Står jeg til fleksjob eller førtidspension?

[Desmond007]

Oprindeligt indsendt af MistyMiss

Jeg tror evt man vil prøve at justere dit timetal, så du bliver mindre ustabil
Kan jo være at det hjælper at være ude af de kommunale forløb. Noget der konstant stressede mig, var frygten for sagsbehandlerskift, hvad der mon skulle ske som det næste, uvisheden og den slags.
Den slags er der jo ikke i et fleksjob

Jeg tror efterhånden jeg er ligeglad om det bliver fleksjob eller pension...
Jeg er rigtig glad for min praktik og har da også selv fundet den. Ustabiliteten er pga
min krop og ikke så meget psyken.

[MistyMiss]

Oprindeligt indsendt af Desmond007

Jeg tror efterhånden jeg er ligeglad om det bliver fleksjob eller pension...
Jeg er rigtig glad for min praktik og har da også selv fundet den. Ustabiliteten er pga
min krop og ikke så meget psyken.

Det undrer mig lidt, at man så ikke prøver at se om det går bedre med færre timer

[Desmond007]

Oprindeligt indsendt af MistyMiss

Det undrer mig lidt, at man så ikke prøver at se om det går bedre med færre timer

De snakkede om at jeg skulle op i timer for et par uger siden, for at finde det niveau hvor jeg er stabil. Jeg kom dem i forkøbet, og øgede selv timetallet efter aftale med chefen i praktikken. Jeg holdt kommunen opdateret, og kunne gladeligt fortælle at jeg havde gennemført en 4 timers arbejdsdag og at træningen ved siden af arbejde gik super godt og viste gode tegn. Jeg havde vist 6.5 timer i praktik i den uge (4 timer mandag og 2.5 time fredag), som var 2.5 timer mere end de forgangne 11 uger. Altså ugegennemsnittet.

Ugen efter de 6.5 timer, sagde kroppen fra. 0 timer i praktik, næsten ingen træning, og jeg havde det virkelig skidt. En kombination af for mange timer på arbejde ugen før, for få hviledage mellem træningsdage og det at jeg en af dagene blev gennemkold da jeg ventede på bussen, var mere end min krop kunne holde til og korthuset væltede altså.
Sådan har det været for mig det sidste år. Altid de her tilbageslag og jeg skal være YDERST påpasselig med hvor meget jeg træner, antal hviledage, kost, søvn, ikke at fryse i dagene efter træning hvor jeg restituerer, have energi til fritidsinteresser, besøge venner og familie, lægebesøg, psykolog på Smertecenter 1x or uge osv. Altså et kompliceret puslespil der skal gå op hver uge, og det er uden at iberegne en praktik.

Træningen hjælper mig som sagt, og holder et nogenlunde stabilitetsniveau, hvis jeg altså hver uge overholder alle de her punkter. Og det er umuligt med, ja bare 5 timer i praktikken, fordi praktikken belaster min krop yderligere. Skære grøntsager, støvsuge, vaske op, sætte bestik osv på plads, stå op i længere tid af gangen og arbejde, forkert arbejdshøjde, det at jeg går mange skridt på en arbejdsdag ( jeg har nervebetændelse i fødderne).

Jah, det er faktisk lige præcis sådan mit liv er.

Kort sagt: praktikken belaster min krop, og derved også psyke, fordi de mange skånebehov ikke bliver mødt.

Eller som jeg skrev til min sagsbehandler igår: Jo flere timer jeg arbejder, jo mere må jeg træne for at fjerne smerter/stivhed/ubehag, og jo mere jeg træner samtidig med at jeg arbejder, jo mere negativt reagerer min krop og psyke, og pludselig vælter korthuset og jeg kan præstere meget lidt, og har det skidt.

[MistyMiss]

Oprindeligt indsendt af Desmond007

De snakkede om at jeg skulle op i timer for et par uger siden, for at finde det niveau hvor jeg er stabil. Jeg kom dem i forkøbet, og øgede selv timetallet efter aftale med chefen i praktikken. Jeg holdt kommunen opdateret, og kunne gladeligt fortælle at jeg havde gennemført en 4 timers arbejdsdag og at træningen ved siden af arbejde gik super godt og viste gode tegn. Jeg havde vist 6.5 timer i praktik i den uge (4 timer mandag og 2.5 time fredag), som var 2.5 timer mere end de forgangne 11 uger. Altså ugegennemsnittet.

Ugen efter de 6.5 timer, sagde kroppen fra. 0 timer i praktik, næsten ingen træning, og jeg havde det virkelig skidt. En kombination af for mange timer på arbejde ugen før, for få hviledage mellem træningsdage og det at jeg en af dagene blev gennemkold da jeg ventede på bussen, var mere end min krop kunne holde til og korthuset væltede altså.
Sådan har det været for mig det sidste år. Altid de her tilbageslag og jeg skal være YDERST påpasselig med hvor meget jeg træner, antal hviledage, kost, søvn, ikke at fryse i dagene efter træning hvor jeg restituerer, have energi til fritidsinteresser, besøge venner og familie, lægebesøg, psykolog på Smertecenter 1x or uge osv. Altså et kompliceret puslespil der skal gå op hver uge, og det er uden at iberegne en praktik.

Men kunne det måske ikke være et tegn på, at man skulle prøve hvordan det ville gå med 2x2 timer om ugen?
For du får det da ikke bedre af at gå op i tid?