Kommunesamtale

[ElLo]

Oprindeligt indsendt af Mai-Britt

Min underskriver sig ikke med noget, det er lidt uhyggeligt at det ikke er en socialrådgiver der skal afgøre vores skæbner, og når ikke de har uddannelse så er der jo meget som kan gå galt. pyha pyha jeg bliver mere og mere rystet over hvordan vores samfund funger, troede før jeg blev syg at der var tjek på og et godt sikkerheds net under os hvis vi kom ud for en sygdom, men sådanne hænger det ikke samme.

Hej Mai-Britt. Jeg bliver nødt til at skuffe dig, hvis du har en forventning om, at en uddannet socialrådgiver vil gøre et bedre arbejde. Arbejdsevnemetoden er et relativt nyt redskab. Dette betyder, at der sidder mange gamle socialrådgivere, der ikke engang har et kursus i arbejdsevnemetoden, og er i nogle tilfælde direkte modstandere af den.

[Sommer]

Hej

Jeg har nu også selv lavet min ressourceprofil. Det var et kæmpe arbejde. Afleverede det hele i august 2007. Hørte ikke mere til det.
April 2008, blev den så fundet frem af en beskæftigelsesmedarbejder, fordi jeg bad om at få den lavet færdig, og hun lavede så det der skulle laves fra kommunens side, (det har jo taget et kursus i)og den blev sendt hjem til mig, så jeg kunne komme med tilføjelser og underskrive den.
Aldrig har jeg hørt et ord til det jeg selv havde skrevet.
Jeg har aldrig fået et eneste ord om hvordan den skulle udfyldes, men jeg tog punkt for punkt, og det blev til 12 A4 sider. Jeg mistede flere gange overblikket over alt det jeg skrev. Tænker at det har sagsbehandleren nok også gjort (ham der fik den i august) han forlod ihvert fald sit job.

Jeg kan se her på k10 at i andre også får en meget mærkelig/mangelfuld behandling.

Mvh Sommer.

[Den udstødte]

Ja, det er ikke tit man støder på en sag der har et forløb, der er gået som den burde. Uden mistro og mistillid til borgeren. For mit eget vedkommende har jeg arbejdet i ca. 32 år og har på intet tidspunkt været på bistand/kontanthjælp. På trods af det, måtte jeg lægge øre til, at jeg kunne bruge mine erfaringer som kontanthjælpsmodtager i et specifikt arbejdsprøvningssted....... det blev imidlertid ikke til noget. Teamlederen mente ikke, at det var en god idé....... hmmmm. Hvorfor mon? Man kan jo altid lave en historie selv.

Det kunne være skønt, om alle blev behandlet som ligeværdige parter og ikke som en man skal nære mistro til. Det er min opfattelse, at en borger som altid har været selvforsørgende altid, har et ønske om, at det vil de fortsætte med så lang tid som helbredet tillader det. Det må da være det optimale, hvis det er de livssyn man har og tilmed har haft muligheden for at være det. HVOR I HEL.... Kommer mistroen fra. Jeg forstår det ganske enkelt ikke.

Den Udstødte

[Sommer]

Hej

Fuldstændig enig med "den udstødte". Har arbejdet hele mit liv, har ikke haft brug for hjælp fra det offentlige nogen sinde. Hvorfor så denne mistro.
Jeg er ramt af en kronisk sygdom.
Og hvad er hjælpen så? Mistro. Langsommelig behandling osv.
Jeg gider snart ikke mere.

Mvh. Sommer.

[Den udstødte]

Hej Sommer!

Nej, hvem orker denne proces. En proces der er langsommelig, dræbende, mistroisk, selvudslettende, smertelig, psykisk belastende, uforståelig og meget mere.

Det må være hårdt, at være ansat i kommunerne med det menneskesyn man pålægges der. Føj for en hankat!!!

En ting er os, Sommer, os der har arbejdet hele voksenlivet og tjent vores skattekroner. Smiler, jeg har lagt de skattekroner jeg skulle........ læs enormt mange...... En anden ting er de mennesker der er født med diverse handicap's, hvor det måske endda kan ses på borgeren - de bliver alligevel mistroet - hva' dælen sker der........ Hvad med, at se positivt på det enkelte menneske. Tro på, hvad der bliver fortalt - tro på undersøgelser og udtalelser fra de mennesker der har taget en uddannelse, for at gøre en forskel for den enkelte - blot for, at det skal tilsidesættes af tilfældigt valgte byrødder og tilfældigt ansatte uden uddannelse til det de er ansat til. UFF, det er forfærdeligt.

Den udstødte

[Mai-Britt]

hej

jeg er også enige, jeg har også arbejdet i 28 år uden nogensinde at være syge eller arbejdsløs, og ja nu kommer så den mistro til en, om man nu også realt er syg, jeg kan godt sige jeg ville gerne bytte min krop væk med en der var rask, så man blev fri for den mistro som man møder hos kommune, og jeg ville heller en gerne forsørge mig selv , men min krop er ikke helt enige med mig og vi tager mange kampe (fnis).

Men trist er det at man skal bruge så meget energi på at få sin rettigthed.


Mai-Britt Der skal mærkes at vi lever og der er noget galt i Danmark

[gh72]

Ja, det er virkelig rædselsfuldt med den mistro og modarbejdelse man møder, blot fordi man er gået hen og blevet syg.
Jeg har også altid klaret mig selv, har aldrig modtaget en krone fra det offentlige og kæmpede i mange år for at få arbejde og helbred til at gå op i en højere enhed. Til sidst måtte jeg kapitulere, og så er det meget kedeligt at opdage, at man har gået og betalt sin skat og regnet med, at der var et sikkerhedsnet, hvis man skulle få brug for det.
Det hører simpelthen ikke et moderne velfærdssamfund til .

Og ja, jeg ville også gerne bytte med en rask. Så jeg kunne leve mit tidligere ubekymrede liv, hvor økonomiske problemer var en by i Rusland.

[Den udstødte]

Ja, hvor kunne det være dejligt, hvis vi blev behandlet med værdighed og ikke med kølig arrogance...... en arrogance der antyder, at vi vil snyde og bedrage de øvrige skatteborgere. Det er simpelthen for langt ude. Tænk hvis sagsbehanleren kom i samme situation - ikke for, at ønske noget grimt for andre - men alligevel - de skulle føle det på egen krop.

Jeg har også selv kæmpet med mange smerter i mange år, men alligevel formået, at få tingene til at hænge sammen...... Når man så kommer til skade på sit arbejde, ja så opstår mistroen. Mistro fra alle sider, kollegaer, familie, venner, kommune og så videre. FLOT af vores medborgere, som jeg trods alt ønsker det bedste for fremtiden.

Den Udstødte

[Sommer]

Hej.

Det er helt rart at få lidt luft her på K10. Det er rart at mærke at man ikke er alene, men det er uhyggeligt, at der er så mange der kan fortælle samme oplevelser.
Jeg er meget bange for også at få psykiske problemer også.

Jeg har i mange år indbetalt til en forsikring (Tab af erhvervsevne) og nu ser jeg at den vil blive modregnet hvis jeg tilkendes førtidspension. Jeg er også gift, og han har en god løn, som også modregnes. Vi har prøvet at taste vores tal ind i det beregningsprogram der er på borger.dk, og det er så lidt jeg vil få, at det er helt latterligt.
I førtidpension vil jeg pga. egne forsikringer og mandes indtægt få under 3000kr (vi fik et tal der hed 2645 kr) fra kommunen. Men jeg kan kun få forsikringen hvis jeg tilkendes førtidspension. Ellers får jeg ingen ting. Jeg har indbetalt til en forsikring, som kommer kommunen til glæde.

Jeg kunne selvfølgelig bare lade manden forsørge mig, men jeg synes ikke det er retfærdigt, at jeg skal straffes fordi jeg er gift med en der tjener penge.

Åh jeg er så træt af det, at det er til at blive tosset af. Jeg har nok af problemer fordi jeg er syg, men at der skal så mange undersøgelser og papirer til, det fatter jeg ikke. Når en læge har skrevet et, så kommer lægekonsulenten og vil have 2 andre læger til at komme med nye udtalelser. Jamen... Den ene af de to læger siger nu, at han da gerne skriver det igen og så må de da fatte det, ellers henviser han til endnu en specialist, for som han siger. "Jeg kan sagtens lave nye undersøgelser, men jeg vil jo komme frem til samme diagnose som de har fået engang". Så nu venter jeg på at høre fra kommunen. Vil de have flere undersøgelser foretaget... Jamen det trækker ud og det trækker bare det hele i langdrag.

Jeg vil så gerne komme igennem det her forløb og have lidt værdihed tilbage.

Mvh. Sommer

[Den udstødte]

Phu ha' Sommer, det er skrækkeligt. Bliver lige nødt til at hoppe af. Skriver senere. Jeg kan se, at der er mere der kræver at jeg MÅ kommentere, det du har skrevet.

Vi "ses"