K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 10-02-2009, 13:28   #1
Tante Ana
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-07 2008
Indlæg: 468
Styrke: 16
Tante Ana er rigtig godt på vej
Thumbs down A-kasse, arbejdsløshed, kontanthjælp og hovmod.

"En stor del af de 774.000 danskere, der fravælger a-kassen, tror fejlagtigt, at de som ledige automatisk får kontanthjælp. "


Ved ikke om I gør, men jeg kan godt huske adskillige temaer i artikelserier - specielt i Berlingske, Jyllands-Posten samt en del jydske aviser, hvor journalister, Ritzau, danske Reuters, spinddoktorer, kloge koner og ellers bare hvem der kunne kravle og gå med pen bag øret - væltede ivrige over hinanden i avisernes spalter og over tv-skærme - med den ene pegefinger længere end den andens og i kor havde gjort nar af både vismænd, fagforeninger, de få arbejdsløse (som jo måtte være dovne, "da det er jo arbejde nok til alle, der vil arbejde"), rettet mod syge mennesker på sygedagpenge, kontanthjælpsmodtagere og endeligt - de værste af alle - førtidspenionister!


Vi skulle selvfølgelig aldrig opleve en nedtur. Vi skulle bare købe og købe, tjene penge og tjene penge - som aldrig før og denne paradisiske tilstand ville fortsætte i al evighed. De syge - de var bare parasitter og de arbejdsløse - de var bare dovne. Konjunkturen kunne kun blive bedre og bedre og ejendomspriserne kunne kun blive højere og højere.


Alt dette imens alle menige borgere, dem ved den fyldte trug - havde - øh - så travlt med at misunde de syge og førtidspensionerede - de beskedne dagpenge- og pensionsskillinger. Et hobetal af ganske almindelige mennesker i beskæftigelse - kunne ikke få nok af at beklage og ærgre dem over "alle disse dovenrade, som de, de hårdtarbejdende, skulle betale til, mens de dovne gik bare og trillede fingre i en velsignet ledighed, mens alle "vi andre" måtte punge ud!"


Vores egen statsminister havde ved adskillige tilfælde direkte og ironisk betragtet "dommedagsprofeter", som advarede om, at sådan noget som en permanent højkonjunktur ikke findes. Selvfølgelig var det nogen sludder, mente statsministeren og kunne med stolthed henvise til, at det var før lykkedes at gøre økonomernes forudsigelserne til skamme, idet begivenhedernes gang havde "bevist" at de ikke havde ret.


Alle disse hjernedøde budskaber havde ramt og sivet ind i de unge hoveder, som kom ud af uddannelsessystemet for første gang og nu skulle de ud og tjene penge. De blev lige så kæphøje som deres første generations husejer-forældre, og af dem valgte politikere. De forstod ikke en hujende fis af, hvorfor i alverden skulle de bruge penge på et kontingent til a-kasserne. Og dette vel at mærke uanset at kontingentet til en a-kasse er fradragsberettiget og de rede penge det skulle koste ud over skattefradraget - reelt var pebernødder. Nej! Nej! Og atter nej! Man er ikke tabt bag en vogn, vel?


De skulle fandeme ikke betale til a-kasserne, som jo "vist nok" var "røde hele bundtet"..... fagforeningernes forlængede arm, og fagforeningerne var jo de rene pamper-reder, de hårdtarbejdende godfolk skulle, i hvert fald ikke fylde fagforeningernes kasser med endnu flere penge, som pamperne kunne leve højt og fedt på.


Det ville simpelt hen være dumt at betale til noget, man jo aldrig får brug for, for det siger jo politikerne selv med regeringen i spidsen. "Arbejderklassen er død" og det er arbejdsløsheden også.... var sandhederne, som de borgerlige kun kunne klappe ad, da dette var jo vand på deres mølle - at svække og så afskaffe disse hersens fagforeninger og på denne måde skaffe sig en masse uorganiseret arbejdskraft, som "man" kunne efterhånden begynde at diktere vilkår ogt betingelserne for, overhovedet at komme i job.


Alt imens de store arbejdende grupper af lønmodtagere blot lod sig besnære og labbede alting i sig ukritisk, blot det kom fra de politiske "autoriteter". Man havde jo stemt på dem og kunne derfor forvente, at de kvitterede for genvalg ved at sørge for, at paradiset-på-jorden, friværdier og den stabile beskæftigelse - bare kom til at vare og vare i al evighed. For denne illusion har de forlods betalt med at stemme i tre omgange på de politikere, som lovede dem mest og mest overbevisende.... Det lykkedes og begejstring over medfarten ville ingen ende tage....


... og således er det gået til, at vi i dag har næsten 800.000 lønmodtagere, som ikke er forsikrede mod arbejdsløshed. Og som tror, at i samme øjeblik de bliver arbejdsløse - stiller de op på kommunekontor, hvor de søde sagsbehandlere bare venter med åben pengekasse på, at de kære, nyslåede arbejdsløse møder op for at hente "deres" kontanthjælp, nu de har behov for det.


Det er vitterlig hvad folk tænker og når man først forstår det - forstår man også nemmere, hvor fra alt det had og alle fordomme mod de svage grupper stammer fra. Når det meste af det omgivende samfund tror på, at kontanthjælpen (og førtidspensionen) er bare noget enhver kan få når som helst.... intet under, at de også tror det samme om andre. Set i dette lys - er der ikke noget at sige til, at denne misforståelse havde næret deres fordomme så længe! Jeg har ikke glemt dette politikernes yndlings udtryk, når der skulle præpareres vælgere til at støtte om nedskæringer og forfølgelse af de fattige: "tage-selv-bord". Kan I huske det?


Disse højkonjunktur-ryttere, der nu står på tærsklen til en helt ny status: lavkonjunktur-ofre, den dag de står uden job, fordi disse før "skrigende-efter-arbejdshænder-arbejdsgivere" nu fyrer folk, i stedet for at ansætte nye - ja - de får sig en opvågning uden lige, når de opdager at dette famøse "tage-selv-bord" ikke var andet end politisk (propagandistisk) opspind. I stedet får de besked på - først at spise friværdien op; så sælge BMW-en; så spise opsparingen op; så hæve og spise pensionsopsparingen; så sælge boligen og alle andre omsættelige passiver osv. før de overhovedet kan regne med at blive taget under den sociale sektors kærlige behandling, og når de endelig står med pengene i hånden - opdager de, at det er langt fra disse "guld-og-grønne-skove" de troede andre fik før... og at de nu skal i gang med alskens mere eller mindre hovedløse aktiveringer for pengene. Sikke anden en lyd piben får....


"...en stor gruppe er i farezonen for at miste al deres formue. En fjerdedel af samtlige danskere i arbejde står i dag uden for a-kasserne, som har oplevet en dramatisk nedgang i medlemstallene, mens der har været økonomisk optur og rekordlav ledighed i Danmark. Det betyder, at 774.000 danskere i arbejde ikke kan få dagpenge, hvis de bliver fyret...." Læs hele artiklen på Politiken.dk: Mange skal af med formuen ved ledighed


Man forudser at ledigheden stiger fra de aktuelle 47.000 til 120.000 i 2010. Det er immervæk 73.000 mennesker. Mindst (250.000?). Gad vide hvordan de vil udholde at leve med den forringede social status, hvor skæbnen anbringer dem blandt andre, de hidtil havde kun kritik, hån og fjendskab til overs for.... de svage på samfundets bund.


"Kritik, hån og fjendskab"-relateret.....

Sidst redigeret af Tante Ana; 10-02-2009 kl. 13:40.
Tante Ana er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
a-kasse og kontanthjælp bruger2013 Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 6 14-05-2013 14:01
A-kasse Storm67 Spørgsmål ang fleksjob 6 07-11-2011 14:35
Webportal: borgere i fare ved arbejdsløshed buster Politik og Samfund 20 30-03-2011 05:19
Stigende aktivering bag faldende arbejdsløshed i a-kasserne buster Politik og Samfund 4 16-09-2010 11:11
LAv arbejdsløshed koster dyrt i sygedagpenge Trine Politik og Samfund 1 09-07-2008 19:41




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:38.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension