K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 21-02-2022, 09:52   #1
jjsonn
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-09 2010
Lokation: herning
Indlæg: 3.868
Styrke: 17
jjsonn er ny på vejen
Hej peter.

Selv om jeg ikke er i mod tvangs adoption, så vil jeg gerne give dig ret i kommunen ikke overholder loven, min bror fik tvangsfjerne et barn, hans kæreste havde 2 bærn i forvejen som hun ingen kontakt havde til, så forstod godt tvang grundlaget,

Min bror var på det tidspunkt ikke i stand til,at tage sig af barnet selv, han tog sig selv i nakken og kom vidre med sit liv, på tros af han virkelig gjorde fremskridt, blev der aldrig lavet en plan for fremtiden.

Han fik 2 timer under overvåget samvær, selv da hans nye kommunen, skrev til den gl. Kommune med udtagelser om hvor go en far han var ,til sit nye barn, som han havde giftede sig til, bleb der ikke lagt fremtid planer, efter en retsag, hvor amtet bad kommunen om det, blev hans overvågninger fjernet, det var alt han opnåede på 18 år, h or han de 10 af dem levende et alm. familie liv.

Så ved godt,at kommunen ikke altid overholder loven
jjsonn er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-02-2022, 10:15   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.802
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Problemer er, at antallet af tvangsfjernelser er et politisk mål...

.....på 50.000 stykker børnesjæle.

Indtil nu, har jeg endnu ikke hørt een eneste politiker, som har sat økonomi på at hjælpe udsatte familier.

Ikke et eneste privat lovforslag, omhandlende hjælp til udsatte børnefamilier.

Lad os lige mindes:

Bornholm-sagen

Vejle-sagen

Rebild-sagen

Esbjerg-sagen:

Ny Brønderslev-sag:

Brønderslev-sagen

Sønderborg-sagen

Tinglev-sagen:

Videbæk-sagen

Tønder-sagen

Mern-sagen Vordingborg kommune

https://www.k10.dk/showthread.php?p=373828#post373828

Her lukkede professionelle øjnene, politiet indgav anmeldelser med fotodokumentation, ansvarlige lærer, pædagoger, ansvarlige naboer skrev adskillige anmeldelser om børnemisbrug etc.

Uden reaktion.

Med frygtelige konsekvenser for disse mange misbrugte børn

Politikere, forvaltninger lukkede øjnene helt bevidst i besparelsernes Hellige Navn

Hvad har ændret sig siden?


Hilsen Peter

Bilag.

I dag findes der børn med funktionsnedsættelser, som ikke har været i skole i halve og hele år, uden den store interesse for politikerne:


https://www.k10.dk/showthread.php?t=40123

Sidst redigeret af phhmw; 21-02-2022 kl. 10:19.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 21-02-2022, 23:38   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.802
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Styrelser, regeringen arbejder smidigt og hurtigt, politiske mål skal opfyldes?

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...-born-samtidig

Kommende adoptivforældre kan nu skrives op til adoption af både danske og udenlandske børn samtidig

En regelændring fra 1. februar giver kommende adoptivforældre mulighed for at være skrevet op til adoption af danske børn og udenlandske børn samtidig.

Tidligere kunne man kun være skrevet op til enten dansk eller udenlandsk adoption. Kommende adoptivforældre, der allerede er skrevet op til adoption, skal aktivt sørge for at være skrevet op til begge muligheder.

Det er ændringer i Adoptionsbekendtgørelsen, som trådte i kraft fra den 1. februar i år, der giver kommende adoptivforældre mulighed for at være skrevet op til adoption af danske børn og udenlandske børn samtidig. Du kan altså både være skrevet op som kommende forælder, der ønsker at adoptere et dansk barn, og samtidig være skrevet op som kommende forælder, der ønsker at adoptere et udenlandsk barn. Betingelsen for at være skrevet op til begge adoptionsmuligheder er, at man som ansøger har en generel godkendelse som adoptant. Tidligere kunne kommende adoptivforældre kun vælge én mulighed for adoption.

De kommende adoptivforældre, der allerede er skrevet op til adoption, skal dog aktivt sørge for at være skrevet op til begge muligheder. Er du derfor allerede skrevet op til adoption af et dansk barn, og også ønsker være skrevet op til adoption af et udenlandsk barn, skal du kontakte Danish International Adoption (DIA). De sørger for, at du også kan få mulighed for at adoptere et barn fra udlandet (den internationale liste).

Står du derimod til adoption af et udenlandsk barn, og også ønsker have mulighed for at adoptere et dansk barn, skal du kontakte Adoptionsnævnets sekretariat.

https://ast.dk/naevn/adoptionsnaevne...1-februar-2022

Ændringer i Adoptionsbekendtgørelsen pr. 1. februar 2022
Adoptionsbekendtgørelsen er pr 1. februar 2022 blevet ændret.

Det betyder blandt andet, at det nu er blevet muligt at være skrevet op til både national adoption og international adoption på samme tid, når man som ansøger har en generel godkendelse som adoptant.

Er du allerede skrevet op på national liste
Ønsker du samtidig at blive registeret som ansøger til international adoption, kan du kontakte Danish International Adoption (DIA) på telefon 45816333 eller på mail: [email protected].

Er du allerede skrevet op på international liste
Ønsker du samtidig at blive registeret som ansøger til national adoption, kan du kontakte Adoptionsnævnets sekretariat på telefon 33411200 eller via kontaktformularen her.

Godt at vide, hvis du er skrevet op til både national og international adoption
For at undgå, at processen med en konkret matchning bliver sat i gang samtidig til både national og international adoption, vil Adoptionsnævnet og DIA gensidigt orientere hinanden, når det er nødvendigt.

Dette betyder, at:

DIA orienterer Adoptionsnævnet, når DIA sender din sag om international adoption til det afgiverland, som du er skrevet op til. Derefter kan du ikke længere være skrevet op til national adoption. Trækker du – uden at være matchet med et barn - din ansøgning om adoption fra det konkrete afgiverland tilbage, kan du igen blive skrevet op, så du står på både den nationale og internationale liste.

Adoptionsnævnet orienterer DIA, når nævnet indleder en matchningsproces mellem dig og et konkret barn (national adoption). Derefter bliver din ansøgning om international adoption sat på stand by, indtil der er endelig afklaring om den nationale matchningsproces. Når den er afklaret, bliver din adoptionssag enten gen-aktiveret eller fjernet fra den internationale liste.


phhmw

Jeg ser ingen bemærkninger om forstærket og hurtig hjælp til udsatte familier. for at forhindre tvangsfjernelser.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 06-03-2022, 00:56   #4
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.802
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
mette frederiksen. pernille rosenkrantz theil. astrid krag's udtalelser om anbringels

Mette Frederiksen. Pernille Rosenkrantz Theil. Astrid Krag's udtalelser om anbringelser af børn.

https://www.youtube.com/watch?v=-jn2JcKauBc

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 22-03-2022, 18:54   #5
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.802
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fortrolig mail afslører lovbrud: Opdigtede informationer kunne føre til tvangsfjernel

Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), erkender, at der er begået lovbrud og lavet fiktive notater i en børnesag. Det viser en fortrolig mail, som radiokanalen 24syv har fået adgang til.

https://www.tv2fyn.dk/langeland/fort...vangsfjernelse

Ifølge en uvildig støtteperson og sagsbehandler var der tale om et lovbrud, da Langeland Kommune sidste år tvangsfjernede Sandie Hansens to tvillingesønner.

Og nu viser det sig, at det ikke er de eneste lovbrud, som kommunen har begået i en børnesag.

- Ud fra det, jeg har set, er der er tale om embedsmisbrug, og jeg ville absolut overveje at politianmelde kommunen, hvis jeg var advokat på sagen, siger jurist Jeanette Gjørret til programmet Reporterne på radiokanalen 24syv.

Hun er advokat med speciale i tvangsfjernelser og har gennemgået en række af sagens akter for Reporterne på 24syv.

24syv har fået adgang til en fortrolig mail, hvor det fremgår, at Børn- og Ungeforvaltningen er ansvarlige for en lang række lovbrud, uregelmæssigheder og forvaltningssvigt i en sag om mulig tvangsanbringelse af et barn.

Mailen er sendt af Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) til barnets mor.

Samtale fandt aldrig sted
I mailen erkender Tonni Hansen blandt andet, at en vigtig børnesamtale aldrig har fundet sted. Ifølge kommunen skulle børnesamtalen angiveligt være afholdt med barnet som led i en undersøgelse, der kunne ende med tvangsanbringelse, men det er altså ikke rigtigt.

Udover børnesamtalen erkender forvaltningen i endnu et tilfælde at have opdigtet informationer, der kunne understøtte en mulig tvangsfjernelse af et barn fra sit hjem, og det er noget, som Jeanette Gjørret hæfter sig særligt ved.

- Hvis en sagsbehandler har skrevet, at der er afholdt børnesamtale, når der ikke er, så er det en decideret løgn, som kommunen bruger som middel til at opnå målet; nemlig en tvangsanbringelse. Det er en skandale, siger Jeanette Gjørret til 24syv.

Efter en klage fra barnets mor blev sagen lukket uden yderligere begrundelse. Jeanette Gjørret understreger, at der aldrig har været lovgrundlag for overhovedet at starte en sag mod den pågældende familie.

Borgmester Tonni Hansen har ikke ønsket at kommentere sagen overfor 24syv.


phhmw

Mette Frederiksen S skal nok nå sit politiske mål med 50000 flere tvangsfjernelser, som hun kræver sammen med Astrid Krag, S

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 10-04-2022, 07:18   #6
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.802
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tvangsfjernede døtre efter falske prostitutionsbeskyldninger

Kommune tvangsfjernede døtre efter falske prostitutionsbeskyldninger – nu vil den også smadre familiens økonomi

https://journalista.dk/kommune-tvang..._ZU5ua6AWF2Qm0

På trods af at en nordjysk familie fik tvangsfjernet tre døtre på baggrund af falske beskyldninger, fortsætter hjemkommunen ufortrødent sine angreb på den. Denne gang i forhold til, at få familien til at betale for sagsomkostninger til et stort dyrt københavnsk advokatfirma.

Det hører til sjældenhederne, at en kommune fastholder tvangsfjernelser af børn, efter at fremsatte beskyldninger har vist sig at være direkte urigtige. Men det var igennem en længere periode tilfældet for Hjørring Kommune, da den tvangsfjernede tre døtre fra den lokale Bom-familie.

Det skete i 2018 efter at der blev fremsat anonyme beskyldninger mod forældrene om, at de havde lovet døtrene væk til prostitution. Beskyldninger Nordjyllands Politi dog hurtigt fastslog var grundløse, men det fik langt fra Hjørring Kommune til at trække tvangsfjernelserne af pigerne tilbage. I stedet måtte Bom-familien vente i næsten 2 år, før den igen kunne blive genforenet.

Det fik efterfølgende forældrene til at sagsøge Hjørring Kommune, for at den lille nordjyske kommune, på den måde kunne blive draget til ansvar for de uretmæssige tvangsfjernelser.

En sag der ifølge dens dokumenter, som Journalista.dk har fået adgang til, kunne have været afsluttet ved, at Hjørring Kommune overfor familien blot havde undskyldt tvangsfjernelserne.

Men i stedet holdt Hjørring Kommune via sit københavnske advokatfirma Norrbom Vinding fast i, at man ikke i juridisk forstand havde gjort noget forkert. Derfor ønskede Hjørring Kommune med bistand fra Norrbom Vinding at få ført sagen til dom, hvilket dog ikke blive tilfældet.

Det skyldes at Bom-familien netop har fået endeligt afslag på at opnå fri proces til at føre sagen, hvorfor den ikke har de nødvendige økonomiske midler, til at få den afsluttet. Hvilket derfor har betydet, at familiens advokat har hævet retssagen.

Men dermed stopper problemerne med Hjørring Kommune dog ikke for Bom-familien, for står det til kommunen og dets advokatfirma, skal den pålægges at betale en meget stor økonomisk kompensation. Det for de sagsomkostninger, som Hjørring Kommune allerede har haft og vil komme til at få til Norrbom Vinding, for at føre sagen anlagt af Bom-familien.

Hvor store udgifter der kan blive tale om kan blandt andet ses ved, at aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Hjørring Kommune tidligere har vist, at kommunen på nuværende tidspunkt allerede har betalt omkring 400.000 kroner til Norrbom Vinding. Det efter et meget omfattende tidsforbrug i en sag, som altså kunne have været afsluttet med en simpel undskyldning fra kommunens side.

Retshjælpsforsikring forsvandt – efter sag blev trukket i langdrag af Hjørring Kommunes københavnske advokatfirma

Regningen afspejler, at Norrbom Vinding allerede på tidspunktet for afsendelserne af fakturaerne, hvilket skete på de indledende stadier af retssagen, havde brugt over 200 advokattimer. Et forhold der har medført mange rynkede øjenbryn i det nordjyske, netop fordi sagen kunne have været overstået med en simpel undskyldning til Bom-familien.

Således lyder vurderingen fra flere kilde Journalista.dk har talt med uafhængigt af hinanden, at de københavnske advokater trak sagen i unødvendigt langdrag. En taktik der må anses for at have været succesfuld, da Hjørring Kommune nu slipper for et ellers logisk ansvar

Et iøjnefaldende timeforbrug, som Hjørring Kommune med hjælp fra Norrbom Vinding nu forsøger at få Bom-familien til at betale – via Retten i Hjørring.


LÆS OGSÅ.: Anmeld din nabo anonymt

https://www.k10.dk/showthread.php?t=25393

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 13-04-2022, 16:48   #7
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.802
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Højesteret tiltræder Ankestyrelsens praksis om adoption uden samtykke

https://ast.dk/born-familie/artikler...-uden-samtykke

Ankestyrelsen handler korrekt, når vi i sager om adoption uden samtykke frigiver et barn til adoption, og barnet efterfølgende flytter ind hos den kommende adoptivfamilie, selvom afgørelsen om frigivelse til adoption er indbragt for retten. I to domme tiltræder Højesteret Ankestyrelsens afgørelser om adoption uden samtykke og praksis om den efterfølgende midlertidige placering af barnet. I artiklen kan du læse om forløbet, fra barnet bliver frigivet til adoption uden samtykke, og indtil der kan gives en endelig adoptionsbevilling.
Af specialkonsulent Charlotte Alessi Carlsen

To domme fra Højesteret betyder, at Ankestyrelsen kan fortsætte sin praksis om adoption uden samtykke og den efterfølgende midlertidige placering af børn, der er frigivet til adoption.

Højesteret siger også, at hvis den oprindelige slægt søger om samvær eller anden kontakt med barnet, bør afgørelsen om samvær hænge tidsmæssigt sammen med beslutningen om frigivelsen til adoption.

Højesteret formulerer det sådan: ”… i almindelighed [må det] kræves, at afgørelsen af, om der efter adoptionen skal være samvær eller anden kontakt mellem de biologiske forældre og barnet, træffes i så nær tidsmæssig tilknytning til adoptionen som muligt.”

Kravet var ikke opfyldt i de to sager. Højesteret fandt imidlertid i begge sager, at hensynet til barnet indebar, at det ikke kunne føre til ophævelse af adoptionen, at der endnu ikke var truffet afgørelse om spørgsmålet om samvær.

Forud for, at Ankestyrelsen kan udstede den endelige bevilling til adoption, er der et forløb, som vi beskriver nedenfor, hvor både Familieretshuset og Familieretten kan være involveret.

Når et barn placeres midlertidigt

I sager om adoption uden samtykke, hvor barnet ikke skal adopteres af sin plejefamilie, kan barnet blive placeret hos sin kommende adoptivfamilie, når Ankestyrelsen har afgjort, at barnet kan frigives til adoption uden samtykke, og Adoptionsnævnet har matchet barnet med de kommende adoptanter. (Det følger af adoptionslovens § 9, stk. 3, og adoptionslovens § 32 a.)

Den midlertidige placering hos en kommende adoptivfamilie betyder, at samvær, der er fastsat efter serviceloven, mellem barnet og de biologiske forældre ophører.

Læs mere om midlertidig placering i vores artikel fra 2020

Samvær mellem barn og biologisk slægt efter bortadoption

Familieretshuset og Familieretten behandler de sager om samvær, hvor barnets oprindelige slægt anmoder om at få fastsat samvær eller anden kontakt, efter at barnet er bortadopteret. Hvis det er til barnets bedste, kan Familieretshuset og Familieretten fastsætte samvær eller anden form for kontakt mellem det bortadopterede barn og barnets oprindelige slægt. (Forældreansvarslovens § 20 a)

I de sager skal der fokuseres på at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare. (Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen om samvær efter forældreansvarslovens § 20 a.)

