Arbejdsprøvning..

[Gizmo]

Oprindeligt indsendt af Whattodo

Egentlig er min oplevelse, at kommunen har meget svært ved at forholde sig til en diagnose, som en personlighedsforstyrrelse, fordi det er en så "defus" diagnose

Der har jeg sikkert været heldig med min kommune. De har faktisk gået meget på, at det er mine personlighedsforstyrrelser, der ligger til grund for godkendelse af min ftp. Altså at det er derfor, at jeg ingen arbejdsevne har.

Det her er sakset fra lægeskønnet, men det står mange steder i mine papirer, og alle har lyttet rigtig meget til kommunens psykolog, der har testet mig og skrevet konklusion på det. Det er nok hende jeg kan takke for, at jeg har fået min ftp igennem sådan rimelig "nemt".

"Psykolog AS (kommunens egen psyk.) har i 2008 foretaget en psykologisk undersøgelse af G (mig). Personlighedstesten viste svær personlighedsforstyrrelse i dimensionerne skizoid, ængstelig-undvigende, depressiv samt masochistiske. G scorede moderat forhøjet i dimensionerne dependent og passiv aggressiv.

Der er forsøgt psykologsamtaler via psykolog HW, som samlet kunne konkludere, at G ikke vil profitere af et længerevarende psykologisk behandlingsforløb på grund af massiv selvbeskyttelse via forsvarsmekanismer, der hindrer terapeutisk bearbejdning. HW skønner, at det ikke vil være muligt for G at være i stand til at indgå på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår.

G har været i kontakt med Psykiatrisk Center, som behandler hende med antidepressiv medicin. Psykiater vurderer, at den medikamentelle og terapeutiske indsats ikke kan bibringe en varig og massiv bedring, der vil gøre G i stand til at fungere på arbejdsmarkedet.

Der er foretaget arbejdsprøvning i CAK. Ved slutningen af afklaringsforløbet har G ingen effektiv arbejdstid, da hun udelukkende magter at møde op og skrive i sin dagbog.

Samlet vurderes G`s arbejdsevne nedsat i en sådan grad at der ikke er mulighed for at hun på arbejdsmarkedet kan opnå selvforsørgelse, hverken via støtte eller ustøttet beskæftigelse.

Der er tale om en svær personlighedsforstyrrelse af vedvarende art, psykolog skønner at personlighedsforstyrrelsen er af en sådan karakter, at der frarådes yderligere belastning i forhold til en arbejdsmarkedstilknytning, da der er risiko for psykisk sammenbrud ved fortsat belastning.

G besidder ikke indre struktur til at bearbejde og håndtere udefrakommende krav. Der foreligger ingen behandlingsmuligheder gennem psykologsamtaler. "

[Whattodo]

Oprindeligt indsendt af Gizmo

Der har jeg sikkert været heldig med min kommune. De har faktisk gået meget på, at det er mine personlighedsforstyrrelser, der ligger til grund for godkendelse af min ftp. Altså at det er derfor, at jeg ingen arbejdsevne har.

Det her er sakset fra lægeskønnet, men det står mange steder i mine papirer, og alle har lyttet rigtig meget til kommunens psykolog, der har testet mig og skrevet konklusion på det. Det er nok hende jeg kan takke for, at jeg har fået min ftp igennem sådan rimelig "nemt".

Tusind tak gizmo

De læge/psykiater udtalelser jeg har fået i sin tid, der har de egentlig ikke koncenteret sig om at beskrive hvad min pers.for. gør for min arbejdsevne .. men fx. at jeg spærer ben for mig selv med mine forsvarsmekanisker - hvor jeg jo kan læse, at de anerkender at dine er der, og de er en del af ens tilstand

Jeg kom i behandling, som 22 årig .. og ja, jeg er så 29 nu .. og siden jeg var 18 har jeg været on/off inde i kommunens system .. tør ikke tælle sammen, hvor mange år jeg til sammen har været på kontanthjælp - nasser det er mig haha .. ej nu må de snart give mig den credit, at jeg ikke sidder fast i systemet for sjov, og give mig lidt ro.

Pt. er jeg ikke i behandling, og har ikke været det i ca . 1½ år, så kommunen har snakket om at indhente en ny psykiater vurdering på mig - fra en psykiater jeg ikke har været ved før .. er da ligefør jeg ser frem til det

[Gizmo]

Jeg fik helt fra start at vide, at det faktisk er bedre at møde op og så gå hjem igen, om det så er 10 min. efter, end det er at melde sig syg. For så kan de se, at du trods alt prøver, men at du har det dårligt.

Ellers kan du risikere, at de enten forlænger arb.prøvningen eller laver en helt ny.
Så mød så vidt muligt op, men gå hjem igen når/hvis du ikke magter til det. Også selvom det allerede er efter 5-10 min. Men så har du vist velvilje.

Jeg kan sagtens følge dig i, at det er møgsvært bare det at komme ud af døren, og det at skulle være "på". Det er/var også et af mine kæmpe problemer. Og jeg havde rigtig mange dage, hvor jeg meget hellere bare ville begrave mig hjemme, men hvor jeg fik kæmpet mig ud alligevel.

At jeg så pga. den arb.prøvning måtte fast på oxabenz (vanedannende beroligende), det er en anden ting. Men jeg kunne slet ikke fungere uden, og det kan jeg stadig ikke. Jeg er nødt til at tage dem, når jeg skal ud af døren - og det skal jeg jo hver dag, når sønnike skal afleveres/hentes i børnehave.

En af mine diagnoser hedder social angst, og pga. det (+ bla. svær personlighedsforstyrrelse) fik jeg min ftp.

Kæmpe til dig.

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af Gizmo

Jeg fik helt fra start at vide, at det faktisk er bedre at møde op og så gå hjem igen, om det så er 10 min. efter, end det er at melde sig syg. For så kan de se, at du trods alt prøver, men at du har det dårligt.

Ellers kan du risikere, at de enten forlænger arb.prøvningen eller laver en helt ny.
Så mød så vidt muligt op, men gå hjem igen når/hvis du ikke magter til det. Også selvom det allerede er efter 5-10 min. Men så har du vist velvilje.

Jeg kan sagtens følge dig i, at det er møgsvært bare det at komme ud af døren, og det at skulle være "på". Det er/var også et af mine kæmpe problemer. Og jeg havde rigtig mange dage, hvor jeg meget hellere bare ville begrave mig hjemme, men hvor jeg fik kæmpet mig ud alligevel.

At jeg så pga. den arb.prøvning måtte fast på oxabenz (vanedannende beroligende), det er en anden ting. Men jeg kunne slet ikke fungere uden, og det kan jeg stadig ikke. Jeg er nødt til at tage dem, når jeg skal ud af døren - og det skal jeg jo hver dag, når sønnike skal afleveres/hentes i børnehave.

En af mine diagnoser hedder social angst, og pga. det (+ bla. svær personlighedsforstyrrelse) fik jeg min ftp.

Kæmpe til dig.

Puha Gizmo, ja der kan man se at oftere bør en arbejdsprøvning kontra incideres i stedet for at man "tvinges" på medicin bare for at vise hvad man ikke kan. Min arbejdsprøvning var også for hård ved mig, men jeg kunne ALDRIG finde på at gå 5 - 10 efter jeg var kommet, for når jeg var der gik det jo godt nok.. men når jeg så kom hjem så var det resten af dagen på sofaen.

Jeg kan dog kun råde WTD til at møde op og så beslutte dig for at du ikke er der "hele dagen" for du havde det jo ikke godt forinden og ved at det koster i den anden ende. Jeg ved at det er stik i mod dine principper at gå før tid, men der er altså ikke nogen der kommer og klapper dig på skulderen bagefter du har stået igennem en 25 - 30 timers arbejdsuge, som måske reelt skulle hedder 15 timer, incl. pauser og skåne behov!!!!!!!!!!!!!!!!. Det er p.... svært, men tro mig at det er det værd og din sagsbehandler vil med garanti tage i mod dine ønsker og ikke mindst BEHOV for skånehensyn, arbejdstids hensyn og lign., for hun ved jo ikke hvordan du har det og hvilke ønsker du har til din arbejdsprøvning= FREMTID, dette er du nødt til at gøre hende opmærksom på.

EE

[Whattodo]

Jeg har ca 15 min på gå-ben til og fra arb.. så jeg har ikke langt, men bare tanken om at stå og hyle dernede, og sige at jeg går hjem, og hyle på vejen hjem .. det er dybt angstprovokerende .. en af mine spidskompetancer er at hyle .. og ønsket at holde facaden, selv om det er dybt godnat

Det er så der man må opveje om ikke man skal ringe og sige at man ikke kommer (og så hyle derhjemme i telefonen i stedet for ) jeg gjorde det de to gange jeg var nød til at sygemelde mig at jeg ringede til jobbet til jobkonsulenten og så sendte jeg en mail til reva og sagsbehandler om hvorfor jeg ikke var kommet ergo en forklaring ...

Selv om det er en arbejdsprøvning så kan det nogen gange være nødvendigt at sygemelde sig bare man ikke gør det for tit

[Stonie]

Oprindeligt indsendt af Hejdien

Selv om det er en arbejdsprøvning så kan det nogen gange være nødvendigt at sygemelde sig bare man ikke gør det for tit

???...

Her er jeg lidt forundret...
Hvis man er syg med migræne og ikke kan slæbe sig uden for en dør...og er det 3-5 gange om ugen (ofte er det 1-2 dage med migræne og så 2-3 dage hvor man er helt nede) så er man da nødt til at melde sig syg !!!
(Jeg har voldsom dobbeltsidig Tinnitus og får derfor ofte migræne)

Så er mit spørgsmål: Hvorfor "skal man ikke gøre det for tit" ?
Jeg har vist set et sted herinde at "så kan arbejdsprøvningen ikke bruges" !!!
Men eeeehhhh......det er jo netop det der skal afprøves...altså om man kan "arbejde" et vis antal timer, møde til tiden, være der alle timerne osv...
Hvis man så ikke kan møde, så er det vel også med til at vise hvad man kan/ikke kan...
Og lige et andet spørgsmål: Ude på arbejdsmarkedet skal man vist ikke længere vise en lægeerklæring når man har/er sygemeldt (over 3 eller 5 dage).
Gælder det også ved Arbejdsprøvning ?
Så vidt jeg ved så skal man ringe til AP-stedet og til AP-konsulenten og til SB...og sikkert også Dronningen...Og DET er altså ikke spor sjovt...at ligge der med migræne og høre på pausemusik i timevis (når man ringer til SB).
For derefter at skulle høre på: nu skal vi så snakke omkring hvorfor du så ofte er sygemeldt !...FFS....det er jo derfor jeg søger FTP

Pyyyyh....dejligt at få lidt luft herinde...

En stakkel med udsigt til 6 ugers "uladesiggørlig" Arbejdsprøvning

[tumnus]

Da jeg var i arbejdsprøvning fik vi lavet den aftale at jeg meldte mig syg pr. mail, så slipper man for at skulle hænge i røret - har man f.eks.migræne er der rædselsfuldt at skulle snakke med nogen i telefonen.

Måske det var en mulighed for andre at lave den aftale

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Stonie

Så er mit spørgsmål: Hvorfor "skal man ikke gøre det for tit" ?
Jeg har vist set et sted herinde at "så kan arbejdsprøvningen ikke bruges" !!!
Men eeeehhhh......det er jo netop det der skal afprøves...altså om man kan "arbejde" et vis antal timer, møde til tiden, være der alle timerne osv...
Hvis man så ikke kan møde, så er det vel også med til at vise hvad man kan/ikke kan...

Hvis du har for meget fravær kan de påstå, at de ikke kan vurdere dig.

Kommunen tror ikke på hvad du ringer og fortæller dem.

Hvis kommunen skal tro på, at du har det skidt, så skal de så dig, så de med egne øjne kan se, at du har det skidt.

Når du ringer for at melde dig syg, så kan de ikke vide, om du bare fester med vennerne.

Sådan har jeg selv oplevet det.
Du kan evt. gøre det, at du foreslår dem, at de kan kigge hjem til dig de gange du ringer dig syg, for at undgå misforståelser.

Og jeg har endnu ikke fattet hvorfor de har så meget respekt for det man skriver i en dagbog, når de i alle andre henseender betragter en som værende totalt og aldeles fuld af løgn.

[6080]

Hej WTD

Har siddet og læst alle indlæg i den her tråd. Hvor er det dejligt at se alle de godt råd og jeg kan mærke, hvor meget I alle støtter op om hinanden - SKØNT!

Jeg har sådan lyst til at bidrage lidt, og fortælle om mine erfaringer. :O)

Min diagnose er den samme som din. Jeg er pædagog, og har tit haft folk i aktivering/jobtræning mv. i mit tidligere job. Dengang tænkte jeg aldrig på, hvad de fejlede, hvilke skånehensyn de havde osv. Vi på stuen fik bare at vide, at nu kom den og den person, som skulle arbejde så og så meget. Lederen, som var den der havde samtaler med vedkommende og jobkonsulent, fortalte aldrig, hvad vedkommende fejlede, eller hvilke skånehensyn der var. Personen i aktivering blev bare sat til at arbejde - tit der, hvor vi manglede personale. Vi spurgte også nogle gange, om hun kunne arbejde længere.... tænk, hvor forfærdeligt!
Vi vidste bare ikke bedre.

I dag er jeg på den anden side af bordet. Da jeg startede i min første jobprøvning, vidste jeg med mig selv, at sådan ville jeg ikke selv kunne klare at arbejde. Det ville køre mig helt ned.

Tidligere var jeg fuld af initiativ og gå på mod, elskede at være spontan osv. Nu var jeg bare slet ikke sådan mere. Jeg har arbejdet en del med børn med ADHD, og én af de ting de har godt af, er forudsigelighed. De kan bedst leve i en hverdag, hvor alt er det samme, hvor der ikke sker spontane ting. De skal møde på samme tid, og hentes på samme tid osv. Selvom jeg ikke har ADHD, kunne jeg se, at det var præcis det samme jeg havde brug for.

Altså var det første jeg ønskede af skånehensyn, at jeg skulle møde på samme tid hver dag, gå hjem på samme tid, at jeg ikke skulle indgå i normeringen, og at de ikke måtte bruge mig som vikar. Havde jeg ikke fortalt dem det, ville de jo heller ikke vide det. De tog altid hensyn til det.

Tror det er vigtigt, at du sætter dig og skriver ned, hvordan du gerne vil have, din arbejdsprøvning skal være. Skriv, hvordan du tror du kan få et tåleligt liv, hvor du både kan fungere på job, men også hjemme. Er det måske 3 timer 4 gange om ugen eller 3 timer 5 gange om ugen? Måske mindre? Det er med at finde ballancen. Kun du ved, hvad der er godt for dig.
Jeg kan godt forstå du føler dig udnyttet på din arbejdsplads. Selvfælgelig skal du ALTID have mulighed for at kunne gå hjem, og derfor skal du ikke være en del af arbejdsplanen. SIG DET TIL DEM, eller sig det til sagsbehandleren. Egentlig synes jeg din sagsbehandler skulle sige det, han/hun er der for dig.

En anden ting, der var en hjælp for mig var, at jeg bad min kontaktperson om at sige til alle medarbejdere, at jeg havde de og de problemer, og fortælle dem om mine skånebehov. De overskred aldrig mine grænser. Jeg har helt sikkert selv, i mit tidligere arbejde overskredet folks grænser mht. jobtræning, men jeg havde bare ikke fået nogen som helst information om vedkommende. Og jeg tænkte ikke på, at de sikkert ikke turde fortælle om dem selv.

Det er helt okay at græde Det siger noget om, hvordan du har det - og det er ingen skam. De perioder jeg havde det dårligt psykisk, var jeg nødt til at blive hjemme. Det havde jeg også fortalt i starten af min arbejdsprøvning. De dage kunne jeg så tanke op, for at komme friskere tilbage et par dage efter. Det var et skånebehov de var nødt til at tage til efterretning. De fleste ved ikke noget om at have psykiske problemer, og regner næsten med, man kan alt, for man kan jo ikke se på dig, hvad der foregår inden i dig Også derfor er det så vigtigt at sige det højt!!!

Når du allerede nu kan mærke, at en øgning af arbejdstid er for meget for dig, skal du sige fra overfor din jobkonsulent/sagsbehandler. Sig også fra, hvis du på nuværende tidspunkt har for mange timer. Det kan da godt være, du en gang kan arbejde flere timer, men HVORNÅR er der ingen regler for. Jeg startede med 3 timer to gange om ugen, senere 3 timer 3 gange om ugen, og til sidst 3 timer 4 gange om ugen. Mere kunne jeg ikke, hvis jeg også skulle kunne eksistere på nogenlunde normal vis. Det har ikke været muligt efter et år at øge timetallet.

I andre som har kommenteret mht. at sygemelde sig, ved sikkert en hel masse om, hvad det betyder for ens sag på længere sigt. Det ved jeg ikke noget om, men jeg tror bare man må lytte til sig selv - kan jeg tage afsted idag? kan jeg klare det? Hvad er det der gør, at jeg ikke kan tage afsted? Skriv ned! Vær tro imod dig selv! Ens sygdom kan bl.a. give sig udslag i, at man ikke kan være stabil. Selvom man gerne ville
At blive presset kan forværre en psykisk sygdom. Anerkendelse kan forbedre

Det blev lidt af en "afhandling"

Håber du kan bruge bare lidt af det

Anne