K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 15-03-2012, 16:43   #1
Millela
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 05-01 2012
Lokation: København
Indlæg: 2
Styrke: 0
Millela er ny på vejen
Partshøring om udsat afgørelse

Kære alle,

Jeg håber der er nogen der kan hjælpe mig med, hvad jeg skal gøre i den situation jeg er havnet i.

Min situation:
Har siden april 2011 været på sygedagpenge grundet kronisk piskesmæld, som jeg pådrog for godt 3 år siden. Jeg har smerter i nakke/skulde og udstråling til venstre arm. Jeg lider konstant smerter i både baghoved, nakke, skuldre og armen, og af nervesmerter med summen, prikken og føleforstyrrelser. Derudover følgesymptomer som nedsat hukommelse, nedsat koncentrationsevne, hovedpine. Jeg er diagnosticeret med BDS (Bodily Distress Syndrome), altså en kronisk funktionel lidelse på grund af piskesmældet.

Jeg har været 2 måneder i funktionsafklaring, hvor min arbejdsevne vurderes til ca. 8 timer, og med ganske få timers effektivitet. Altså på niveau med førtidspension. Min situation vurderes stationær, og det vurderes at jeg ikke vil kunne vende tilbage til ordinært arbejde.

D. 1/2 flyttede jeg til en ny kommune, da min kærestes job flyttede, og jeg naturligvis måtte flytte med. Da min sag jo har varighed d. 31/3 afleverede jeg d. 2/2 hele min sag udprintet til jobcentret i den nye kommune, så de hurtigt kunne komme i gang med min sag. Siden d. 2/2 har jeg rykket jobcentret flere gange, for at få oplyst hvem min sagsbehandler er, og for at gøre opmærksom på at mine sygedagpenge udløb, og at det derfor hastede med at få et møde med sagsbehandleren. Jeg blev flere gange lovet, at jeg ville blive ringet op, men blev aldrig kontaktet.

I går d. 15/3 var jeg så til møde med sagsbehandleren første gang. Denne havde tydeligvis ikke gennemlæst min sag, trods det at den jo har været jobcentret i hænde i 1½ måned.

Jeg blev oplyst at det blev nødvendigt at udskyde afgørelsen om forlængelse, da de jo højst sandsynligt ikke kunne nå at træffe en afgørelse, så tæt på varighed. Og da sb fandt det nødvendigt at få sagen forbi jobcentrets lægekonsulent. Derudover blev jeg selvfølgelig oplyst om, at jeg i denne udsættelsesperiode ikke kunne få sygedagpenge, men er velkommen til at søge kontanthjælp.

Min ressourceprofil er i gang med at blive opdateret af sb.


Nu har jeg fået tilsendt partshøring i udskudt afgørelse.

Jeg er slet ikke enig i, at denne afgørelse skal udskydes, da jeg ikke mener de kan "parkere mig" på kontanthjælp jf. retsikkerhedsloven.

Derudover har de i jobcentret haft rigelig tid til at gennemgå min sag, og jeg mener ikke at det hverken kan eller skal gå ud over mig, at de ikke har haft styr på deres ting, så jeg er blevet tildelt en sagsbehandler med det samme. Jeg har gjort (og min tidligere sb i min gamle kommune) alt hvad jeg kunne for at undgå at stå i denne situation.

Jeg mener at det er klokkeklart at min sag skal udsættes jf. § 27, stk. 4.
den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

eller evt. § 27, stk. 2. det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger,

Derudover er det min opfattelse at partshøringen skulle være sket, da de jo ikke kan nå at modtage denne inden 14 dage før sagen falder for varighed?


Jeg har jo kun været i funktionsafklaring i 2 måneder. Mit eget HÅB er at komme på fleksniveau, da jeg på ingen måde ønsker at havne på førtidspension som 24 årig. Jeg ønsker derfor yderligere afklaring, med langsom gradvis øgning af timetallet, for at se om det er muligt for mig at kunne få en arbejdsevne på mere end de 8 timer, som den er nu.

Jeg er så bange for at blive parkeret i kontantshjælpsystemet! Jeg er så motiveret for at deltage i en afklaring, så jeg kan komme videre med mit liv.

Jeg håber der er nogen der kan hjælpe mig til at forstå om jeg er galt på den, og hvad jeg i det hele taget skal gøre i min situation.

På forhånd tusind tak for hjælpen!

Sidst redigeret af Millela; 15-03-2012 kl. 16:44. Årsag: tastefejl
Millela er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-03-2012, 18:54   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.792
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Velkommen til.....

Kære Millela

Læs følgende om at skrive en afgørelse fra side 41 og videre:

http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/Pjece...2006_10_19.pdf

Bliv her på din tråd fremover.

København kommune har ansat en Borgerrådgiver som du skal have kendskab til.

http://www.kk.dk/Borger/Borgerraadgiveren.aspx

Udskydelse af afgørelser. fra Silkeborg kommunes Borgerrådgiver, værd at læse! Side 6

http://www.silkeborgkommune.dk/files...er%202011).PDF

"Det er tillige registreret, at afgørelser af og til er udskudt i op til 6-7 måneder, hvilket er i strid
med ankestyrelsens praksis på området, der angiver at udskydelse af afgørelser kun bør ske i
”kortere tidsrum”, altså i op til 4 uger. Der kan i den forbindelse henvises til principafgørelse
123-11 (der erstatter 143-10). Den præciserer, at en kommune ikke kunne udskyde en
afgørelse i op til 8 uger, idet udgangspunktet er, at kommunen skal tage stilling til, om
sygedagpengene kan forlænges ved varighedsbegrænsningens indtræden, og at den
administrative praksis, hvorefter en sag kan udsættes i et kortere tidsrum - ca. 1 måned - er
en undtagelse. Den beskrevne praksis betyder i realiteten, at mange borgere står uden
forsørgelse eller i hvert fald uden sygedagpenge i månedsvis uden mulighed for at anke, idet
der formelt set ikke er truffet en afgørelse. "

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 15-03-2012 kl. 19:13.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
"Partshøring vedrørende påtænkt afgørelse om ophør af sygedagpengeudbetaling" EJvind Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 33 02-10-2014 22:50
sygedagpenge stop 3 uger tilbage i tiden uden partshøring og uden afgørelse Miz Alt det andet 5 20-10-2010 19:26
Fp som er udsat ? Mai-Britt At søge førtidspension 2 28-01-2009 16:41
kommune har udsat min fp Mai-Britt At søge førtidspension 10 11-12-2008 21:25




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:06.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension