Søge FtP eller ej ??

[Drone696]

Hej Forum.

Jeg er helt ny herinde, faldt over siden fordi jeg søgte info om muligheden for Førtidspension, på baggrund af Ad/Hd..
Må jo sige at jeg fandt hvad jeg ledte efter..

Jeg er en fyr på 31 år, der har skiftet job så mange gange, at jeg ikke har tal på det.
Efter et længerevarende stofmisbrug, besluttede jeg at nu var det nok, noget var galt.

Så jeg kom til læge, og fortalte at stofferne gjorde mig normal, ikke unormal.
Fik derefter kontakt til en psykiater her i Aarhus, hvor jeg blev udredt for AdHd hvilket jeg havde.

Jeg fandt først ud af det, for et års tid siden, og mit liv indtil den dato, har ikke været værd at skrive hjem om, for at sige det mildt.
Hyppigt skiftende jobs, hidsig temperament efterfulgt af dårlig samvittighed, svingende hukommelse, og nu også en dårlig ryg efter en diskusprolaps.

Efterfølgende er jeg her for en uge, siden gået ned med flaget, i modløshed over at have mistet endnu et job. Jeg ser sort på alt, og har ikke lyst til noget som helst.
Kæresten og jeg skændes hele tiden, og jeg er følelseskold. Er ikke impuls for tiden, men gør alligevel ting jeg fortryder med det samme.

Jeg har været på kontanthjælp, i 3 forskellige kommuner fra jeg var 18 år, sådan on and off, imellem perioder med job.
Men jeg har altid givet udtryk for at jeg kunne klare alt, og det kunne jeg også i de fleste tilfælde, de første par uger eller måneder.
Men det endte jo hvergang med at jeg blev syg, eller kedede mig,og endte med at blive fyret pga det.

Sådan var det ikke her sidst, hvor jeg faktisk FIK et job. Der kunne jeg fysisk, ikke komme ud af sengen, den morgen jeg skulle starte jobbet. Jeg lå i sengen og græd.

Nu er det slut.
Jeg tror jeg er i matchgruppen, der er fuld ledig og fuld til rådighed, på trods af min ryg er ekstremt ustabil, og jeg har AdHd, samt kraftigt depressiv.

Jeg har måske nok, givet udtryk overfor Rådgiveren (kommunen), at jeg kunne og ville alt.
Det er jo så min fejl gennem mange år, men man prøver jo at få et "normalt" liv.
Fra nu af giver jeg udtryk for at jeg intet kan, så må jeg tage den derfra.
Jeg er færdig med at få selvmordstanker, fordi jeg skuffer mig selv og min omverden gang på gang..

Tror bare ikke min rådgiver forstår mit problem, da jeg er en veltrænet, flot fyr, med hænderne monteret rigtigt, som er ret kvik på den øverste (både psykiater og egen læge siger det, samt man kan jo måle sig med omverdenen).

Jeg tror jeg for det første, skal i en anden Matchgruppe, for det andet skal jeg lade være med at tro, at jeg kan når jeg ikke kan.
Enten så har jeg ikke gjort nok opmærksom på det, eller så er han ligeglad.

Kan bare ikke forstå, at jeg fortsat skal smides rundt i systemet.
Dårlig ryg der bliver stiv, både ved bevægelse og inaktivitet.
Ad/Hd, får 3 x 30 Mg Medikinet, samt nogle 10 mg til spidsbelastninger. 100mg dagligt.
Angst overfor nye oplevelser, uforudsete hændelser, og nogle gange socialt samvær.
Hukommelse med huller så store, at jeg selv forsvinder i dem.

Lyder jeg som en Matchgruppe fuld ledig, og fuld til rådighed på arbejdsmarkedet. ??


Hvad ville i gøre i min situation ?