K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 27-10-2011, 21:55   #1
Pauline
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 27-10 2011
Lokation: Storkøbenhavn
Indlæg: 11
Styrke: 13
Pauline er ny på vejen
Stop sygedagpenge/start virksomhedsrevalidering...h

Min sygehistorie: Hiv+ i 28 år, fik som 23-årig at vide, at jeg havde et år tilbage at leve i...har alligevel altid søgt at klare mig selv. Startede sent på videregående uddannelse, efter at have taget HF på aftenskole, mens jeg arbejdede. Fik efter scanning diagnosticeret akut diskusprolaps (under uddannelsen) og henvist til Riget til operation, hvor de sagde at jeg intet fejlede og vippede mig ud igen med kroniske smerter...9 år senere fik jeg tilbudt implantat i ryggen, p.gr.af svær slidgigt, og blev endelig opereret med succes.
Arbejdede indenfor mit fag i 5-6 år, men gik ned flere gange med enten svær depression og/eller stress, tog antidepressiva i flere omgange, gik i individuel terapi i næsten et år etc., etc., -kort sagt forsøgte jeg virkelig, at overbevise mig selv om, at jeg kunne klare arbejdsmarkedet på normale vilkår.
Jeg sygemeldte mig med akut stress, og sagde min stilling op i januar 2010, og har været på sygedagpenge siden.
I efteråret 2010 var jeg i arbejdsprøvning på en virksomhed, der i øvrigt rigtig gerne ville have mig i fleksjob eller på nedsat tid. Jeg kom op på 3 x 6 timer om ugen, -gik jeg over gik det galt med koncentrationen og overblikket, jeg fik hovedpine, blev grådlabil, fik panikanfald etc., -kort sagt ikke acceptabelt.
Så fik jeg 39 ugers forlængelse, fordi jeg stadig ventede på behandling i det offentlige, og gennemførte herefter 14 ugers terapi på Stolpegården, hvor konklusionen blev, at jeg da havde fulgt forløbet som en eksemplarisk patient, men i øvrigt skønnedes at lide af kronisk stress, belastningssyndrom og personlighedsændringer, og at min tilstand var varig.
Min sagsbehandler lovede herefter at "indstille" min sag til fleksjob, og nu skulle jeg bare læne mig tilbage og afvente, at samfundet hjalp mig.
En måned efter havde jeg fået ny sagsbehandler, den gamle have intet foretaget sig, ej heller taget notat, mine sygedagpenge var ved at slippe op, og jeg fik valget mellem bortfald af sygedagpenge eller at sige ja til 12 mdr. virksomhedsrevalidering, da man har vurderet, at der er gode chancer for tilbagevenden til ordinært arbejde.
Jeg føler, at min situation bliver stadig mere desperat, om 12 mdr. ryger jeg ud i ingenting, hvis jeg ikke kan tjene mine egne penge....dagpengeretten er formentlig hypotetisk efter 3 års sygdom, kontanthjælp kan jeg ikke få, og jeg føler mig ikke et hak mere rask end for et år eller to siden.
Jeg er i den absurde situation, at jeg for 25 år siden sagde nej til førtidspension, og idag kan jeg ikke få fleksjob!
Spekulerer jeg for meget, hvad skal jeg gøre...ville allerhelst have anket min sag, men jeg har intet at leve af imens, og evt. kontanthjælp ville være med tilbagebetalingpligt, og det kunne jeg bare ikke overskue, -hvad sker der nu???.
Pauline er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-10-2011, 06:09   #2
jjsonn
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-09 2010
Lokation: herning
Indlæg: 3.868
Styrke: 17
jjsonn er ny på vejen
jeg vil helt klart ankt anke,alene det du har hiv giver jo træthed større chance for sygedomme og så med de andre ting, tror jeg du har en god sag.

