Alt fra § 100, til handicapbil, hjælpemidler og ægtefælles kræft

[majs]

Jeg har nu haft en §100 ankesag kørende i 2 år, har lige søgt om genbevilling af trivselsbil, følger og støtter min mand i en heftig blærekræft, med OP 3 gange om året + alt dertilhørende, har søgt om ny kørestolsrampe (den gamle er bygget op på massonitplader og bundrødden) har søgt om ny madras ( 8 år gammel, indpakket skummadras) til min plejeseng og håber i den forbindelse med, at jeg samtid kan få udskiftet kørestolspuder og diverse håndpraktiske hjælpemidler.

§100: Efter kommunens afsendelse af min klage til Statsforvaltningens afgørelse., fratog kommunen mig, UDEN et ord, 1500kr. pr. måned fra 1. jannuar. Der kom afgørelse fra Statsamtet nov. 2014 og
jeg blev, efter press og flere mdr. over sagsbehandlingstid, indkalt i april, til samtale:
på udfordring og ganske overrasket, remsede jeg alt op omkring min mand ( havde lige været inde i samme, med hjemmeplejen ), hvor jeg egentlig var af den mening, at Statsforvaltningen mente, at Kommunen ikke havde belyst sagen godt nok, i forhold til at Kommunen skrev håndsrækkelser ( maling havearbejde rengøring m.m. ) ind under håndværkerfradraget a' 2014 under formelen: mig 1/3, min mand / 1/3 og håndværkerfradraget 1/3 til en samlet timeløn af 110kr. pr. time.
Jeg fik at vide, at sagen blev afsluttet inden ugens udløb, da hun(sagsbehandler) startede i nyt job fredag og i øvrigt mente at mine oplysninger om min mands helbred gjorde sagen helt klar iht Statsforvaltningens fordring.
Jeg havde hyret en privat socialrådgiver ( og senere opgivet) og efter aftale med denne, optog jeg, skjult, mødet på mobiltelefon, tillige med, at jeg forbeholdt mig, KUN at svarede på spørgsmål, efter at jeg skriftlig havde formuleret svaret til dem. Altså har jeg dokumentation for mødet på to måder.
Jeg fik ingen afgørelse.
Så kom en ny sagsbehandler på og ville vide mere om min mands sygedom/handicap, for at belyse Statsforvsaltningens hjemsendelse "ikke godt nok belyst".
Nu vil Kommunen have DOKUMENTATION for, hvad min mand ikke kan bidrage med i hverdagen.
Gerne ville §100 sagsbehandlerne have adgang til hjemmebesøg, hvilket jeg har frabedt mig!

Hjemmeplejens visitator tror, at min mand (årg. 43) faker: meget gammel, alvorlig og ureparabel rygOP, hel udskiftning af knæ, fejel-OP på hammertå ( ikke reparabel) kramper i blodkar i begge hænder, lig stive og iskolde hænder (ingen helbredelses munligheder), inden for e't år: 1 stor OP for kræftknude i blæren, der dækkede for nyrenes afløb og gav nyrebækkenbetændelse ( som han var få timer fra at dø af), efterfulgt af 6 calmette skyldninger af blæren, OP for 6 polypper i blæren,
efterfulgt af yderligere OP af 6-7 polypfjernelser i blæren i forgårs, der viste sig at være fjernelse at 20 polypper i stedet ( 14 mere på 1 måned). Vi skal til samtale om 2 uger og nyrene er igen i farezonen + forfra og om igen i løbet af de næste 3-4 måneder. Men visitator mener stadig, at min mand, i det daglige, kan hjælpe mig med personlige fornødenheder (af og påklædning 2 dage,tage mig ud af sengen gange 2-3 i døgnet, vende mig om to gange om natten, morgenhygiene og alt andet i hverdagen både hjemme og ude) og til at udføre hans del af den praktiske husholdning, hvis han ikke vil underkaste sig terapeutisk færdigheds-udredning/færdigheds-stræning.

Trivselsbil: jeg har, pga. ovenstående, først nu fået genansøgt ny trivselsbil, skønt den gamle nu er 7½ år. Her får jeg at vide, at ansøgningen behandles som en nyansøgning og jeg skal derfor føre kørselsbog, til belysning af mit kørselsbehov.
Men det er godt nok ikke realistisk, da jeg i 90% af kørselsbehovet, er afhængig af min mand / ledsager ( der 1.7. gik på efterløn og stoppede) og at jeg derfor ikke pt har nogen ledsager, men har anmodet kommunen om. at være mig behjælpelig dermed, da jeg ikke har noget netværk at søge på.

Dertil kommer, at jeg ikke kan åbne nye breve i digitalpost og hverken tlf.suporter eller borgerservice (30km væk) kan hjælpe mig med at afhjælpe problemet.
Og at jeg ikke kan få min mands digitalpost op at køre, da en fornyet ansøgning op oprettelse kræver enten et dansk pas/kørekort, hvad han som tysk statsborger ikke har.

Og så er der lige min mands dyre tandimplatater kombineret med bro, der nu truer til at smutte ud af munden, ved al anden kost end flydende/toastbrød, efter at operationerne/narkoselæger ikke har taget hensyn til hans udtrykkelige henvisninger.

Min egen syge/handicap situation er under rapid udfordring og for hvert nyt problem, må jeg se mine kræfter proportionelt forringet og på grænsen til opgivelse. Min appetit også indskrænket til noget, der ikke burde være sandt, foruden at jeg ved nægtelse af pengene fra § 100 ikke kan dyrke nogen form for motion.

Jeg magter ikke at stille alle udfordrene fra kommunen tilfreds. Vi har fået en ny læge og er ved at opbygge et godt forhold til denne, men jeg mærker, at vi nok ikke skal komme med alt for mange "jammerligheder" i forhold til kommunen ( han som vores forrige, er trætte af, at bruge deres tid, til at opfylde alskens selvfølgelig information til kommunen og vi bliver derfor nemt til "det tilbagevende klientel", skønt vi kun kommer der, for os selv, når der virkeligt er noget galt.

Jeg kunne måske ansøge om en psyko-social kontaktperson, men det rammer jo helt ved siden af mit behov for en person, der kan redde trådene ud/afslutte dem, mens jeg får ro på, til at takle alle de andre situationer livet lige nu byder os.

Gode råd modtages med