K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Hjælpemidler til handicappede

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Hjælpemidler til handicappede Kender du til det at søge hjælpemiddler ?

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 17-07-2022, 16:25   #1
ChristofferStee
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 17-07 2022
Indlæg: 1
Styrke: 0
ChristofferStee er ny på vejen
Hvis du har brug for en bil til handicappede, så er det bedste valg en BMW
ChristofferStee er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-07-2022, 07:32   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.806
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Regler parkering invalideskilt

https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2022-0...3pLkM2wZGaKVhg

Hvilke regler er der for parkering på offentlige områder?

Har man parkeringskortet liggende synligt i forruden (OBS! Hele forsiden af kortet med serienummer og start- og udløbsdato skal være synligt udefra), gælder følgende regler:

Der må parkeres 15 minutter på steder, hvor alene af- og pålæsning er tilladt, steder med parkeringsforbud, samt gågader, hvis det fremgår at ærindekørsel er tilladt. Standsningsforbud må ikke overtrædes.

Parkering er tilladt 1n time på steder, hvor der ellers må parkeres 15 eller 30 minutter.

Ubegrænset parkering på steder, hvor en, to eller tre timers parkering er tilladt – med mindre der på skiltet med handicapsymbolet er angivet en tidsbegrænsning. Er en tidsbegrænsning angivet, skal den følges og p-skiven indstilles.

Ubegrænset parkering på steder med billetautomat (parkometer og parkomat), hvis man ved ankomst betaler for det maksimalt tilladte tidsrum, der gælder for personer uden parkeringskort.

Er der ikke en handicapparkeringsplads, eller er den optaget, gælder samme lempelser, hvis du parkerer på en almindelig parkeringsplads.

Eneste krav er, at du har stillet p-skiven.

Kilde: handicap.dk



Pas på dit invalideskilt, som er i høj kurs

En eller flere personer gik onsdag målrettet efter handicapskilte på en parkeringsplads.
Tre personer anmeldte onsdag, at de har fået stjålet deres parkeringskort, der giver dem tilladelse til at parkere på en handicap-parkeringsplads.
Tyverierne er sket fra biler, der alle holdt parkeret på Bryggertorvet i Ølstykke.
I mindst to af tilfældene er tyverierne sket ved, at gerningspersonen har knust en rude for at få fat i kortet.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-12-2022, 16:29   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.806
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fortsat fokus på kommunernes sagsbehandlingstid på bilstøtteområdet

https://ast.dk/social/artikler/hjael...teomradet/view

Ankestyrelsen udgav i 2017 en best practice-undersøgelse med gode råd til sagsbehandlingen på bilstøtteområdet. Social- og Ældreministeriet har bedt Ankestyrelsen om at sikre sig, at de gode råd fra undersøgelsen igen bliver kommunikeret bredt ud til kommunerne, fordi der fortsat er lang sagsbehandlingstid på bilområdet i nogle kommuner.
Af specialkonsulent Mette Thostrup

Handicapbiler er for nogle mennesker afgørende for, at de kan leve et liv med blandt andet sociale og arbejdsmæssige aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at borgerne oplever, at deres sager bliver behandlet af kommunerne inden for rimelig tid og ikke trækker unødigt ud.

Det er et grundlæggende princip, at alle sager, der behandles af den offentlige forvaltning, skal behandles så enkelt, hurtigt og økonomisk som muligt. Læs mere i vejledning om forvaltningslovens pkt. 200 https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/1986/11740

""HURTIG OG SMIDIG SAGSBEHANDLING

200. Det selvfølgelige krav om, at alle sager, der behandles af den offentlige forvaltning, skal behandles så enkelt, hurtigt og økonomisk som muligt, gælderi særlig grad sager, hvori enketlpersoner eller private selskaber, institutioner, foreninger m.v. er part.

I kravet om en så enkel sagsbehandling som muligt ligger bl.a., at sagsbehandlingen ikke bør tynges ved unødig formalisme, herunder f.eks. unødvendige krav om skriftlighed, hvor f.eks. en telefonisk henvendelse kan anvendes i stedet med samme sikkerhed. Det bør også i øvrigt i videst muligt omfang sikres, at der ikke pålægges den enkelte borger processuelle pligter, f.eks. med hensyn til sagens oplysning, eller egentlige formkrav, der kun vil kunne opfyldes af borgere med særlige forudsætninger i form af uddannelse og lignende, eller som nødvendiggør, at borgeren må søge sagkyndig bistand. Hvor lovgivningen tillægger borgerne nogle rettigheder kan det ikke pålægges den, deransøger herom at udfylde særlige ansøgningsskemaer og andet blanketmateriale som forudsætning for, at sagen tages under behandling, medmindre der er hjemmel til at stille et sådant formkrav. På sagsområder, hvor myndigheden har brug for en række faktiske oplysninger for at kunne afgøre en sag, kan det imidlertid være en hjælp for såvel borgerne som myndigheden, at der udarbejdes spørgeskemaer, blanketter og lignende, som en sags parter opfordres til at udfylde. Myndigheden bør så vidt muligt bistå med tilvejebringelse af de nødvendige oplysninger til sagens behandling, herunder i fornødent omfang vejlede om, hvordan oplysningerne kan tilvejebringes lettest mugligt.

I kravet om, at sagsbehandlingen skal tilrettelægges så økonomisk som muligt, ligger ikke alene, at der med hensyn til behandlingen af de enkelte sagstyper skal foretages en vurdering af, hvilke ressourcer myndigheden skal sætte ind på løsningen af opgaven, men også på, hvilken økonomisk betydning en hurtig og smidig sagsbehandling kan have for den pågældende borger. I sager, hvor det er af væsentlig økonomisk betydning for den pågældende borger, at der hurtigt meddeles afgørelse i sagen, som det f.eks. kan være tilfældet med hensyn til eksporttilladelser og eksportstøtte, bør dette også tages i betragtning.

Endelig ligger der i kravet om en hurtig sagsbehandling, at unødig høring af andre myndigheder bør undgås, jfr. herom nedenfor under pkt. 202-204.


Ankestyrelsen gennemførte i 2017 interviews med ledere og sagsbehandlere i seks kommuner, der havde kort sagsbehandlingstid i sager om bilstøtte. Formålet var at få viden om de gode erfaringer, kommunerne har i forhold til organiseringen og håndteringen af sagerne.

På baggrund af disse interviews offentliggjorde Ankestyrelsen en best practice undersøgelse med gode råd til, hvordan sagsbehandlingstiden kan nedbringes.

Nogle kommuner har erfaring med at nedbringe sagsbehandlingstiden ved at have en systematisk og ensartet tilgang i sagsbehandlingen fx ved brug af skemaer og skabeloner.

Andre kommuner har oplevet, at en målrettet og læsevenlig skriftlig information om betingelserne for at få tilkendt støtte (fx på kommunens hjemmeside) kan bidrage til at forkorte sagsbehandlingstiden, fordi vejledningen kan mindske antallet af åbenbart irrelevante ansøgninger.

Undersøgelsen er fortsat et relevant og praktisk arbejdsredskab for kommuner, der ønsker inspiration til at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Hent undersøgelsen her https://ast.dk/publikationer/ankesty...r-serviceloven

Sidst opdateret 15.12.2022


phhmw

Hvorfor skal du kende til Retssikkerhedslovens § 3 stk.2?

https://www.k10.dk/showthread.php?p=374706#post374706

Herunder HJEMVISNINGER af Ankestyrelsen og DUKH

https://www.k10.dk/showpost.php?p=374706&postcount=10

Hilsen Peter

Bilag

Hyrdebrev fra ministeriet:


Ministeriet 2005
Departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail [email protected]
KPU/ J.nr. 222-1559

Samtlige amtskommuner, Københavns, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune

8. september 2005

Fastsættelse af tidsfrist for ansøgninger om reparation af særlige indretninger.

Ministeriet skal hermed takke for modtagelse af bidrag til besvarelse af spørgsmål fra Folketinget om fastsættelse af tidsfrist for ansøgninger om reparation af særlige indretninger.

Ministerens svar til Folketinget vedlægges.

Ministeriet har noteret sig, at der ikke i alle tilfælde er fastsat en tidsfrist, der omhandler afgørelse i sådanne sager.

I den forbindelse skal ministeriet understrege, at de enkelte afgørelser, en kommune eller en amtskommune træffer, skal være omfattet af en tidsfrist jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Dette gælder, selv om afgørelser i den enkelte type af sager i praksis typisk træffes efter selv meget kort sagsbehandlingstid.

§ 3. Kommunen og amtskommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

I den forbindelse skal ministeriet henstille, at de myndigheder, der således ikke lever op til kravet i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om fastsættelse af en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet afgørelse i sager vedrørende reparation af særlige indretninger i handicapbiler, til snarest at bringe forholdet i overensstemmelse med lovgivningen.
"
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 20-12-2022, 19:13   #4
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.806
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Alt om handicapparkering, regler, pladser og tilgængelighedsrådgivning

https://handicap.dk/brugerservice/ko...regler-pladser

ALT OM HANDICAPPARKERING, REGLER, PLADSER OG TILGÆNGELIGHEDSRÅDGIVNING

Her på siden har vi samlet alt information, vi kan omkring handicapparkering og -parkeringspladser.

Hvordan får jeg oprettet en handicapparkeringsplads?

For at kunne få oprettet en handicapparkeringsplads skal du kunne fremvise et handicapparkeringskort.

Du kan søge om handicapparkeringskort hos Danske Handicaporganisationer her

Ansøgningen om oprettelse af handicapparkeringsplads afhænger af, om du søger på offentlige eller private områder, og om du søger en reserveret parkeringsplads eller ej. Du kan læse mere om dette herunder.

Hvem opretter handicapparkering på offentlige områder?

Kommunen opretter handicapparkering på offentlige veje og pladser, som kan benyttes af alle med et handicapparkeringskort. Da ansøgningsproceduren er forskellig fra kommune til kommune, foreslår vi, at du kontakter din personlige kommune for at lære deres specifikke procedure at kende.

Der oprettes som udgangspunkt ikke reserverede handicapparkeringspladser på offentlige veje og parkeringspladser. Det vil sige, at offentlige handicapparkeringspladser lovligt kan benyttes af alle med et handicapparkeringskort.

Ønsker du at ansøge om en reserveret handicapparkeringsplads til dit køretøj, kan du kontakte din kommune herom. Ansøgningen om en reserveret handicapparkeringsplads vurderes i hvert enkelt tilfælde, som beskrevet i færdselslovens § 92 Stk. 3: ”Når særlig tungtvejende hensyn taler herfor, kan vejmyndigheden efter stk. 1 træffe bestemmelse om, at en parkeringsplads skal reserveres til et eller flere bestemte køretøjer, som anvendes af en person med handicap.”

Hvem opretter handicapparkering på private områder?

Vil du have oprettet handicapparkering på privatejede veje eller pladser, skal du kontakte grundejeren. Det gælder både, hvis du ønsker at oprette en reserveret handicapparkeringsplads og handicapparkering til fælles brug.

Hvem opretter handicapparkering på private fællesveje?

Ønsker du at ansøge om oprettelse af handicapparkering på en privat fællesvej, opfordrer vi til at kontakte din kommune omkring ansøgningsproceduren. I nogle kommuner har kommunen vejmyndigheden over private fællesveje, og andre steder er det vejejeren selv, som skal godkende oprettelse af handicapparkeringspladser.

Dette gælder både, hvis du ønsker at oprette en reserveret handicapparkeringsplads og handicapparkering til fælles brug.

Hvilke regler er der for oprettelse af handicapparkering ved nybyggeri?

Ved nybyggeri kan der i byggetilladelsen stilles krav til oprettelse af parkeringspladser. Ved etablering af parkeringsarealer beskriver bygningsreglementet følgende krav for handicapparkeringspladser:

”I forhold til handicapvenlige parkeringspladser er der med BR 18, § 401, stk. 1 krav om, at der ved udformningen af parkeringspladser skal etableres et passende antal, der kan anvendes af handicapegnede køretøjer. Kravet til handicapegnede parkeringspladser anses som opfyldt, når kravene i BR18, § 401, stk. 2 om, at brugsarealet skal være 3,5 m x 5.0 m og placeret så nær indgangen som muligt, at belægningen skal være fast og jævn, samt at niveauspring i adgangsarealet fra parkeringsarealet til andet areal højst er 2,5 cm.

