ude af systemet. Afklaring jobtræning

[LUM]

Ja ved s q ikke helt hvilken overskrift der passer.

Vi var ude at små *host* fulde os i går, sammen med nogle borgere fra byen, vi sidder så sammen med nogen vi kender rimelig okay, og har det rigtig godt med.

Det korte af det lange er at hun er butikschef, hun spørger på et tidspunkt om jeg ikke er ude i noget praktik ell, hvor jeg jo så må forklare min situation sådan helt kort, altså at jeg har angst for kommunen og er smidt ud af systemet, at jeg aldrig er afprøvet, og bestemt godt kunne bruge at blive afprøvet.

Hun siger så at jeg da bare kan komme ud til hende, hun tager gerne det papir nus det koster, og hun tager gerne den tørn jeg kan være (altså at jeg kan være temmelig utilregnelig) hun er helt med på at jeg godt kan finde på at møde op for at... det her rummer jeg ikke alligevel i dag, og så tage hjem, det helt fino (FEEEDT tænker jeg bare)

Vi har lige nogle linjer på det mere private plan vi lige skal have på plads, for vi vil bække være kede af at blive drøn hamrende uvenner over et eller andet arbejdsrelateret, men jeg tror nu nok vi finder ud af det, for vi snakker rigtig godt sammen, og vi kan bække godt finde ud af at skille tingene ad.

Det jeg så skal have jeres hjælp til er i forhold til hende og den papirmessige side af sagen, for hun er temmelig ny ud i den kunst (hun har prøvet det 1 gang tidligere) lige som jeg aner hat omkring hvad de må skrive hvordan de bør skrive, osv osv.

Hvis det senere skulle kunne bruges i forhold til min sag, er jeg helt med på at vi skal skrive alle retningslinjer ned, lige som hvis noget ændrer sig så skal vi også sørge for at lave en ny "kontrakt" på det (alt skal dokumenteres) lige som jeg er helt med på at det er vigtigt at jeg møder som vi har aftal også selv om at det bare er for at tage hjem, samt at jeg naturligvis skal huske at føre dagbog.

Er der andet jeg bør være opmærksom på??

Det skal lige siges at vi var enige om at vi lige skal tage den igen når vi er lidt mindre beduggede, altså i ved børn og fulde mennesker *lol*

[heidi kastrup]

jeg tror at du skal have din sagsbehandler og en jobkonsulent ind over, hvis du skal kunne bruge det til noget i forhold til din afklaring af arbejdsevnen...
Jeg er selv smidt ud af systemet. Jeg fandt selv en arbejdsplads der var klar til at tage mig i arbejdsprøvning. Så kontaktede jeg sagsbehandler og fik nummer på jobkonsulent. Så kontaktede hun arbejdspladsen og vi fik lavet et møde, hvor alle mine problematikke blev vendt, og der blev skrevet nogle retningslinier ned:-)

[MTVRV1]

sagsbehandler og eller en jobkonsulent skal være på sagen

Men du kan sige du har fundet et sted og du gerne vil have en samtale omkring det
så er helt enig med Heidi
hvis du ikke har fået en godkendelse af kommunen, er det tidspild

Jeg er også ude af systemet, men skal i arbejdesprøvning i 6 uger.
så det kan alså udmærket lade sig gøre at blive afprøvet
selvom vi ikke kan modtage kontanthjælp
hvis alså kommunen vil gøre det
lægekonsulenten har skrevet i min sag der ikke er flere behandlingsmuligheder
ellers havde jeg sagt nej, for hvis man er under behandling eller venter på behandling, så kan kommunen ikke vurdere ens arbejdsevne
grunden til min arbejdsprøvning, da den sidste snart er 3 år gammel.

[Ida]

Jeg tror din samtale med jobkonsulenten/sagsbehandleren vil gå lettest hvis din praktikvært er med, eller I evt mødes på praktikstedet i stedet for på kommunen. Sagsbehandler/jobkonsulent vil være meget mere positive når der er en arbejdsgiver tilstede.
For som de andre skriver, du er nød til at have kommunen med

[LUM]

Så kan jeg godt droppe det, ingen SB´er ind over her, det kan jeg såre simpelt ikke, sidst besvimede jeg af angst, ud over at jeg før har foreslået et par lignede muligheder, og fik et rungende NEJ, inden bliver det som SB´er vil (hvilket jeg ikke kan) eller også bliver det slet ikke.

Lige dette er faktisk den store hummel i min sag, inden retter jeg ind, uanset hvad lægerne siger (deres ord tæller absolut intet) eller også slet ikke. ALT! jeg er kommet med, og jeg mener virkelig ALT har ikke duet, har jeg fx, jeg fungere ikke med busser, har beskeden været at det viste jeg intet om, har jeg forklaret at noget er for voldsomt til mit hoved, så var det ca samme besked osv osv, så hvorfor skulle der pludselig være lavet om på det??

For lige at tage den i rækkefølge *ss* de ville gerne arbejdsprøve mig, hvilket er/var fino, men det fungerede ikke for mig, så jeg undersøgte hvad der ellers var af muligheder som ville fungere for mig, som jeg så foreslog og fik nej, det var inden det SB´er ville eller ud af systemet, så jeg forsøgte, med det resultat at jeg besvimede af angst.
Efterfølgende opdagede jeg at SB´er havde løget over for stedet med hvilke skånehensyn jeg har (lægen på stedet var rasende, for mine lægepapirer siger ret tydeligt at jeg bestem ikke skulle arbejdsprøves på den måde som det foregik, og havde lægen vist sandheden havde han gjort alt for at jeg i hvert fald ikke var havnet hos dem) lige som timetallet var sat til 37 timer, og da hende der var sat til at skulle være min kontaktperson på stedet spurte om det ikke kunne laves lavere, var svaret NEJ! 37 timer eller slet ikke... men igen det er min sag i en nøddeskal der er en mulighed SB bestemmer, slut.

Lægerne siger ingen arbejdsprøvning, med mindre det er på mine primisser, hvilket jo så vil sige ingen arbejdsprøvning, for det kan jeg som skrevet ikke få lov til.

Det jo netop det der er så hamrende godt ved det her, det er på mine primisser, ønsker jeg at time antallet skal laves om, jamen så gør jeg bare det, får jeg lyst til at prøve kassen af, jamen så beder jeg bare om det (for der skal jeg bestemt IKKE starte, det har jeg ikke hovedet roen og overblikket til, det kræver tid før jeg når der til, hvis jeg overhovedet gør, hvor hvis det nu været en rigtig arbejdsprøvning ville det jo være en af de ting jeg ville være tvunget ud i at skulle, skulle! uanset, for ellers vil jeg jo ikke få afprøvet alle funktioner) Jeg skal ikke først omkring den her SB´er som jeg har angst for, og spørge pænt om lov, jeg skal ikke deltage i et af de her møder, jeg igen og igen har bevist at jeg bare ikke magter (jeg sætter mig med angstanfald) og så samtidig sikkert få besked på at jeg bare har af at gøre som SB siger, slut færdig... det er jo noget af det der ikke fungere for mig.

Jeg er ude efter at få noget dok på hvad jeg kan og ikke kan, bla mener jeg timeantallet er en vigtig faktor, det kan så nok være at det ikke vil tælle lige så godt som en arbejdsprøvning i forhold til fx en afgørelse, men det vil stadig sige noget om at min arbejdsevne er nedsat... på den måde er det ikke kun lægerne der siger det, det er så også bevist, det må da for pokker være et skridt i den rigtige retning.

En anden side af sagen er så at jeg super gerne vil ud og i gang med et eller andet, jeg har brug for at komme i gang, nu har jeg næsten stået stille arbejdsmessigt i 12 år (jeg har jo så holdt mig i gang via beredskabet og dilettant) men efter jeg er røget ud af systemet er jeg virkelig vokset ekstrem meget (netop fordi jeg er røget ud ) jeg er et sted pt hvor jeg godt kan tåle noget mere, og det vil jeg ski gerne udnytte, for min egen skyld, og når jeg så samtidig kan få det 100% som jeg gerne vil, det kan jeg næsten ikke lade min næse gå forbi, bare fordi vi bor i et land med et bæ-system som ikke er giret til at takle en som mig.

Jeg ved der er en anden her på siden (husker altså ikke hvem) der har gjort som jeg, bare selv kastet sig ud i det, og fordi forløbet var vel dokumenteret, så endte det med at kunne bruges. For min skyld behøver de ikke gå ind og bruge det detaljeret, jeg har mere brug for fysisk bevis på nedsat arbejdsevne.

Nå men jeg sætter pris på jeres tanker *gg*

[MTVRV1]

Lægerne siger ingen arbejdsprøvning, med mindre det er på mine primisser
problemet er bare du kan ikke finde et arbejde som kun er på dine primisser
det bliver umuligt
nu skriver du. besvimede jeg af angst
hvordan har du så tænkt dig og fungere i en butik, det forstå jeg ikke noget af

lider selv af angst og panik angst, så kunne aldrig drømme om at arbejde i butik

du har vel ikke kun angst over for kommunen?
du har vel en bisidder med til møderne

hvis du har så meget angst, er du vel tilkyttet psykiatrien
de har også nogle social rådgiver

godt nok er jeg også ude af systemet, men kan da stadig komme i en arbejdsprøvning
sammen med en mentor. er kommet på bosted fordi kommunen vurdere jeg ikke klare mig i eget hjem.

hvis du har gået 12 år, må du vel snart have papir nok til at dokumentere en nedsat arbejdsevne. for et eller andet sted må der mangle noget
min lægekonsulent har skrevet ingen behandlingsmuligheder og det er allerede efter et lille år. hvor jeg fik mine psykiske diagonser

[LUM]

Jeg har angst for kommunen, jeg kan sagtens med mennesker, altså jeg kan stille mig op på en scene og spille dilettant, jeg kan også godt stille mig op i en forsamling og sige noget, eneste betingelse er at jeg er tryk ved situationen (jeg gjorde det så sent som i går) men deltage i et møde med kommunen, nej det kan jeg ikke, der var en gang, men det er ved at være længe siden, jeg har kun haft ubehagelige oplevelser, og som ADHD´er er jeg altså ekstra følsom, ikke at jeg ikke kan tåle modgang, det kan jeg sagtens, men 6 år med det ene ubehagelige grimme møde efter det andet, så sagde psyken altså stop.
Alt der involvere kommunen, kan jeg ikke med, noget kan jeg bedre end andet, men med min egen sag, der er altså bare lukket HELT af.

Jo havde besidder, og senere partsrepræsentant, hvilket ikke respekteres, jeg SKAL møde personligt, ellers kan min sag ikke vurderes (er den seneste jeg har fået) om end de udemærket ved jeg vil side med angstanfald, de vil ikke få andet ud af det end at binde hele situationens knuden endnu større end den er.

Nej jeg kan ikke få et job på mine primisser, men jeg kan arbejdstrænes på mine, det jo bla en del af pointen. 12 år ude af arbejdsmarkedet er rigtig mange år, så nytter det s q ikke noget at forlange at jeg fra den ene dag til den anden skal magte 37 timer, og da slet ikke når lægerne er enige med mig i at jeg aldrig kommer op på 37 timer mere i mit liv, jeg kan ikke magte så mange timer i mit lille hoved, lige som min krop ikke kan holde til det.
Jeg ved godt de gerne siger 37 timer ved en arbejdsprøvning, men ikke mener det så strengt normalt altså, men hvorfor så sige nej når en foreslår at jeg startede på et lavere timeantal??

Det er jo altså heller ikke sådan at jeg bare kan, jamen i dag gider jeg ikke, og så bliver jeg hjemme (eller jo, men det er ikke det jeg vil, og absolut ikke det der er meningen) Er aftalen fx 3 timer eller 6 timer eller hvad det nu er, dagligt så er det DET, til det laves om, og det skal ikke laves om bare fordi jeg ikke lige gider, men inden fordi det viser sig at jeg ikke kan magte det, eller (forhåbentlig *ss*) at jeg har fået så meget ro på at jeg kan tage en time mere, til min max er nået.
Der er jeg heldigvis rimelig stædig, har jeg sat mig noget i hovedet, så kæmper jeg for det, jeg opgiver ikke bare fordi der er en off dag eller 3, i min verden er er kæmpe forskel på off dage, der fører til pjæk, og på dage hvor hovedet ramler, ud over at jeg på denne måde jo bla sagtens kan aftale med dem at hvis hovedet (eller kroppen) begynder at snurre så siges det og vi forsøger at finde en løsning, som fx kan være at jeg holder 1 times pause (går en tur) går ud på lageret og pakker pap, eller hvad pokker vi nu kan finde på af ekstra skåneforanstaltning, det kan vi tage indbyrdes når/hvis situationen opstår, uden der skal ringes til en SB´er som jeg er så vand til bare siger nej, du SKAL!

Ved at have en inde over som skal bestemme, uden hensyntagen til mig, så fungere det ikke, og det er det lægerne mener når de siger det skal være på mine primisser, så nytter det ikke noget at en SB´er fx forlanger at jeg skal side ved kassen, hvis jeg ikke kan magte det, eller siger at jeg skal have 20 timer, når jeg ved det er ALT for meget.

En anden ting der menes er at det er vigtigt at jeg føler mig tryk, gør jeg ikke det vil det aldrig komme til at fungere, så nytter det ikke noget at SB siger nej til noget jeg foreslår fordi jeg føler mig tryk ved den løsning, men i stedet FORLANGER at jeg skal noget jeg absolut ikke er tryk ved.

Som jeg skrev det er humlen i min sag, der lyttes ikke til mig eller lægerne, der findes kun en måde og det er SB´s (kommunens) måde, slut.

For min skyld må SB gerne være med inde over, det er bare for sent, da den mulighed stadig var åben, ville SB ikke, det skulle være som SB ville, og ikke som jeg kunne, og jeg har totalt mistet troen på at SB (nogen af dem, for jeg har aldrig oplevet andet) er villig til at lade mig få lov at tage tinge i mit tempo, villig til at stole på mig (og lægerne) når jeg fx siger at jeg ikke kan med busser.... Jeg kan lige se det for mig:

LUM: De der kasseapperater, puhe bare synet af dem og jeg mister overblikket, jeg vil helt sikkert godt kunne lære at bruge dem, men det kræver at jeg får lov at sluge dem i det tempo jeg er klar til, lidt af gangen. (hvis jeg får lov at tale færdig er jeg heldig, normalt vil jeg blive afbrudt ved "overblikket")
SB: Pjat med dig LUM, der sætter du dig lige i morgen, og sider der så 5 timer.
LUM: 5 timer! det kan jeg ikke fysisk, det er alt for lang tid (se mine lægelige dok) (her ville jeg ikke en gang gide komme med et forslag om at starte med 30 min og så arbejde op af, jeg bliver jo ikke hørt, og vil bare få NEJ så hvad nytter det?)
SB: Jamen inden gør du det eller også får du ikke lov (eller anden konsekvens/trussel)

Det vil være en meget typisk samtale, at jeg bakkes op af andre (og mine lægepapirer) nytter intet, altså bare det at revacenteret ikke havde modtaget alle lægelige dokumenter, mundtlig var oplyst om at jeg KUN døjede lidt med dårlig knæ, og SB ud over at jeg skulle tage bussen, havde sat tiden på 37 timer fra dag 1. viser jo bare en hel del om hvor det er gået galt, om hvorfor jeg har fået angst for kommunen, der er selvfølgelig mere i denne angst end lige det, men dette er medbeskrivende.

Det svarer lidt til at din SB´er forlanger at du skal arbejdsprøves som billetkontrollør i et tog, og at du SKAL være i toget 20 timer om ugen, har du indvendinger (der bygger på beskrevne skånebehov) kan du da få besked på at du lyver og at du gør som sagt, ellers godkendes det ikke (eller anden trussel) Værskod det er dine betingelser. Det vil jo aldrig nogen sinde komme til at fungere, det er da logik for burhøns.
Hvor imod hvis du får lov at tage tingene i et tempo din psyke kan være med, vil der være en chance for at du kan komme op på de 20 timer EN GANG... forstår du hvad jeg mener??

[Vovse]

LUM, jeg har desværre ikke fuldt overblik over din sag, men jeg vil mene, at du burde skrive til kommunen.
Skriv om de betingelser der er i dit liv, referer fra lægens udtalelser (det der med, at en afprøvning skal være på dine præmisser o.l.) og så noget om, at din situation, som den er nu, ikke er holdbar i længden, så du vil gerne have en afklaring af din arbejdsevne.
Og så lidt om, at de kan kontakte dig på mail eller via din partsrepræsentant.

Hvis de så enten ikke svarer, eller svarer med krav om noget, som ikke er i overensstemmelse med dine lægepapirer, så klager du til hele flokken, d.v.s. jobcenterchef, socialudvalgsformand, borgmester, det samlede byråd og evt. flere.

[popiae]

Er enig med Vovse.

Tror ikke at du kan undgå at kommunen skal inddrages, i en eller anden form.

Ej heller ikke efterfølgende, hvis du skal tilkendes fleks eller pension!

Se om det kan blive skriftlig kontakt. Dog skal de vel se og godkende stedet, samt betingelser, for at godkende?

VH Popiae

[MTVRV1]

forstå dig godt

Men hvis du ikke har kommunen ind over, så er jeg ganske sikker på de ikke vil godkende din afklaring. så vel det bare betyde et ydeligere nederlag.
kender ikke din sag, men for mig tyder det lidt som kommunen ikke mener der er sammenhæng mellem dine lægepapir og hvad du giver udtryk for.
Ja er udmærket klar over en SB ser de 37 timer som en mulighed
det fik jeg også af vide, men skal starte på 15 timer
det holder højst en uge.

ved ikke rigtig om jeg kan give nogle gode råd
for det plejer somregel at være omvendt, alså man skal i flere arbejdsprøvniger

men havde indkaldt til møde omkring det
alså du har fundet et sted og gerne vil arbejdsprøves.
HUSK det hele på skrift og du skal forlange et skriftligt svar
det kan du så bruge senere hvis du skal anke til BAN
alså at du selv viser noget motivation

det er nemlig rigtig vigtig og ens sag skal helst stå så posivt som muligt
alså manglende motivation eller man er passiv, to ord som man for i alt verden skal undgå