til Hanna Reintoft

[nille9]

hej hanne reintoft

jeg hved ikke hvem er hvor jeg skal skrive om min sag det handler om at mine børn er blevet taget fra mig og min mand og nu er der ikke så meget vi kan gøre end og kæmpe men det er ikke nemt nå kommunen ikke vil se det gode og børene og ungdomsudvaldet og ankeretten holder med kommunen og ikke engang vil lytte til den forælder kompitance undersøgselse vi har fået lavet som fortæller sandheden og nu vil kommunen selv lave en undersøgelse af min mand og mig
er der ikke noget som forælder som har fået taget deres børn uden ordenlig grund
kan gøre et eller andet eller kalde politikenen op for men er helt magtels løs og det er ikke til og holde ud og se kommunen ødelægge 3 dejlige børn vær sød og hjælp os

jeg har fundet et citat fra en hjemme side som jeg også syntes du skal ha med fra en dommer og jeg tror den anden er en af kommunens socialrådgiver

mvh nille9
p.s
der er selvfølig mere til historien for det har stået på i snart et år men jeg
har ikke kunne skrive det hele her ( det er der ikke plads til )


Tvangsfjernelser sker i strid med grundloven


Dommer – Tvangsfjernelser sker i strid med grundloven
Af Dorrit Saietz

Artikeln är tidigare publicerad i Aktuelt 24.05.1996.

Retssikkerheden mangler i kommunernes børne- og ungeudvalg, der træffer afgørelser om tvangsfjernelser af børn. Det mener en dommer, der selv er formand for to udvalg. Når børn tvangsfjernes fra hjemmet, sker det ofte i strid med Grundloven.

Det mener dommer Ditlev Nielsen, der er formand for de to børne- og ungeudvalg i Tårnby og Dragør kommuner, som træffer beslutninger om tvangsfjernelser.



Ditlev Nielsen betegner sig selv som gidsel for retssikkerheden i de to udvalg:
- Man tager en dommer og putter ham ind i et sådant udvalg, som i virkeligheden er en administrativ instans. Det er en sammenordning af dømmende og udøvende magt, som er i strid med Grundlovens. Han kalder det helt uhørt, at dommere således skal være medlemmer af et kommunalt udvalg.
- Man ønsker at give børne- og ungeudvalget et skær af retssikkerhed og retsgaranti. Men det er at stikke folk blår i øjnene.
Dommeren er et ud af fem medlemmer i udvalgene. De øvrige er tre byrådspolitikere og en børnesagkyndig psykolog eller lignende. Ditlev Nielsen har selv oplevet sager, hvor han som den eneste juridisk sagkyndige i udvalget stemte imod en tvangsfjernelse, mens de øvrige fire medlemmer stemte for.
- Når dommeren, som skulle garantere retssikkerheden, kan nedstemmes hvad er denne garanti så værd, spørger han.

FOR LANG TID
Som reglerne nu er, kan der gå over et halvt år, før en tvangsfjernelse kan indbringes for landsretten. Først da får forældrene mulighed for en egentlig domshandling med alle de garantier, der er indeholdt i retsplejeloven. Også dette mener Ditlev Nielsen bringer os i konflikt med menneskerettighederne.

En tvangsfjernelse er nemlig en administrativ frihedsberøvelse, som hurtigt skal kunne bringes for en domstol. Advokat Jørgen Nicolaisen fra Hørsholm har ført mange tvangsfjernelsessager som beskikket advokat for forældrene. Han er stærkt kritisk overfor den måde, afgørelserne træffes på i udvalgene.

- I en retssal har man mulighed for at afhøre og konfrontere de forskellige synspunkter. Det kan man ikke i børne- og ungeudvalget, siger han. Tvangsfjernelsessager bygger altid på en lang række udtalelser og erklæringer.

- Men vi ser kun papirer, papirer og papirer, siger Jørgen Nicolaisen.

- Hvis man for eksempel har indtryk af, at en erklæring bygger på gamle oplysninger, har man ingen mulighed for at hente psykologen eller skoleinspektøren ind og stille uddybende spørgsmål. Han kritiserer også, at han som advokat ikke kan forlange supplerende eller alternative undersøgelser.



en der svare
måske en af kommunens socialrådgiver

Bent

marts 29, 2011 at 3:29 pm

Jeg er 100% enig med advokat: Jørgen Nicolaisen.
Og en anden interessant ting i disse sager. kommunen ( den kommunen som indbringer sagen for børn og ungeudvalget ) valger jo KUN at fokuser på de negative ting i sagen. Igen udtaleser fra børnehaven/skolen etc. Er der noget der ligner positivt udtaleser ( eks. god samarbejde med forældrene ) flyttes disse udtalser til et meget lille rum i alle papier som skal begrunde en anbringelse af barnet( børne ) Her til modstrider så også loven om anbringelsen af børne og menneskeretighedsloven pargraf 8 stk 2. Der er IKKE nogen regler som siger noget om, at der skal arbejdes hen imod en hjemgivelse af barnet ( børne )Hvor imod at der står i menneskeretighedslovgivningen at sådan anbringelse skal være af så kort varihed som muligt. Alså jeg er jo ikke advokat, så det er en kort fortolkning.
Det synes jeg er et STORT problem.