Det er ”barnets bedste”, der er i fokus, når Familieretshuset eller Familieretten skal tage stilling til, om der skal fastsættes samvær eller anden form for kontakt med barnets oprindelige slægtninge. Derfor skal Familieretshuset og Familieretten lave en helhedsvurdering af barnets samlede situation både på kort og lang sigt. ”Barnets bedste” vil også have betydning, når Familieretshuset og Familieretten skal fastsætte vilkår og hyppighed af eventuelt samvær eller anden kontakt.

Det centrale i vurderingen er, om samværet vil være til barnets bedste, og ikke om de oprindelige slægtninges bør have ret til samvær.

Det spiller også ind, at barnet er i en særlig situation efter en adoption, hvor der skal skabes tilknytning mellem barnet og adoptivfamilien, og hvor barnets behov for en stabil og sammenhængende dagligdag skal kunne opfyldes. Der indgår også bagvedliggende årsager til, at der er truffet afgørelse om adoption uden samtykke, herunder manglende forældreevne hos de oprindelige forældre.

Højesterets dom af 8. marts 2021:

Barnet blev frigivet til adoption ved Ankestyrelsens afgørelse af 7. august 2019 og blev midlertidigt placeret hos den kommende adoptivfamilie den 16. januar 2020. Ankestyrelsens afgørelse om frigivelse til adoption blev indbragt for domstolene. Ankestyrelsen udstedte adoptionsbevilling efter landsrettens dom den 1. juli 2020.

Højesteret tiltræder, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt, og at adoptionen er i overensstemmelse med Menneskeretskonventionens (EMRK) artikel 8 om retten til familieliv.

Højesteret anfører desuden, at reglerne om midlertidig placering ikke medfører nogen begrænsning af muligheden for ved en efterfølgende domstolsprøvelse at ophæve en afgørelse om adoption, hvis betingelserne for afgørelsen ikke er opfyldt. Højesteret finder derfor, at reglerne om midlertidig placering er i overensstemmelse med EMRK artikel 8.

Læs hele afgørelsen

Højesterets dom af 23. august 2021:

Barnet blev placeret midlertidigt hos den kommende adoptivfamilie den 27. februar 2020. De biologiske forældre søgte i forlængelse heraf om fastsættelse af samvær med barnet. Ankestyrelsens afgørelse om frigivelse til adoption blev indbragt for domstolene. Ankestyrelsen udstedte adoptionsbevilling efter landsrettens dom den 16. november 2020.

Den 17. juni 2021 afsagde Retten i Odense dom vedrørende spørgsmålet om samvær efter forældreansvarslovens § 20 a. Det fremgår af sagen, at Familieretshuset indbragte sagen for retten den 4. januar 2021. Retten i Odense afslog at fastsætte samvær mellem barnet og de biologiske forældre.

Højesteret tiltræder, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt.

Højesteret tiltræder desuden, at bortadoptionen er forenelig med Menneskerettighedskonventionens (EMRK) artikel 8 om retten til familieliv. Højesteret anfører, at det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at spørgsmålet om kontakt mellem barnet og dets oprindelige slægt efter adoptionen kan indgå i vurderingen af, om en adoption er forenelig med EMRK artikel 8. Højesteret anfører i den forbindelse, at det i almindelighed må kræves, at det i så nær tidsmæssig tilknytning til adoptionen som muligt afgøres, om der skal være samvær eller anden kontakt mellem barnet og de biologiske forældre.

I den konkrete sag vurderer Højesteret, at kravet om, at afgørelsen om samvær eller anden kontakt efter adoptionen skal træffes i nær tidsmæssig tilknytning til adoptionen ikke er opfyldt. Der er forløbet 1 år og 4 måneder mellem afgørelsen om bortadoption og afgørelsen om samvær. Efter sagens omstændigheder finder Højesteret imidlertid, at hensynet til barnet indebærer, at dette ikke kan føre til en ophævelse af adoptionen.

Læs hele afgørelsen


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:28.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension