Stop af sygedagpenge

[Mussen]

Kære K10'er

Da jeg ikke kan gennemskue, hvordan et "sagsforløb" er i.f.m. sygemelding - herunder, hvad der vil ske efter 30.11.12, hvor mine sygedagpenge bortfalder og da det går mig meget på, tilbød kommunens jobskonsulent og psykolog (min sagsbehandler er på ferie) at afholde et møde, hvor de ville forklare mig grundprincipperne omkring dette.

Min forhistorie er:
*1987: Fik de første stressproblemer (hovedpine, stærke mavesmerter, søvnløshed, uro og angst)
*1997: Fik et reelt og alvorligt stresssammenbrud og er aldrig blevet rask eller den "gode gamle" igen
*1998: Begyndte på "lykkepiller" og gå til psykolog samt prøve alternative behandlingsmuligheder bl.a.
TFT og dyrke diverse former for mentaltræning.
*2004/06: Udstationeret ifm. min mands job. Pause til mig fra arbejdsmarkedet uden pres eller at skulle
stå til regnskab for nogen og uden omverdenen blev bekendt med det
*2007: Tilbage i arbejde (mit eget ønske) - fortsat på medicin
*2009: Endnu et sammenbrud - sygemeldt i 14 dage på fuld tid og 4 mdr. med 2 timers nedsat
arbejdstid dagligt . Herefter tilbage på arbejde nu med en ugentlig fridag
*2011: November - Endnu et stort sammenbrud, så alvorligt at jeg blev nødt til definitivt at smide
håndklædet i ringen og bekende kulør overfor omverdenen
*2012: Maj - statusrapport fra min psykiater, hvor flg. diagnose fremgår:
Jeg har siden 2011 gået til psykiater. Psykiateren skrev i maj 2012 flg. diagnose: recidiverende
depression, aktuelt i moderat grad. Kronisk asteni/personlighedsmæssige ændringer samt kronisk
udbrændthedsreaktion. Herudover at jeg ikke er aktuelt arbejdsdygtig og forventer, at jeg vil have
behov for varige skånehensyn omkring reduceret arbejdstid i et roligt, overskueligt og ikke
stressudløsende arbejdsmiljø og at han forventer varige/stationære begrænsninger i min
funktionsevne.
*2012: August - fået en fyreseddel (så meget for den lange kamp - ja, man bliver klogere)
*2012: Startet i praktik med (iflg. kommunen) det formål, at jeg skal tilbage til det
ordinære arbejdsmarked på fuld tid

Da jeg fik mit sammenbrud i 1997 fattede jeg ikke hvad der skete med mig og dengang var det ikke muligt at finde oplysninger, som det er i dag. Herudover var det et MEGET stort tabu. Fra den ene dag til den anden, kunne jeg, som indtil da altid havde haft styr på alt og masser af energi, INTET. Jeg kunne ikke spise - kunne bare ingenting. Det var altafgørende for mig, at det ikke blev kendt for omverdenen, hvorfor jeg - med hjælp fra min mand og medicinen- fik kæmpet mig tilbage. Når jeg ser tilbage på disse 15 år, så har jeg overlevet, men ikke levet - kan ikke huske at have haft nogle lykkelige øjeblikke.

Generelt kan siges, at jeg fra mit første reelle sammenbrud i 1997 var været på medicin hele tiden, "lykkepiller", samt haft et forholdsvis stort forbrug af smertestillende. Efter sammenbruddet i 2011 er dosis af "lykkepiller" blevet sat op til det dobbelte. Herudover lider jeg af divserse psykosomatiske sygdomme som psoriasis, astma, allergi, mavesmerter. Hukommelsen er rigtig dårlig. Kan ikke huske om jeg har fortalt nogen noget m.m.m Koncentrationsevnen er ligeledes dårlig og jeg har svært ved ny indlæring, hvilket jeg normalt aldrig tidligere har haft.

På mødet med kommunen, hvor de gennemgik § 27 blev det tydeligt, at de - som tingene så ud lige nu - ikke kunne putte mig ind under nogle af forlængelsesmulighederne i § 27. Det skal nævnes, at jeg p.t. er i praktik 3 timer dagligt, 4 gange i ugen. Det er absolut et lavpraktisk arbejde, som ligger meget langt væk fra det jeg tidligere har lavet og hvor jeg ikke skal bruge mit udbrændte hoved. På trods af det, så oplever jeg, at jeg bliver mere og mere udkørt. Det gik nogenlunde godt den første uge (måske fordi jeg trods alt havde fået lidt ressoucer tilkæmpet mig under min sygemelding?), men nu kan jeg mærke, at det går den forkerte vej og er bare så bange for, at jeg vil få endnu et sammenbrud, som vil gøre mit liv endnu dårligere og gøre, at jeg skal medicineres endnu mere. I maj måned skrev psykiateren, at jeg endnu ikke var i stand til at indgå i en egentlig arbejdsprøvning, men da jeg selv vidste og ved med baggrund i de mange års sygdom - herunder at en pause på 2 1/2 år uden nogen former for pres - at det ikke har kunnet helbrede mig, så har jeg efter 15 år ingen tro på, at jeg vil blive rask, hvorfor jeg syntes jeg lige så godt kunne forsøge at komme videre (hvilket kommunen så bruger mod mig nu) Min praktik begyndte ultimo august (og ligger således 3 mdr. efter, at psykiateren udtalte sig om, at jeg ikke var klar til det).

Kommunen siger, at jeg skal tænke på mit helbred og ikke på økonomien og at der muligvis er nogle behandlingsmuligheder, som kan gøre mig rask? Det er bare så svært at sidde overfor to unge og stærke/friske personer og få dem til at forstå og give mig kredit for, at jeg altså allerede har kæmpet i 15 år og herunder få dem til at tro på, at psykologsamtaler ikke vil hjælpe mig. Dette skal ikke forstås som, at jeg ikke er åben for muligheder, MEN når jeg i 15 år har arbejdet med mig selv og prøvet alt muligt og håbet og håbet og håbet, at jeg nu ville få det bedre og hvor mit helbred blot er blevet værre og værre, så er det, at jeg mener jeg selv ved bedre. Jeg er som et gammelt fladt mobilbatteri, som hele tiden går død. De siger endvidere (hvilket jeg giver dem ret i), at jeg er min egen værste fjende, MEN hvad de ikke forstår er, at det ligger så dybt forankret i mig at levere en indsats og at ville arbejde, så når de siger, at jeg skal lave om på mig selv - ja så er det altså lettere sagt end gjort. Hvis det var sådan lige til at gøre, så havde de 15 års kamp og arbejde med mig selv jo nok ikke bragt mig her, hvor jeg er nu.

Baggrunden for mine problemer er, at jeg altid har været mere end pligtopfyldende og meget dygtig til mit job og altid har sat mig selv sidst. Jeg er 55 år og har i mit voksne arbejdsliv (siden 1976) haft 3 forskellige arbejdssgivere, som alle i.f.m., at jeg har opsagt mit job, har givet udtryk for (på skrift), at de gerne ville genansætte mig, hvis jeg måtte ønske det. Kan i dag godt se, at det har været tåbeligt af mig, at lade mit arbejde fylde så meget, men tror at det har noget at gøre med mit selvværd. Det er både mit og min families første møde med det offentlige system og jeg må indrømme, at jeg efter mødet i går - resten af dagen - var opløst af gråd over, at det offentlige er fuldstændig ligeglad med mig og hvad jeg indtil nu har bidraget til samfundet med (ikke at jeg mener, at det skal gå lige op!!!!). Havde dog troet, at der var hjælp at hente, hvis man fik behov for det.

Hvordan vurderer I kære "K10'ere", at mine muligheder for forlængelse af sygedagpengene er??

Afslutningsvis kan jeg fortælle, at det på mødet blev oplyst, at hvis jeg ikke fik forlænget mine sygedagpenge, at jeg så kunne klage m.v. Herudover på spørgsmål fra mig til kommunens repræsentanter, blev det oplyst, at hvis jeg ikke fik forlænget, at så havde jeg stadig krav på en (selvforsørget) afklaring. I den forbindelse må jeg indrømme, at jeg følte mig meget ramt over, at kommunen i den forbindelse tilsyneladende kan sende dig i arbejdsprøvning, hvor jeg så i givet fald skal arbejde i x-tid uden at få en eneste krone for det - troede altså ikke det kunne lade sig gøre.

Håber I vil være søde at komme med jeres mening??
Bedste hilsener Mussen

[Enteneller]

Hej Mussen,

Meget flot skrevet, selvom det øverste afsnit er lidt for tæt skrevet til ,at flere herinde kan have svært ved at være med på en læser. Håber dog at det går, så vi kan støtte dig videre frem.

Det er vidst på tide, at du tager hånd om dit eget liv, som det hedder, og ser igennem fingrene med hvad andre tror og hvor friske de/vi er i forhold til dig. Man tror altid ,at græsset er grønnere på den anden side og det for os alle hunde svært, at forstå, at det skulle gå så grueligt galt for een selv.

For, at få et bedre liv er du nødt til, at tage ansvar for dig selv og stille dig selv det spørgsmål om det er det værd, at kæmpe sig vej igennem livet og prøve alverdens ting for bare at overleve. Du er nødt til ,at finde et niveau hvor du også selv kan være med. Det er absolut ikke lykken ikke, at være på arbejdsmarkedet, men når man ikke magter det så er man nødt til, at acceptere, at det er det.

Mht. din sdp. sag, der kan man da godt høre, at din sagsbehandler sidder med hovedet under armen, når han/hun siger, at du ikke kan forlænges!!?? Hoved kravet for forlængelse er, at man er stationær i sine lidelser og det lyder da for mig som om at du er det?! Det lyder til at du kender forlængelsesreglerne under §27stk. 1 og har fået dem gennemgået!!? Jeg sætter den lige ind her med linket øverst til forsiden af K10, hvor man kan læse meget mere om sdp. stop og forklaringer til de enkelte punkter:

Link: http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

4) den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

5) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægeligebehandlingsmuligheder anses for udtømte,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

7) der er påbegyndt en sag om førtidspension.

Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.

Din psykiater vil ikke have, at du skal i arbejdsprøvning, dette skal fremgå af hans papirer og for, at kommunen ikke skal "kræve", at sende dig ud i een alligvel, så skal han sort på hvidt skrive, at en evt. arbejdsprøvning "kontraincideres", dette lyder til at være absolut nødvendigt for dig.

Såfremt det af dine lægepapirer også fremgår, at du ALDRIG kommer på det ordinære arbejdsmarked igen, så vil jeg med sikkerhed mene, at du hører under §27 stk. 1 nr. 4 med afklaring mod fleks eller pension, dette bør udemærket kunne nåes på 26 uger som forlængelses muligheden "varer". Du skal ikke lade sig nøjes med, at de stopper sdp. og du så kan klage, for hvis de bibeholder deres stop ryger din sag bare til BAN (beskæftigelsesankenævnet) og der er mellem 5 og 14 mdr.s ventetid!! Imellemtiden vil du så blive anvist til, at søge kontanthjælp hvis du altså er berettiget hertil.

Jeg røg selv ud af sdp. i 2007, hvor vi desværre ikke havde nr. 4 i §27, sidste år blev jeg indstillet af kommunen til ftp. iht. §18, desværre fik jeg afslag og jeg går efter en ny indstilling da jeg ikke kan få kh.

Det er op af bakke, men man er nødt til, at være ærlig over for sig selv mht. hvad man kan og magter, det er ikke det værd at arbejde i smerte, komme hjem i smerte og bare ønske, at man kunne ligge på sofaen i dagevis og, at manden og evt. unger var bortrejst i flere uger. Så er man nødt til, at sortere i sit liv, mht. hvad man magter og arbejde er jo ikke alt. Man skulle jo også gerne kunne magte f.eks at gå i bad og noget af det huslige indimellem. Vi er mange der ved hvordan du har det, husk det.

Er der ved at blive indhentet yderligere fra din psykiater under din sag? Status rapport eller lign.? Hvad med special lægeerklæringer, har du fået lavet nogle af disse?

Dit funktions niveau er varigt nedsat, du medicineres og er stationær, hvilke behandlingsmuligheder er det din (kloge) sagsbehandler taler om? Og er han/hun igang med at få belyst disse via evt. speciallægeerklæringer fra andre psykiatere? Jeg har 3 af sådan nogle i min sag f.eks.

I forbindelse med evt. sdp. stop bør kommunen indhente opdateret lægeligt hvorved de spørger til prognose, behandlingsmuligheder evt. arbejdsprøvning osv. Har de det i din sag?

Jeg syntes du skal lave en mail til din sagsbehandler hvori du samler alle spørgsmål omkring dine muligheder for forlængelse. Ydermere mener jeg, at du bør pege på §27 stk. 1 nr. 4, som jeg nævnte tidligere, den ligger klart til dig. Du er stationær med stærkt nedsat funktionsniveau, din psykiater kontraincidere flere arbejdsprøvninger og det er (formodentlig?) skrevet at du aldrig kommer på det ordinære arbejdsmarkede igen.

Iht. §7a skal du parthøres senest 2 uger inden stop af sdp, men der er jo længe til. Jeg ved ikke om du er blevet partshørt, siden de allerede nu taler om stop? Dog er det en rigtig god ide at maile med din sagsbehandler allerede nu herom. Sygedagpenge loven er en meget snævner og til tider vævende lov. Den er meget "stil ren" omkring forlængelsesreglerne og der skal ikke meget til, at man falder uden for kravene, dette vil jeg dog ikke mene, at du gør.

Du er velkommen til, at lave et neutralt skriv herinde, så kan vi hjælpe med at rette. Det er f.eks også fint at nævne for din sagsbehandler, at du mener at der mangler evt. lægeligt i din sag for afklaring, men det er naturligvis kun hvis du mener det. Husk at holdt ALT på skrift ellers kan det hurtigt blive ord mod ord.

[Mussen]

Kære Enteneller

Mange mange tak fordi du har haft overskud til at sætte dig ind i min lange redegørelse (jeg har redigeret i den, da jeg godt kunne se, at det var noget uoverskueligt for fremmede - håber så det er blevet bedre:-)??

Jeg skal til psykiateren i dag. Han lavede en statusrapport i maj, hvoraf de diagnoser, som jeg har anført står. Allerede ved mit første møde med ham gav han - mellem linerne - udtryk for, at der kunne blive tale om fleks. Kommunen har bedt om en speciallægeerklæring - fra den samme psykiater. Jeg har ikke hørt noget fra ham i den forbindelse, men går ud fra, at vi snakker om det i dag.

Jeg er en person som - heldigvis - tror det bedste om mine medmennesker og har derfor meget svært ved at tro, at når jobkonsulenten siger, at jeg skal passe på mig selv og at de ikke ønsker jeg skal blive mere syg, at der så kan være nogle bagtanker med det??? MEN jeg kan ikke få det til at passe med, at de f.eks. ikke kan se forlængelsesmuligheder i.f.m. sygedagpengene for de må jo anse mig for syg, når de siger, at de ikke ønsker jeg skal blive mere syg?? Jeg sidder med en fornemmelse, som jeg håber er forkert, men som siger mig, at de godt ved, at jeg er syg (hvilket historikken jo siger - der vil kunne findes noget i min lægejornal tilbage til 1987 omhandlende stress), men at de ønsker mig ud af deres system hurtigst muligt, hvilket nok hurtigst kan ske ved, at de ikke forlænger og at man så opgiver,at bede om en afklaring, da det kan blive en dyr affære, at skulle være selvforsørgende under et langt langt afklaringsforløb??

I øvrigt så gav jobkonsulenten udtryk for, at HVIS der skulle/kunne blive tale om forlængelsesmuliger, så kunne hun kun se, at det ville være efter §27.1 stk. 2, men at hun ikke troede på det, da det var ret utænkeligt, at der ville kunne foreligge noget indenfor 39 uger. Jeg må indrømme, at jeg på mødet ikke havde øje for stk. 4, hvilket hun også kom hurtig hen over og først efterfølgende er blevet opmærksom på dette punkt.

Jeg har spurgt til, hvad jeg så skal gøre, da jeg kan se, at jeg i givet fald vil "falde ned mellem to stole", da jeg jo ikke kan raskmelde mig. Det fik jeg ikke svar på.

Jeg prøver ikke at være bitter, men det kan være svært med de eksempler som p.t. er oppe i medierne, som beskriver personer, som ikke ønsker at arbejde eller som ikke finder jobbet godt/interessant nok. Især når man som syg og med et langt arbejdsliv bag sig - cykler i regn- og blæsevejr (15 km) til et arbejde (praktik), som jeg er sikker på ingen af de personer, som kører i medierne ville røre med ildtang eller i bedste fald ville føle sig overkvalificeret til.

Arbejde har altid været en - alt for stor - del af mit liv. Jeg har indset, at det kan og skal det ikke være mere, hvis jeg skal gøre mig håb om, at få bare nogle få gode år - med forhåbentlig nogle små lykkestunder ind imellem.

KH
Mussen

[Enteneller]

Hej Mussen,

Som sådan må du ikke tro, at hverken din sagsbehandler eller jobkonsulent ønsker dig "ude af systemet". De er her jo for at hjælpe dig/os og det mener jeg.

Indtil videre har du jo "kun" været syg i 52 uger i deres system, at du så har en lang historik af sygdom bag dig må lægepapirerne så komme dig til undsætning i den fremadrettede afklaring!! De skulle gerne beskrive, at du er stationær og varig i dine lidelser, uden yderligere behandlingsmuligheder samt med et kraftigt nedsat funktions niveau, dette i al fald i forhold til forlængelse iht. nr. 4 efter jobcenterets mening.

Din jobkonsulent peger på nr. 2 for at få en fuld afklaring af dig i en evt. arbejdsprøvning, det kunne dog tyde på at han godt kan se dine vanskeligheder når han siger at du næppe kan afklares på 39 uger !!

Hvordan andre har det eller lever vil jeg nødigt blande mig i. Da jeg i 2006 røg ned med flaget var jeg i den grad misundelig på folke pensionister, bare det at kunne gå hjemme og passe sig selv, var hvad jeg ønskede. I dag forsøger jeg fra dag til dag at få mit liv til at hænge sammen og samtidig jagte en afklaring. Mit liv er for kort til at have ondt i r.... over hvordan andre lever deres liv. Jeg undrer mig at du hænger dig i det!!??

Vi, herinde, er nok flere der har cyklet, løbet eller gået på arbejde i kraftig sne storm om ikke andet, med 20 km. hver vej, men hvad rager det andre? Og hvad godt gør det for os selv at sige/skrive, at vi evt. har gjort det bedre end andre!!??

Jeg er taknemlig for at vi har et sikkerhedsnet system i Danmark, således at man forhåbentlig ikke skal på gaden for at overleve. Der er naturligvis nok nogle der udnytter systemet, men sådan vil det jo altid være, at man så skal kæmpe med næb og klør for en afklaring samtidig med man er syg er for sindssygt min mening!!

Der skal et godt helbred til for at være syg som det siges.

I øvrigt mht. evt. forsikrings udbetaling af TAE ( tab af erhversevne) forsikring, der bør du checke www.pensionsinfo.dk via nem id for om du evt. har noget der bør komme til udbetaling. Det kan være en supplerende ydelse i forbindelse med en evt. tidligere pensionsordning ved evt. arbejdsgiver!!

[Mussen]

Hej igen.

Tak for din information om pensionsinfo - det må jeg lige tjekke op på!

Og ja, du har ret i, at det ikke gør mig noget godt at bruge energi på at tænke på eller blive frustreret over, at der er nogle få personer, som er meget kritiske i forhold til at tage et arbejde. Normalt ville jeg heller ikke hæfte mig ved det, men grunden er nok - tror jeg - at jeg synes, at de burde være "kisteglade" for at have et godt helbred og at det "eneste" problem de har er om et arbejde nu er meningsfyldt nok.

[Mussen]

Hej på K 10

Jeg er dybt fortvivlet, da jeg har netop været på kommunen i.f.m. stop af sygedagpenge pr. 16.11.12 samt orientering om status på min sag herunder mulighederne for tilkendelse af flexjob eller førtidspension. Der foreligger en speciallægeerklæring, som p.t. ligger ved kommunens lægekonsulent. SB gav udtryk for, at der nok ikke var de store muligheder for at få sygedagpengene forlænget herunder, at der kunne blive tale om flex eller FP. Jeg led af stress i 10 år, som endte i et decideret sammenbrud for 15 år siden. Psykiateren har stillet flg. diagnoser: kronisk forstemningstilstand, generaliseret angst, udbrændthedsreaktion, personlighedsstruktur med ængstelige og tvangsprægede træk, personlighedsændring samt accentuering (hvad betyder det?) som følge af vedvarende psykisk lidelse/belastning.

Han skriver endvidere, at han vurderer, at der er grundlæggende er tale om en varig/stationær problematik, hvor man kun i meget begrænset omfang må vente funktionsevneforbedrende effekt at yderligere behandling og at der ikke vurderes at jeg ville kunne opleve erhvervsevneforbedrende effekt ved ydl. samtale/psykologbehandling og at behandling måske vil give en lindrende effekt.

Jeg har siden medio august været i praktik 4 x 3 timer ugentlig (med formålet at skulle vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked). SB siger nu, at hun ikke regner med, at der kan blive tale om forlængelse af sygedagpenge, idet jeg ikke vil kunne vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked og ej heller Flex eller Førtidspension, idet jeg ikke kan klare timer nok i praktikken, men er for rask til førtidspension. Hvad gør jeg så??

Jeg har alle dage arbejdet og har kæmpet virkelig meget de seneste 15 år for at klare arbejdet, men kan slet ikke mere og har det så dårligt. Mit liv består lige nu af praktikken, at sove og spise - intet andet er der kræfter til. Jeg kan ikke få kontanthjælp, da jeg er gift.

Hvad mener I ??

[gunvor]

Hej Mussen

Forstår udmærket du er nedslået efter møde på JC.

Jeg har flg. afklarende spørgsmål:

1. var det møde du var på en partshøring, dvs. sagde SB el. var brev om indkaldelse med overskift: partshøring

2. blev du tilbudt skriftlig partshøring? Og i så fald bad du om dette? Hvis ikke bør du straks bed om dette?

3. har du bedt om aktindsigt, dvs. fuld, se under nyttige links og få skrevet den afl. mod datopåstempling/kvitering i skranke, således at du har dokumentation på dato.

4. du skriver intet om hvorvidt du har været forlænget tidligere? Kunne du oplyse om dette?

Umiddelbart har din psykiater skrevet en udtalelse der efter min mening taler for en afklaring i forhold til fleksjob pga. følgende:

varig/stationær problematik, hvor man kun i meget begrænset omfang må vente funktionsevneforbedrende effekt at yderligere behandling

og videre som peger på FP:

ikke vurderes at jeg ville kunne opleve erhvervsevneforbedrende effekt ved ydl. samtale/psykologbehandling og at behandling måske vil give en lindrende effekt.

Det påhviler derfor efter min mening SB, at finde ud af om du er berettiget til fleks el. FP, hvorfor du kunne forlænges efter § 27, stk.1, 4 på denne udtalelse alene:

4) den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

Hvis det er første gang du er forlænget, og SB mener der ud fra en socialfaglige vurdering el. andre lægefaglige papirer, som du ikke har skrevet om her, så er der også mulighed for forlængelse efter § 27, stk. 1, 2:

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger,

Link: http://www.socialjura.dk/content-sto...ngelov/#c35680


Så spørger du om flg:

accentuering (hvad betyder det?) som følge af vedvarende psykisk lidelse/belastning.

Det betyder, at din personlighedsændring er fremhævet af vedvarende psykisk belastning. Nærmere kan jeg ikke komme det uden konkret, at have set din lægefaglige papirer. Her tænker jeg på om du har fået en personlighedsændring pga. psykisk belastning el. du forud har haft en sådan og efterflg. har fået forværret den af yderligere belastning.

Så skriver du flg.:

Jeg har siden medio august været i praktik 4 x 3 timer ugentlig (med formålet at skulle vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked).

I denne forbindelse vil jeg spørge om flg.: var disse 12 timer om ugen uden problemer af nogen art, dvs. sygdom, megen lidt effektiv arbejdstid ect.

Hvis du endnu ikker har skrevet dagbog i denne pratik, så kig under nyttige links og gå i gang med det samme. Forhåbentlig har du selv noteret timeantal for hver dag, samt pauser, som ud kan bruge som dokumentation.

I den forbindelse bør det være på sin plads, at SB på baggrund af denne praktik, som snart har varet i 3 mdr.og ovenstående psykiaterudtalelse , at du kommer i en egentlig arbejdsprøvning, helst på et Revacenter, hvor du får din arbejdsevne testet på ordentlig vis, således at det kan afklares om du har ret til fleks el. FP.

Jeg kan ikke se hvor du bor, men flg. steder kan man ringe for rådgivning:

DUKH:http:http://www.dukh.dk/radgivning/test-1

SR-bistand:http://www.sr-bistand.dk/social_og_j...aadgivning.asp

Mange hilsner

Gunvor

[Te-pigen]

Hej,

hvis ikke du allerede gør det, så skal du fører dagbog over alle dine dage og sende den til sagsbehandler fast én gang om ugen så de kan se hvordan du har det, og hvad du egentlig magter.

Og det med at du ikke har timer nok er noget pjat, der er folk med færre timer der er tilkendt fleksjob. Men det hun mener er nok, at er det under 12½ time er det ikke økonomisk rentabelt for arbejdsgiver, men det er ikke en grund til at "nægte" dig fleks. Og med tanke for den nye reform, hvor man tilsyneladende kan få fleks helt ned på et par timer om ugen, så er hun endnu mere galt på den.

Iflg. denne dom http://avisen.dk/_docs/Udskrift-af-dombogen.pdf er der ikke noget der hedder for syg til fleks og for rask til pension.

Der kommer flere og klogere svar end mit, så vent de skal nok dukke op...

[Mussen]

Oprindeligt indsendt af gunvor

Hej Mussen

Forstår udmærket du er nedslået efter møde på JC.

Jeg har flg. afklarende spørgsmål:

1. var det møde du var på en partshøring, dvs. sagde SB el. var brev om indkaldelse med overskift: partshøring

2. blev du tilbudt skriftlig partshøring? Og i så fald bad du om dette? Hvis ikke bør du straks bed om dette?

3. har du bedt om aktindsigt, dvs. fuld, se under nyttige links og få skrevet den afl. mod datopåstempling/kvitering i skranke, således at du har dokumentation på dato.

4. du skriver intet om hvorvidt du har været forlænget tidligere? Kunne du oplyse om dette?

Umiddelbart har din psykiater skrevet en udtalelse der efter min mening taler for en afklaring i forhold til fleksjob pga. følgende:



og videre som peger på FP:



Det påhviler derfor efter min mening SB, at finde ud af om du er berettiget til fleks el. FP, hvorfor du kunne forlænges efter § 27, stk.1, 4 på denne udtalelse alene:



Hvis det er første gang du er forlænget, og SB mener der ud fra en socialfaglige vurdering el. andre lægefaglige papirer, som du ikke har skrevet om her, så er der også mulighed for forlængelse efter § 27, stk. 1, 2:



Link: http://www.socialjura.dk/content-sto...ngelov/#c35680


Så spørger du om flg:



Det betyder, at din personlighedsændring er fremhævet af vedvarende psykisk belastning. Nærmere kan jeg ikke komme det uden konkret, at have set din lægefaglige papirer. Her tænker jeg på om du har fået en personlighedsændring pga. psykisk belastning el. du forud har haft en sådan og efterflg. har fået forværret den af yderligere belastning.

Så skriver du flg.:


I denne forbindelse vil jeg spørge om flg.: var disse 12 timer om ugen uden problemer af nogen art, dvs. sygdom, megen lidt effektiv arbejdstid ect.

Hvis du endnu ikker har skrevet dagbog i denne pratik, så kig under nyttige links og gå i gang med det samme. Forhåbentlig har du selv noteret timeantal for hver dag, samt pauser, som ud kan bruge som dokumentation.

I den forbindelse bør det være på sin plads, at SB på baggrund af denne praktik, som snart har varet i 3 mdr.og ovenstående psykiaterudtalelse , at du kommer i en egentlig arbejdsprøvning, helst på et Revacenter, hvor du får din arbejdsevne testet på ordentlig vis, således at det kan afklares om du har ret til fleks el. FP.

Jeg kan ikke se hvor du bor, men flg. steder kan man ringe for rådgivning:

DUKH:http:http://www.dukh.dk/radgivning/test-1

SR-bistand:http://www.sr-bistand.dk/social_og_j...aadgivning.asp

Mange hilsner

Gunvor

og

Kære Gunvor

Først tusind tak for at du sætter dig så godt ind i min situation - jeg kunne ikke få en bedre hjælp en dag som denne, hvor jeg sidder og smågræder mere eller mindre hele tiden.

Svarene på dine spørgsmål:

1. Nej jeg tror ikke det var en partshøring, men en orientering om hvor sagen ligger. Der stod ikke noget i índkaldelsesbrevet om det og synes heller ikke hun nævnte noget

2. Jeg blev ikke tilbudt skriftlig partshøring - nok fordi der ikke var tale om en sådan

3. Jeg har ikke bedt om aktindsigt, men vil gøre det nu - har været tilbageholdende med det, da jeg ikke har ønsket at "trække fronterne op" - måske fordi jeg er bange for at komme i opposition til SB og ikke har kræfter til en evt. konflikt??

4. Jeg har ikke tidligere fået forlænget sygedagpengen.

5. Jeg har ført dagbog i en del af perioden under praktikken. Mens jeg har været i praktik har jeg ikke haft overskud til andet end disse timer i praktikken. Jeg er og har været meget meget træt og måtte spise smertestillende (hovedpine og spændinger som jeg stort set altid har gjort, når jeg skulle arbejde) udover de psykofarmika, som også er en fast del af min hverdag og uden hvilke jeg ikke ville være på denne jord. For første gang under praktikforløbet sagde vi for et stykke tid siden ja tak til samvær med weekenden over med nogle meget gode venner - dette med baggrund i, at jeg forud herfor havde haft en uges ferie i praktikken. Bare det "at være på" i 1 1/2 døgn gjorde, at jeg sov og hvilede fra søndag middag til tirsdag morgen. på trods heraf fik jeg et ildebefindende, da jeg kom frem til praktikken - et udtryk for, at der INGEN energi er på tanken!
I praktikken i øvrigt har jeg været syg én dag samt måttet gå hjem en anden dag, da jeg havde det forfærdelig dårligt og var så træt at jeg "ikke kunne hænge sammen". Det er en praktik, som ligger meget meget langt fra det jeg tidligere har beskæftiget mig med og på et niveau, hvor jeg ikke behøver at bruge hovedet ret meget, men alligevel, så går den ikke. Jeg har meget svært ved at sige fra, hvilket kommunen "har været efter mig med", da de ikke ønsker, at jeg skal få det værre. Har dog virkelig forsøgt at sige fra og KUN lave det, som der er aftalt selvom jeg VIRKELIG gerne vil lave meget mere. Den seneste 1 - 1 1/2 md. har den effektive arbejdstid nok været 2 1/2 time 4 gange ugentligt.

Det er mit indtryk, at jeg får en afgørelse, når sagsbehandleren har fået en udtalelse fra lægekonsulenten og at jeg derefter, hvis den falder negativt ud, så ikke har anden mulighed end at anke og ellers bede om at blive afklaret i forhold til førtidspension (åbenbart ikke muligt i forhold til flex) hvis jeg forstår det korrekt - så bliver denne afklaring foretaget på det samme samme grundlag, som afslaget på forlængelse af sygedagpengene.

Kan jeg forlange at komme i arbejdsprøvning? Af de papirer som jeg har modtaget i forbindelse med praktikken fremgår det, at formålet er at få mig tilbage til det ordinære arbejdsmarked på fuld tid.

Håber ikke mit svar var for langt.

MVH
Mussen

[Papdronning]

Hej,

Det kun lyde som om dette møde var en §7a vurdering.jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.

Den vurdering skal foretages i samarbejde med borgeren og må gerne inddrage læge , arbejdspladsen fagforening mv hvis borgeren giver tilladelse herved.
Det plejer at være god sagsbehandlingsskik at informere borgeren at dette pågældende møde er en §7a vurdering.

mvh.