K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Blogs > Kimse

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Bedøm dette Indlæg

Syge kan visiteres til skånejob

Indsendt 26-12-2008 kl. 14:05 af Kimse

Syge kan visiteres til skånejob


Hvad sker der i 2009

Der mangler stadig en nedre grænse for hvornår der kan visiteres til fleksjob. Alle ved at arbejdsgiveren sætter penge til ved tilbud om fleksjob under 12½ timer, derfor skal sådan personer presses op i tid og gerne langt over de 12½ timer, selvom helbredet ikke kan holde til det. Alle fleksjobber der er visiteret til arbejde under 12½ timer bør visiteres til skånejob, men bliver det ikke, fordi systemet tilsidesætter hensynet til sygdom og arbejdsevnen, for at udelukke muligheden til førtidspension, om de er syge eller ikke.

Aktiveringstilbud og mere pisk som sygebehandling
Det hele handler om, hvilken ideologisk baggrund regeringens nyliberale samfundsorden har med deres sygefraværsplan. For sygeplanen glemmer, det er sygdom og ikke de syge der er problemet.

Claus Hjort Frederiksens forslag om at halvere dagpengeperioden og om at gøre det sværere at genoptjene retten til dagpenge, indeholdt et hemmeligt forslag om en gradvis nedtrapning af dagpengesatsen overfor de længerevarende ledige og syge, som netop skulle ende med en lavere sats end i dag. Vores regering måtte trække deres forslag tilbage, men de forslag vil kommer op igen, for arbejdsmarkedskommissionen varmer op til, at der kun skal gives midlertidige tilkendelser af fleksjob, og hvis en opfølgning viser bedre erhvervsevne fratages vedkommende helt fleksjobbet, samt de har talt om en særlig lav indslusningsløn til personer med reduceret arbejdsevne. Og det ligger i kortene, at regeringen vil gøre det langt sværere for unge at komme på førtidspension, samt at nye førtidspensionister skal indstille sig på, at deres pension bliver tidsbegrænset på den måde, at de skal have deres helbred vurderet igen efter en kort periode.

LO formanden ville gerne have haft en reform af dagpengene, for så var det blevet langt mere attraktivt(og nødvendigt) for medlemmer at forsikre sig. Uden at tænke på, om det er på bekostning af de syge og lediges vilkår. Humøret i LO røg da helt i bund, da Beskæftigelsesministeriet udsendte en pressemeddelelse om, at kommunerne næste år overtager ansvaret for både forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Først her opdager LO, at regeringen også kan tager a-kassernes opgaver og lægger den over i kommunerne. For mister fagbevægelsen a-kasserne, vil det være som at miste den ene arm og det er jo a-kasserne der i høj grad er fagforeningernes rekrutteringskanal. Claus Hjort Frederiksen mener A-kasserne skal have mere fokus på, at få folk i arbejde end at sikre medlemmerne lange dagpengeperioder.

Men så har vi sygefraværsplanen, som er den seneste aftale mellem fagbevægelsen, arbejdsgivere og regeringen. Den omhandler stort set, at behandle de syge og ledige som var de personer uden problemer ud over ledighed. Her skal de syge og ledige behandles ringere og med mere økonomisk pisk, fordi der ikke er blevet færre af dem. Så mottoet om hvorfor regeringen ikke er begyndt at tager arbejdsmiljø og sygdom lige så alvorligt som deres økonomiske incitament og refusionsordning til kommunens udgifter til sygedagpenge.

Efter planen hæves refusionsordning denne gang fra 50 til 65 %, hvor den sygemeldte er delvist raskmeldt eller sendt i tvangsaktivering i 10 timer om ugen. Ellers sænkes kommunens refusion til kun 35 %.

Det gode forslag, på bekostning af de syge. Alle sanktioner ændres til såkaldte ”så-længe” bestemmelser. Dette betyder at den syge kun mister sygedagpengene, så længe de ikke deltager i den kommunale tvangs opfølgning. I dag er reglerne således, at sygedagpengene helt bortfalder. Og en afvisning fra arbejdsgiveren overfor en delvis uarbejdsdygtig medarbejder vil dog kunne indebære, at arbejdsgiveren ikke kan få fuld dagpengerefusion fra kommunen hvis de nægter deltid og kun tillader fuldtids arbejde under sygdom.

