Hvordan klarer du dig?

[mulle]

har osse været i systemet i 6 ½ år , på alle de forskellige satser
er i dag på ftp
men det er sq da stadigt svært , syntes næsten det værste har været at nu VED man det ikke bliver anderledes , man ved man ikke kommer til at tjene lidt gode penge , satsen er den samme dag ud og ind, der er aldrig en måned med lidt eksra til ferie , jul eller noget , man spinker og sparer konstant så det bliver en hel livsstil næsten , her er pengene osse delt op pr uge , samme beløb hver uge året rundt , selv i ferier er det det samme og gud hvor er det surt , de kunne sq godt give et lille ekstra beløb i juli og december . da jeg var på kontanthjælp kunne jeg kun få det til at løbe rundt ved at udsætte afdrag på gæld , det har jeg så genoptaget her på pension så pengene er de samme

[Mariepigen]

Ha ha nej jeg bor absolut ikke på et slot, ikke engang noget der minder om det. Og Metro du har ret i at mit ordvalg måske var mindre heldigt, men tror bare det sidder i mig, det der med at undskylde min egne valg. Jeg ved ikke om det er noget det følger med sygdommen, det at føle sig klemt af systemet gør at selvtilliden af og til svigter. Men ja det har været en kæmpe omvæltning at gå fra et okay betalt job til sygedagpenge og måske udsigt til at ende på kontanthjælp.

Metro skrev:

Hmm.... det siger det hele - Ingerpige

Må sunde mig før jeg kan kommentere yderligere....

Godt klaret

Kære Inger m.fl.

Indtil videre har tråden her tvunget mig selv ud i mange forskellige tanker, hvoraf nogle har jeg nedfældet i denne nye tråd I finder ved at klikke på linket: http://www.k10.dk/forum/viewthread.p...thread_id=1093

Desværre kan det ikke nytte at se helt bort fra, at vi alle har en andel i det der foregår nu og vi må i den grad af med den indre stemme der siger, at politik kun er for dem der har forstand på politik.... De er netop ved, til fulde at bevise det modsatte... og så må vi andre begynde at tælle os selv med.

Tak for jeres beretninger.... håber, at der kommer mange flere til, så de fleste kan se, at deres egen daglige kamp for overlevelse med nogelunde mætte maver ikke er kun deres egen "sag" eller "skyld"....

Tusind knus til alle der læser med og deres pårørende og venner....

[mulle]

det undre mig altså lidt at der ikke er flere der har lyst til at svare , det må da været et stort problem for mange ?
eller er vi bare så sikre på at er det mad på bordet og tag over hovedet har vi alt mulig grund til at være tilfredse og taknemlige ??

[Trold]

Taknemmelige tror jeg såmænd ikke at vi er. Vi har vel blot vænnet os til økonomien (eller mangel på samme), og at det ike kan være anderledes. Vi er jo vant til at rende panden mod en mur.
For mit eget vedkommende, som enlig mor til 2, er jeg jo nok en af dem der har det bedst på kontanthjælp. Der er ikke råd til dyre vaner, som f.eks. tobak og alkohol. Og af gæld har jeg "kun" mit banklån, som afdrages over ca. 3 år. En stor gammel gæld kan vist også være et af de store problemer. Et par sommerture til BonBonland ell.l. plejer vi at klare for de varmepenge vi har betalt for meget. Man bliver rigtig god til at benytte sig af tilbud på tøj, isenkram og andet. Specielt har Netto jævnligt gode ting til fornuftig pris. Mine børn har ALTID godt fodtøj, eksempelvis kondisko fra sportsforretningerne, som næsten altid har restpar til nedsat pris. Sønnen på 6 fik for nylig et par rigtig flotte/seje Reebok af sort skind til 200 kr. sat ned fra 300 kr. Det der virkelig kan slå bunden ud af det hele, er tandlægeregningerne. Man skulle tro at mine tænder var lavet under krigen, af erstatningsmateriale. Kommunen har betalt indtil flere porcelænskroner, selvom det er sejt at få dem til det. Jeg har en meget stærk fornemmelse af, at de ovenfra har fået at vide, at de skal starte med, at give afslag, for hvis det er alvor anker man vel! I deres afslag er der tit en eller anden fejl som er så tydelig, at man næsten har fået anken serveret på et sølvfad.
Derudover har jeg nok den "fordel", at være vokset op i en familie hvor pengene var små. Så jeg har nok fået den økonomiske sans ind med modermælken.
Og så fokuserer jeg på det positive. F.eks. har jeg været rigtig glad for at have god tid til mine børn, både til at lave ting sammen med dem, og snakke med dem om alt ting. Det tror jeg kan knibe i de familier hvor far og mor går på arbejde, og henter børn kl 17.
Så jeg prøver at vende det negative til noget positivt (iblandet lidt sort humor) f.eks. er det jo min dårlige ryg der har gjort, at jeg har haft god tid til mine børn, og det er jo bare guld værd.

mulle skrev:
det undre mig altså lidt at der ikke er flere der har lyst til at svare , det må da været et stort problem for mange ?
eller er vi bare så sikre på at er det mad på bordet og tag over hovedet har vi alt mulig grund til at være tilfredse og taknemlige ??

Det er det også - et stort problem for mange. Men jeg tror, at det kun er de færreste der har energi i behold nok til at se deres tanker skrevet ned.

De fleste (tror jeg) - til sidst er bare glade hvis de kan lære at tænke på en dag ad gangen og at opremse et helt forløb og forklare hvor strengt de måtte hive dem selv i kraven for overhovedet at overleve dagene og overhovedet at kunne tåle tankerne om alt det man ikke kunne give ungerne, selv om i resten af samfundet - var disse selvsamme "goder" så elementære, at ingen reelt tænker på, at en busbillet eller bare et par frugt med i skolen kan være en umulighed for mange syge på div. støtteordninger..... specielt hvis man har en "usynlig" sygdom.... bare for at tage et "nemt" eksempel.

De fleste har helt sikkert allerede talt sig forgæves hæse og trætte, uden at det sivede ind hos største parten af dem man havde henvendt sig til - så når der kommer en opfordring som denne tråd - kan jeg godt forestille mig, at flertallet tænker bare: "ikke igen.... det nytter alligevel ikke noget.... jeg har jo forsøgt at fortælle og berette så mange gange uden at det hjalp eller uden at `de` bare fattede noget som helst :| "

Dette tror jeg er grunden til, at folk ikke ligefrem står i kø for at fortælle om hvordan de klarer sig - inderst inde tror de IKKE på at netop deres livsbetingelser kan overhovedet interessere nogen. Det tror jeg er et godt bud på en forklaring hvorfor er der ikke flere, der deltager i tråden.

De tror ganske enkelt ikke på at deres livsbetingelser og deres måde at få det til at hænge sammen overhovedet kan interessere andre mennesker. :|

[majs]

Jo, det kan bestemt interessere andre menesker og jeg håber flere vil følge op.

Selv har jeg ikke udadvendt overskud i disse dage, men tråden her vil jeg følge når jeg kan,
for man lærer meget af at læse om andres måde at håntere tinge på og jeg syntes også at der netop her er mulighed for at dele de svære ting med andre, uden at vi behøver at gå ind og kommenterer hinanden i størrer målestok.

Næsten lidt som: Endelig lidt luft, uden følgevirkninger, som vi jo ellers oftest oplever det i regimet som vi er underlagt.

Så jeg håber at flere vil give luft og dele deres største mesterskaber med os her.
Ja, he´r hvor vi netop forstår ALT det der ligger bag ordene i hver enkeltes mestring af alt det, som andre (samfundet og paveskrankerne) ikke forstår baggrunden for.

Jeg gad da godt se, hvordan mine sagsbehandlere/vore politikkere ville mestre deres liv, med samme odds som vi!


Kramm
fra
majs

[inger]

Jeg tænkte mig også godt om inden jeg beskrev hvordan jeg klarer mig. Man ved jo aldrig hvem der kigger med herinde - mit indlæg kunne jo falde i de forkerte hænder.
Men ved nærmere eftertanke så skrev jeg det alligevel for evt at få andre til at kigge på de værdier som ikke altid koster penge. Jeg er en af de mennesker som forsøger at få det positive ud af alting, selvom det kan være uhyggeligt svært i perioder.