Hvad skal jeg dog gøre?

[Mumle]

Hej alle sammen.

Jeg starter lige med at undskylde at det er rigtig langt, men syntes faktisk at det meste er væsenligt for at finde en sammenhæng i det hele.

Nu har jeg læst med herinde et lille stykke tid, men nu er det på tide at jeg selv både får noget hjem, hvis nogle af jer kan hjælpe og eller bare få læsset af, for syntes godt nok er det hele ser meget meget sort ud. Jeg skal nok prøve at gøre det kort, men det er meget svært efter så mange år og igen, det er også får bare at komme ud med det hele.

For at starte fra starten af.

Siden jeg var 12 år gammel (jeg er 32 nu) har min højre knæskal bare uden videre hoppet ud på siden af mit ben, meget smertefuldt. Jeg har snakket med div. Læger og speciellæger om det og har hele tiden fået at vide at det er meget normalt og jeg må bare lære at leve med det. Da jeg var ca. 18 år fik jeg konstateret Morbus Scheuermann (et eller andet med ryggen) samtidig har jeg Hypermobilitetssyndrom, hvornår jeg fik det konstateret kan jeg ikke huske.

Omkring september 2005 bliver jeg påkørt bagfra af en bil der kører ca. 60 km/t, hvor jeg selv holdt stille, hvilket jeg var sygemeldt fra mit job af i 14 fordi jeg havde vildt ondt i ryggen. Jeg arbejdede på et lager med mange tunge løft og meget gang.

Omkring November 2005 får jeg hivet en palle op i knæet, så knæskallen hopper ud igen. Hvilket bliver anmeldt som en arbejdsulykke, som desværre ikke giver noget.

Nå, men endelig i 2006 får jeg en ny læge som godt kan se at den er gal med mit knæ, og sender mig til en ortopæd afd. På Holbæk sygehus, som også sagtens kan se at der er noget galt, så jeg bliver indstillet til operation.

Omkring den 10. feb. 2007 må jeg så gå hjem fra arbejde pga. store smerter i mit knæ (jeg havde først fået tid til operation i maj måned) dagen efter jeg måtte gå hjem, ringer de fra sygehuset og spørger om jeg kan komme den 17. feb. Til operation. Efter operationen får jeg at vide at jeg skulle forvente at være sygemeldt i 3-4 måneder, hvor jeg så også skulle gå til genoptræning. Men tiden går og genoptræningen går bestemt ikke som planlagt.

Den skrue jeg har fået sat i benet begynder at bevæge sig ud igen og må fjernes efter 6 måneder. Derefter forsætter genoptræningen, men efter næsten 8 måneders træning siger min fys til mig, at de må opgive mig og at der ikke er mere at gøre. Jeg bliver så gravid og efter 8 ugers graviditet bliver jeg sygemeldt pga. graviditet gener den sygemelding foresætter resten af graviditeten da jeg samtidig får bækkenløsning. Efter fødslen falder mit bækken heldigvis på plads igen og jeg er nu på barsel.

Efter endt barsel (som stopper i midten af maj 2009) bliver jeg sygemeldt igen pga. knæet. I august 07 bliver jeg sendt til en kikkertundersøgelse af knæet da jeg stadig har store smerter, men denne viser dog intet unormalt. I September måned bliver jeg sendt i et motion center med tilknyttet fysioterapeuter. Dog må jeg stoppe efter få gange da jeg er blevet gravid igen og også denne gang har mange gener. Så derfor bliver jeg igen sygemeldt pga. af det. Også denne gang rammer bækkenløsningen mig både tidligere og kraftigere end sidst. Og er derfor også sygemeldt indtil endt barsel denne gang.

I mellem jul og nytår 2010 er jeg så uheldig at falde ned af vores trappe og lande på mit haleben, hvilket jo selvfølgelig gjorde ondt. Jeg snakker først med en reservelæge om det i marts måned, da jeg er af den type som har det med at se tiden lidt for længe an.

Hun siger bare (uden at kigge eller noget andet) at jeg skal se den som en forstuvet røv. Og se tiden an. Tæt på et år efter (altså omkring jul 2011) tager jeg til lægen igen angående min røv, han sender mig til røgten som intet unormalt viser og samtidig sender han mig til reumatolo.

I februar måned kommer jeg så derop og bliver sendt til MR scanning på grund af mistanke om en disco. Men endnu en gang uden resultat. Jeg får så en blokade som virker rimelig hurtig og som holder næsten en måned, i dag har jeg så været oppe og få endnu en. Nå tilbage i tiden igen.

Efter denne barsel (som slutter 17. maj 2011) Snakker jeg med min læge om at jeg gerne vil være sygemeldt, da mit knæ endelig er begyndt at falde lidt til ro, og jeg derfor ikke er meget for at skulle vende tilbage til mit job, for at risikere at smadre det fuldstændigt igen, så jeg har brug for noget mere tid til at se, hvordan det går. (jeg har været ansat i samme stilling siden 2005) hvilket lægen godt kan følge mig i.

Jeg bliver kaldt til samtale med kommunen første gang i denne sygemelding i slutningen af august. Og derefter en måned efter. Sidste gang jeg var til samtale deroppe var i slutningen af januar 2012.

I feb. Modtager jeg et brev om at jeg endnu en gang skal møde i motion center igen med en fys tilknyttet. Samtidig modtager jeg også brev om at kommunen vil have mig til en speciellæge undersøgelse hos en anden reumatolo. Der er jeg så den 26. marts.

Den 29 marts får jeg et brev om at jeg skal møde til samtale med kommunen den 19. april, jeg ringer straks til min sagsbehandler og siger at jeg ikke kan den dato da jeg har en tid hos min egen reumatolo. Sb fortæller mig så at jeg bliver raskmeld ud fra speciallægens udtalelser, men jeg fanger slet ikke at det er fra med det samme, men tror at det først gælder fra sygedagpengestop i juni måned.

Den 4. april er jeg så til træning, hvor jeg får at vide at min sb har stoppet mit forløb der, hvilket jeg jo selvfølgelig ikke forstår, så ringer til min sb og spørger. Hun fortæller mig så at jeg skulle ha haft modtaget parthøringspair som hun har sendt den 29 marts, men dem har jeg ikke modtaget, så hun sender dem igen. Men at hun ville råde mig til at ringe til fagforeningen med det samme.

Jeg ringer til a-kassen, som siger at de ikke kan hjælpe mig, da jeg ikke selv mener at jeg kan holde til at arbejde 37 timer og samtidig har jeg for mange skånehensyn. Så jeg bliver viderestillet til det sociale-team. Jeg ringer og fortæller, hvordan det hele ser ud og også at anke datoen er den 11. april. Desværre er det dagen inde påske, så de kan intet gøre før den 10. april. Så jeg skulle sidde vagt ved min mail og min tlf. den da.

Da klokken er halv 12 tirsdag den 10. april har jeg stadig intet modtaget eller hørt, så jeg ringer og rykker. Jeg får så tildelt en sb (Helle) der inde, som ringer til mig. Vi snakker det hele igennem, og hun beder om en fuldmagt, så hun kan få aktindsigt, en beskrivelse af hvordan min hverdag hænger sammen og udsættelse af anke datoen.

Den 11. april kl. 10 svarer kommunen på at de ikke ser anledning til udsættelse, hvilket gør at Helle lige pludselig får travlt. Kl. 10.08 har hun så fået strikket en klage sammen som hun sender.

Den 13. april får jeg så brev fra kommunen om at de fastholder deres afgørelse af sygedomspenge stop. Vi finder så ud af at jeg tilbage i okt. Fik en kopi af min ressourceprofil, hvor jeg så kan se at den er oprettet 18. marts 2008 og ajourført 28. september 2009. Efterfølgene har jeg intet hørt eller set til den. Helle har så fået aktindsigt, og kan se at hun har fået en ressourceprofil, hvor der står at den er ajourført den 29. marts 2012. men den har jeg ikke set eller modtaget, så hun mener at afgørelsen skal annulleres, da jeg jo ikke har haft mulighed for at gennemgå den og komme med mine kommentarer. Dette skriver Helle til min sb på kommunen den 17. april.

Den 19. april kl. 8.05 må hun så skrive og rykke for et svar, for som hun skriver er det jo af hensyn til klagefristen. Samme dag kl. 12.59 skriver min sb så tilbage at ”X har været med til at udfærdige ressourceprofilen i samarbejde med jobcentret, ressourceprofilen er nu sendt ud til partshøring.
Dog fastholder jobcentret afgørelsen. Afgørelsen er truffet på vurdering af speciallæge erklæring.

Vi har fremsendt ressourseprofilen til udtalelse/partshøring og fremkommer der, i den anledning nye oplysninger i sagen vil vi tage stilling til videre forløb”

Jeg har så modtaget profilen i dag. Og har også snakket med Helle om det. Hun vil gerne have at jeg får fat i min egen læge for at se om han vil udtale sig om at han ikke mener at jeg kan holde til 37 timer, for ellers er hun lidt bage for at det ikke hjælper at anke til beskæftigelsenævnet.

Så nu står jeg med valget, skal jeg anke og så komme på kontanthjælp i op til 8 måneder eller mere eller skal jeg sige **** det hele og raskmelde mig?

Problemet er, hvis jeg kommer på kontanthjælp, så får jeg stort set intet (i de gode måneder kan jeg få max 4000,- før skat da jeg er gift) hvilket vi ikke har råd til, så vi bliver nød til at lade os separare (hvilket vi jo ikke ønsker da vi stadig elsker hinanden og har 2 små børn sammen) Men vi kan simpelthen ikke leve af min bedre halvdels løn alene.

Men, hvis jeg siger **** det hele, så risikere jeg alligevel at ryge på kontanthjælp da A kassen kun vil tage hensyn til 1 af mine skånebehov. Men ellers må jeg jo bare selv acceptere at de kun vil tage hensyn til et og så slide mig selv totalt ned indtil at jeg ikke kan være til for smerter og ikke kan være noget for mine unger. Jeg mener bare stadig ikke at jeg kan holde til 37 timer.

Men speciallægen har skrevet følgene i hans konklusion. (jeg forkorter det lige lidt, hvis der er nogle af jer der vil have den hele, må i jo lige giv lyd fra jer.)

”Hypermobilitetssyndrom. Fået konstateret Morbus Scheuermenn. Haft problemer med ryggen i mange år.
Anamnestisk haft piskesmældsskade af rygsøjlen efter trafikulykke.
Problemer med bækkenløsningssymptomer i forbindelse med graviditeter.
Kroniske smerter i haleben i bækken efter fald.
Røntgen og MR-scanning har ikke givet nogle forklaring på symptomer.
Ved min undersøgelse finder jeg tegn på hypermobilitetssymdrom og hun opfylder også kriterierne for fibromyalgi.
Hun bør forsætte med smertestillende efter behov.
Ved forsøg på tilbagevending til arbejdsmarkedet bør hun undgå hårdt fysisk arbejde som belaster ryg og led og hun bør forsøge at finde et arbejde hvor hun kan arbejde i tempereret klima (indendørs) og hvor hun kan ændre på arbejdsstillingerne. Bør specielt undgå arbejde hvor hu skal belaste højre knæ.
Tilstanden er i øvrigt varig og stationær.
Der findes ingen behandlinger tilgængeligt som vil ændre på funktionsevnen på sigt når det gælder arbejde.
Behandlingsmulighederne må siges at være udtømte.
Funktionsevnen er varigt nedsat i ethvert ledbelastende og ryg og fysisk belastende erhver.
Jeg betragter den som let til moderat nedsat.”

Problemet er at jeg ikke selv kan se at jeg kan holde til at arbejde i 37 timer, for i korte træk er min hverdag sådan her.

Uret ringer kl. 6.30, hvor jeg så bruger en halv time på at vågne og få gang i kroppen.

Kl. 8 får unger overtøj på og vi begynder at gå. Den lille skal afleveres i dagpleje, som ligger ca. 300 meter væk (og det er kun fordi jeg kan gå over tog sporene ellers ville turen være på lidt over 1 km, hver vej), når hun er afleveret går turen så tilbage med klapvognen (da børnehaven alligevel ligger i den anden retning, kan vi lige så godt stille klapvognen derhjemme, vi bor lige i mellem dagplejen og børnehaven.) og så ca. 300 meter i den anden retning til børnehaven.

Derefter nærmest kravler (hvis jeg altså kunne kravle) jeg hjem igen, hvor jeg bliver nød til at ligge mig på sofaen, der ligger eller sidder jeg så alt i mellem 1-2 timer, før jeg kan lave noget.
Og så er det i gang med hjemmet, alt foregår i et meget langsomt tempo, med mange pauser og alt bliver delt op, det vil sige at jeg ikke kan støvsuge hele lejligheden på en dag osv. Så meget at aftensmaden som muligt bliver også lavet inden at ungerne skal hentes igen.

Kl. kvart over 3- halv 4 skal jeg så af sted igen, ned i dagplejen, ned til børnehaven og så hjem. Heldigvis er ungerne gode til at lege selv, så jeg lige kan sidde og komme mig efter turen.
Så skal aftensmaden laves færdig.

Når kl. er 20.00 kommer ungerne i seng, og så er jeg bare total færdig, sidder eller ligger i sofaen hele aften, på nær når jeg har brug for at gå lidt rundt. Kl. 22 går vi i seng, hvor jeg så kan ligge og bruge 1-2 timer på at finde ro i min krop pga. smerter. Jeg sover alt i mellem ½ til 3 timer sammenhængene, men så vågner jeg op af at mine arme og ben sover eller at jeg skal vende mig, om min ryg er helt stiv og gør ondt. Sådan kører det, hver eneste nat.
Og ud fra det tør jeg slet ikke tænke på, hvordan det ville gå, hvis jeg skulle have et 37 timers job også, da jeg allerede på nuværende tidspunkt slet ikke føler at jeg er noget værd over for mine unger.


Er der nogle af jer den kan se, om der er en mulighed for at jeg kan vinde, hvis jeg anker som det hele ser ud nu? Håber nogle af jer kan komme med nogle guldkorn, som kan hjælpe mig da jeg virkelig syntes at det hele ser kul sort ud og at der intet lys er for enden.

Hvis nogle er nået helt her til, så tager jeg sku hatten af for jer.

[Fib-Spurven]

Hatten af, Mumle, for jeg nåede igennem!

Desværre har jeg ikke nogle gode råd til dig, for jeg er selv ret ny i det kommunale vanvids-system, men jeg kan sende dig en masse medfølende knus

Jeg har selv fibromyalgi og ved, hvordan dagenes store og små opgaver er blevet til kæmpe-udfordringer.

Forhåbentlig kommer der snart nogle af erfarne medlemmer forbi med gode og brugbare input. Jeg vil tillade mig at følge med på sidelinjen for at se, om jeg kan lære noget og få inspiration til min egen sag.

Store knus fra Fib-Spurven.

[Mumle]

Fib-spurven.. Jamen så er hatten herved taget af..

Ja dagens opgaver er godt nok en kæmpe udfordring, og desværre bliver mine smerter bare værre og værre. De smertestillende jeg får pånuværende tidspunkt hjælper bare ikke. Og jeg kan have så ondt at jeg er lige ved at mig...

I dag måtte jeg forlade aftensmaden grædende, pga at smerter, og det er ellers ikke noget jeg gør især ikke når ungerne er der.

men tak for alle

Og sender da lige en tilbage til dig.

[nocturne]

Mumle-du skal bruge dine sidste kræfter på at klage og passe på dig selv.

Det lyder da som en lang nedtur. man sidder jo og får ondt både her og der.
Jeg vælger at tage hatten af for dig.

Økonomien ved jeg ikke om. Kan du ikke få et eller andet optræningsforløb?
Selvom det ser håbløst ud, kan det måske give lidt tid.

Synes ikke at du har fået et ordentligt tilbud, f.eks. reva o.l. men det er ikke
lige min stærke side.

Hvis de mener du kan arbejde noget, skal du så ikke have fleks?

[0401AMvB]

Hej Mumle,
Hatten af for dig - og masser af knus. Dumt spørgsmål: Du har tydeligvis en smerteproblematik ud over de rent fysiske/"mekaniske" problemer. Er du blevet afklaret i forhold til det, f.eks. været på smerteklinik? Dvs. har du DOKUMENTATION (lægelig) på dine smerter? De giver dig tydeligvis mange problemer og nedsætter dit funktionsniveau.
Det bør da belyses...
Hilsner og knus
0401AMvB

[Te-pigen]

Yes, jeg nåede enden af indlægget

Hold da op en omgang, du har været igennem og står midt i....

Har kommunen slet ikke tilbudt nogen former for arbejdsprøvning eller henvisning til et Reva center, det er et sted hvor man kan blive afprøvet i forskellige situationer??

Det lyder lidt som en meget mangelfuld sagsbehandling du har oplevet, og de virker noget tunge at danse med, desværre.

Jeg kan ikke sige dig hvad du skal, men der kommer forhåbentlig nogle af de rigtig kloge folk på banen senere på dagen.

Held og lykke

[tumnus]

Har du været på smerteklinik - måske det varen ide.

Du kan her få reguleret din medicin, så den dækker bedst muligt og de kan komme med et bud på behandling, hvis der findes. Ligeledes er der god i forhold til lukke af forbehandlingsmuligheder i forhold til kommunen.

der kan være lang ventetid, men så du vælge en privat pga. behandlingsgarantien. De er lige så dygtige og har ventetider på 2-4 uger

[Pip]

Ud fra det lægen skriver er du stationær i forhold til dine problemer.. men han udelukker ikke at du vil kunne klare dig i et andet erhverv end dit tidligere...

Umiddelbart synes jeg den lægevurdering peger på revalidering i andet erhverv evt. som uddannelse.

Hvis du kan få revalidering vil du få det samme som i understøttelse.

Lige nu ser det ud til at dine muligheder er at gå på kontanthjælp og kæmpe for at få en arbejdsprøvning samt flere lægeerklæringer hvis du skal fleksjob eller pensionvejen, for som det er nu har du ikke nok der understøtter det.

Du kan raskmelde dig og få understøttelse en tid endnu, men det kræver at du overbeviser din fagforening om at du kan klare 37 timer, for er de ikke overbevist om det, kan de sige nej.. og så er du tilbage til første punkt.

Du kan også på baggrund af den lægeerklæring søge revalidering og evt. finde en uddannelse der ikke er så belastende og i den tid oppebære hvad der svarer til dagpenge. Men der skal du i princippet også stå til rådighed til 37 timer.

[wind]

Kære spurv.

Det er svært at være midt i et sådan kaos .

Har selv prøvet noget der ligner det.

Da A-kassen ikke ville have mig tilbage på dagpenge i fuld tid blev jeg via

egen læge delvist sygemeldt- i ca 2 mdr og så igen på fuldtid.

Selvfølgelig skal du anke dit SP-stop og andre vil nok byde ind med hjælp

til paragraf henvisninger.

Har ingen nævnt revalideringsmuligheder ? og Fleksjob ?

Meld dig evt ind i Fibromyalgiforeningen og få hjælp.

Der er veje ud af kaos- godt Du skrev på K10

Lav aftaler med din SB og egen læge og vær ærlig.

Mvh Windy

[Mumle]

Hej alle sammen..

Takker for alt opbakningen indtil nu.

Med hensyn til arbejdsprøvning, så har det kun været på tale 1 gang fra min egen læges side, (for et par måneder siden) da han skulle udfylde nogle papirer til kommunen. Der spurgte han om jeg kunne se mig selv i en arbejdsprøvning, hvilket jeg svarede ja til, da det for mig netop var en mulighed til at finde ud af, hvad jeg kan klare og hvad jeg ikke kan klare. Efterfølgene er det ikke blevet nævnt. Min sb mener at jeg er for rask til revalidering og for syg til Fleks (det var hvad hun sagde inden at jeg kom til speciallægen og fik afklaring derfra.

Allerede tilbage i 2008 (mener jeg, eller også i 2009) har jeg snakket med min egen læge og den sagsbehandler der lavede min rp om at en revalideringsmulighed, men min sb mener ikke at jeg kan få det da jeg desværre ingen udd. har i forvejen. Så den mulighed er der heller ikke. Tilgengæld mener hun at jeg bare skal søge ind på en uddannelse, hvilket jeg selvfølgelig godt kunne, men jeg mener stadig ikke at jeg ville kunne holde til at sidde 6-7 timer på skolebænken.

I dag har jeg så endelig fået fat i min læge for at få nogle stærkere pille, men med hensyn til at snakke med ham om smerteklinik, og hvad hans mening er om jeg ville kunne klare 37 timer og alt det andet der skal jeg have en rigtig tid.

Men er der nogle af jer der ved, hvor mange timer jeg minimum skal have, hvis jeg vælger at tage på f.eks vuc bare for at få nogle penge, da jeg betemt ikke regner med at kunne få noget i kontanthjælp. Men igen, mener jeg jo stadig ikke at jeg vil kunne klare fuld tid på skolebænken.
ved i om det måske ville være at skyde mig selv i foden, hvis jeg tog på vuc?
Uha jeg syntes der er mange hvis og hvis, måske kunne vi eller tør vi gøre sådan og sådan for vil det have negativ indvirkning på noget senere i hele forløbet.

Hilsen fra en død træt Mumle som kun har sovet sammenlagt 3 timer i nat pga smerter og tanker..