Hvad skal jeg gøre?

[Fib-Spurven]

Hej Jasmina!

Jeg har været sygemeldt med stress i et år, og snart 2 måneder har jeg nu været tilbage i arbejde med 25 % af fuld tid samt mange skånehensyn. Stresspåvirkningen har været langvaring, og jeg mistænker den for at have udløst - eller i det mindste have været medvirkende årsag - til fibromyalgi.

Jeg har netop også store problemer med at sige fra, men da jeg blev sygemeldt begyndte jeg hos en stress- og smertepsykolog, og gennem vores samtaler har jeg til en begyndelse netop fået set sammenhængen mellem det menneske, jeg er, og den måde jeg tackler livets udfordringer på. Jeg har i den grad brug for at lære at sige fra, men det er ikke alle mennesker, der bare uden videre kan lære sig selv det. Jeg har i hvert tilfælde meget svært ved det. Derfor fortsætter jeg hos stress- og smertepsykologen - jeg har endnu rigtig meget at lære.

Det jeg egentlig ville sige er, at det ikke nytter noget, at du banker dig selv i hovedet med sætninger som "jeg er ikke god nok til at sige fra" og "nu skal jeg også se at få lært at sige fra" - for det giver dig bare skyldfølelses over, at du ikke kan det, og det giver dig endnu mere stress. Måske skal du netop finde hjælp til at komme videre, finde en person, som stille og roligt kan hjælpe dig til små sejre ved at stå bag dig og støtte dig i den lange og svære kamp, det er at lære at sige fra og sætte grænser?

Nej, jeg er ikke rask endnu, langt fra, og med fibromyalgi som fast følgesvend resten af livet, må jeg også se i øjnene, at jeg er blevet meget, meget stressfølsom. Noget, som jeg både må arbejde med, og også se, om jeg kan finde en plads på arbejdsmarkedet med. Som det er lige nu, trives jeg bedst, hvis jeg kan arbejde alene, hjemme, i fuldstændig ro - svært, når jeg har et udadvendt job, hvor det forventes, at jeg kan være der for alle slags mennesker. Men med den rette hjælp håber jeg at komme videre, men hvor langt jeg kan komme, tør jeg ikke spå om.

Knus til dig
fra
Fib-Spurven.

[Jasmina]

Oprindeligt indsendt af Fib-Spurven

Hej Jasmina!

Jeg har netop også store problemer med at sige fra, men da jeg blev sygemeldt begyndte jeg hos en stress- og smertepsykolog, og gennem vores samtaler har jeg til en begyndelse netop fået set sammenhængen mellem det menneske, jeg er, og den måde jeg tackler livets udfordringer på.

Det jeg egentlig ville sige er, at det ikke nytter noget, at du banker dig selv i hovedet med sætninger som "jeg er ikke god nok til at sige fra" og "nu skal jeg også se at få lært at sige fra" - for det giver dig bare skyldfølelses over, at du ikke kan det, og det giver dig endnu mere stress. Måske skal du netop finde hjælp til at komme videre, finde en person, som stille og roligt kan hjælpe dig til små sejre ved at stå bag dig og støtte dig i den lange og svære kamp, det er at lære at sige fra og sætte grænser?

Fib-Spurven.

Jeg er glad for at læse at du er på vej tilbage Er du i arbejdsprøvning ?
Jeg vil spørge min læge om jeg kan få en henvisning til psykolog, men er bange for at jeg ikke har råd når jeg kommer på kontanthjælp - men jeg vil forsøge.
UPS du har jo ret - jeg banker mig selv i hovedet - det havde jeg ikke tænkt på, men det er helt klart noget der giver dårlig samvittighed og skyldfølelse.
Som du skriver bliver det sikkert en lang og svær kamp - men jeg er sikker på at det er det værd når jeg er kommet ud af det her rod

[Carmen]

Oprindeligt indsendt af Jasmina

Jeg vil spørge min læge om jeg kan få en henvisning til psykolog, men er bange for at jeg ikke har råd når jeg kommer på kontanthjælp - men jeg vil forsøge.

...mener ikke, Jasmina, at du skal betale noget, hvis du får en henvisning fra egen læge til en psykiater (i stedet for en psykolog)...

[Jasmina]

Det var jeg ikke klar over Carmen, så det skal jeg da lige have undersøgt. Jeg har egentlig holdt mig fra psykriatere for jeg er lidt bange for at havne hos en hvor receptblokken bliver det primære - jeg vil for alt i verden undgå antidepressiv -men der findes vel også de andre som ikke forherligere antideressiv medicin - så det skal lige undersøges

[Fib-Spurven]

Hej Jasmina!

Nej, jeg er ikke i arbejdsprøvning - det var egentlig mit krav for at forsøge at genoptage mit arbejde, at det så blev arbejdsprøvning i eget job, men kommunen mener, at der endnu er behandlingsmulighed, og før den er afprøvet, kan jeg ikke komme i arbejdsprøvning. Men da min arbejdsgiver truede med afskedigelse, måtte jeg jo forsøge, for ikke at miste jobbet.

Du skriver, at du har været sygemeldt med stress - men du har altså hverken fået antidrepressiv medicin eller psykologbehandling. Hvilken behandling har du så fået? Bare ro fra dit arbejde og tid derhjemme?

Psykologhjælp er svær at få lægen til at henvise til - det kræver nok, at du er mellem 18 og 37 år og har en depression. Jeg betaler selv, og ja, det er dyrt, men til gengæld har jeg selv taget beslutningen, selv fundet psykologen, og er selv herre over, hvad jeg vil have hjælp til og hvor ofte.

Knus fra Fib-Spurven.

[Jasmina]

Oprindeligt indsendt af Fib-Spurven

Hej Jasmina!

Nej, jeg er ikke i arbejdsprøvning - det var egentlig mit krav for at forsøge at genoptage mit arbejde, at det så blev arbejdsprøvning i eget job, men kommunen mener, at der endnu er behandlingsmulighed, og før den er afprøvet, kan jeg ikke komme i arbejdsprøvning. Men da min arbejdsgiver truede med afskedigelse, måtte jeg jo forsøge, for ikke at miste jobbet.

Du skriver, at du har været sygemeldt med stress - men du har altså hverken fået antidrepressiv medicin eller psykologbehandling. Hvilken behandling har du så fået? Bare ro fra dit arbejde og tid derhjemme?

Det lyder ikke rart at du er blevet presset med en mulig fyring - det er ikke lige det man har behov for når man bliver syg men det er flot at du holder fast.

Jeg er sygemeldt med stress og fik psykologbahandling i starten og vil gerne genoptage det enten i form af psykolog eller psykiater. Men antidepressiv har aldrig været på tale - er ikke helt sikker på om det hjælper ved stress - under alle omstændigheder vil jeg gerne kunne mærke hvordan jeg har det så jeg kan håndtere følelserne. For en god ordens skyld vil jeg lige sige at jeg ikke har noget imod at andre har behov for antidep.med. i en periode for at kunne være til - det har jeg den fulde forståelse for

Knus Jasmina

[Fib-Spurven]

Hej Jasmina!

Jeg var lidt bekymret for om din læge bare havde ladet dig gå uden at gøre noget for dig. Godt, at du dog har været i psykologbehandling i starten. Min læge ville forfærdelig gerne køre mig over i, at jeg havde en depression og netop give medicin for det, men det afslog jeg, da mange af de symptomer, han tolkede som depressionssymptomer jo i virkeligheden var symptomer fra min fibromyalgi.

Det ville være fint, hvis du kunne overbevise din læge om, at du havde brug for mere psykologhjælp, og at en henvisning ville kunne hjælpe dig meget. Hvis vi skal kunne fungere i en stresset hverdag er det jo netop vigtig for os at få de rigtige værktøjer samt at kende vore svage sider og finde strategier, der kan hjælpe os. Her er en god psykolog en fantastisk hjælp.

Tak for dine knus - ja, jeg forsøger at holde fast i mit arbejde, for jeg har kæmpet hårdt for at nå dertil, hvor jeg er, og jeg har faktisk et rigtig dejligt job - men desværre også nogle store udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø. Forhåbentlig bliver der taget hul på problemerne i næste uge, hvor et møde er berammet.

Knus fra Fib-Spurven.

[Enteneller]

I min sag, var lægerne så alt for sene til at foreslå medicin, dette burde jeg have haft noget før, desværre. Psykolog har jeg også være meget glad for og har gået til 12 behandlinger ved een der havde afspænding tilknyttet, dette og mindfullness ved den næste hvor jeg havde ca. 24 behandlinger. Jeg behandler mig selv via mindfullness hver dag og kan varmt anbefale dette.

Nå Jasmina, jeg fik lige spurtet din tråd lidt igennem. Kan forstå at du blev forlænget iht. §27 stk. 1 nr. 2 mht. arbejdsprøvning ?

Mht. behandling, så er der pt. ikke nogen medicin for stress som sådan, men stress har det jo med at udløse side "gevinster" som depression og angst, så derfor tilbyder man antidepressiva. Jeg vil foreslå at du under alle omstændigheder via din læge, får tilbudt en psykiater. Han starter jo ikke op med at pumpe dig med medicin, vil du ikke have noget og føler han at det mangler du ikke, jamen så holdes du fra dette. Alt andet lige bliver det ca. 10 - 20 min. snak om hvordan du har det.

Om du kan få psykolog hjælp via kommunen ved jeg ikke, men har du en sundhedsforsikring så kan der være hjælp at hente.

Mht. dine sygedagpenge, hvad siger din sagsbehandler så ? Hvis du kan klare 4 timer om ugen eller hvad du kan, så er det det, men hvad er status her ?? Du bør kunne få en ny forlængelses mulighed, medmindre du har undladt at møde i dine arbejdsprøvninger.
ER du blevet partshørt iht. §7a senest 14 dage før stop ? Hvornår er stop ? Håber vi kan nå en forlængelse for dig.

[Jasmina]

TAK for dit svar

Psykologen jeg var hos i starten af forløbet anvendte mindfullness - det er meget effektivt men i øjeblikket hvor stressen kører for fuld styrke forsøger jeg bare at hænge på. Jeg kan mærke at jeg har brug for samtalen for at få nok ro til at anvende mindfullness. Sundhedsforsikring har jeg desværre ikke.

Ja jeg blev forlænget via §27 stk. 1 nr 2 - blev forlænget i 39 uger og det slutter om 2 uger. Det første sted var jeg 10-11 uger og det sidste sted når jeg at være 5 uger.

Er det kun 10-20 min samtale hos en psykiater? Tænker at på den tid kan man jo ikke nå at komme særlig meget rundt om problemet for slet ikke at tale om at komme i dybden og finde svar. Hvis det ikke er længere tid så er jeg sikker på at jeg vil have bedst af en psykolog. Jeg må finde pengene et sted Udtalelserne jeg har fået henviser også til langvarig psykologbehandling......så jeg kommer vist til at være i det her system i mange år

Jeg har været mødt op alle dage, uden undtagelse, mens jeg har været i praktik. Hvilken forlængelsesmulighed tænker du på? Det første praktiksted kunne jeg klare 2½-3 timer 4 dage om ugen og det nuværende praktiksted er jeg på 40 min - 2½ time 4 dage om ugen.
Jeg har fået at vide at jobcentret ikke vil forlænge min praktik, men vil tage stilling når de har fået den samlede vurdering fra det private aktørsted hvor jeg er tilknyttet, så jeg satser på at jeg har deres svar inden 1. december - så jeg er ikke blevet partshørt endnu. PUHA blive allerede nervøs ved tanken

Jasmina

[Enteneller]

Hej Jasmina,

Indtil videre kunne du lade dig skrive op til en psykiater og komme lidt igang med dette. Ved godt at det ikke er lang tid, men det er jo bedre end ingenting for dig nu formodentlig.

I forhold til det du skriver om din praktik/afprøvning og afbrydelse af samme, kunne det lyde som om job centeret mener at du har nået dit max. og ikke altså ikke kan yde mere end du gør allerede. Det lyder ikke til en fleksjob visitering og det formoder jeg heller ikke at du går efter eller vil kunne klare pt.??

Hvad med din helbredsmæssige afklaring og dine lægelig dokumentation er denne up to date ?

Mht. forlængelses muligheder tænker jeg §27 stk. 1 nr. 4 med afklaring mod fleks eller ftp.

Hvad siger din sagsbehandler omkring forlængelses muligheder i øvrigt ? Det skader jo ikke at spørge.

Jeg forstår godt stressen er der for fuld hammer pt. du er lige blevet afsluttet eller afbrudt på et praktik sted og ved ikke hvad der skal ske. Du får råd om psykolog behandling og vil gerne igang hermed. Der er ikke noget at sige til at det hele buldre om ørerne på dig pt. Prøv at tage det roligt og brug det du har lært omkring afslapning.

Dette er en periode af dit liv hvor du skal prøve at holde fast på dig selv og dine værdier lige meget hvad der sker om ørerne på dig.