angst og i jobprøvning, hvad gør jeg?

[maggie]

ja men hvis min læge eller angstklinikken siger det forværrer min angst, tager det vel kun endnu længere tid før der findes en løsning. Min sagsbehandler har lovet mig at der er en afklaring så snart jeg har været i det arb prøvning de 8 uger. For vi har ikke råd til at gå selv at betale forsørgelsen i længere periode.

[Tassi]

Jeg var i arbejdsprøvning i 6 mdr, men mødte kun op få dage i alt gr angst. De var mægtig søde på arbejdsprøvningsstedet, og gjorde alt i deres magt. En kontaktperson havde jævnligt tlf kontakt med mig, så jeg kunne møde op, og det blev planlagt ned til mindste detalje, såsom hvilken dør jeg skulle ind af

Lige meget hjalp det dog

Min sag er nu blevet lukket uden afklaring, bla med beskeden at jeg kan vende tilbage, når jeg engang kan klare en arbejdsprøvning. På trods af at jeg har udtalelser, der slår fast at hvis jeg sættes under pres forværres mine reaktioner

Jeg har nu hyret advokat, og hun meddeler kommunen at de ikke kan forlange en yderligere arbejdsprøvning, da det jo har været forsøgt. Og at kommunen vil blive holdt ansvarligt for forværringen i min tilstand, hvis de holder fast i kravet

Vi afventer svar fra kommunen

Det, jeg bare vil sige er, at lider du af panikangst, kan man rationalisere nok så meget, og skabe et trygt miljø nok så meget - det hjælper bare ikke. Pres vil kun forværre

Kender du årsagen til panikangsten?
Er du blevet udredt?
Du skal have nogle speciallæger, der kan komme med en vurdering af dig, ellers har du ingen chance for at møde lydhørhed
Og med panikangst skal du beskyttes mest muligt, istedet for at være 'offer' for andres velmenenhed og ideer, for det hjælper ikke, når man er så psykisk skrøbelig

I mit tilfælde er panikangsten opstået ved at være aspergers med alvorlig stress, og så samtidig blive presset over evne af det kommunale system

[popiae]

Jeg er uforstående over, at dine sygedagpenge IKKE er blevet forlænget efter stk 4; afklaring til fleks eller pension, når sagsbehandler selv stiller efter en af disse?

Har du klaget over sygedagpengestop?

VH Popiae

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af maggie

ja men hvis min læge eller angstklinikken siger det forværrer min angst, tager det vel kun endnu længere tid før der findes en løsning. Min sagsbehandler har lovet mig at der er en afklaring så snart jeg har været i det arb prøvning de 8 uger. For vi har ikke råd til at gå selv at betale forsørgelsen i længere periode.

Hej Maggie,

Det er rigtigt hårdt for "sådan nogle som os"(ALLE sygdoms ramte), at komme i arbejdsprøvning. Det er rigtigt godt, at du har mod på, at deltage, men også kan mærke dine egne grænser. Det er vigtigt at du lytter til dine læger når de siger at det evt. vil forværre din angst.

For mig har det kostet rigtigt meget menneskeligt at have været i arbejdsprøvning for nu 2 år siden. Du bør gå efter at få den kontraincideret, dvs. mere eller mindre bandlyst fra lægelig side. Din sagsbehandler bør indhente lægelig dokumentation for hvorvidt du må komme i arbejdsprøvning og så giver det hele vel sig selv.

Din sagsbehandler arbejder naturligt mod et fleksjob til dig, det er jo bedst at komme blandt arbejdsstyrken og kommunen får også større refusion fra staten ved fleksjobbere end ved ftpére. Jeg er sikker på at du også for alt i verden gerne ville arbejde eller "bare" have et fleksjob, men kan man ikke så kan man bare ikke. Via din nuværende og kommende afklaring finder din sagsbehandler og kommunen ud af hvilken kasse du skal i. Såfremt I kommer ad førtidspensionens vej skal du endelig lade din sagsbehandler være den der indstiller dig til pension, dvs. du skal ikke selv søge, selvom du måske bliver utålmodig undervejs.

Det sidste jeg vil "tippe" dig om er at undersøge om du fra dit tidligere arbejde har en pensionsordning, hvor der kan komme noget tab af erhvervsevne forsikring til udbetaling ? Du kan evt. checke det via pensionsinfo.dk, men få det checket grundigt, da der er noget løbetid på sådan noget.

Held og lykke, mht. din sag, der skal du selv være obs på at du også er sagsbehandler, men samtidig skal du til hver en tid holde dig selv i hævd.

Oprindeligt indsendt af maggie

Så vidt jeg ved er det vidst fleksjob min sagsbehandler går efter til mig. Skal man selv søge om førtidspension? troede egentlig at det var noget kommunen selv besluttede. Der er ikke flere behandlingsmuligheder for mig, og min angstklinik hvor jeg har gået, siger angsten altid vil være en del af mig, og aldrig forsvinde. Synes bare det er lidt frygteligt at sende mig ud, når det netop er det der gør min angst kommer. Har lige haft så god en uge uden angst, og fordi jeg så skulle afsted idag, kom angsten bare med det samme. Og sådan er det altid. Også derfor jeg synes 8 uger er meget meget længe.

Lyder da lidt vildt at gå efter fleks til dig hvis det er så slemt, hvordan forestiller de sig at du skal kunne klare et fleksjob hvis ikke du kan klare en arbejdsprøvning ?

Jo normalt er det kommunen der søger en pension og det er det bedste men man kan også selv søge hvis ikke kommunen vil ... og i dit tilfælde syntes jeg der er flere ting der lyder skævt bla som Popiae skriver hvorfor er du ikke forlænget efter §27 stk 4 hvis din sagsbehandler ved at det skal være fleks eller pension ??

[Enteneller]

Hej igen,

Hejdien og Popia har fuldstændigt ret, såfremt du kan få din sygedagpenge sag genoptaget og ad den vej hente pensionen er det naturligvis det bedste.

Men hvad skete der så lige med denne og hvorfor blev den stoppet, har du klaget ? Er den ved BAN?

En afklaring mod fleks og ftp. tager sjældent kort tid. Jeg har selv været uden offentlig forsørgelse siden jeg i 2008 startede min afklaring. Jeg er netop blevet indstillet til pension, så det har varet i ca. 2 - 3 år, hvor de 6 mdr. gik men en selvvalgt arbejdsprøvning.

Håber vi kan hjælpe dig lidt omkring din sdp. sag også, det hænger jo sammen.

[FrkNorden]

Åhhh - den der med at blive forlænget efter § 27.4 kigger jeg også langt efter.... Min sagsbehandler har også indrømmet at hun ikke ser mig på ordinært arbejde, men da jeg ikke er helbredsmæssigt afklaret samt ikke har været i arbejdsprøvning, har de lukket kassen alligevel...

Maggie, ihh hvor jeg føler med dig. Angst er også en af mine kæpheste, og jeg reagerer som dig. Har jeg gjort i mange år nu og min psykiater ved det godt. Alligevel vil han ikke "opgive" at finde en måde at hjælpe mig på - og det er så DER min sag stopper i øjeblikket...

Ønsker dig held og lykke med at passe på dig selv - arbejdsprøvning eller ej. Som EE skriver, er så godt som alle sygdomsramte tvunget ud i arbejdsprøvning, og ofte med dårligere helbred som følge..... Og vi skal huske at livet også skal leves bagefter en sådan prøvning - hvilket kommunen ofte glemmer....

[maggie]

Nej hvor er I da alle søde herinde. Og meget forstående. Dejligt at skrive med andre i samme situation. Især når paragraffer og lign er helt sort snak for mig. Grunden til de ikke ville forlænge min sygedagpenge var at de ikke ville kunne afklare mig på den tid. Jeg klagede, men det nyttede ikke. Nu har jeg så fået en ny fantastisk sagsbehandler under kontanthjælpen, som virkelig sætter tingene igang for mig. Det var saådan set hende der startede ud med at snakke flex og førtid med mig. Imens jeg gik på sygedagpenge i 1 år blev intet af det nævnt. men jeg blir da meget bekymret når I skriver at det kan tage år før der er afklaring. Jeg vil ikke selv gå og bruge vores penge for at ku leve pga sygdom. Og har egentlig sagt til min mand at kommer der ikke hurtig afklaring, må jeg raskmelde mig selvom jeg ikke kan klare alm job. Men hvad pokker gør man. Jeg føler mig tvunget ud i det 8 ugers prøvning, og er slet slet ikke klar til det. Og bare idag meldte jeg afbud til orienteringsmødet på prøvestedet, fordi jeg ikke kunne komme nogen steder. Og stortudede ved min sagbehandler da hun sagde arb prøvning til mig. Det er det jeg ikke kan for pokker. Øv Øv det syste. altså. Ikke lige det man har brug for at tænke på samtidig med at man hver dag kæmper en kamp mod den angst.

[Pip]

Hvis man skal se sådan lidt logisk på det... og det er slet ikke hårdt ment det jeg skriver, men nogen gange kan det hjælpe at der er andre der ser ens situation lidt udefra.. så har du følgende valgmuligheder..

Du kan fortsætte med at leve af Jeres formue til den er spist op, og så kan du evt få kontanthjælp, hvis din mands indtægt er på kontanthjælpsniveau... ellers skal han forsørge dig, hvis I er gift.

Hvis I ikke er gift, er du uafhængig af hans formue og indtægt og kan få kontanthjælp.

Du vil enten ryge i aktivering eller afprøvning, og mister kontanthjælpen hvis du ikke kan - eller stiller med en effektiv sygemelding.

Du skriver selv at det er en uholdbar økonomisk situation, og at du vil raskmelde dig, hvis der ikke snart kommer en løsning...

Men hvordan vil du kunne klare et 37 timers job, hvis du ikke kan klare en afklaring få timer om dagen i 8 uger... det holder jo ikke.

Så enten kan du få en lægeerklæring der skriver at du er uegnet til ethvert erhverv, samt uegnet til afprøvning, håbe på at din SB indstiller dig direkte på en §18, men ellers selv søger FP på en §17... økonomisk har du ikke noget at tabe.

Eller finde ud af hvad der skal til for at det er muligt at gennemføre afklaringen nok til at det er acceptabelt... og så få indstilling via SB

Hvis du tilkendes Flex, vil du kunne få særlig ydelse udbetalt hver måned uafhængig af din mands indtægt, og vil faktisk på mange måder være bedre stillet end hvis du først var på kontanthjælp.

Og hvis du så ikke magter et Flexjob, senere få tilkendt Fp...

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af maggie

Nej hvor er I da alle søde herinde. Og meget forstående. Dejligt at skrive med andre i samme situation. Især når paragraffer og lign er helt sort snak for mig.

Grunden til de ikke ville forlænge min sygedagpenge var at de ikke ville kunne afklare mig på den tid. Jeg klagede, men det nyttede ikke.

Nu har jeg så fået en ny fantastisk sagsbehandler under kontanthjælpen, som virkelig sætter tingene igang for mig. Det var saådan set hende der startede ud med at snakke flex og førtid med mig.

Imens jeg gik på sygedagpenge i 1 år blev intet af det nævnt. men jeg blir da meget bekymret når I skriver at det kan tage år før der er afklaring.

Jeg vil ikke selv gå og bruge vores penge for at ku leve pga sygdom. Og har egentlig sagt til min mand at kommer der ikke hurtig afklaring, må jeg raskmelde mig selvom jeg ikke kan klare alm job. Men hvad pokker gør man..

Jeg føler mig tvunget ud i det 8 ugers prøvning, og er slet slet ikke klar til det. Og bare idag meldte jeg afbud til orienteringsmødet på prøvestedet, fordi jeg ikke kunne komme nogen steder. Og stortudede ved min sagbehandler da hun sagde arb prøvning til mig. Det er det jeg ikke kan for pokker.

Øv Øv det syste. altså. Ikke lige det man har brug for at tænke på samtidig med at man hver dag kæmper en kamp mod den angst.

Hej Maggie,

Jeg har delt dit indlæg lidt op, så vi alle kan være med på en læser

De er noget hø når folk bliver fanget i systemet. Jeg forsøgte selv at melde mig ledig i 2007, da jeg røg ud af sdp., men fagforeningen skal have rådighedserklæringer osv. og det holdte bare ikke.

Jeg kan sagtens forstå at du ikke kan møde op på afprøvningsstedet også selvom det er det bedste. Hvis det bare ikke duer, må du jo have fat i din sagsbehandler igen, som du heldigvis har et godt samarbejde med.

Den hurtigste vej til pension er ofte en arbejdsprøvning, man møder op og går igen hvis det er det man kan, dog ser man også pensioner bevilget uden arbejdsprøvning og som jeg sagde så kan man jo kun det man kan. Man bør ikke spille hazard med sit helbred.