Kan samfundet tvinge os til at arbejde på trods af smerte?

[ihogåh]

Hej

Jeg er for 14 dage siden startet i arbejdsprøvning, hvor jeg pt. arbejder 6 timer om ugen. Jeg har det dårligere (flere smerter, mere træt osv.) end før jeg startede. Skal jeg accepterer det, eller skal jeg kontakte min jobkonsulent, og sige at det for meget pt.?

Hvor meget skal jeg/vi finde os i, at arbejde påfører os af smerte (for mig hovedsagligt fysisk, men andre måske hovedsageligt psykisk)? Kan samfundet, repræsenteret af sagsbehandleren, tvinge mig til at arbejde, selv om det påfører mig smerte?

Jeg kan godt få hverdagen med min mand og to børn til at hænge sammen, men naturligvis i høj grad mærket af min sygdom (piskesmæld). Det giver mig en højere livskvalitet, når jeg ikke er i arbejde/arbejdsprøvning/kommunal afklaringskursus, da jeg så har færre smerte, og jeg kan endda opleve at være uden hovedpine i nogle timer en del dage. Det gør mig til en gladere person, da jeg får færre situationer med skyhøje smerter.

Hvad tænker I? Kan jeg tillade mig, at sige nej til arbejde, der påfører mig mere smerte? Eller er jeg bare for meget? Jeg vil gerne høre jeres menig, da jeg tænker meget over det!

Arbejdsprøvning kan godt blive god, så jeg kan klare et fleksjob, men det kan også være, at jeg efter lang tid bare ikke kan arbejde mere end 8-10 timer. Jeg ved godt, at så vil kommunen sikkert prøve andre steder, men jeg ikke selv se andre mere skånsomme steder. Er det realistisk, at det på et tidspunkt ville kunne ende med en førtidspension?

Kærligst
Dorte