Bostøtte

[Tassi]

For 6 måneder siden fik jeg tildelt bostøtte af kommunen, og skal i dag så endelig til møde om det
Det er ikke så rart for mig at skulle til mødet, fordi jeg slås med angst, og håber nogen måske kan nå at forberede mig lidt

Hvad foregår der ved sådan et møde?
Jeg går ud fra, de gerne vil have at vide, hvad jeg mener, jeg har behov for støtte til
Møder jeg den person, der vil komme til mit hjem?

Ak, jeg ved ikke engang hvilke spørgsmål, jeg skal stille. Skal afsted om 2 timer, og kan mærke panikken indfinde sig

Er der noget, jeg skal være forberedt på?

[Enteneller]

Ro på Tassi, det skal nok gå

Jeg ved at Mtvr1, som han vidst nok hedder, har fået eller får bostøtte, så du kunne evt. smide en pb. til ham indtil andre evt. kommer på banen

Held og lykke med mødet.

EE

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Ro på Tassi, det skal nok gå

Jeg ved at Mtvr1, som han vidst nok hedder, har fået eller får bostøtte, så du kunne evt. smide en pb. til ham indtil andre evt. kommer på banen

Held og lykke med mødet.

EE

Han er ikke online, men tak for tanken

[annagw]

Hejsa
Hvad mener du med bostøtte? En kontaktperson/hjemmevejleder?

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af annagw

Hejsa
Hvad mener du med bostøtte? En kontaktperson/hjemmevejleder?

Jeg ved faktisk ikke så meget. Kun at det er en person, der kommer i mit hjem og hjælper mig med at finde ud af tingene. Tror jeg

Jeg har så også kun fået bevilget 2 timer om ugen (selvom det var et akut nødråb vi sendte). Jeg kan ikke lige overskue, hvad 2 timer kan gøre

[annagw]

Det lyder helt og aldeles som det samme jeg har. Her hedder det bare en hjemmevejleder

To timer om ugen gør meget mere end man tror Jeg er nu efter et halvt år nede på en gang hver fjortende dag. Tror hun kom tre gange i løbet af de første to uger så vi lige kunne få taget godt fat, men ellers en gang om ugen.
Du kan jo prøve at spørge om det kan lade sig gøre med to gange om ugen, bare lige i et par uger til I er kommet igang. Det kan jo godt være

For mig har det været en kæmpe hjælp.
Jeg endte altid med ubehjælpsomt at rykke tingene fra det ene sted til det andet og lave overspringshandlinger.
Det har meget været sådan at min hjemmevejleder så fx. har gået og samlet småting der skal smides ud i stuen (garnrester, kuverter osv.), på badeværelset og i soveværelset (vatpinde, vatrondeller, papruller fra toiletpapir) - ting jeg simpelthen ikke kunne finde ud af at fjerne hen ad vejen selv. Samtidig vaskede jeg så op fx. og hun kom med glas og sådan fra stuen, og tørrede af og ryddede op på køkkenbordet ved at spørge hvor tingene skulle hen...

Nu er det som regel nok bare det at der er en person som "overvåger" mig mens jeg ved at jeg skal rydde op - det gør at jeg får gjort det.
Sidst, for 10 dage siden, var vi nede og sætte vasketøj over (så får jeg selv gået ned senere og tumblet og hentet derefter), var på loftet med nogle ting der skulle derop, vaskede op og så sad hun egentlig bare på en stol og snakkede med mig mens jeg ryddede op i stuen så der blev ryddet til rengøring. Og så gjorde jeg rent efter hun gik - for så var det overskueligt.

Det er pænt meget i løbet af halvanden time
Hen ad vejen er det også blevet sådan at jeg egentlig er blevet ret god til at gøre ting selv. Det når stadig ofte at rode til, men i og med at alle de der småting er væk, så er det sådan noget rod der hurtigt er fjernet (vasketøj, glas, poser, ting der ikke er kommet på plads - som nu HAR en plads) - ikke noget det tager flere timer at få væk.
Jeg har fx. lige ryddet op i stuen og støvsuget For tredje eller fjerde gang siden nytår!!!!!!!!!

Jeg er simpelthen bare så glad for at jeg endelig fik bedt om den hjælp. Men jeg kom frem til, at nu skulle det i en alder af 26 saftsuseme være slut med, at jeg havde brug for at min mor kom og hjalp mig med at rydde op og gøre rent med jævne mellemrum.
Og så er det bare super fedt at jeg rent faktisk efterhånden kan gøre det selv! Er ikke klar til at undvære min hjemmevejleder, for der er altid noget der når at hobe sig op i løbet af et par uger, men alt i alt holder jeg det meget godt nede.

Hjemmevejledere kan også hjælpe med at åbne post og reagere på det der skal reageres på, betale regninger, kontakte kommunen, gå med ned og købe ind, bare gå en tur...

I kan lave en aftale om at der er et eller andet du skal gøre til næste gang.
Det hjalp mig rigtig meget at have en aftale om, at til næste gang skulle jeg rydde op i lige præcis det der lå det sted. Så skete der ikke det der med at jeg stod og kiggede på alle de ting jeg BURDE gøre og blev så overvældet at jeg ikke fik gjort noget som helst...

[KatrineB]

ved at søge om bostøtte og mine papirer er nu sendt ind jeg håber da ikke at der går et halvt år inden at jeg hører noget,jeg skal have hjælp til at strukturere min hverdag og ligesom få skema lagt lidt mine opgaver her hjemme.

mvh katrine

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af annagw

Det lyder helt og aldeles som det samme jeg har. Her hedder det bare en hjemmevejleder

Tusind tak for din beskrivelse

Jeg havde faktisk et godt møde, selvom det startede rigtig skidt. Repræsentanten fra Bostøtten startede med at sige noget i stil med, at vi skulle holder møder, og at de så ud fra vores snak skulle vurdere om jeg skulle have bostøtte
Min mor og jeg gik nærmest i koma. "MødeR??". "OM, jeg skulle have??"

Det skal siges at min kære mor, desværre, er gået ned med en depression. Belastningen over at føre min kamp har været alt for hård ved hende. Så hun sad der, meget træt og grå i hovedet, med tårene trillende, og fortalte dem om hvorfor det ikke var et spørgsmål 'OM' jeg skulle have bostøtte
Da hun stoppede, fortsatte jeg
Der var en god del kritik af systemets behandling af min sag, og jeg kunne se hvordan både sagsbehandler og repræsentant gik lidt i forsvarsposition (sådan set ikke noget at sige til, for de er jo ikke ansvarlige for mine 5 år i systemet, og som menneske, er det jo aldrig rart at sidde overfor andre mennesker, hvor filmen knækker)
I det hele taget ikke en særlig god måde at starte et møde på

Men da min mor og jeg havde fået sagt det, vi skulle, kunne mødet starte, og stemningen blev hurtigt god. Til dels fordi de jo kunne se at min mor og jeg jo var ganske flinke (blot meget frustrerede), og vi kunne se at de havde forstået alvoren og tog os seriøst

Summa summarum træder min bostøtte i effekt allerede i næste uge! Og det er ikke kun 2 timer, men 2-4 timer efter behov. Et timetal der kan ændres, hvis behovet er der

Jeg er så fortrøstningsfuld, og tuder bare af at tænke på det. Endelig - endelig - får jeg noget hjælp!

Jeg fortæller dette, fordi jeg tror ikke på at mødet havde fået dette udfald, hvis min mor og jeg havde bidt frustrationen i os. Fordi sagsbehandler og repræsentant reelt ikke vidste, hvor hårdt ramte af modgang, vi er. Vi fik dem til at se os som de mennesker, vi er, og ikke blot mig som en sag, der skal indpasses i en ramme

Jeg har oplevet igen og igen at sagsbehandlere ser på mig, og mener jeg ikke fejler noget. Fordi jeg, trods mine diagnoser, fremstår som et intelligent og selvstændigt væsen

Det er grænseoverskridende at sidde overfor fremmede mennesker og glemme alt om værdighed og autoritetstro. At smide ens egen holdning om 'ikke at være til besvær'. At indse at selvom sagsbehandlere arbejder med din sag og er der for at hjælpe dig, er det langt fra sikkert at de overhovedet har oplysninger nok til at vide, hvordan din virkelighed er skruet sammen

Jeg blev både set og hørt i går. Og fik dermed genskabt noget af den tillid, jeg har mistet til systemet

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af KatrineB

ved at søge om bostøtte og mine papirer er nu sendt ind jeg håber da ikke at der går et halvt år inden at jeg hører noget,jeg skal have hjælp til at strukturere min hverdag og ligesom få skema lagt lidt mine opgaver her hjemme.

mvh katrine

Jeg ved faktisk ikke hvordan sagsbehandlingsgangen er, eller hvor lang tid det tager
Mine forældre afleverede et nødråb direkte til socialudvalgsformanden, om at vi havde brug for hjælp nu og her (ikke bostøtte, men generelt). Dagen efter havde de truffet beslutning om at bevilge mig bostøtte. Så jeg har nok været heldig der
Det tog så bare et halvt år før der blev handlet på det

[MTVRV1]

det lyder rigtig godt,
kender godt den følelse endelig noget hjælp
har fået en utrolig støtte fra psykiatrien
den første hjælp efter at været syg i 8 år
kan se mit navn er blevet nævnt
men det et bofællesskab kommunen er i gang med at undersøge
der er stor forskel på en bostøtte og et bofællesskab
men regner med en sagsbehandlingstid på et halvt år