Intet med sager at gøre. - K10

LUM · 11-03-2010, 14:25

Lige en lille fortælling, om at tingene kan blive positive.

For 1. gang i, MANGE år oplever jeg en personlig sejer, lige nøjagtigt i disse timer.

For nogle år siden gik jeg totalt ned, pga kommunens press, jeg var konstant stresset og havde det enormt skidt, så skidt at jeg til sidst ikke orkede mere og forsøgte at komme her fra.

Siden har jeg kæmpet med bla social angst, og i meget høj grad kommune angst. Angsten for kommunen kan jeg ikke gøre noget ved (kommunen vil ikke) men den sociale angst har jeg kunnet arbejde meget med, og har gjort det. Det har ikke altid være lige nemt, eller sjovt, og i perioder har det været 1 skridt frem og 3 tilbage, men i sidste ende er det dog gået i den rigtige retning.

Her skal det vist indskydes at min angst er nervøsitet som går over gevind.

Jeg har meget brugt en beredskabs kollega som støttepæl, han har godt nok ikke mærket meget til det, siger han, og dog for han har ofte oplevet mig sige fra over for opgaver som jeg har følt for voldsomme. Jeg arbejder ud fra devisen: Gå IKKE helt til gransen, men over trygheds gransen, for at få en succesoplevelse.

Nu er jeg nået til et punkt hvor jeg ikke rigtigt syntes jeg kunne komme videre med min angst, der skulle ligesom ske noget nyt, noget større, sådan gik jeg flere måneder, men samtidig har jeg også været lidt bange, for jeg syntes ikke jeg kan finde et lille mellemskridt, det er lidt inden eller, sys jeg, og det er farligt, for det må bare ikke gå galt, ikke nu det lige går okay for mig, ikke lige nu.

En veninde spiller dilettant, og de manglede 2 spillere i år (pga sygdom) samtidig mistede de 2 sidste år, så de manglede faktisk 4. Hun syntes bestemt jeg skulle tilmelde mig, jeg vejede det MEGET før jeg tog enj beslutning om, at jeg i det mindste kunne møde op den første dag og se på det, samtidig "bestilte" jeg en rolle med ikke alt for mange replikker, fordi jeg var bange for at jeg ikke kunne huske dem (er ADHD´er det betyder også problemer med at huske)
Jeg mødte op, og det gik faktisk helt fint, så jeg blev, og har fået en rigtig sjov oplevelse ud af det, samtidig har jeg fået en super rolle, med få replikker hvor jeg er meget på scenen... det passer mig... oven i falder min kareter mig helt naturlig. Ham der uddeler roller, kender jeg så en smugle i forvejen, fra hejs og dav, og han plejer at være god til at ramme rollerne, Oven i har jeg fået start rollen, genialt, så får jeg ikke for meget tid til at tænke.

Jeg valgte fra start IKKE at sige noget omkring min diagnose ej eller at jeg lider af social angst (hvilket mange ikke helt forstår at jeg gør, for jeg er MEGET ud afvendt, og absolut ikke den stille type) fordi det ikke skulle fungere som en undskyldning, give særbehandling, jeg ville ikke se på, med andre øjne, de skulle lære mig at kende som mig. De fik det af vide i tirsdags, vores sidste øveaften, og det gik skide (undskyld) godt, jeg frygtede virkelig at der ville blive dyb tavshed, det blev der ikke, i stedet fra reaktionen GUUD det havde vi slet ikke opdaget, og jamen du virker ikke sådan, samt en masse joken grinen og... vi er enlig lidt lige glade, du er okay som du er, det gør ikke nogen forskæld. En set med mine øjne rigtig dejlig reaktion, netop det jeg håbede på, altså at de lærte mig at kende som MIG, og taklede oplysningerne der ud fra.

Jeg har gennem forløbet ikke haft den store forståelse fra gemalen, han forstår ikke hvordan jeg mad angst kan stille mig på på en scene, altså han tager ungerne og hvad der ellers skal til af praktiske ting, men ikke mere end det. Derfor har min største frygt også været at det blev for meget for min psyke, aller værst ville det være hvis jeg går over og får angst, klappen går ned, og det hele bare går i vasken for mig, for jeg vil ikke have meget støtte her hjemme (min veninde, som også deltager vil HELT sikkert stå der) Netop det faktum er en af årsagerne til at de andre skulle kende min situation, så de ikke bliver bange hvis nu.

Jeg har været så "heldig" at jeg som den første kunne alle mine replikker kun 2 ting har jeg skulle ændre, et også der skulle flyttes fordi det ikke falder mig naturligt at sige, der hvor det skulle siges (no prob) og et kom der skulle laves om til hent ellers har det bare kørt lige ud af landevejen ros ros og ros.

Lige nu er der 6 timer til premiere, og jeg har det, ja jeg er lige ved at tude

forbløffende positivt, jo jeg har lidt sommerfugle i maven, men ikke flere end det man skal have, jeg glæder mig langt mere end jeg er nervøs. Det er 100 år siden jeg har prøvet bare at være naturlig nervøs, det er næste helt skræmmende at prøve. Det negative ved det er at jeg er totalt oppe at køre over at tingene for en gang skyld er normale.

Med min lille lange historie, ville jeg blot vise at man kan kæmpe sig tilbage til "livet" selv om at man har været der ude hvor intet kunne betyde mindre end at leve. Jeg siger ikke at det er nemt, det er ikke noget man bare lige gør, det tager laaang tid, koster tilbagefald, kræver MOD! i høj grad mod.
Min rejse er absolut heller ikke slut, men det her er en KÆMPE milepæl, der giver mig troen på at jeg kan nå det sidste stykke, en milepæl, der for mig beviser at det virkelig kan lade sig gøre.

Til aller jer der ude som lige nu, ligger nede i psyk-huldet, og ikke kan se fornuften ved noget som helt, KÆMP kæmp for livet, og tag jer den tid osten skal have, gå ikke hurtigere frem end i kan magte, men tag også chancer, i KAN få det bedre (ingen lovning på at man får det lige så godt som man ønsker, kun en lovning på at det kan blive bedre *ss*)

Hurra jeg er nærmest lykkelig, SEJER! hvem havde troet det for 3-4 år siden??? Ikke jeg.

Suncil · 11-03-2010, 15:30

Åh det lyder rigtig dejligt for dig LUM

Sender dig et stort

med held og lykke til premieren. Det klarer du super.

Zania · 11-03-2010, 15:48

Jeg synes ikke, det er underligt, du kan stå på en scene med angst.

Jeg har selv social fobi og angst, men det er noget, jeg har fået, tror der er forskel om man altid har haft det. Jeg plejer at være imødekommende og virker mere udadvendt, end jeg er.

Jeg kan ind imellem sætte mig udover min angst og være udadvendt, men så plejer jeg dog at gemme mig bagefter. Tror, hvis jeg fik ro, ville jeg måske blive selvsikker nok til at turde komme ud af min skal.

Det handler om at gøre noget, man har lyst til

At gøre noget kreativt hjælper her. Synes tit man skal bruge energi for at få energi. Hvis det giver mening. Hoppe ud i det, som dig.

RIGTIG FLOT!

Lone

futtefreja · 11-03-2010, 16:00

hej lum

vil sige godt gået

sikken en kæmpe sejr det må være for dig.

steine · 11-03-2010, 16:15

Kun en ting at gøre:

godt gået.

LUM · 11-03-2010, 18:40

Tak alle sammen.

Nu begynder sommerfuglene at sværme, men ikke mere end hvad der er helt okay, men skal også gå om 5 min, så nu er det snart nu *ss*

Zania Ja ro betyder meget!! det har jeg så været så heldig at have fra kommunen i et godt stykke tid nu, og der var det kun lige en kort vridning jeg fik, der forinden var der også en længere periode med ro, så de nåede ikke at få mig ret langt ned ved deres korte vrider. Samtidig er der ikke sket alt for meget privat heller, så jeg har haft roen til at gøre noget (og ikke mindst viljen... de skal F ikke få lov at bestemme hvordan jeg skal have det, slut!)

Tak igen *ss*

hla72 · 11-03-2010, 19:08

LUM, hvor er det bare godt gået.

Du ønsket så meget knæk og bræk herfra

LUM · 11-03-2010, 23:49

tak til dig også hal *ss*

Det gik rimeligt, før første tæppe, var klappen MEGET tæt på at gå ned, hvad der ændrede det ved jeg ikke, men jeg fik da sagt det jeg skulle på de rigtige tidspunkter *gg*
Første sætning efter første tæppe, fik jeg sagt forkert (gentog mig selv fra tidligere) men heldigvis lignede det meget det jeg skulle sige, og min veninde rede den (hun havde replikken lige efter) så ingen opdagede det var helt galt

Jeg var den der var mindst nervøs, ja lige til vi kom på scenen, efter første tæppe, sidder vi med nogle drinks, jeg rystede så meget at jeg spildte *lol* mens 2. akt gik 100 % perfekt og uden nervøsitet.

Faktisk er jeg lidt halv pladert, vi startede med en øl, så en gippernapper, inden stykket, så saftevand, så en sherry og som den eneste skulle jeg også lige sluge en congnag (stav selv) wadder og til slut røg også lige et glas champagne, det er ikke så lidt til en lille rad mager tingest som mig på 50 kg, i morgen bliver det endnu værre, der skal vi spise inden vi klæder om, der ryger lige en genstand mere + vi har en længere pause som vi bag ved gerne bruger på en lille en mere.

Lige nu er jeg høj, og træt og super glad, jeg ærgre mig over at der er slut i morgen, det har jeg lige nu slet ikke lyst til, vi har det SÅ hyggeligt, specielt kommer jeg til at savne min butler (jeg er grevinde) han er en ****, en rigtig drillepind, han forsøger konstant at hyle mig ud af den, men vi har det SÅ hyggeligt, og skrald griner konstant.
Men tror nu det er godt det er slut i morgen, hvor vemodigt det end er, der kommer et år mere *ss* foruden at jeg ikke tror jeg vil kunne holde til det meget mere end de her 2 dage, værgen fysisk eller psykisk.

TAK for kammerene, jeg sad på scenen og tænkte på dem, på jer og på alle dem der fortjener at opleve at det KAN lade sig gøre.

bmdc · 12-03-2010, 01:03

Hej LUM

Det må siges at værer en jahi oplevelse, hvor er det godt gået af dig

Dernæst syntes jeg det er flot at du har fortalt at "klappen" kan gå ned, men Lum det kan den jo også for alle de andre

-Husk at melde dig til næste års revy. Gør det

-Husk at leve højt på din medvirkende til at andre får en rigtig god aften.
-Husk sidst men ikke mindst at du selv har haft en god aften.
-Husk det hedder vandvognen og godt med kaffe i morgen

bmdc

LUM · 12-03-2010, 10:16

*ss* tak

Jeg er noget mere nede på jorden i dag, så det skulle gerne blive bedre i aften med nervøsiteten forhåbentlig spiler jeg ikke velkomstdrinksen *lol*

I aften er der fest bag efter, så det gør ikke så meget der kommer noget indenbords, bare jeg kan lade være med at ryge ud over kanten når vi bukker *gg* (det sidste stykke er jeg ikke på scenen længe kun til aller sidst hvor jeg står og ser sur ud)

Revy´en tror jeg nu jeg holder mig fra

men dilettanten er der en MEGET stor chance for jeg deltager i, igen til næste år, det kan godt være det ikke er oplevelser i stil med det jeg oplever i beredskabet, sammenholdet er nogen lunde det samme, men det giver en helt anden form for succes oplevelse for mig personligt at være dilettant, klart det giver også en mere intens personlig udfordring, så skal succesen også være det mere intens.

Mine unger var oppe og se det i går, jeg var faktisk meget i tvivl om det nu var en god ide, men det generede mig heldigvis ikke. Den bette kunne ikke kende mig, og da det endelig gik op for hende at det var mor, sad hun og råbte... der er miiin moaaar, moaar! hej mor *lol* det var heldigvis ved et stykke hvor jeg ikke skulle sige noget, eller gøre noget, så jeg kunne side og smile for mig selv. Min store unge (som selv er totalt vild med at spille skuespil) var mega stolt over mig, men syntes nu alligevel grevinden havde godt af at hun ikke arvede noget, hun er så sur mor *gg* (nej søde skat hun er bare stram i betrækket) faktisk er jeg lidt imponeret over at en knæt på 7 kan finde ud af at skille tingene ad, at han siger grevinden og ikke (du) mor.

Gemalen støtter mig mere end han havde givet udtryk for, da vi kravlede i seng... jeg er stolt af dig, godt gået

Hvad mere kan man forlange?

Nå nu vil jeg ud og have vasket sølvet ud af håret og sminken af 5-øren, have en lille lur ned og have sat hår, og så skal hytten lige passes lidt inden min mor kommer for at passe unger, og så vil jeg bruge de næste dage på at nyde minderne, nyde succesen, jeg sys jeg har fortjent det (må man gerne det?) Det er faktisk lige så godt som en omgang selv forkælelse, bare at jeg kan leve højere på det her længere tid.

11-03-2010, 14:25	#1
LUM Har ikke tid til andet end K10 Tilmeldingsdato: 04-09 2008 Lokation: Vesthimmerland Indlæg: 2.623 Blog Indlæg: 2 Styrke: 19	Intet med sager at gøre. Lige en lille fortælling, om at tingene kan blive positive. For 1. gang i, MANGE år oplever jeg en personlig sejer, lige nøjagtigt i disse timer. For nogle år siden gik jeg totalt ned, pga kommunens press, jeg var konstant stresset og havde det enormt skidt, så skidt at jeg til sidst ikke orkede mere og forsøgte at komme her fra. Siden har jeg kæmpet med bla social angst, og i meget høj grad kommune angst. Angsten for kommunen kan jeg ikke gøre noget ved (kommunen vil ikke) men den sociale angst har jeg kunnet arbejde meget med, og har gjort det. Det har ikke altid være lige nemt, eller sjovt, og i perioder har det været 1 skridt frem og 3 tilbage, men i sidste ende er det dog gået i den rigtige retning. Her skal det vist indskydes at min angst er nervøsitet som går over gevind. Jeg har meget brugt en beredskabs kollega som støttepæl, han har godt nok ikke mærket meget til det, siger han, og dog for han har ofte oplevet mig sige fra over for opgaver som jeg har følt for voldsomme. Jeg arbejder ud fra devisen: Gå IKKE helt til gransen, men over trygheds gransen, for at få en succesoplevelse. Nu er jeg nået til et punkt hvor jeg ikke rigtigt syntes jeg kunne komme videre med min angst, der skulle ligesom ske noget nyt, noget større, sådan gik jeg flere måneder, men samtidig har jeg også været lidt bange, for jeg syntes ikke jeg kan finde et lille mellemskridt, det er lidt inden eller, sys jeg, og det er farligt, for det må bare ikke gå galt, ikke nu det lige går okay for mig, ikke lige nu. En veninde spiller dilettant, og de manglede 2 spillere i år (pga sygdom) samtidig mistede de 2 sidste år, så de manglede faktisk 4. Hun syntes bestemt jeg skulle tilmelde mig, jeg vejede det MEGET før jeg tog enj beslutning om, at jeg i det mindste kunne møde op den første dag og se på det, samtidig "bestilte" jeg en rolle med ikke alt for mange replikker, fordi jeg var bange for at jeg ikke kunne huske dem (er ADHD´er det betyder også problemer med at huske) Jeg mødte op, og det gik faktisk helt fint, så jeg blev, og har fået en rigtig sjov oplevelse ud af det, samtidig har jeg fået en super rolle, med få replikker hvor jeg er meget på scenen... det passer mig... oven i falder min kareter mig helt naturlig. Ham der uddeler roller, kender jeg så en smugle i forvejen, fra hejs og dav, og han plejer at være god til at ramme rollerne, Oven i har jeg fået start rollen, genialt, så får jeg ikke for meget tid til at tænke. Jeg valgte fra start IKKE at sige noget omkring min diagnose ej eller at jeg lider af social angst (hvilket mange ikke helt forstår at jeg gør, for jeg er MEGET ud afvendt, og absolut ikke den stille type) fordi det ikke skulle fungere som en undskyldning, give særbehandling, jeg ville ikke se på, med andre øjne, de skulle lære mig at kende som mig. De fik det af vide i tirsdags, vores sidste øveaften, og det gik skide (undskyld) godt, jeg frygtede virkelig at der ville blive dyb tavshed, det blev der ikke, i stedet fra reaktionen GUUD det havde vi slet ikke opdaget, og jamen du virker ikke sådan, samt en masse joken grinen og... vi er enlig lidt lige glade, du er okay som du er, det gør ikke nogen forskæld. En set med mine øjne rigtig dejlig reaktion, netop det jeg håbede på, altså at de lærte mig at kende som MIG, og taklede oplysningerne der ud fra. Jeg har gennem forløbet ikke haft den store forståelse fra gemalen, han forstår ikke hvordan jeg mad angst kan stille mig på på en scene, altså han tager ungerne og hvad der ellers skal til af praktiske ting, men ikke mere end det. Derfor har min største frygt også været at det blev for meget for min psyke, aller værst ville det være hvis jeg går over og får angst, klappen går ned, og det hele bare går i vasken for mig, for jeg vil ikke have meget støtte her hjemme (min veninde, som også deltager vil HELT sikkert stå der) Netop det faktum er en af årsagerne til at de andre skulle kende min situation, så de ikke bliver bange hvis nu. Jeg har været så "heldig" at jeg som den første kunne alle mine replikker kun 2 ting har jeg skulle ændre, et også der skulle flyttes fordi det ikke falder mig naturligt at sige, der hvor det skulle siges (no prob) og et kom der skulle laves om til hent ellers har det bare kørt lige ud af landevejen ros ros og ros. Lige nu er der 6 timer til premiere, og jeg har det, ja jeg er lige ved at tude forbløffende positivt, jo jeg har lidt sommerfugle i maven, men ikke flere end det man skal have, jeg glæder mig langt mere end jeg er nervøs. Det er 100 år siden jeg har prøvet bare at være naturlig nervøs, det er næste helt skræmmende at prøve. Det negative ved det er at jeg er totalt oppe at køre over at tingene for en gang skyld er normale. Med min lille lange historie, ville jeg blot vise at man kan kæmpe sig tilbage til "livet" selv om at man har været der ude hvor intet kunne betyde mindre end at leve. Jeg siger ikke at det er nemt, det er ikke noget man bare lige gør, det tager laaang tid, koster tilbagefald, kræver MOD! i høj grad mod. Min rejse er absolut heller ikke slut, men det her er en KÆMPE milepæl, der giver mig troen på at jeg kan nå det sidste stykke, en milepæl, der for mig beviser at det virkelig kan lade sig gøre. Til aller jer der ude som lige nu, ligger nede i psyk-huldet, og ikke kan se fornuften ved noget som helt, KÆMP kæmp for livet, og tag jer den tid osten skal have, gå ikke hurtigere frem end i kan magte, men tag også chancer, i KAN få det bedre (ingen lovning på at man får det lige så godt som man ønsker, kun en lovning på at det kan blive bedre ss) Hurra jeg er nærmest lykkelig, SEJER! hvem havde troet det for 3-4 år siden??? Ikke jeg.

11-03-2010, 16:15	#5
steine Hvor skulle jeg ellers være Tilmeldingsdato: 05-06 2009 Lokation: Holbæk Kommune, Vestsjælland Alder: 55 Indlæg: 138 Styrke: 16	Kun en ting at gøre: godt gået. __________________ "Sikrest er når spares skal, et spark til nedslidtes tryghed og fred" Carl Scharnberg

11-03-2010, 19:08	#7
hla72 Klart Afhængig af K10 Tilmeldingsdato: 27-07 2009 Lokation: Odense kommune Alder: 51 Indlæg: 466 Styrke: 15	LUM, hvor er det bare godt gået. Du ønsket så meget knæk og bræk herfra __________________ "Man skal aldrig sige nej til en fristelse - man ved jo aldrig, om den kommer igen" ~ Garfield Skriver blog på egen hjemmeside: Heidi's univers/fat2fab

Lignende emner
Emner	Emnet er startet af	Forum	Svar	Sidste indlæg
Arrggh... er der virkelig intet at gøre?	Lottewl	Din historie	18	31-01-2012 22:03
Er der slet intet håb for mig?	luko	Alt det andet	8	07-08-2009 12:06
Intet liv under arbejdsprøvninger til fleksjob.	Kalula	Din historie	6	31-03-2009 08:02
Jeg fatter intet	hkirkedal	Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003	15	19-11-2008 23:32
Erhvervsliv ved intet om ijobnu	zuza	Det er da strengt !	2	09-05-2007 11:29

11-03-2010, 15:30	#2
Suncil Ikke aktiv pga inaktiv mailadresse Tilmeldingsdato: 03-07 2008 Lokation: midtjylland Indlæg: 889 Styrke: 16	Åh det lyder rigtig dejligt for dig LUM Sender dig et stort med held og lykke til premieren. Det klarer du super.

11-03-2010, 15:48	#3
Zania Hvor skulle jeg ellers være Tilmeldingsdato: 12-01 2010 Lokation: Østjylland Indlæg: 194 Blog Indlæg: 2 Styrke: 15	Jeg synes ikke, det er underligt, du kan stå på en scene med angst. Jeg har selv social fobi og angst, men det er noget, jeg har fået, tror der er forskel om man altid har haft det. Jeg plejer at være imødekommende og virker mere udadvendt, end jeg er. Jeg kan ind imellem sætte mig udover min angst og være udadvendt, men så plejer jeg dog at gemme mig bagefter. Tror, hvis jeg fik ro, ville jeg måske blive selvsikker nok til at turde komme ud af min skal. Det handler om at gøre noget, man har lyst til At gøre noget kreativt hjælper her. Synes tit man skal bruge energi for at få energi. Hvis det giver mening. Hoppe ud i det, som dig. RIGTIG FLOT! Lone

11-03-2010, 16:00	#4
futtefreja Ved at flytte ind på K10 Tilmeldingsdato: 09-07 2009 Indlæg: 518 Blog Indlæg: 5 Styrke: 15	hej lum vil sige godt gået sikken en kæmpe sejr det må være for dig.

11-03-2010, 18:40	#6
LUM Har ikke tid til andet end K10 Tilmeldingsdato: 04-09 2008 Lokation: Vesthimmerland Indlæg: 2.623 Blog Indlæg: 2 Styrke: 19	Tak alle sammen. Nu begynder sommerfuglene at sværme, men ikke mere end hvad der er helt okay, men skal også gå om 5 min, så nu er det snart nu ss Zania Ja ro betyder meget!! det har jeg så været så heldig at have fra kommunen i et godt stykke tid nu, og der var det kun lige en kort vridning jeg fik, der forinden var der også en længere periode med ro, så de nåede ikke at få mig ret langt ned ved deres korte vrider. Samtidig er der ikke sket alt for meget privat heller, så jeg har haft roen til at gøre noget (og ikke mindst viljen... de skal F ikke få lov at bestemme hvordan jeg skal have det, slut!) Tak igen ss

11-03-2010, 23:49	#8
LUM Har ikke tid til andet end K10 Tilmeldingsdato: 04-09 2008 Lokation: Vesthimmerland Indlæg: 2.623 Blog Indlæg: 2 Styrke: 19	tak til dig også hal ss Det gik rimeligt, før første tæppe, var klappen MEGET tæt på at gå ned, hvad der ændrede det ved jeg ikke, men jeg fik da sagt det jeg skulle på de rigtige tidspunkter gg Første sætning efter første tæppe, fik jeg sagt forkert (gentog mig selv fra tidligere) men heldigvis lignede det meget det jeg skulle sige, og min veninde rede den (hun havde replikken lige efter) så ingen opdagede det var helt galt Jeg var den der var mindst nervøs, ja lige til vi kom på scenen, efter første tæppe, sidder vi med nogle drinks, jeg rystede så meget at jeg spildte lol mens 2. akt gik 100 % perfekt og uden nervøsitet. Faktisk er jeg lidt halv pladert, vi startede med en øl, så en gippernapper, inden stykket, så saftevand, så en sherry og som den eneste skulle jeg også lige sluge en congnag (stav selv) wadder og til slut røg også lige et glas champagne, det er ikke så lidt til en lille rad mager tingest som mig på 50 kg, i morgen bliver det endnu værre, der skal vi spise inden vi klæder om, der ryger lige en genstand mere + vi har en længere pause som vi bag ved gerne bruger på en lille en mere. Lige nu er jeg høj, og træt og super glad, jeg ærgre mig over at der er slut i morgen, det har jeg lige nu slet ikke lyst til, vi har det SÅ hyggeligt, specielt kommer jeg til at savne min butler (jeg er grevinde) han er en ***, en rigtig drillepind, han forsøger konstant at hyle mig ud af den, men vi har det SÅ hyggeligt, og skrald griner konstant. Men tror nu det er godt det er slut i morgen, hvor vemodigt det end er, der kommer et år mere ss* foruden at jeg ikke tror jeg vil kunne holde til det meget mere end de her 2 dage, værgen fysisk eller psykisk. TAK for kammerene, jeg sad på scenen og tænkte på dem, på jer og på alle dem der fortjener at opleve at det KAN lade sig gøre.

12-03-2010, 01:03	#9
bmdc Ved at flytte ind på K10 Tilmeldingsdato: 18-12 2007 Indlæg: 533 Styrke: 17	Hej LUM Det må siges at værer en jahi oplevelse, hvor er det godt gået af dig Dernæst syntes jeg det er flot at du har fortalt at "klappen" kan gå ned, men Lum det kan den jo også for alle de andre -Husk at melde dig til næste års revy. Gør det -Husk at leve højt på din medvirkende til at andre får en rigtig god aften. -Husk sidst men ikke mindst at du selv har haft en god aften. -Husk det hedder vandvognen og godt med kaffe i morgen bmdc

12-03-2010, 10:16	#10
LUM Har ikke tid til andet end K10 Tilmeldingsdato: 04-09 2008 Lokation: Vesthimmerland Indlæg: 2.623 Blog Indlæg: 2 Styrke: 19	ss tak Jeg er noget mere nede på jorden i dag, så det skulle gerne blive bedre i aften med nervøsiteten forhåbentlig spiler jeg ikke velkomstdrinksen lol I aften er der fest bag efter, så det gør ikke så meget der kommer noget indenbords, bare jeg kan lade være med at ryge ud over kanten når vi bukker gg (det sidste stykke er jeg ikke på scenen længe kun til aller sidst hvor jeg står og ser sur ud) Revy´en tror jeg nu jeg holder mig fra men dilettanten er der en MEGET stor chance for jeg deltager i, igen til næste år, det kan godt være det ikke er oplevelser i stil med det jeg oplever i beredskabet, sammenholdet er nogen lunde det samme, men det giver en helt anden form for succes oplevelse for mig personligt at være dilettant, klart det giver også en mere intens personlig udfordring, så skal succesen også være det mere intens. Mine unger var oppe og se det i går, jeg var faktisk meget i tvivl om det nu var en god ide, men det generede mig heldigvis ikke. Den bette kunne ikke kende mig, og da det endelig gik op for hende at det var mor, sad hun og råbte... der er miiin moaaar, moaar! hej mor lol det var heldigvis ved et stykke hvor jeg ikke skulle sige noget, eller gøre noget, så jeg kunne side og smile for mig selv. Min store unge (som selv er totalt vild med at spille skuespil) var mega stolt over mig, men syntes nu alligevel grevinden havde godt af at hun ikke arvede noget, hun er så sur mor gg (nej søde skat hun er bare stram i betrækket) faktisk er jeg lidt imponeret over at en knæt på 7 kan finde ud af at skille tingene ad, at han siger grevinden og ikke (du) mor. Gemalen støtter mig mere end han havde givet udtryk for, da vi kravlede i seng... jeg er stolt af dig, godt gået Hvad mere kan man forlange? Nå nu vil jeg ud og have vasket sølvet ud af håret og sminken af 5-øren, have en lille lur ned og have sat hår, og så skal hytten lige passes lidt inden min mor kommer for at passe unger, og så vil jeg bruge de næste dage på at nyde minderne, nyde succesen, jeg sys jeg har fortjent det (må man gerne det?) Det er faktisk lige så godt som en omgang selv forkælelse, bare at jeg kan leve højere på det her længere tid.