Kommunerne har måske glemt den INDIVIDUELLE VURDERING og i stedet BUNKEBESKÆFTIGET dem, som vi andre også kender det.
Citat:
Aflønning
Beskyttet beskæftigelse er et socialt tilbud, og hovedforsørgelsesgrundlaget for personer i beskyttet beskæftigelse vil som oftest være social pension.
Aflønningen i beskyttet beskæftigelse sker i videst mulig omfang efter indsats og efter en arbejdsvurdering i det enkelte tilfælde. Hvis en person på grund af betydelig nedsat funktionsevne kun kan yde en meget beskeden indsats, kan der fastsættes en arbejdsdusør, der skal være på mindst fem procent af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det pågældende arbejds*om*råde.
|
Befordringsudgifter til beskyttet beskæftigelse
Personer, der udfører lønnet arbejde i beskyttet beskæftigelse, afholder selv udgiften til daglig befordring til og fra virksomheden, inden for en afstand af 10 km fra virksomheden. Nødvendige befordringsudgifter (den billigste mulighed) derudover afholdes af amtskommunen/kommunen.
Dvs. der er FORSKEL på, om de får LØN eller DUSØR.
Men alligevel påstår KL følgende:
Citat:
Kommunerne overholder loven vedr. aflønning af brugere i beskyttet beskæftigelse
Udmeldinger om, at kommunerne bryder loven, når de opkræver betaling for transport af brugere til beskyttede værksteder, har ikke hold i gældende regler.
Sådan lyder svaret fra KL efter kritik fra Landsforeningen LEV.
- Kommunerne bryder ikke loven, når de opkræver udgifter til transporten af den aflønning, som brugere af de beskyttede værksteder modtager. Derfor er der ikke grundlag for, at kommunerne skal tilbagebetale de penge, som er trukket over årene, siger Tove Larsen, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg
|
http://www.kl.dk/ncms.aspx?id=479936...9-72a0054cafa1