K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > De Unge

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

De Unge Hvordan er det at være ung eller relativt ung, og havnet i systemet enten som flekser eller førtidspensionist, eller på vej til en af delene.

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 23-01-2009, 01:21   #28
Kimse
Hvor skulle jeg ellers være
 
Kimses avatar
 
Tilmeldingsdato: 16-10 2007
Lokation: Mors
Indlæg: 154
Blog Indlæg: 5
Styrke: 17
Kimse er rigtig godt på vej
Arbejdsevnebekendtgørelsen og ressourceprofil

Hvis store dele af ressourceprofilen er en "afskrift" (ren kopi) af oplysninger, der er uarbejdet af anden aktør eller nogle af de foretagne vurderinger, er den ikke i overensstemmelse med lovgivningen og praksis.

Kan det være beviset på, at der ikke er overensstemmelse mellem den socialfaglige vurdering som sagsbehandleren er kommet frem til efter arbejdsevnebekendtgørelsen, eller den afgørelse som bliver truffet.

Det er hensigten med arbejdsevnemetoden og ressourceprofilen, at denne skal munder ud i en samlet vurdering af borgerens arbejdsevne. Ressourceprofilen er ikke fyldestgørende, hvis der ikke er foretaget en konkret socialfaglig vurdering til en samlet konklusion. Og det er borgerens eget bidrag til oplysning af sagen der skal indarbejdes i ressourceprofilen.

Ankestyrelsen siger specifikt, at det må antages at følge af notatpligten, at kommunen skal gøre notat om, hvornår og hvordan man har modtaget de mundtlige oplysninger, der indgår i ressourceprofilen.

Ankestyrelsen har i flere afgørelser, der allerede blev offentliggjort i 2004 og slået det fast, at arbejdsevnebekendtgørelsen skal anvendes i tilfælde, hvor en afgørelse forudsætter stillingtagen vedrørende arbejdsprøvning, revalidering og pension. m.m.

Ankestyrelsen har også taget stilling til betydningen af, at der ikke var udarbejdet en ressourceprofil i de nævnte sager.

SM D-13-04
Der forelå fortsat uarbejdsdygtighed, når der efter en langvarig sygemelding var behov for hensyntagende arbejdsprøvning på nedsat tid i en periode. Reglerne i arbejdsevnebekendtgørelsen skulle anvendes ved afgørelse af, om det var nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at afklare arbejdsevnen, således at dagpengeperioden kunne forlænges op til 2 gange 13 uger. Da reglerne i arbejdsevnebekendtgørelsen ikke var anvendt, forelå der tilsidesættelse af en garantiforskrift, som medførte ugyldighed, idet der ikke konkret var særlig grund til at se bort herfra.

SM D-14-04
Arbejdsevnebekendtgørelsen skulle også anvendes i tilfælde, hvor kommunen traf afgørelse om førtidspension i forbindelse med vurderingen af, om der var grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge. Kommunen kunne således ikke vurdere, om der var grundlag for at påbegynde sag om førtidspension uden brug af ressourceprofil.

SM D-17-05:
Det var en retlig mangel, at kommunen ikke havde udarbejdet en ressourceprofil, inden den traf afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpenge ved varighedsbegrænsningens indtræden. Arbejdsevnebekendtgørelsen skulle anvendes i forbindelse med stillingtagen til forlængelse efter bestemmelsen om, at dagpengene kunne forlænges, hvis det ansås for overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat. Den retlige mangel kunne ikke anses for at være åbenbart uden betydning for sagens behandling.

SM D-7-05
En kvinde, der modtog dagpenge siden november 2000, havde ikke ret til yderligere forlængelse efter september 2003. Det var en retlig mangel, at kommunen ikke havde udarbejdet ressourceprofil efter arbejdsevnebekendtgørelsen forud for afslag på at forlænge udbetaling af sygedagpenge.

SM D-10-05
Nævnets ophævelse af kommunens afgørelse på grund af ufuldstændig ressourceprofil medførte ikke i sig selv, at udbetalingen af sygedagpenge skulle forlænges. Stillingtagen til, om betingelserne for forlængelse var til stede kunne først ske efter udarbejdelse af ressourceprofil.

SM D-16-05:
Manglende ressourceprofil kunne ikke anses for at være åbenbart uden betydning ved vurderingen af, om dagpengeudbetalingen kunne forlænges. Der var tale om en væsentlig retlig mangel ved kommunens afgørelse, som bevirkede, at kommunens afgørelse ikke kunne opretholdes som gyldig.

SM D-31-05
Det var en retlig mangel, at kommunen ikke havde udarbejdet en ressourceprofil, inden den traf afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpenge efter varighedsbegrænsningens indtræden. Den retlige mangel kunne ikke anses for at være åbenbart uden betydning for sagens behandling. Afgørelsen blev derfor ophævet og sagen hjemvist til ny behandling og afgørelse.
Kimse er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
CC og sidste omgang, sendt i tv 2 torsdag aften. Indiansummer Politik og Samfund 1 06-09-2013 13:49
Kommunen glemte opdatering af resourseprofil ka'det'passe Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 16 26-06-2012 23:14
Gigtforedrag på DR2, Danskernes Akademi på torsdag den 1. december susa71 Alt det andet 0 30-11-2011 09:51
Sygedagpengestop og manglende resourseprofil pippi20 Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 5 09-11-2011 21:52
så har jeg fået lavet sanne52 Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 11 10-03-2008 12:44




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:09.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension