Asperger og førtidspension

[sbo]

Hej alle sammen..
Jeg er rigtig glad for at have fundet frem til K10 og håber nu på at kunne få lidt hjælp til at søge førtidspension.

For at fortælle kort om mig selv, så er jeg en pige på 20 år med Asperger Syndrom, som har været på kontanthjælp siden jeg fyldte 18. Psykisk er jeg ikke stærk nok til at være i uddannelse eller have et job, og har haft problemer med autoriteter siden jeg gik i børnehave, hvor jeg blev lukket ude på et toilet under morgensamling, fordi jeg græd da min mor havde afleveret mig. Jeg fungerer ikke i det offentlige og bliver altid misforstået og har prøvet flere uddannelser og job, som jeg har måtte afbryde fordi det giver mig angst, søvnløshed, spiseforstyrrelser og selvmordstanker. To gange har det ført mig til at forsøge selvmord. Men da Asperger ikke er et synligt problem, frygter jeg at blive kastet ud i arbejdsprøvning, hvilket bare vil føre mig til endnu en livsfarlig depression.

Jeg er så heldig at have en rigtig sød læge og endda en RIGTIG sød sagsbehandler som vil mig det bedste. Derfor vil jeg snakke om min læge om følgende:

12. I visse særlige tilfælde vil førtidspensionssagen kunne påbegyndes uden, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis. Det drejer sig om situationer, hvor en praktisk afprøvning af arbejdsevnen med henblik på forbedring vil være åbenbar formålsløs eller endog vil kunne indebære risiko for forværring af personens tilstand. Det vil bl.a. være tilfældet i situationer, hvor det ud fra den eksisterende faglige viden om betydelige fysiske og psykiske funktionsevnenedsættelser og om visse alvorlige sygdomstilstande og deres prognoser er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne er varigt nedsat og ikke kan forbedres væsentligt ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.

Mit spørgsmål er så, hvor langt min læges udtalelse om, at det er udelukket at jeg skal i arbejdsprøvning, kan få mig i sagen? Vil jeg så være berettiget til førtidspension, eller skal jeg stadigvæk udarbejde en ressourceprofil med min sagsbehandler? Som sagt har jeg en rigtig sød læge, og hvis hans udtalelse er nok til at få mig videre, så er jeg en rigtig heldig pige.

Mange hilsner fra Sarah.

[nocturne]

Hej Sarah
du skal nok regne med en tur omkring en psykiater/speciallæge
Det kan din læge anbefale, men det er måske hurtigst hvis SB gør det.

[Tassi]

Du skal have lavet en ressourceprofil. Uden en sådan får du ingen afklaring

Du kan undgå arbejdsprøvning hvis det forværrer din tilstand, men jeg tvivler stærkt på at din læges ord er nok. Som nocturne skriver undgår du nok ikke at skulle forbi en speciallæge

AS er en lidt svær diagnose at udtale sig omkring førtidspension på, da mange med AS fungerer på normale præmisser med job osv

Under alle omstændigheder skal du forberede dig på at det ikke går så nemt

Men er du virkelig interesseret i førtidspension? Jeg er selv AS'er, så ved hvor angstprovokerende, overvældende og stressende verden kan være. Men det er ikke ensbetydende med at man behøver ende som førtidspensionist. Du har sandsynligvis nogle gode evner, og med den rette struktur og tryghed i tilværelsen ville du have mulighed for at udnytte dine evner. Du er kun 20 år, og det er alt for tidligt at kaste håndklædet i ringen

Fremfor egentlig arbejdsprøvning kunne du jo bede din sagsbehandler om at få et tilbud der tager højde for din AS. Måske psykoeducation, hvis du ikke har fået det. Måske tilknytning til et autismecenter. Kan se du bor i hovedstaden, så der burde være alle muligheder for AS-rettede tilbud

Du skal prøve at vende den om i dit hoved; hvad vil være bedst for dig og din fremtid? Det er sandsynligvis ikke at flygte fra angsten og gemme dig i en hule med en førtidspension. Det vil være at få en uddannelse, så du kan vokse som menneske, og give dig selv en god base for et langt liv. Som Asperger er udfordringen bare større, fordi det er så pokkers svært for os at skulle fungere på normale præmisser. Det er derfor du har brug for en sagsbehandler. Hun skal hjælpe dig med at stable et liv på benene med de udfordringer du nu har. Hvis du får en førtidspension bliver du overladt til dig selv, og går glip af en masse muligheder