Når der indrettes handicapvenlige parkeringspladser, bør mindst én parkeringsplads have et brugsareal på 4,5 m x 8,0 m for at imødekomme behovet for parkering af minibusser med lift bag på.”

Hvordan får jeg en personlig handicapparkeringsplads ved min bopæl?

Du kan søge om at få en afmærket handicapparkeringsplads ved din bopæl, som er registreret til dit køretøj. Hvis parkeringspladen skal etableres på en offentlig vej, skal du kontakte din kommune.

Hvis du derimod bor på privat vej, skal du kontakte ejeren af vejen. En handicapparkeringsplads til personlig brug på privat vej kan bevilges efter Servicelovens §116 stk. 1, idet en personlig parkeringsplads er omfattet af boligbegrebet. Du skal dog være opmærksom på, at en ejerforening kan beslutte ikke at opstille nummerpladetavler til handicapparkeringspladser på den privatvej, de administrerer.

Du får kun bevilliget en reserveret parkeringsplads, hvis ’særligt tungtvejende hensyn taler herfor’, som beskrevet i færdselslovens § 92 Stk. 3. Hvis du får afslag på at få oprettet en reserveret parkeringsplads, kan du klage til Ligebehandlingsnævnet.

Hvordan får jeg en personlig handicapparkeringsplads ved min arbejdsplads?

Du kan søge om at få en afmærket handicapparkeringsplads ved din arbejdsplads, som er registreret til dit køretøj. Hvis parkeringspladsen skal etableres på en offentlig vej, skal du kontakte din kommune. Hvis parkeringspladsen derimod skal etableres på en privat vej, skal du kontakte ejeren af vejen.

Du får kun bevilliget en reserveret parkeringsplads, hvis ’særligt tungtvejende hensyn taler herfor’, som beskrevet i færdselslovens § 92 Stk. 3. Hvis du får afslag på at få opret en reserveret parkeringsplads, kan du klage til Ligebehandlingsnævnet.

Regler for nedlæggelse af handicapparkeringspladser ved offentlig vej
Hvis du ønsker at nedlægge en handicapparkeringsplads ved offentlig vej, kan du kontakte din kommune herom.

Dette gælder også, hvis du ønsker at nedlægge en reserveret handicapparkeringsplads, hvor du har en nummerpladetavle registreret til dit køretøj.

Kommuner kan frit nedlægge handicapparkeringspladser - med godkendelse fra politiet. Hvis du ønsker at klage over nedlæggelse af handicapparkering, kan du gå i dialog med kommunen. Du kan også kontakte DH’s lokalafdeling i din kommune og gå i dialog med kommunen via Handicaprådet.

Regler for nedlæggelse af handicapparkeringsplads ved privat vej
Hvis du ønsker at nedlægge en handicapparkeringsplads ved privat vej, skal du kontakte ejeren af vejen.

Dette gælder også, hvis du ønsker at nedlægge en reserveret handicapparkeringsplads, hvor du har en nummerpladetavle registreret til dit køretøj.

Hvad er målkravene for en handicapparkeringsplads?

Ved nybyggeri skal handicapparkeringspladser anlægges så tæt på indgangen som muligt og skal måle 3,5 x 5 m. Hvis der skal anlægges handicapparkeringspladser til minibusser med lift bag på, bør de måle 4,5 x 8 m. Niveauspringet mellem parkeringspladsen til et andet areal bør højst være 2,5 cm.

Regler for handicapparkering i Europa

Dit handicapparkeringskort er gyldigt i hele Europa, og kan derfor bruges ved alle handicappladser, når du rejser i Europa. Der kan dog være forskellige regler for handicapparkering ved henholdsvis offentlige og private pladser.

Du kan læse mere om regler for handicapparkering i Europa her (english) (åbner i nyt vindue)

Hvilke regler er der for parkering på offentlige områder?

Har man parkeringskortet liggende synligt i forruden (OBS! Hele forsiden af kortet med serienr. og start- og udløbsdato skal være synligt udefra), gælder følgende regler:

Der må parkeres 15 minutter på steder, hvor alene af- og pålæsning er tilladt, steder med parkeringsforbud, samt gågader, hvis det fremgår at ærindekørsel er tilladt. Standsningsforbud må ikke overtrædes.
Parkering er tilladt 1 time på steder, hvor der ellers må parkeres 15 eller 30 minutter.

Ubegrænset parkering på steder, hvor 1,2 eller 3 timers parkering er tilladt – med mindre der på skiltet med handicapsymbolet er angivet en tidsbegrænsning. Er en tidsbegrænsning angivet, skal den følges og p-skiven indstilles.
Ubegrænset parkering på steder med billetautomat (parkometer og parkomat), hvis man ved ankomst betaler for det maksimalt tilladte tidsrum, der gælder for personer uden parkeringskort.
Er der ikke en handicapparkeringsplads, eller er den optaget, gælder samme lempelser, hvis du parkerer på en almindelig parkeringsplads.

Hvis du har fået oprettet din egen personlige handicapparkeringsplads med bilens registreringsnummer ved hjem eller arbejde og pladsen er på offentlig vej, er det ikke nødvendigt at anbringe parkeringskortet i bilens forrude.

Nogle steder har man lokalt vedtaget, at det skal være billigere eller gratis at parkere.

Hvilke regler er der for parkering på private områder?

Ovenstående parkeringsregler gælder for parkering på offentlig vej eller område. På private områder fx ved indkøbscentre, eller på pladser, hvor det er private firmaer, der står for kontrollen, skal man følge de regler, som de skilter med. I de fleste private områder betyder det normal betaling og samme tidsbegrænsning som alle andre.

Ønsker du en afmærket p-plads ved dit hjem og/eller din arbejdsplads, skal du henvende dig til kommunen, hvis det drejer sig om offentlig vej. Er der tale om privat vej, skal du kontakte ejeren.

Hvordan kan man vide, om man parkerer på et offentligt eller privat område?

Ved private parkeringspladser er skiltene sorte med hvid skrift. Private områder markeres ved indkørslen med et sort skilt med et hvidt ’P’. Der vil ofte være et logo på skiltene, der viser hvilket privat parkeringsselskab, der administrerer parkeringsområdet.

Ved offentlige parkeringspladser er skiltene blå med hvid tekst
.

Kan man holde gratis på handicapparkeringspladser med parkeringskort?

Det er gratis at parkere på offentlige pladser med parkeringskort i følgende byer. Her skal du blot huske at stille p-skiven:

København, Frederiksberg, Hillerød, Lyngby-Taarbæk, Gudhjem, Næstved, Odense, Svendborg, Sønderborg, Kolding, Esbjerg, Fredericia, Vejle, Århus, Randers, Silkeborg, Helsingør, Horsens, Aalborg, og Skagen.

Kender du til andre byer, hvor det enten er gratis eller billigere, så send os gerne en mail på [email protected]

Klik her for at sende os en mail med dine anbefalinger

Er du i tvivl om parkering, så søg oplysning om de lokale regler hos politiet eller i din egen kommune.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 23-12-2022, 17:10   #5
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.806
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kørekort og helbred

https://stps.dk/da/helbred-og-koerekort/

Styrelsen for Patientsikkerhed yder lægefaglig rådgivning til Færdselsstyrelsen i kørekortsager. Færdselsstyrelsen træffer afgørelse om udstedelse og fornyelse af kørekort.

Ansøgning om kørekort

Din læge skal udfylde en lægeattest ved første kørekort, ved fornyelse af stort kørekort, og hvis du har en tidsbegrænsning på kørekortet på grund af helbredsmæssige forhold.

Læs mere om lægeattest og kørekort

Læs mere om behandling af kørekortsager

Download attester

Hent kørekortattest

Blanket til helbedsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort. Blanketten kaldes også 'kørekortattest' eller 'motorattest'.

Hent kørekortattest (pdf)

https://stps.dk/da/helbred-og-koerek...67276CE537D5DB

Diabetes Blanket
https://stps.dk/da/helbred-og-koerek...67276CE537D5DB


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Ansøgning af trivselsbil søsser98 Hjælpemidler til handicappede 15 18-08-2013 19:43
Trivselsbil forløb frup Alt det andet 27 02-07-2013 16:07
handicap/trivselsbil Chin Alt det andet 1 04-04-2010 14:40
Trivselsbil nielsen Hjælpemidler til handicappede 1 16-01-2009 01:11




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 20:27.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension