Fra frk. flink til rebel!

[calamityjane]

Jah det var hvad det måtte blive til som overskrift, ellers ved jeg ikke hvad det skulle være
Det første kan man hurtigt gå hen over, gik ud af folkeskolens 10. klasse, ville ha en uddannelse ( sjovt nok evt. socalt) men det mente min klasselærer ikke jeg kunne klare ( men hun havde jo også et horn i siden på mig ( mente jeg selv kunne finde en fejl i min opgave som hun sagde der var?)) en tysklærer i 7 klasse der mente at ingen af os ville kunne lære tysk og en engelsklære på "grundkursus" som ikke anede hvad der skete foran hende ½ m væk, og engelskbøger jeg kunne læse færdigt på under 1 minut GAAAB. Nå kom på husholdningsskole hvad man fra skolen mente ville være godt for mig, blev mobbet, og efter endt ophold på kontanthjælp, kom så på reva Hellerup, hvor man ikke kunne hjælpe mig og fortalte at jeg ikke arbejdede hurtigt nok til at alm. arbejde, henviste til "elleslettegård" da på dette tidspunkt var en døgninstitut, NEJ TAK jeg var næsten lige kommet hjem, så ikke væk en gang til. (nu boede min mor og jeg sammen med min mormor, min morfar var død) min mormor døde og mellem 3 søskende skulle boet gøres på, og vi måtte så flytte, min mor og jeg flyttede hertil Hvidovre i et dødsbo, græsset var som en jungel, og taget utæt, men der kom lidt skik på det og jeg var VILD med stedet, så blev det hverdag igen og det næste var ???? ja se nu blir den krinket, for i min journal står der to versioner, det ene er arbejdsprøvning og det andet.... (ka ikke huske på stående fod) blev i hverfald fyrret fordi jeg ikke arbejdede hurtigt nok, nårh ja "tihi" havde lige glemt det " jeg passede jo heller ikke ind.. vel" ja NEJ jeg havde desværre ikke en tatoo på endeballen og en ny på overarmen to dage senere, og nej jeg drønede heller ikke med fyre der havde hurtige biller og som drønede over div. volde med 200 km/t, uden sikkerhedsbælte, SÅ nej jeg passede ikke ind!!! så blev next stop væksthuset, Hmmmm, hvad er der at fortælle det var ?? ja som I siger herinde spild af tid, lidt løb på volden, afspændning, sund kost og fortæl om dit liv. (og det betaler kommuner til?) SÅ kom det nye, vi kunne nu komme i erhvervspraktik, jahooo, det var der jeg skulle finde drømmejobbet, jeg eeeelsker blomster og hvad kunne være bedre end at arbejde i en blomserforretning? alt andet, det gik ikke godt. SÅ eeeelsker jeg også børn, og børnehave det blev, nu var sagsbehandleren noget irretabel idet at vi havde hver vores måde at fortolke denne ret til erhvervspraktik på, jeg mente at de 2 mdr. kunne bruge til at se hvad der var man havde mest lyst til og havde der ville være godt, imens sagsbehandleren mente at disse 2 mdr. var til et sted og at man ikke sådan kunne rende rundt til flere steder, Børnene elskede mig (fordi jeg har en god fantasi og kan digte en historie ud af det blå, de ansatte var ikk så vilde for jeg ville hellere være med børnene end have pause og tale om fagforeninger lønoverkomster og div. problemer) Så endte det eventyr, og NU så sandelig var det at "elleslettegård" (kaldet "gården") var blevet sådan at man kunne blive dagelev, fint så lad mig prøve stedet, og det var en skøøn oplevelse. Endelig blev jeg taget som den jeg var, og havde god kommunikation som det hedder jeg lærte at se forskel på for og bag på en cykel, skille og samle den, ja så meget at min mor senere blev meget bekymret da jeg skilte vores cykler ad for at rengøre dem og samle dem igen, meen respekt havde hun da, da de blev samlet og kunne køre. Her startede jeg også til ridning, idet at vi havde en ordning på at vi kunne få lov til at ride der nede, min første ridetime var med en flok Huacint bucket´s med lillefingeren strittede og en hest så stor at jeg troede at jeg skulle bruge en stige for at komme af, (senere i en af de små stævner fik jeg en delt 1. plads) "gården hjalp mig med at søge førtidspension, og den gik jo igennem, jeg var sågar kommet på prøve i en skobutik hvor jeg (hvis jeg fik førtidspension) fik et skånejob, desværre stoppede førstedamen og en ny kom, en ægte standvejs "dame" KUN modetøj a la benneton var godt til hende, "dyr" bil og egen lejlighed, (desværre var "lønen" ikke til hendes leve stil og derfor var der mange måltider indtaget i forældernes hjem) og nok også derfor mente hun at hun kunne mobbe mig, intet var for skidt for hende mht. mig, brillerne var forkerte, ligeledes frisuren, tøjet (hvilket hun mere end villig var til at tag med mig ud og købe, men til hvd?? jeg var mest på lageret hvor pudset faldt for et godt ord, og butikken lå ikke på en dyr strandvejs adresse men på .... Nørrebro, Var jeg i butikken ja så gik kunderne (underligt nok) hen og spurgte mig. MEN jeg røg ned på det psykisk og talte med sagsbehandleren om det, hun syntes at jeg skulle blive der, i værste fald melde mig syg?? så fat i min kontakt fra "gården" han forsøgte en del gange og da det kun hjalp op til en uges tid hvad kunne min sagsbehandler så gøre?? Så melde mig syg og kontakte sagsbehandler som tog kontakt til førstedamen som SÅ ringede til mig for at skælde MIG ud??? moi? jeg havde kun gjort hvd sagsbehandleren fortalte at hun syntes jeg skulle gøre, men førstedamen så direkte rødt, og hvis der var ET problem så kunne vi da tale om det??? ja hvad!!! som vi et utal af gange havde forsøgt?? næh tak jeg siger fra, MEN NU var sagsbehandlere jo ikke lige sådan for her havde hun jo først truet mig til at blive idet at sådanne skånejobs jo ikke lige hang på træerne?? men jeg kunne jo også miste penge??? så var valget mit, Hm jeg blev ikke i butikken og gik videre af en eller anden grund til lederen i pensionsområdet, hun undrede sig over min sagsbehandler idet at der da jeg ringdede lige havde været et møde i pensionsområdet med alle sagsbehandlerene som det skete en gang om ugen og her havde lederen fortalt at man søgte en til at 15 timers arbejde på kontor, kunne jeg tænke mig det?? om jeg kunne det skulle ikke siges 2 gange. Jobsamtalen kom i hus og jeg var ansat, en tid kom med mange glæder og sorger, lad mig sige det sådan der var en som ikke havde humor og brugte mig til mere end det jeg skulle, men det var en tid jeg ikke tænker meget på for der var flere gode end dårlige. SÅ kom året 96, hvad der skete er jeg ikke sikker på, men idag ved jeg at min mor fik en depression? men årene 96 og 97 er meget tåget, jeg mindes at min mor gik hos speciallæge, og hun var træt, jeg mindes at jeg i 97 ringede til min daværende sagsbehandler for at fortælle at jeg ikke kunne klare det, og jeg mindes at i 98 var min mor indlagt i under 24 timer hun fik valget mellem at blive på psykiatrisk skadestue og at komme hjem, hun valgte det sidste, (to måneder underskrev vi begge samme ansøgning om ny bolig??) så kom rengøringsfirmaer også og smed alt og lidt til ud, og det var så det så hørte vi ikke mere til den kommune, tiggede og bad om en anden bolig, med vores 3 katte, endelig fik vi denne (som er et støjhelved fordi her er så lyt) så op på kommunen og her fortalte min mor at hun syntes at det var en god ide at få hjemmehjælp så det ikke blev så uoverskueligt igen, men intet skete så ladt alene igen, SÅ kom gennembrudet i 2004, jeg fik modem og jeg tjekkede internettet efter også at have fået aktindsigt i begges sager, og endelig med lidt hjælp fra Christiansborgs informationstjeneste, fandt jeg den første lovgivning serviceloven nr 454 wow det var stort, og ja siden har jeg haft en krig igang med kommunen, mange ting er enten overtrådt eller mangler eller fejl. f.eks.
min mors sag er over i min før hun fik førtidspension idet hun ikke kunne få hjælp i dagpengeområdet ...... Forkert
sagsbehandler overtrådte tavshedspligten ved at tale med min førstedame om vores levevis og at jeg nok ikke ville flytte hjemmefra
at lægekonsulenten er blevet bedt om at lave en diagnose på mig?
og så videre osv. osv....... ja og så lige en ting mere, her i kommunen skal man altså ikke ha brug for hjælp fra den sociale døgnvagt hvis ikke man har børn under 18, for så hjælper man ikke??
jeg har fra barns bed være en sød og venlig og flin pige, idag så VELKOMMEN til ........REBELLEN ja sagen er lang og jeg håber i kan klare at læse denne historie.

[MTVRV1]

Meget fin historie og tak for den.

men tror du lige skulle lave nogle mellemrum, ellers er der nok mange som får hovedpine inden de er færdige.

[Ninja]

....ja præcis!

Hvis du lige kunne opdele i kapitler, så ville det være en stor hjælp. Vi er ret mange herinde med koncentrationsbesvær, for ikke at nævne de dårligt seende, som må stå af efter få linjer..

Glæder mig til at læse det.

øv ja jeg var også godt igang måtte så opgive lidt nede... husk afsnit vi er nogen der selv ikke med vores bedste vilje kan læse det uden afsnit har du svært ved afsnit så lave nogen hvor du selv syntes de passer ... det er ikke så vigtigt hvor det vigtige er at de er der

Sagde hende der lige hjalp datteren med stil (det må vi ellers ikke siger skolen , for så kan de ikke se fejlene ) nå men jeg kunne ikke holde de manglende afsnit ud ... så kom kommentaren til min datter fra skolen og der stod ..

Hvad er der med alle de afsnit der er alt for mange og står forkert øøøøhhh jeg holder mig pr efterdags fra hendes stil

Men afsnit gør det hele lettere .. glæder mig også til at læse resten af historien

[superhoax]

Jah det var hvad det måtte blive til som overskrift, ellers ved jeg ikke hvad det skulle være

Det første kan man hurtigt gå hen over:
Gik ud af folkeskolens 10. klasse, ville ha en uddannelse ( sjovt nok evt. socalt) men det mente min klasselærer ikke jeg kunne klare ( men hun havde jo også et horn i siden på mig ( mente jeg selv kunne finde en fejl i min opgave som hun sagde der var?)) en tysklærer i 7 klasse der mente at ingen af os ville kunne lære tysk og en engelsklære på "grundkursus" som ikke anede hvad der skete foran hende ½ m væk, og engelskbøger jeg kunne læse færdigt på under 1 minut GAAAB.

Nå kom på husholdningsskole hvad man fra skolen mente ville være godt for mig, blev mobbet, og efter endt ophold på kontanthjælp, kom så på reva Hellerup, hvor man ikke kunne hjælpe mig og fortalte at jeg ikke arbejdede hurtigt nok til at alm. arbejde, henviste til "elleslettegård" da på dette tidspunkt var en døgninstitut, NEJ TAK jeg var næsten lige kommet hjem, så ikke væk en gang til.

Nu boede min mor og jeg sammen med min mormor, min morfar var død. Min mormor døde så og mellem 3 søskende skulle boet gøres på, og vi måtte så flytte, min mor og jeg flyttede hertil Hvidovre i et dødsbo, græsset var som en jungel, og taget utæt, men der kom lidt skik på det og jeg var VILD med stedet,

Så blev det hverdag igen og det næste var ???? ja se nu blir den krinket, for i min journal står der to versioner, det ene er arbejdsprøvning og det andet.... (ka ikke huske på stående fod) blev i hverfald fyrret fordi jeg ikke arbejdede hurtigt nok, nårh ja "tihi" havde lige glemt det " jeg passede jo heller ikke ind.. vel" ja NEJ jeg havde desværre ikke en tatoo på endeballen og en ny på overarmen to dage senere, og nej jeg drønede heller ikke med fyre der havde hurtige biller og som drønede over div. volde med 200 km/t, uden sikkerhedsbælte, SÅ nej jeg passede ikke ind!!!

så blev next stop væksthuset, Hmmmm, hvad er der at fortælle det var ?? ja som I siger herinde spild af tid, lidt løb på volden, afspændning, sund kost og fortæl om dit liv. (og det betaler kommuner til?) SÅ kom det nye, vi kunne nu komme i erhvervspraktik, jahooo, det var der jeg skulle finde drømmejobbet, jeg eeeelsker blomster og hvad kunne være bedre end at arbejde i en blomserforretning? alt andet, det gik ikke godt. SÅ eeeelsker jeg også børn, og børnehave det blev, nu var sagsbehandleren noget irretabel idet at vi havde hver vores måde at fortolke denne ret til erhvervspraktik på, jeg mente at de 2 mdr. kunne bruge til at se hvad der var man havde mest lyst til og havde der ville være godt, imens sagsbehandleren mente at disse 2 mdr. var til et sted og at man ikke sådan kunne rende rundt til flere steder.

Børnene elskede mig (fordi jeg har en god fantasi og kan digte en historie ud af det blå, de ansatte var ikk så vilde for jeg ville hellere være med børnene end have pause og tale om fagforeninger lønoverkomster og div. problemer) Så endte det eventyr, og NU så sandelig var det at "elleslettegård" (kaldet "gården") var blevet sådan at man kunne blive dagelev, fint så lad mig prøve stedet, og det var en skøøn oplevelse. Endelig blev jeg taget som den jeg var, og havde god kommunikation som det hedder jeg lærte at se forskel på for og bag på en cykel, skille og samle den, ja så meget at min mor senere blev meget bekymret da jeg skilte vores cykler ad for at rengøre dem og samle dem igen, meen respekt havde hun da, da de blev samlet og kunne køre.

Her startede jeg også til ridning, idet at vi havde en ordning på at vi kunne få lov til at ride der nede, min første ridetime var med en flok Huacint bucket´s med lillefingeren strittede og en hest så stor at jeg troede at jeg skulle bruge en stige for at komme af, (senere i en af de små stævner fik jeg en delt 1. plads)

"gården hjalp mig med at søge førtidspension, og den gik jo igennem, jeg var sågar kommet på prøve i en skobutik hvor jeg (hvis jeg fik førtidspension) fik et skånejob, desværre stoppede førstedamen og en ny kom, en ægte standvejs "dame" KUN modetøj a la benneton var godt til hende, "dyr" bil og egen lejlighed, (desværre var "lønen" ikke til hendes leve stil og derfor var der mange måltider indtaget i forældernes hjem) og nok også derfor mente hun at hun kunne mobbe mig, intet var for skidt for hende mht. mig, brillerne var forkerte, ligeledes frisuren, tøjet (hvilket hun mere end villig var til at tag med mig ud og købe, men til hvd?? jeg var mest på lageret hvor pudset faldt for et godt ord, og butikken lå ikke på en dyr strandvejs adresse men på .... Nørrebro, Var jeg i butikken ja så gik kunderne (underligt nok) hen og spurgte mig. MEN jeg røg ned på det psykisk og talte med sagsbehandleren om det, hun syntes at jeg skulle blive der, i værste fald melde mig syg?? så fat i min kontakt fra "gården" han forsøgte en del gange og da det kun hjalp op til en uges tid hvad kunne min sagsbehandler så gøre?? Så melde mig syg og kontakte sagsbehandler som tog kontakt til førstedamen som SÅ ringede til mig for at skælde MIG ud??? moi? jeg havde kun gjort hvd sagsbehandleren fortalte at hun syntes jeg skulle gøre, men førstedamen så direkte rødt, og hvis der var ET problem så kunne vi da tale om det??? ja hvad!!! som vi et utal af gange havde forsøgt?? næh tak jeg siger fra, MEN NU var sagsbehandlere jo ikke lige sådan for her havde hun jo først truet mig til at blive idet at sådanne skånejobs jo ikke lige hang på træerne?? men jeg kunne jo også miste penge??? så var valget mit, Hm jeg blev ikke i butikken og gik videre af en eller anden grund til lederen i pensionsområdet, hun undrede sig over min sagsbehandler idet at der da jeg ringdede lige havde været et møde i pensionsområdet med alle sagsbehandlerene som det skete en gang om ugen og her havde lederen fortalt at man søgte en til at 15 timers arbejde på kontor, kunne jeg tænke mig det??

om jeg kunne det skulle ikke siges 2 gange. Jobsamtalen kom i hus og jeg var ansat, en tid kom med mange glæder og sorger, lad mig sige det sådan der var en som ikke havde humor og brugte mig til mere end det jeg skulle, men det var en tid jeg ikke tænker meget på for der var flere gode end dårlige.

SÅ kom året 96, hvad der skete er jeg ikke sikker på, men idag ved jeg at min mor fik en depression? men årene 96 og 97 er meget tåget, jeg mindes at min mor gik hos speciallæge, og hun var træt, jeg mindes at jeg i 97 ringede til min daværende sagsbehandler for at fortælle at jeg ikke kunne klare det, og jeg mindes at i 98 var min mor indlagt i under 24 timer hun fik valget mellem at blive på psykiatrisk skadestue og at komme hjem, hun valgte det sidste, (to måneder underskrev vi begge samme ansøgning om ny bolig??)

Så kom rengøringsfirmaer også og smed alt og lidt til ud, og det var så det så hørte vi ikke mere til den kommune, tiggede og bad om en anden bolig, med vores 3 katte, endelig fik vi denne (som er et støjhelved fordi her er så lyt) så op på kommunen og her fortalte min mor at hun syntes at det var en god ide at få hjemmehjælp så det ikke blev så uoverskueligt igen, men intet skete så ladt alene igen.

SÅ kom gennembrudet i 2004, jeg fik modem og jeg tjekkede internettet efter også at have fået aktindsigt i begges sager, og endelig med lidt hjælp fra Christiansborgs informationstjeneste, fandt jeg den første lovgivning serviceloven nr 454 wow det var stort, og ja siden har jeg haft en krig igang med kommunen, mange ting er enten overtrådt eller mangler eller fejl. f.eks.
min mors sag er over i min før hun fik førtidspension idet hun ikke kunne få hjælp i dagpengeområdet ...... Forkert
sagsbehandler overtrådte tavshedspligten ved at tale med min førstedame om vores levevis og at jeg nok ikke ville flytte hjemmefra
at lægekonsulenten er blevet bedt om at lave en diagnose på mig?
og så videre osv. osv....... ja og så lige en ting mere, her i kommunen skal man altså ikke ha brug for hjælp fra den sociale døgnvagt hvis ikke man har børn under 18, for så hjælper man ikke??
jeg har fra barns bed være en sød og venlig og flin pige, idag så VELKOMMEN til

........REBELLEN ja sagen er lang og jeg håber i kan klare at læse denne historie.

Håber det hjalp en smule...

[calamityjane]

Hej Superhoax, Tak for hjælpen hvad mit indlæg beviser er lav aldrig natarbejde Jeg har lagt indlæget på min blog også MED pauser mellem linjer, og et par rettelser og lidt tilføjelser og her er lidt mere, vi fik hjemmehjælp tilbage i 2007, hver 14 dag, men det hjælper ikke meget når man har en dårlig søvn og støjen er et irretationsmonoment, så er det svært at komme ovenpå igen.

MEN jeg vil KÆMPE til sidste blodsdråbe, og idag fik jeg ros for det jeg har gjort igennem alle de år jeg har været igennem med psykiatrien, fra psykisk sårbar, det hjælper rigtigt meget,