Det kræver et godt helbred

[Enteneller]

Hej Sniffeline,

Først vil jeg lige påskønne phw/den gamle for hans senest indlæg på din tråd, det var super godt skrevet Når han af og til kalder os andre (håber jeg er med ) hard core piger, så må han være en af de hardcore mænd . Mtv, ved jeg ikke helt om er mand eller dame, men han/hun kommer også med i det hardcore regi.

Sniffeline, mht. til at få slappet af, der er det da perfekt at læse bøger. Jeg er super til at læse, men har en elendig tålmodighed, så jeg får ikke læst meget mere end netto reklamen, men håber med tiden at jeg kan "lære" at læse bøger . Hold dig til bøgerne også, man skal benytte sig af det man finder ud af man er god til at slappe af ved.

Oprindeligt indsendt af sniffeline

Jeg kunne godt tænke mig at lære det. Min nuværende meditationsform, er skønlitteratur.



Jeg fik endnu et afslag i går (det kan være årsagen til den dårlige dag). Selvom at min advokat har meddelt min sagsbehandler, at mit helbred har taget en ny drejning, blev klagen revurderet til et nej

Hvad er det for et afslag du fik ??

Hvordan går det med at få checket pensionsordningen i øvrigt. ??

Der var rod i den behandlings forsikring jeg har under min pensions ordning, men det ser ud til at blive afklaret nu. Denne behandlings forsikring går ud på at jeg med deres bevilling får dækket omk. for behandling ved psykolog. Max omk. pr. behandling er op til kr. 1,3 mill i forsikringsperioden, men så dyrt er det jo heller ikke at gå til psykolog . Under forsikringen er der dog også andre områder, der dækkes blot man er henvist af egen læge. Fx. har jeg været på Hamlet og fået scannet mine nyrer, som heldigvis var fine og været til fysioterapi mm.

Men det er altså din pensionsordning du skal have fat i, tal med dem om hvad du har af muligheder for udbetaling af Tab af Erhvervssevne og om der er en behandlingsforsikring under pensionsordningen ligeså.

Held og lykke. Sæt i øvrigt også pris på når din krop tillader dig at have det godt. Den er iflg. psykologerne nu engang sådan indrettet, at den/man søger lykke og undgår smerte, en super indstilling af have ikk

Kh. EE

[sniffeline]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Hvad er det for et afslag du fik ??

Revurdering af klagen om sygedagpenge stop. Nu er den sendt videre til Beskæftigelsesankenævnet.

Desuden synes jeg det er påfaldende, at når kommunen skal sagsbehandle sig selv, sker det i et lynene tempo. Advokaten indsendte klagen til kommunen den 20.januar, og allerede 9.februar ligger kommunens afgørelse fast.

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Hvordan går det med at få checket pensionsordningen i øvrigt. ??

Har fundet ud af at jeg har en forsikring mod tab af erhvervsevne. Men for at få den udbetalt skal jeg ha' tabt 2/3 del af min erhvervsevne. Og spørgsmålet er om jeg har det, når jeg er "helbredsmæssigt uafklaret". Sender i hvert fald ansøgningen afsted, så må pensionselskabet sende mig til evt. specialister for at få det afklaret, men jeg har ikke de store forhåbningen.....

Men, men, men.....Der skal alligevel lyde et stor tak herfra, for at ha' mindet mig om at tjekke mine forsikringer.....

Hold op hvor er det svært at holde styr på alle tingene.

[Enteneller]

Godmorgen Sniffeline,

Nej kommunen har intet problem med at få tid til sagsbehandling når de skal forsvarer sig selv. Jeg klagede selv over stop af sdp. tilbage i 2007 som kommunens jurister gav mig uret i rimeligt hurtigt. Derefter gik sagen til beskæftigelses ankenævnet og som jeg husker det gik der lidt længere tid her, men de virkede ret kompetente. Kommunen havde "glemt" at sende kopi af min ressource profil til dem, men det tror da f... de havde ikke udfyldt noget som helst omkring mine ressourcer på arbejdsmarkedet. !!

Dog fik kommunen medret i stoppet af mine sygedagpenge, idet "deres" psykiater havde skrevet at jeg ikke måtte jobprøves og "dengang" havde jeg jo ingen anelse om at det måske var lidt fornuftigt så at søge ftp. men der fandtes heller ikke §28 "dengang".

Det er da fedt, at du har fået fat i din pensionsordning. I min ordning skulle man kontakte dem senest 3 mdr. efter man var stoppet på sit arbejde, det nåede jeg. Jeg var bekymret for om det samme ville gælde for dig . Din læge skal jo være med til at beskrive din arbejds evne, og ligenu er den jo lig nul, så mon ikke der startes nogle udbetalinger op til dig. Jeg fik dengang med tilbage virkende kraft, mon det samme kunne gøre sig gældende for dig. ?

Hvad med en behandlings forsikring under din pensions ordning, det har du måske også ?. Her kan du få dækket forskellige former for behandlinger. Det bør fremgå af din pensionsordnings police om du har en sådan forsikring også.

God fredag.

Kh. EE

[Zania]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Held og lykke. Sæt i øvrigt også pris på når din krop tillader dig at have det godt. Den er iflg. psykologerne nu engang sådan indrettet, at den/man søger lykke og undgår smerte, en super indstilling af have ikk

Ja, det er sjovt, lægerne mener, alt de ikke kan forklare ved kroppen, skyldes noget psykisk. Selvom for at det kan kaldes psykisk, skal alle fysiske årsager være udelukket.

Min læger, mener min lammelse er noget psykisk, og har to , psykiater og psykolog, det siger det ikke er. Jeg ville ønske, de to verdener talte sammen, i stedet for at henvise til hinanden.

Tror sq, jeg siger til min læge næste gang, at min krop søger lykke, og ikke lammelser *S*

Lone

[Enteneller]

Hej Lone,

Læger, psykologer, psykiatere og sagsbehandlere burde tale sammen så var vi alle meget bedre hjulpet.

[sniffeline]

Jeg havde aldrig troet, at det dybe sorte hul, kunne blive dybere. Jeg har taget fejl.

I sommeren 2010 afsluttede jeg det intensivt genoptræningsophold.
Resultatet var ikke opløftende, snarere tværtimod, da opholdet sluttede med en overbelastning af min i forvejen meget irriterede nerve i venstre ben.

Sensommer 2010 fik jeg afslag på førtidspension pga. mine gode faglige og personlige kompetencer, samt min unge alder.

Vinter 2010 blev jeg af kommunen sendt til psykolog, hvilket skulle vise sig at være en rigtig ubehagelig oplevelse for mig.
For det første bad jeg pænt om transporthjælp, da jeg ikke selv må køre bil pga. smertestillende medicin. Min mulighed for at benytte offentlig transportmiddel er lig nul, da jeg gerne skulle komme levende frem. Jeg har ikke de bedste erfaringer med at kører i bus, smertemæssigt. Desuden ville det betyde, at jeg skulle gå 1,5 km, inden jeg nåede op til bussen (bor på landet, hvor bussen ikke holder udenfor døren). Jeg har i forvejen svært ved at komme over 400 m. gang, uden smerteforværring.
For det andet holdt psykologen til på 2.sal, UDEN ELEVATOR, midt inde i byen. Også det udtalte jeg min bekymring om til sagsbehandleren, da jeg ikke har de bedste erfaringer med at gå på trapper.

Selvom jeg gang på gang har læst, at sagsbehandlingen skal ske i SAMARBEJDE MED BORGEREN, blev mine bevægelsesproblemmer fuldstændig fejet af bordet af kommunens lægekonsulent. Sagsbehandleren skrev flg. til mig:

Lægekonsulenten vurderer, at der, ud fra de objektive fund, ikke er noget til hinder for, at du kan køre med offentlig transport og gå op på 2. sal. På denne baggrund er der ikke mulighed for at tilbyde særlig transport til psykologundersøgelsen.

Samtidig skrev hun:

Jeg har talt med psykologen om, hvorvidt det er muligt at foretage undersøgelsen, hvis du er mere smertepræget end normalt på undersøgelsestidspunktet. Psykologen vurderer, at din smertetilstand ikke er nogen hindring for at foretage undersøgelsen.
På denne baggrund fastholdes tilbuddet om psykologundersøgelsen på det aftalte tidspunkt.

Det skulle vise sig, at min forværrede smertetilstand var en hindring. For MIG, ikke for kommunen.
Som mange herinde nok er bekendt med, er det svært at få hovedet til at fungere ordentligt, når smertehel..... raser. Personligt bliver jeg mere følsom når jeg har det rigtig dårligt, hvilket psykologen i erklæringen sidestillede med at jeg generelt var overfølsom og sensitiv.

Jeg havde i midten af 00'erne en depression ifm. barnløshed.
Med psykologhjælp kom jeg ovenpå igen, og pt. føler jeg mig mere ovenpå psykisk end jeg har gjort længe. Alligevel mener kommunen nu, pga. den fejlbefængte psykologerklæring, at min smertetilstand skyldes min "traumatiske barnløshed"..........

Mage til brug af ufine triks, siger jeg bare. Hvis det er tilfældet, at man ikke kan genopbygge sin krakelerede verden, vha. psykologer, psykiaterer eller medicin, hvorfor bruger vi så penge på det?
En gang depressiv, altid depressiv???????

For at gøre en lang historie kort, har jeg indtil videre oplevet, at kommunen bruger de lægelige dokumenter selektivt. Det der taler for, at de kan undgå at hjælpe mig, bliver brugt og resten kasseres.
Det der bl.a. er kasseret fra psykologens erklæring er flg:
Et fuldtidsarbejde er ikke et realistisk scenarie.

Nu står jeg så i en flg. situation:

1. Pga. psykologerklæringen, mener kommunen, at det er min barnløshed, der er årsagen til min smertetilstand.

2. Pga. psykologerklæringen, mener kommunen, at jeg kan komme til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår.

3. Pga. psykologerklæringen, mener kommunen, at jeg ikke er berettiget til en sk.. hjælp.

Hvordan kan det være, at en psykologs erklæring (udarbejdet efter 1½ times samtale), vægter højere end et team bestående af læge, sygeplejerske, fysioterapeut og ergoterapeut, der har behandlet mig 5 dage om ugen, 24 timer i døgnet i 4 uger?

Jeg kæmper, ligesom mange andre herinde, en meget ulige kamp.

I skrivende stund venter jeg på at snakke med min egen læge. Jeg håber at kunne få hende med til et møde på kommunen, så hun kan tilbagevise, alt det bavl kommunen kommer med.

Fortsættelse følger.........

[sniffeline]

Så fik jeg snakket med min egen læge. Og hvor er jeg glad for at jeg fik den snak. For det 1. var hun dybt chokeret, over kommunens nyeste tiltag. For det 2. skulle jeg bare ringe og aftale et møde med kommunen, for hun ville rigtigt gerne med.
Jeg er dybt taknemmelig for at hun vil.....

Men, men, men................Min mand ringede til sagsbehandleren, for at sætte mødet i stand. "Fint nok, intet problem", sagde sagsbehandleren. "Hvornår skal det være, og hvem skal med?", var spørgmålet til min mand.

Det var ingen problemmer, lige indtil min mand sagde, at min egen praktiserende læge skulle med. Så kunne det pludselig ikke lade sig gøre at holde mødet.

1. Pludselig skulle sagsbehandleren vide, hvad mødet drejede sig om. Min mand forklarede sagsbehandleren, at vi ville ha' en afklaring på hvad kommunen havde tænkt sig at der skulle ske med mig. "Det er ikke grundlag nok for mødet", var svaret.

2. Pludselig skulle sagsbehandleren ha' alle mødedeltagers forventning med mødet. Igen sagde min mand: "Afklaring, afklaring, afklaring".

Normalt er min mand ikke en person, man lige "hyler ud af den". (Hvilket også er årsagen til, at han taler med kommunen, istedet for at jeg selv gør det.) Men da sagsbehandleren begyndte at beskyde ham med en masse §'er, blev det for meget for ham.
Resultatet blev at min advokat har overtaget kommunikationen med kommunen.

Min konklusion er (måske forkert):
Fordi min egen læge, der kender mit sygdomsforløb til fingerspidserne, vil med til møde med kommunen, mærker de stolen brænde under sig. Min egen læge kan jo tilbagevise meget af deres sagsmishandling.
Derfor vil kommunen ikke være med til at vi holder mødet...............

Som jeg skrev i overstående indlæg, er det lang tid siden, at jeg har følt mig så psykisk ovenpå, som jeg er nu. Men, men, men..............
Torsdag aften havde jeg mærkbart angst. Mit hjerte bankede, jeg svedte som en galophest og blev meget pirrelig. Heldigvis har jeg, vha. den selvfinancierede psykologhjælp tilbage i 05, en masse redskaber, til at bekæmpe angsten med. Og det er kun blevet til dette ene anfald.

Alligevel sidder vreden og trykker i mit bryst. Jeg nægter at skal til at få angstanfald igen, fordi kommunen er så umenneskelige.
Vreden er i min situation, en positiv og velkommen følelse. For nu ved jeg at de ikke kan knække mig.

Under min depression i midten af 00'erne, havde jeg problem med vrede. Hvis jeg blev vred, vendte jeg det indad eller også ændrede jeg følelsen til at jeg blev ked af det. Det er slet ikke tilfældet nu.

Men på et punkt har kommunen da trods alt hjulpet mig:
Hun har været lang tid under vejs, men nu er hun her. Min indre bitch.....Så kommunen kan bare komme an. Hendes katteklør er hvæsset og klar til brug. (Her mangler jeg en djævle-smilie )

Tak til dem, der læser mine terapautiske indlæg.

[popiae]

Du skal klage til job-center chef, socialdirektør, og/eller borgmester, hvis du ikke kan få det møde.

Alternativt; tager lægen bare med, næste gang du skal til møde.

VH Popiae

[sniffeline]

Hej Popiae

Jeg har en dialog igang med socialchefen ang. min langstrakte sag, uden at det rykker ved noget.

Mht. at tage lægen med til næste møde, så kommer det til at ha' lange udsigter. Et familiemedlem oplyste mig om, at kommunen skal holde opfølgningssamtaler hver 8.uge. Sidst jeg hørte noget fra min sagsbehandler, var dec.2009, da hun meddelte mig, at jeg ikke længere var berettiget til sygedagpenge.

Så hvis jeg skal til møde med kommunen, skal jeg selv be om det.

[ladybird]

hej sniffeline,

Når man først er "smidt" af sygedagpengene så gælder det med kontakt hver 8 uge ikke længere, fordi du ikke så ikke hører under sygedagpengeloven.

Så har du kun lov om aktiv beskæftigelsesindsats at støtte dig til ift regler for kontaktforløbet.

Så skal du i §2 se hvilken målgruppe du hører under og derefter beskrivelsen af kontaktforløbet i §15,16 og 18.

Dvs at der skal være opfølgning min. Hver 3 mdr og samtidig skal kontaktforløbet og indsatsen være flexibel og individuel tilpasset den enkelte borgers situation.