Selvom ledere i kommunernes landsforening, har hænderne højt i vejret, vil det ikke fjerne frygten for at kommunerne tager lokalpolitiske hensyn, når de overtager de 91 jobcentre og vil hytter sin egen kage, og glemmer at se på det helbredsmæssige og medicinske sygefravær, som det at udelukke sygdomsdiagnoser og den sundhedsfaglige behandling, selvom det er sygdom der er problemet og ikke kun ledighed.

Ak ja - så giver sygeplanen pludselig mere mening, sammenlagt med det, at overlade den statslige del af beskæftigelsesindsatsen til kommunerne uden så meget som at tale med arbejdsmarkedets parter om det. Her er ikke tænkt på de ledige, for de har aldrig haft taleret som en part af systemet. Men mere fordi de syge ”har” opdaget, der ikke findes andre som kan levere en så dårlig ydelse, til de mange som må henvende sig til systemet om hjælp med sygdom eller sociale problemer.
Der findes undersøgelser, der påviser, at folk bliver mere syge af kontakten med jobcentrene og de private aktører. Eftersom alle parter ”kun” skal arbejder målrettet og konstruktivt med ledighed efter love, der ikke skal inddrage sygdom eller sociale problemer. Hvortil de psykiske syge mærker det bedst af alle.


Regeringens syge – fraværsplan går groft sagt ud på, at gøre sygdom og helbredelse til en sag for den syge selv, selvom de syge i forvejen står svagt på grund af dårlig helbred. Selv ressourcestærke ledige og syge skal nu til at kæmpe mod de kommunale myndigheder langt mere end før, fordi kommunen vil og skal tilmelde flest mulig tilbage i job eller de sendes i et aktiveringstilbud som delvist raskmeldt, hvor de egentlig ikke er raske nok til det, også selvom det ikke vil gøre dem hurtigere raske.
En analyse fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd viser således, at de kommunale udgifter til sygedagpenge er steget med 1,16 milliarder kroner, mens statens udgifter kun er steget med 200 millioner kroner. Kommunerne hænger på 85 procent af de stigende udgifter til sygedagpenge, og det kan kun koste velfærd i kommunerne.

Sygeplanen har en klar parallel til regeringens menneskesyn (som vi kender det overfor de ledige), for planen om nedbringelse af sygefraværet, indeholder en underliggende grim tone, om at forøge ulempen ved ikke at være i job. Planen der er rettet mod dem der delvist er uarbejdsdygtig med helbredsproblemer. Her skal de syge kommanderes tilbage til arbejdspladsen gennem en delvis sygemelding, næsten som tvangsaktivering er et straffesystem overfor de ledige uden en behandlingsindsats mod sygdom.
Ifølge ankestyrelsen betyder det at hjælpen til syge som ofte fratages dem på et mangelfuldt grundlag uden hensynet til sygdom, alene fordi det kræver en ekstra indsats og har ingen konsekvenser for kommunerne, når der ikke foretager de lovpligtige opfølgninger på langvarige sygesager, og når de syge ikke får noget ud af at klage, selvom kommunen konkret bryder loven.

Det fremgår konkret i sygeplanen, om at ændre den hidtidige lægeerklæring om uarbejdsdygtighed med en ny mulighedserklæring. Her skal arbejdsgiver og den syge medarbejder i fællesskab beskrive hvilken begrænsninger sygdommen medføre ved en sygesamtale, og først herefter og efter samtalens indhold kan lægen så foretage sin vurdering. Det vil betyde at arbejdsgiverens vurdering, der er udarbejdet sammen med den syge medarbejder, kan tilsidesætte den lægefaglige vurdering, og gøre det til et arbejdsgiveranliggende om at vurdere sygdom og helbred i første omgang. Bemærk at jobcentrene efter sygeplanen alene skal og kun vurdere uarbejdsdygtigheden(samt rådighed) og ikke vurdere sygdom eller helbred, eftersom det bliver arbejdsgiverens opgave i første omgang.

Se blot på regeringens politik, om at presse kontanthjælps – og starthjælpsmodtagere ud på arbejdsmarkedet eller i tvangsaktivering, uanset om de har ressourcer eller helbred til det. Hvor de nærmest pr. automatik er begyndt at raskmelde syge til tvangsaktivering.

Regeringens medansvar for det stigende sygefravær skyldes jagten på samtlige målgrupper.
Bemærk: ca. 50 procent af alt sygefravær er psykiske sygdom og dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvortil det økonomiske opsving har medført en forøgelse af beskæftigelsen med op til 165.000 personer, mod den faldende ledighed. Hvor en opkvalificering af ledige overses fordi systemet måles på, hvor mange der er kommet arbejde – ikke på, hvor mange, der bliver fastholdt. Det er ikke kvalitet, det er effektivitet. Hvis man bare drøner folk i job på samlebånd, så kan man være sikker på, at kun de der matcher virksomhedernes behov for kompetencer, ikke vil stå som ledig igen efter seks måneder. Den hurtigste vej til arbejdsmarkedet er ikke altid den bedste.

Derfor har flere arbejdsgiver i en god rum tid efterspurgt ledige med den gode løn-støtte i baglommen fra arbejdsmarkedets yderkant, ledige/fleksjobber/selv syge på førtidspension der normalt ikke er arbejdsgivernes målgruppe. 40.000 personer fra disse grupper siges at være kommet i beskæftigelse. Således må sygefraværet være en helt naturlig omkostning ved en så stor beskæftigelsesfremgang af svage grupper, hvortil 60.000 personer skulle være fleksjobber med et øget sygefravær til følge.

Hvis sygdom og helbredelse bliver et mindre sundhedsfagligt anliggende, hvor systemet nedprioriterer lægens rolle og sygdomsdiagnoser. Vil det blive en ren jobsag mellem den syge og de kommunale myndigheder af kun administrativ anliggende, fordi kommunen kun skal vurderer uarbejdsdygtighed, og ”kan” tale med den syges læge, men efter sygeplanen ikke ”skal” gøre det.

Når jobcentret og anden aktør har pligt til at træffe afgørelser vedr. deltidssygemeldinger og tvangsaktiveringstilbud udenom den lægefaglige sagkundskab. Vil regeringens administrative kontrolbureaukrati blive kraftig opprioriteret i forhold til en egentlig sygdoms behandling, og som alle ved, ikke kan helbrede en sygdom, hverken ved samtaler gennem tvangsaktiveringstilbud.

Et forsøg med syge: Et tilbud til borgere på kontanthjælp med smerter og symptomer i bevægeapparatet på et 12 ugers intensiv indsats til sygemeldte borgere med smerter og symptomer i ryggen og bevægeapparatet. Tilbuddet gives med henblik på en fastholdelse på eller fra arbejdsmarkedet.(Aktivering hvor tilbuddet ikke består af lægelig behandling), men af erhvervsrådgivning ved en erhvervskonsulent, opkvalificering på et værksted i kommunen, undervisning i mestrings-evne ved konsulent, fysisk træning i varmtvands bassin kombineret med træning ved fysioterapeuter i kommunen. Tilbuddet tilbydes borgerne af virksomhedskonsulenterne i arbejdsmarkedsafdelingen som en del af borgernes sygeplan.

Virksomhederne må ikke miste arbejdskraft
35 års indsats for ledige. Først blev der gjort noget for at sikre dem økonomisk og socialt. Derefter gjaldt det om at udvikle arbejdsstyrken til at klare sig under skiftende og voksende krav på arbejdsmarkedet, og senest, efter den borgerlige regerings tiltræden i 2001, er indsatsen alene gået ud på at tilfredsstille virksomhedernes øjeblikkelige behov for ledige hænder. Derfor nævnes de syges økonomi ikke i sygeplanen. Så fremtiden vil vise hvordan virkeligheden bliver, når sygeplanen begynder at presse syge tilbage i job, før det helbredsmæssigt er forsvarlig.

Det siges at vi er ”der” hvor en sygemelding fra egen læge, skal godkendes af kommunens lægekonsulent, som gyldig grund, til ikke at blive tvangsaktiveret som sygemeldt. Og det skal være efter en sygeopfølgningsplan, hvor det klart skal fremgå af sagen, om hvorfor timetallet kun kan være under 25 timer om ugen.

Det skal understreges, at den store meningen med sygeplanen, er at sikre virksomhederne flere (syge) hænder som arbejdskraft, via blandt andet den øget tvangs-arbejdsfastholdelse og ved at mindske sygefraværet. Og for flere år siden, da ledigheden var meget større end i dag, sagde man også, at de ledige ikke gad arbejde. Det ville de så godt alligevel, når arbejdet er der. Det burde give røde kinder og en anledning til eftertanke.
Indsendt i Ingen Kategori
Visninger 40575 Kommentarer 1
« Forrige     Hoved     Næste »
Kommentarer i alt 1

Kommentarer

  1. Old Comment
    Takker for at du lige lagde den her i din blog så kan jeg hitte den igen
    Indsendt 28-12-2008 kl. 22:28 af
 



Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 10:29.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension