasse. Dette vil da være en nyttig kontrol.
Kommentarer i alt 0