Førtidspension er ikke noget at stræbe efter. Det er aller aller sidste udvej

[MTVRV1]

du skal i hverfald havde vurderet din arbejdsevne, da du ikke få pension bare fordi du har en bestemt "sygdom"
på mit bosted er der to med AP, den ene er et svært tilfælde og den anden er under uddannelse
de har været på kontanthjælp en del år,

du skal i hvertfald sikkert i arbejdsprøvning, men først når du har lægepapir din funktionsevne er stærkt nedsat og ingen behandlingsmuligheder.

så er enig med tassi du skal nok flytte dit fokus fra FP i første omgang
især fordi du kun er 20 år og der kan ske en masse udvikling endnu

dine læger har vel heller ikke sagt førtidspension er den eneste mulighed for dig

[Ninja]

Din læge vejer ikke stærkt nok på vægtskålen, så det er noget du skal tale med en speciallæge om. Din egen læge kan naturligvis skrive i statusprofilen at en arbejdsprøvning vil være kontraindiceret.
Men udtalelsen skal fremgå af speciallægeerklæringen, som er den erklæring kommunen SKAL rette sig efter......

Hvis du skal søge førtidspension - med håb om at få den - så skal det kunne dokumenteres at alle behandlingsmuligheder er udtømte, samt at du aldrig vil kunne varetage et job, ej heller et fleksjob med få timer om ugen.
Og det er dér det bliver svært, da de færreste speciallæger vil skrive under på, at du aldrig - heller ikke på sigt, vil kunne blive selvforsørgende eller delvist selvforsørgende via fleksjob. Specielt din alder taget i betragtning.

Jeg røg inder under det afsnit du henviser til, og kom ikke i arbejdsprøvning da speciallægen fredede mig pr omgående. Men der var jeg også blevet 38 år og havde forsøgt mere end 35 prøvninger/aktiveringer/småjobs hvor jeg flere af stederne var blevet indlagt med akut psykose grundet pres/stress.

Det er ikke umuligt for dig, men du skal nok regne med kamp til stregen.

[panti]

Oprindeligt indsendt af Ninja

Din læge vejer ikke stærkt nok på vægtskålen, så det er noget du skal tale med en speciallæge om. Din egen læge kan naturligvis skrive i statusprofilen at en arbejdsprøvning vil være kontraindiceret.
Men udtalelsen skal fremgå af speciallægeerklæringen, som er den erklæring kommunen SKAL rette sig efter......

Hvis du skal søge førtidspension - med håb om at få den - så skal det kunne dokumenteres at alle behandlingsmuligheder er udtømte, samt at du aldrig vil kunne varetage et job, ej heller et fleksjob med få timer om ugen.
Og det er dér det bliver svært, da de færreste speciallæger vil skrive under på, at du aldrig - heller ikke på sigt, vil kunne blive selvforsørgende eller delvist selvforsørgende via fleksjob. Specielt din alder taget i betragtning.

Jeg røg inder under det afsnit du henviser til, og kom ikke i arbejdsprøvning da speciallægen fredede mig pr omgående. Men der var jeg også blevet 38 år og havde forsøgt mere end 35 prøvninger/aktiveringer/småjobs hvor jeg flere af stederne var blevet indlagt med akut psykose grundet pres/stress.

Det er ikke umuligt for dig, men du skal nok regne med kamp til stregen.

Jeg blev som Ninja fritaget fra arb prøvning, men var også 36, alenemor til et spædbarn (mine mange knæk gik ud over mit barn), havde 7-8 afbrudte uddannelsesforsøg, 15-20 mislykkede arbejdsforsøg og var så langt nede i dyndet og ude i hampen at flere af mine organer satte ud (leverforgiftning, hjertearytmi, udebleven mens, etc etc).
3 psykiatere, 2 alm læger, 2 psykologer + en udtalelse fra Espelunden skulle der til før kommunen endeligt indstillede og bevilgede ftp.

[foetsie]

Hej sbo.

Ved ikke om du har været hos en psykiater, men i Hvidovre har psykiater Klavs Nicholson en klinik, han er specialiseret i autisme spektrum forstyrrelser hos voksne, bl.a. Aspergers syndrom. Jeg synes du ellers skal bede din læge om at blive henvist til ham, så er du i hvert fald i gang med at få det på papir hvad aspergers betyder for dig, det er jo ikke ens for alle med Aspergers.

Derefter kommer du nok ikke uden om en arbejdsprøvning, men ser det som en hjælp - det er der det vil komme frem hvad du kan/ikke kan osv. osv.

Derefter kommer der en rp og konklusion - men det kan tage tid - og så vil det betyde enten at du kan arbejde på almindelige vilkår, evt. fleksjob eller førtidspension.

Selvfølgelig kan du selv søge men du vil højst sandsynlig få et afslag.

Jeg ved hvordan du har det, jeg har selv Aspergers - er dog over 40'erne og har kæmpet 27 år på den almindelige arbejdsmarked med nederlag på nederlag da jeg absolut ikke fungerer socialt.

Hel mit forløb fra sygemelding diagnosen og til tilkendelse af fleksjob tog 1 år, er dog aldrig kommet i arbejde og skal revurderes nu, hvor der overvejes en ftp, trods flere gode uddannelser.

Så overvej alt info du får her og så gå videre i din afklaring.

Hilsen

[MineBørnsMor]

Jeg tænker også som Tassi: Er det virkelig det du gerne vil?

Jeg kan sagtens følge dig i at du måske ikke har mod på arbejdsprøvninger/uddannelse på almindelige vilkår af frygt for at være misforstået osv. Men en sagsbehandler/støttepædagog/lign kan jo måske også hjælpe med andet end at få dig på FTP? Jeg kender flere med Aspergers, både privat og fra mit tidligere professionelle liv. Og for ingen af dem ville FTP være bedste løsning (derfor kan det jo godt være det for dig, det ved jeg intet om). Hvad hvis du nu kunne blive hjulpet igang med noget du kan li. Hvis det nu er musik, tegne, lave mad eller noget helt fjerde. Hvis en sagsbehandler kunne 'tale din sag' og fortælle en arbejdsgiver om dine vanskeligheder og hvad du har brug for af støtte mm for at kunne fungere? Så kunne du have noget at stå op til, nogle mennesker omkring dig der ville være glade for at se dig og som du kunne snakke med i hverdagen, føle du kan gøre noget godt selvom det ikke er på almindelige vilkår osv?

Hvis du 'bare' har aspergers, så tror jeg der er mange andre løsninger, der ville være meget bedre for dig end FTP. Hvis du bare lige kan få hjælp til at komme godt i gang med noget.

HEld og lykke - uanset med hvad!

[nocturne]

mange gode indput.
men der er personer som er udenfor systemet.
der er personer som ikke har brug for systemets system.
Det er nok svært at fordtå. men der er mennesker som er udenfor systemet.
de skal også have en mulighed for at være mennesker,
sommetider skal de bare få fred

[sbo]

Tak for alle jeres hurtige svar, det har helt klart givet mig noget at tænke over. Det er selvfølgeligt et stort valg at skulle tage, når nu jeg er så ung. Men jeg føler også bare, at jeg lige så godt kan starte kampen som ung, nu hvor der i mange tilfælde kan gå flere år, før førtidspensionen går igennem.

Jeg har rigtig svært ved at se mig selv i uddannelse igen.. faktisk ser jeg næsten uddannelse som udelukket. Efter at have gået på fire forskellige folkeskoler (inklusiv en specielskole for børn med Autisme med ekstra støtte, som gav mig min første store depression som 12 årig), 3 ungdomsuddannelser (alle nøje valgt efter mine særinteresser dyr, computer og musik) og 4 job (3 af dem fik mig til at bryde sammen på første arbejdsdag, det fjerde klarede jeg med nød og næppe i en måned, hvorefter jeg fik en depression).

Jeg er lige stoppet på en skole i December 2011, hvor jeg kun skulle have matematik, dansk, engelsk og mit hovedfag, musik. Efter første måned måtte jeg fravælge dansk, engelsk og matematik, og efter tre måneder begyndte min søvnløshed og min hidtil største depression på 6 mdr. med vægttab på 6 kg (jeg vejer i forvejen kun omkring 58 kg. og er 169 cm høj.) og underernæring.

Når jeg ikke kan vedligeholde noget der har så stor interesse for mig som at spille musik, og når jeg tre gange har brudt sammen på første arbejdsdag og ikke er vendt tilbage, giver det mig angst og fobi at skulle ud i arbejdsprøvning.

Jeg har endda prøvet at tage enkeltfag på VUC flex hvor det kun foregik mellem mig og én lære, og hvor jeg "kun" skulle møde op med mine opgaver 2 gange om måneden. Det kunne jeg heller ikke klare fordi der stadig lå et pres på mig når jeg skulle præstere noget.

Jeg har rigtig svært ved at se hvilket flexjob jeg ville kunne vedligeholde.. Den eneste grund til at jeg efter 4 mdr. med søvnløshed sover normalt pt. er fordi jeg har fået udskrevet 30 stærke sovepiller, fordi alt mildt og "sundt" jeg har prøvet ikke virker. Men jeg kan ikke fortsætte på de sovepiller meget længere uden at blive afhængig. Måske er det bare mig der ser sort på det hele, så derfor er jeg også meget åben for at få nogle idéer til hvad jeg skal gøre.