Jobcenter trigger angstanfald
Indsendt 07-01-2015 kl. 11:43 af lynniels
Skulle i dag have været afsted til introdag på et projekt der hedder "nye muligheder - tilbage på arbejdsmarkedet".
Er blevet tilknyttet projektet med henblik på at få fundet en praktikplads der evt. kan give ansættelse i et såkaldt mikro fleksjob som både jeg selv og min nye sagsbehandler forventer at det ender med. Problemet er bare at formålsbeskrivelsen siger noget helt andet.
Da jeg så stod op her til morgen kunne jeg mærke at et af mine efterhånden velkendte anfald var på vej og jeg valgte derfor at melde mig syg.
Sagen er at jeg efterhånden er nået til et punkt hvor jeg ikke længere stoler på nogen fra jobcenteret. Jeg har gennem de seneste 3 år skiftevis følt mig syltet, mistroet, presset og misforstået af skiftende sagsbehandlere og konsulenter. Endnu en gang skal jeg så skifte virksomhedskonsulent, det er nu nummer 5 i rækken, og jeg får mavepine ved tanken om jeg igen skal til at forklare mig, liste alle de muligheder jeg selv ser og høre på deres urealistiske forventninger til, "at hvis bare..."så bedres min arbejdsevne.
Desværre er det bare sådan at jeg allerede har været i praktik og allerede har forsøgt at registrere min arbejdsevne, men at der ikke er noteret andet i min journal end at jeg arbejdede for lidt til at man kunne vurdere min arbejdsevne.
Jeg mærker derfor nu igen frustrationen over at være for syg til at kunne afklares i forhold til fleksjob men for rask til førtidspensionering. Og tanken om en gang til at skulle gennem hele møllen blot med en ny ved roret fremprovokerer altså en kropslig reaktion med ondt i hoved og mave, hjertebanken, rysten over hele kroppen og gråd.
Det er sgu for galt at vi i mistroens og spareknivens navn har fået oprettet et system der trigger angstanfald og gør folk mere syge end de var inden de mødte nogen fra det kommunale jobcenter.
Er blevet tilknyttet projektet med henblik på at få fundet en praktikplads der evt. kan give ansættelse i et såkaldt mikro fleksjob som både jeg selv og min nye sagsbehandler forventer at det ender med. Problemet er bare at formålsbeskrivelsen siger noget helt andet.
Da jeg så stod op her til morgen kunne jeg mærke at et af mine efterhånden velkendte anfald var på vej og jeg valgte derfor at melde mig syg.
Sagen er at jeg efterhånden er nået til et punkt hvor jeg ikke længere stoler på nogen fra jobcenteret. Jeg har gennem de seneste 3 år skiftevis følt mig syltet, mistroet, presset og misforstået af skiftende sagsbehandlere og konsulenter. Endnu en gang skal jeg så skifte virksomhedskonsulent, det er nu nummer 5 i rækken, og jeg får mavepine ved tanken om jeg igen skal til at forklare mig, liste alle de muligheder jeg selv ser og høre på deres urealistiske forventninger til, "at hvis bare..."så bedres min arbejdsevne.
Desværre er det bare sådan at jeg allerede har været i praktik og allerede har forsøgt at registrere min arbejdsevne, men at der ikke er noteret andet i min journal end at jeg arbejdede for lidt til at man kunne vurdere min arbejdsevne.
Jeg mærker derfor nu igen frustrationen over at være for syg til at kunne afklares i forhold til fleksjob men for rask til førtidspensionering. Og tanken om en gang til at skulle gennem hele møllen blot med en ny ved roret fremprovokerer altså en kropslig reaktion med ondt i hoved og mave, hjertebanken, rysten over hele kroppen og gråd.
Det er sgu for galt at vi i mistroens og spareknivens navn har fået oprettet et system der trigger angstanfald og gør folk mere syge end de var inden de mødte nogen fra det kommunale jobcenter.
Kommentarer i alt 1
Kommentarer
-
jobcenter er psykisk tortur
Kære Lyniels.
Jeg kan følge dig 100%
Har været i jobcenter kbh. i snart 8 år.
De sidste 1½ år hos den samme SB. Han smiler og er meget venlig,men når jeg forsøger at rykke på min sag bliver han vred og siger arrogant: Ro på nu. Jeg blev i 2010 tilkendt flexjob,men måtte opgive efter 1½ år. Har siden sidst forår været sygemeldt, og gået i et længerevarende intensivt terapeutisk forløb. Status attesten herfra beskriver mig som kronisk, og min Diagnose er PTSD. Jeg bad SB sidste år om at søge pension, da jeg har fra mange fået oplyst, at man næsten altid får nej, hvis man selv rejser en pension sag. Han nægtede pure og sendte mig til et slags kursusforløb på et af kommunen centre. Husker ikke navnet. Efter forsamtale hos dem vurderede de, at jeg var for syg til at deltage, og anbefalede mig at sygemelde mig, hvilket jeg har været siden. For ca 1½ md. siden fandt jeg selv ud af, at der findes seniorførtidspension, og det har jeg ansøgt om. Jeg er 62. På spørgsmålet om hvorfor han ikke havde informeret mig, sagde han bare at det var fordi jeg ikke var berettiget. Han opfører sig som selvudnævnt Vorherre. Lægerne er også længe om at svare på henvendelser, og en sagde til mig, at deres lægefaglige vurdering alligevel ikke regnes.
Der er skrevet mange artikler og horrible historier om kommunernes hensynsløse opførsel, men det ændrer o og en skid. Forvaltningsloven er en lov, hvor vi som såkaldte borgere skal overholde alt, mens kommunerne kan gøre som de vil uden nogen form for sanktion.
Jeg mener helt alvorligt, at det eneste der evt. kunne rykke, hvis alle der kan og vil mødte op til demo på Christiansborg slotsplads. Dette er et godt forum og der findes lign. på facebook, men det rykker desværre ikke.
Jeg er blevet mere syg efter mødet med det kafkaske systemIndsendt 06-07-2015 kl. 14:06 af vasen