Kommunen fjernede timer fra min arbejdstid!!!!

[SÅrdnok!]

vejle giver ekstra for at begå dokumentfalsk, de overbetaler også læger der giver usande oplysniger

[PiaCP]

Oprindeligt indsendt af Tante Ana

Kære PiaCP

I Året der gik - hvad var det bedste/værste? skrev du i dag:



Tillykke med de "psykiske sansers fulde brug" og min medfølelse med det sidste. Det er ekstremt hårdt at være kronisk syg, og det er også hårdt at være en pårørende til kronisk syg. Mange familier går i stykker på det, særlig i vores system, der trækker alle piner ud i det uendelige, efterladende de pårørende i en tiltagende følelse af magtesløshed, og en følelse af at have svigtet.

Jeg har selv benhårde erfaringer med hypothyreose (lavt stofskifte), men kroniske sygdomme, er nu en gang - kroniske sygdomme, og de har alle tilfælles at den syges sygdom, er også hele familiens sygdom, så at sige.

På et stofskifteforum findes et emne der hedder Hvordan din skjoldbruskkirtel kan gøre dig syg, træt og overvægtig! og sidst i indlægget står der bl.a.:

Få din familie til at lære med dig, og kæmpe for og med dig!

I kan ikke undvære hinandens hjælp, hvis I skal kunne overleve som familie!

Hvis din mand/hustru ikke ønsker involvere sig -

er du måske gift med den forkerte.

Denne sygdom rammer hele familien!

Så er der et andet emne, der i modsætning til sædvanen (hvor man opfordrer de pårørende til at forsøge at forstå den syge...) henvender sig til os syge, og opfordrer også os til at forstå vores pårørende.

Emnet indledes med disse ord: "Skal vi forstå vores pårørende, før vi kan forvente af dem, at forstå os? Ja, det ser sådan ud, som om vi ikke havde nok at gøre med at udholde vores sygdom - ser det ud til, at vi bliver nødt til at forstå vores pårørende først."

Der blev tilkendegivet, at denne lille amatør-artikel har reddet adskillige ægteskaber, så måske er det en ide i at læse og reflektere, og se om der er noget man selv kan bruge i sin egen tilværelse som en kronisk syg ægtefælle.

Emnet hedder Skal vi forstå vores pårørende, før de kan forstå os?

Ha' et bedre nyt år end frygtet.

Tak Tante Ana - hvor var det sødt af dig, at tage dig tid til at skrive og sende mig dit indlæg.
Jeg vil helt sikkert læse dit link (skrevet af en amatør) Mange tak

Ønsker også dig og dine et meget bedre nytår (end frygtet)

[PiaCP]

Oprindeligt indsendt af SÅrdnok!

vejle giver ekstra for at begå dokumentfalsk, de overbetaler også læger der giver usande oplysniger

Undskyld og det passer ind i min tråd, hvordan?
Jeg forstår ikke rigtig sammenhængen?

[Tante Ana]

Oprindeligt indsendt af Tante Ana

Så er der et andet emne, der i modsætning til sædvanen (hvor man opfordrer de pårørende til at forsøge at forstå den syge...) henvender sig til os syge, og opfordrer også os til at forstå vores pårørende.

Emnet indledes med disse ord: "Skal vi forstå vores pårørende, før vi kan forvente af dem, at forstå os? Ja, det ser sådan ud, som om vi ikke havde nok at gøre med at udholde vores sygdom - ser det ud til, at vi bliver nødt til at forstå vores pårørende først."

Der blev tilkendegivet, at denne lille amatør-artikel har reddet adskillige ægteskaber, så måske er det en ide i at læse og reflektere, og se om der er noget man selv kan bruge i sin egen tilværelse som en kronisk syg ægtefælle.

Emnet hedder Skal vi forstå vores pårørende, før de kan forstå os?

Ha' et bedre nyt år end frygtet.

Oprindeligt indsendt af PiaCP

Tak Tante Ana - hvor var det sødt af dig, at tage dig tid til at skrive og sende mig dit indlæg.
Jeg vil helt sikkert læse dit link (skrevet af en amatør) Mange tak

Ønsker også dig og dine et meget bedre nytår (end frygtet)

Tak PiaCP. Anbefaler også en ældre K10-tråd Spoon Theory, i underforummet Accept fra vores omgivelser . Krydser fingre.

[SÅrdnok!]

syns da det passer fint med sidste afsnit i #1 ?

vejle har bare taget det et par skridt videre

[PiaCP]

Oprindeligt indsendt af Tante Ana

Tak PiaCP. Anbefaler også en ældre K10-tråd Spoon Theory, i underforummet Accept fra vores omgivelser . Krydser fingre.

Uha den kender jeg, den er bare såå god, min mand tænkte også over den... kort tid efter, så glemte han den igen, desværre.