Sådan her kommer jeg da aldrig på førtids...

[LUM]

LUM: Jeg er en kvinde.
Nej, jeg føler mig ikke spor trådt på, bare rolig, jeg tror bare det jeg skrev i starten, fik jeg skrevet helt forkert, og derfor er det blevet misforstået. Jeg tager slet ikke tingene så nært, jeg forsøger bare at forklare mig ud af det rod, jeg har fået lavet her. Det er også træls man ikke kan høre tonefaldet på tekst.

Ok fino fino så lad os ikke jokke mere i den spinat, eller bliver vi bare helt grønne

[Kelle]

Hehe, det kan du ha ret i

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Kelle

Jeg overdriver nok lidt (ok meget), når jeg siger at jeg ikke kan bruge ny indsats til noget, og det ikke er relevant for mig osv. Men jeg må indrømme, at jeg ikke får meget ud af det alligevel med min koncentrationsevne. Og det med at det ikke er relevant, er fordi jeg slet ikke regner med at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, så at sidde og lytte til hvad god arbejdsmorale o.l. er, bliver nok bare lidt kedeligt.

Jeg ved ikke helt hvad "ny indsats" er for noget, men hvis nu, at du møder op hver gang, uanset hvordan du har det, gør hvad du kan, evt. lægger dig ned (hvis der er mulighed for det) hvis du ikke kan holde ud at stå/sidde eller hvad de nu forventer, så kan det jo være, at det ender ud i, at "ny indsats" skriver en rapport til kommunen om dig, hvori de beskriver dine problemer.

På den måde vil du være nået et lille skridt videre.

Du kan også gøre det, at du skriver dagbog, som du så kan bruge til, at dokumentere overfor kommunen, hvordan du har det/fungerer alt efter om de er derhjemme eller om du har været af sted.

Jeg har selv haft stor gavn af denne form for dagbog, og dertilhørende smerteskala: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

[TylerGirl]

Hejsa.

Nu er jeg selv en af dem med en ledsygdom, godt nok ikke Fib, men HMS (Hypermobilitetssyndrom)

Jeg har fået pension på baggrund af Skizofreni men også pga. min HMS da jeg er varig nedsat og dermed ikke kan tage hvilket som helst job, faktisk skal jeg tænke mig rigtig meget om fordi jeg er så skrøbelig som jeg er.
Det at min pension ikke kun er på det psykiske men også på det fysiske gør rigtig meget. Jeg kan ånde lettet op, når jeg nogle dage vågner og kroppen bare forsvinder under mig, og det er sikkert det du går efter, at du ikke skal presse dig selv de dage du har ondt. Jeg ved hvordan det er at vågne i smerter og ikke kunne noget som helst, det er slet ikke sjovt.

Da jeg var i afprøvning for det ene og det andet kom jeg som jeg var. Havde jeg ondt, jamen så stillede jeg op, om jeg så nærmest ikke kunne gå, jamen så kunne de se at jeg havde ondt, og et par gange blev jeg endda sendt hjem, med besked på at slappe af og komme ovenpå igen ang. smerterne.

Jeg håber at du tager imod hvad du nu kan få, det er det bedste i sådanne sager. Nu ved jeg også at det bliver sværer og sværer at få pension, så det bliver en hård kamp, desværre.

Held og lykke

[Kelle]

Tak allesammen for gode råd og vejledning.

Vovse: Jeg udfylder en slags dagbogsskema hver aften med beskrivelse af flere symptomer jeg har haft i løbet af dagen, lidt om hvad jeg har lavet, hvordan humøret er osv. Det med smerteskala er en super god idé, det vil jeg straks tilføje. Jeg må hellere lige lave en, der passer til mig.

TylerGirl: Nej, smerterne er i hvert fald ikke sjove at have. Men hvad der ellers gør det svært at komme ud af sengen, er arme, ben og hovedbund der sover, dropfoot, ekstrem svimmelhed og dårlig balance, så jeg falder og går ind i dørkarme, stole, av, skarpe kanter. Hovedpine, bl.a. sådan en slags der føles, som om man balancerer med en bowle vand på hovedet, hvis det giver nogen mening. Så er der også en generel følelse af at have en omgang influenza med koldsved, let feber, tilstoppet i næsen, kvalme, mavepine plus jeg er meget lys- og støjfølsom. Besvimer også nogle gange... Men jeg vil finde en, der kan køre mig derhen, de dage det er værst. Så er jeg da sikker på, at jeg kommer af sted alligevel.

Nu ved jeg også at det bliver sværer og sværer at få pension, så det bliver en hård kamp, desværre.

Held og lykke

Ja jeg har også hørt om at reglerne er skærpede. Men nu må jeg gøre mit bedste, og så må vi se hvordan det går.

Og tak.

[heidi kastrup]

Man behøver ikke være psykisk syg for at have stor gavn af samtaler ved en psykolog....

Jeg kom for 2 år siden ud for en arbejdsulykke, som med et slag ændrede hele mit liv - fra at være en aktiv mor til 3 små børn, med fuldtidsarbejde og altid gang i en masse - til at være i konstante smerter og ude af stand til at passe mit arbejde, dårlig samvittighed over mand og børn over ikke at kunne alt det jeg plejede at kunne....og mange selvbebrejdende tanker. samt et konstant håb om at nu måtte det da snart gå i den rigtige retning - det gjorde det desværre bare ikke...

Gennem det første år fik jeg konstant at vide at det bare skulle genoptrænes så kunne jeg arbejde som pædagog igen....
Så kom jeg på Skagen ryg og gigtcenter, hvor en læge for første gang gav udtryk for at jeg nok ikke skulle regne med at komme til at arbejde på fuld tid igen og da slet ikke som pædagog....

De sidste 8 mdr har jeg været tilknyttet smerte klinik - jeg har fået 6 fysbehandlinger, 12 lægekonsultationer, 12 psykologsamtaler + yderligere 12 psykologsamtaler og sa 13 gange på et smertetaklingskursus.

De mange psykologsamtaler har jeg bl.a. brugt til at få bearbejdet "ulykken", de selvbebrejdende tanker og den dårlige samvittighed. Jeg er blevert bedre til at arbejde med smerten i stedet for at arbejde imod den. Fået hjælp til at finde ud af hvad der dræner mig for energi og hvad der "tanker" mig op.Jeg ville ikke have været foruden de samtaler i dag - jeg ved slet ikke hvor jeg havde været i dag hvis ikke det var for dem....

Så stop med at se negativt på tingene - man kan blive positivt overrasket engang imellem hvis man tør gå ind i tingene med et åbent sind...
Jeg er ikke kommet videre hvis man ser på min arbejdsevne, men ser man på min livskvalitet er jeg nået langt.....Og for mig er det nu det vigtigste...

Godt nok står jeg og er lige startet på endnu en arbejdsprøvning - men jeg har nu fået styrken til at lytte til mig selv og mine grænser - jeg kan nu sætte flere ord på, hvad det er der bl.a. gør at jeg bare ikke magter at gå op i tid (har 2 timer 3 dage om ugen) - og det er virkelig et plus ift sagsbehandlere,

Så et velmenende "spark" videre i systemet og med din egen opfattelse af tingene....

[Kelle]

Hej Heidi

Jeg har også førhen tænkt på, at et par psykologsamtaler ville kunne hjælpe mig, da jeg har mistet mange evner og muligheder. Men på den anden side, så har jeg snakket med en, der har hjulpet mig med at se lyst på tilværelsen trods sygdom - hun har selv levet med smerter siden... altid tror jeg - så jeg er allerede godt på vej.

Måske et smertetaklingskursus er noget for mig.

Men som før nævnt, så vil jeg også gerne tjekkes af en psykiater, for at have været rundt om det hele.

Du skal have mange tak for svaret. Og godt at høre, at du har fået al den hjælp. Jeg hører for mange historier om folk, der nærmere er blevet trådt på.

Venlig hilsen Kelle

[viggo]

Forkert placering undskyld

[LimoGert]

Kære "Kelle"...

Se at få gjort kort proces og få en privat undersøgelse hos professor Bente Danneskiold-Samsøe i København.

Bente er en kapacitet indenfor lægeverdenen og har fået sit profesorat i bl.a. fibromyalgi og Whiplash. Bentes rapporter modsiges ikke af andre specialister!

Du kontakter Bente via hendes sekretær på 22 72 92 54 og en rapport koster cirka 2.500 kroner og de kroner er givet ekstremt godt ud, set med mine øjne!

Jeg har selv været der og Serviceloven § 100 blev efterfølgende åbnet for mig for ydelser....

http://danneskiold-samsoe.dk/index.html

Kærligt knus og...

Held og lykke

Gert