Men vent lige der kommer mange gode guldkorn til dig her.
jjsonn er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-10-2011, 08:16   #3
Pauline
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 27-10 2011
Lokation: Storkøbenhavn
Indlæg: 11
Styrke: 13
Pauline er ny på vejen
En hiv diagnose rangerer i dag angiveligt på linje med en diabetes 2, uanset hvor mange år jeg har haft den, og er derfor ikke noget, der tages for gode varer. -Også selvom jeg er ret sikke på, at alle mine "samtidige" er enten døde eller på pension/flex i dag. Medicinen og dens bivirkninger er i den forbindelse tabu at tale om, for "man kan jo bare skifte til noget andet, indtil vi finder en acceptabel kombination...", og det har jeg ærligt talt ikke lyst til, for jeg har prøvet et par andre, der var helt forfærdelige. Jeg er i øvrigt velbehandlet, og mit immunforsvar har det i dag fremragende.
Kronisk stress er åbenbart ikke håndgribeligt nok, og ryggen, -jamen den fik jeg jo ordnet, da lægerne endelig kom sig lidt over deres hiv-forskrækkelse, så der er heller ikke noget at komme efter.
Jeg sidder altså tilbage med nogle psykiske mén, efter at have presset mig selv alt for meget i alt for mange år, som der ikke rigtig tages stilling til.
Jeg er bange for at sige nej til de 12 mdr., for jeg kan ikke få kontanthjælp, og har derfor intet(udover lån) at leve af, men hvis jeg siger ja, hvad sker der så, hvis jeg ikke kan klare det...ryger jeg så alligevel på kontanthjælp, som jeg ikke kan få???
Jeg savner også klarhed omkring, om det ville skade en evt. ankesag, hvis jeg rent faktisk arbejdede de 15-16 timer om ugen imens?
Pauline er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-10-2011, 09:47   #4
østerbro
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-06 2010
Lokation: københavn
Indlæg: 1.113
Styrke: 15
østerbro er rigtig godt på vej
hold fast i afklaring til fleksjob!!!! brug stolpegårdens papirer
afvis revalideringsydelse, det er en raskmeldelse
få alt på nedskrevet inden du underskriver.
jeg har hørt, at man ikke kan revalideres til fleks, men en virksomheds er nok ok-med skånehensyn til ryg-stress og udtrætning.....
de andre skal lige vågne så får du nok flere svar
østerbro er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-10-2011, 13:17   #5
Sniffe
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 13-07 2011
Indlæg: 133
Styrke: 13
Sniffe er ny på vejen
Hej Pauline
Velkommen til K10. Bliv på din tråd, så kan vi andre også bedre følge med.
Nå men, jeg kan forstå du er på revalidering nu og skal i noget virksomhedsrevalidering.
Har i fundet et godt sted til dig? (kunne ikke lige følge dit første indlæg)
At være på revalidering er ikke nødvendigvis dårligt. Det bliver bevilget til personer med nedsat arbejdsevne. Alene her har kommunen erkendt, at du ikke kan arbejde på normale vilkår.
Så, nu kommer 1000 kr. spørgsmålet. Hvad forestiller i jer (altså du og kommune) at der skal ske, når revalideringen er slut? Er det noteret nogle steder?
Sniffe er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-10-2011, 13:52   #6
Pauline
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 27-10 2011
Lokation: Storkøbenhavn
Indlæg: 11
Styrke: 13
Pauline er ny på vejen
Hej Østerbro.
Jeg sidder lidt med den følelse af at være fanget, som du også bekræfter, men sygedagpengekontoret hævder, at de ikke kan forlænge min periode yderligere, med mindre dt med sikkerhed var med henblik på fleks, og at alle muligheder skal være udtømte, -derfor virksomhedsrevalideringen.
De erkender blankt, at derer begået enddog flere fejl i min sagsbehandling, men afviser alligevel, at forlænge med henblik på en ordentlig udredning.
VR skal så iflg. loven ske på en virksomhed, der efterfølgende skal være indstillet på at ansætte mig med mine skånebehov, men på ordinære vilkår.
Når jeg så taler med "anden aktør", så er de 12 mdr. ikke med henblik på ansættelse, men bare en mulighed for at tænke lidt over tingene og komme videre...med hvad og hvordan er ret uklart
Det skal lige siges, at jeg har faktisk haft bisidder med fra mit forbund de sidste 14 mdr., men dog uden at være kommet nogen vegne. Forbundet vil gerne køre en ankesag, men hvad skal betale min husleje imens?!?
Pauline er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-10-2011, 14:06   #7
Pauline
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 27-10 2011
Lokation: Storkøbenhavn
Indlæg: 11
Styrke: 13
Pauline er ny på vejen
Hej Sniffe.
Der er endnu ikke udarbejdet en jobplan, men jeg modtog sygedagpengekontorets afgørelse om at forlænge mine sygedagpenge indtil den foreligger i sidste uge, efter jeg var blevet presset til mundtligt at acceptere virksomhedsrevalideringen, der har det mål, at skaffe mig i arbejde på ordinære vilkår, dog med hensyntagen til skånebehov.
Desværre et det ret klart at "anden aktør" ikke kan skaffe et sådant job (jeg ville muligvis kunne overleve på 15-18 timer, såfremt det var indenfor min overenskomst, men ellers ikke!), men bare betragter det som en slags fjumreår, hvor jeg kan gå og hygge mig. Derfor har de bedt mig om at finde en arbejdsplads selv (!)...jeg bryder desværre flæbende sammen ved det mindste pres, og kan ikke gå ud og være opsøgende på den måde mere, men det sted, hvor jeg var i arbejdsprøvning vilgerne have mig tilbage. -Der kan de bare ikke tilbyde mig fuld tid, som angiveligt er målet med revalideringen, selvom alle er klar over, at det ikke er realistisk (selv lægekonsulenten)!
Efterfølgende er der ingen planer, hverken fra den ene elleranden parts side...selv vil jeg jo bare gerne have noget at leve af, uden at skulle ud i den type jobs med stort ansvar jeg har haft før, og slet ikke det timetal, for det går bare ikke længere.
Pauline er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-10-2011, 14:41   #8
østerbro
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-06 2010
Lokation: københavn
Indlæg: 1.113
Styrke: 15
østerbro er rigtig godt på vej
det er et urimeligt pres

Citat:
Oprindeligt indsendt af Pauline Se meddelelser
Der er endnu ikke udarbejdet en jobplan, men jeg modtog sygedagpengekontorets afgørelse om at forlænge mine sygedagpenge indtil den foreligger i sidste uge, efter jeg var blevet presset til mundtligt at acceptere virksomhedsrevalideringen, der har det mål, at skaffe mig i arbejde på ordinære vilkår, dog med hensyntagen til skånebehov.
en revalidering er en raskmelding til ordinært arbejde.
du skal følge revaplan ellers stopper revalideringer-altså ikke et fjumreår

...jeg bryder desværre flæbende sammen ved det mindste pres, og kan ikke gå ud og være opsøgende på den måde mere, men det sted, hvor jeg var i arbejdsprøvning vilgerne have mig tilbage. -Der kan de bare ikke tilbyde mig fuld tid, som angiveligt er målet med revalideringen, selvom alle er klar over, at det ikke er realistisk (selv lægekonsulenten)!
Efterfølgende er der ingen planer, hverken fra den ene elleranden parts side
der skal være et mål med reva...selv vil jeg jo bare gerne have noget at leve af, uden at skulle ud i den type jobs med stort ansvar jeg har haft før, og slet ikke det timetal, for det går bare ikke længere.
vi er flere som er hoppet på den lige før sygedagpenge stopper, men det er som at p.... i bukserne. når du nu allerede ved/erkender at det bliver umuligt at gennemfører, så lad være med at tale mere om revalidering, der er andre muligheder-afklaring,aktivering eller virksomhedspraktik
og ja revalidering kan være en god løsning for nogle hvis problemet er arbejdsfunktionen eller selvtilliden,men man skal jo stadig kunne arbejde 37t bag efter
østerbro er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-10-2011, 16:02   #9
Sniffe
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 13-07 2011
Indlæg: 133
Styrke: 13
Sniffe er ny på vejen
Hej Pauline
Man kan blive revalideret til hel eller delvis selvforsørgelse.
Læs her Aktivloven:
§ 46. Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse og særlig ydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.

Stk. 2. Kommunen giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv.

Stk. 3. En revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Hele Lovgivningen handler om at få folk i arbejde, også sygedagpengeloven. Derfor er det så vigtigt at du, i samarbejde med kommunen, får udarbejdet jobplanen så den passer til dig og det du nu i din situation magter/evner.
Kommunen kan ikke forlange at du selv finder en praktikplads eller sted, det er ganske urimeligt. Det er jo ikke dig der er jobkonsulent, vel.
Det er helt klart en kommune opgave, og som du selv skriver, kan du ikke være opsøgende. I denne forbindelse, er det også kommunens opgave at rådgive og vejlede dig.
Jeg synes du og dit forbund skal anke stop af sygedagpeng, det kan man sagtens, mens sagen fortsætter i "et andet spor" om man så må sige. Således har du også penge til overlevelse imens sagen køre.
Sniffe er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-10-2011, 16:29   #10
Pauline
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 27-10 2011
Lokation: Storkøbenhavn
Indlæg: 11
Styrke: 13
Pauline er ny på vejen
Hej Sniffe (og Østerbro!).
Jeg bliver meget klogere af dette her, -fantastisk!
Sniffe, du skriver til sidst, at jeg sagtens kan anke Baldersgades afgørelse, samtidig med, at jeg f.eks.er tilknyttet Nyropsgade i revalideringsforløb...-er det virkelig rigtigt!?!
Min "nye" sagsbehandler på Baldersgade sagde direkte, at hvis jeg sagde ja til revaliderinsforløbet, så kunne jeg naturligvis ikke anke afgørelsen, der lå til grund, og hvis jeg ankede, så var der kun kontanthjælp.
Grunden til, at jeg ikke kan søge kontanthjælp er ikke ægtefælleindtægt eller lignende, -det er fordi jeg har fast ejendom, der i øvrigt nok er umulig at sælge p.t., og som ikke kan belånes. Fik også at vide, at en andelslejlighed i dag regnes for formue...-den kan nok heller ikke sælges (og jeg bor jo i den!), ligesom den bliver svær at belåne uden indtægt.
Er en revalideringsplan det samme som en jobplan?
Baldersgades afgørelse er alene begrundet i sygedagpengelovens §24 og 27, stk. 1, nr. 1...-altså ikke en lyd om afklaring eller fleksjob.
Pauline er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
stop af sygedagpenge og arbejdsgiver siger snart stop! hjælp sophieline Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 8 21-01-2011 06:00
Virksomhedsrevalidering? Mølgaard Alt det andet 18 21-11-2010 11:03
Sygemeldt i virksomhedsrevalidering Menneskebarnet Alt det andet 2 12-11-2010 09:49
sygedagpenge og start på på at søge fleksjob lillesine Spørgsmål ang fleksjob 2 12-08-2009 13:19
start af sygedagpenge ville Spørgsmål ang fleksjob 5 26-04-2009 19:46




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:40.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension