Hvordan klarer i hverdagen?

[c.l.e.o.]

Det handler om planlægning og atter planlægning for mit vedkommende.

planlæg i forhold til hvornår mine piller virker bedst til de mere anstrengende ting som indkøb og rengøring

Det at lave mad gør jeg ved at ordne og forberede tidligt ,så når det store slag i køkkenet skal stå så er det lige til at gå til .

og hver dag til sin ting og tid,jeg er stadig for dårlig til at lytte til min krop,så den fortæller mig dagligt at der er noget jeg ikke skulle have gjort eller ha gjort af flere omgange.
Og så må jeg måske lade være med at gøre andet resten af dagen.

Pillerne for smerter hjælper mig igenmen dagen så jeg ikke sidder og får ondt af mig selv hele tiden

Da jeg bor alene kan og må jeg ind imellem rive en dag ud af kalenderen,og så gør jeg abselut ingen ting .

Min opladning sker ved at være lidt sammen med dem jeg holder mest af mine aller nærmeste,og med mit barnebarn bliver jeg næsten som en 20årig men bagefter så er der lukket af for festlighederne så føler jeg mig som mellem 80 og skinddød
Der er gode og dårlige dage,plejer at sige at mine fysiske evner er som bølgepap,op og ned.Og nogle tider så lølger syken med op og ned

[vivims]

jeg har hidtil været så heldig at have hjemmehjælp til sengeskift og støvsugning, og da gik det nogenlunde. jeg har også måtte lære at nullermændende ikke render nogen steder og at varm mad hver dag er overdrevet.
den sidste måned har det dog gået ned ad bakke da odense kommune spare og fratager borgerne deres støvsugning, så nu skal jeg påny til at have hverdagen til at fungere, med ny plan.

for ellers er det også her, jeg føler efter om morgenen hvor mange kræfter der er den dag og hvor mange smerter og så planlægger derfra.

men jeg priser mig da lykkelig for at jeg aldrig har fået børn, fordelen ved at være alene er nemlig at der er ingen der forventer noget af en, og har man bare en total off-dag ja så kan man tillade sig at tilbringe hele dagen på sofaen

[engager]

ja her har vi jo så også været tvunget til at ændre lidt på tingene. Og det har vi så gjort af flere gange.

For jeg ved ikke hvornår trætheden og kræfterne sætter totalt ud, jeg kan godt stå op om morgenen og tænke, ej jeg har det da rimeligt idag og så går jeg måske i gang med vasketøjet og så pludselig er mine kræfter totalt tappet uden nogen form for forvarsel.

I starten var det min mand der måtte tage over, så han havde sit job, skulle ordne næsten alt herhjemme og lige handle og så lige hjælpe mine børn hvis der var noget (de er ganske vist store, men har jo stadig brug for en hjælpende hånd i ny og næ). Men vi måtte simpelthen erkende at den byrde blev for stor i længden, så han gik ned med flaget pga. stress og usikkerhed omkring det at jeg var blevet handicappet.

Så nu har jeg en der kommer 3 timer om ugen og gør hele huset rent (hun er hamrende effektiv) jeg kan gå og nusse med det jeg kan overskue i dagligdagen og jeg har fået en el scooter så jeg selv kan køre hen og handle lidt dagligvarer. Og som min gamle SB sagde, husk nu du skal ikke få stress for der er altså ikke nogen endnu der er døde af nullermænd i hjørnerne

Vi er stadig stressede, også fordi min store søn nu er flyttet hjem til os fordi han lige har fået konstateret MS og vi jo heldigvis har et hus der er indrettet til at tackle det, men vi har fået meget mere overskud ved at sætte hjælp på og acceptere at vi ikke kan nå alt.

[Marie M]

Mange tak for svarene, det er rart at høre at det kan lade sig gøre at få tingene til at fungere, selv om det ikke er så nemt som det var tidligere